Simon har vitterligt ingen problemer.

Men Simon føler sig ikke glad og hans tanker cirkler konstant omkring:

"Hvordan bliver jeg glad?" 

Simon tænker (for) meget

Han har altid tænkt meget over, hvornår det mon går galt for ham. Han er sikker på, at den dag kommer, for han har hele sit liv haft en følelse af utryghed, som om der altid er en fare, der lurer lige om hjørnet. Han vil ikke ligefrem kalde det angst, men han er bare altid på vagt og mistænker, at der snart må være noget, der går galt.

Han er OBS på andre menneskers adfærd og sindstilstand. Han er optaget af, hvordan de opfatter og vurderer ham og han gør en dyd ud af at have styr alle sine handlinger og tanker. For han må ikke begå fejl eller gøre andre mennesker vrede eller kede af det. Han tænker altid situationer igennem og forsøger ihærdigt at forudse tingenes gang. Han vil ikke risikere, at dagen oprinder, hvor han eller en nærtstående bliver syg, hvor han mister sit arbejde eller finder ud af, at hans kæreste er ham utro - og at han så ikke er forberedt.

Simon kan bedst lide at tingene er under kontrol. Han kaster sig ikke hovedkulds ud i nye ting og han bryder sig ikke om uforudsigelige hændelser. Der er også mange ting Simon fravælger. Han kan ikke lide de store firmafester, han bryder sig heller ikke om at spise på restaurant eller opholde sig på steder, hvor der er meget larm eller hvor der er forventninger til ham. Ikke at det er et kæmpe problem, for hans lille familie trives ret godt i eget selskab - og de inviterer da også vennerne hjem til middag en gang imellem.

Men med tiden er det blevet sværere og sværere for Simon at være glad og positiv, hvilket gør ham endnu mere bekymret.

For han burde være glad og tilfreds. Han har jo det hele.

Hvordan bliver jeg glad?

Simon er meget optaget af at få det bedre og at blive glad.

• Simon prøver på at forstå, hvorfor han ikke er glad. Men det er uforståeligt, for der er vitterligt intet at sætte fingeren på i hans liv. Ikke desto mindre vågner Simon hver morgen træt, uoplagt og med en vished om, at dagen i dag bliver den dag, hvor det hele går galt. Dagen hvor han ikke længere kan udholde sin egen ulykke og ubehag – og han bryder sammen.
• Han bruger meget tid alene med sine tanker, hvor han prøver at få styr på dem. Men i stedet for at gøre ham glad gør det ham mere anspændt og irritabel og han får svært ved at nyde livet fuldt ud. Han isolerer sig mere og mere og hans kæreste er begyndt at stille spørgsmålstegn ved hans opførsel. Det forstærker blot hans lyst til at trække sig fra det hele. Han orker næsten ikke at være sammen med kæresten eller deres lille datter. Faktisk har han mest af alt lyst til at blive i sin seng. Alene. Uden krav. Uden andre mennesker.
• Hver dag kæmper Simon en brav kamp for at overbevise sig selv om, at det nok skal gå det hele. Hver morgen imens han cykler langs vandet ind mod arbejdet gør han et ihærdigt forsøg på at rense sit hoved og sin krop for de bekymringer og det tungsind, der fylder ham konstant.

Men det bliver sværere og sværere for hver dag, der går.

Tankerne kører i ring

"Hvorfor har jeg det sådan? Hvordan bliver jeg glad? Hvad nu hvis jeg ikke får det bedre? Hvad nu hvis jeg aldrig kommer ud af dette tungsind? Hvor længe kan min familie holde mig ud? Hvor længe kan jeg bibeholde min stilling? Hvad hvis jeg mister forstanden?"

Simons hoved er fyldt med katastrofetanker. Han forestiller sig alt det værste, der kan ske samtidig med, at han ihærdigt forsøger at få tankerne under kontrol.

Hans bevidsthed er fyldt til bristepunktet og bekymringerne hober sig op. Det lykkes ham ikke længere at genvinde kontrol over tankerne og ubehaget, der følger i kølvandet. For han ved ikke hvordan.

Men indholdet af Simons tanker er ikke så væsentlig anderledes end indholdet af dine og mine tanker.

Simons tanker er ikke særligt alarmerende, eller særligt farlige eller særligt negative. De er heller ikke særligt unormale, særligt upassende eller særligt ulækre. 

Men Simon har mange negative tanker om sine tanker og han oplever en høj grad af ukontrol i forhold til sine tanker. Det gør, at han frygter sine egne tankeprocesser og at han har tilegnet sig en række uhensigtsmæssige coping strategier, der istedet for at hjælpe ham blot forstærker ubehaget og følelsen af manglende kontrol.

Simon kæmper for at løse sine tanker. Han kæmper for at få ubehaget og tankerne til at forsvinde.

Men det Simon ikke ved er, at tanker hverken kan eller skal løses. Og des mere han prøver, des mere sætter de sig fast – og des mere vokser ubehaget.

***

Simon hedder ikke Simon i virkeligheden. Simon er heller ikke én konkret person. Simons historie baserer sig på en række historier, som vi hører i vores daglige arbejde i Mind Cph, hvor vi hjælper mænd og kvinder (som Simon) med at finde nye strategier til at stoppe deres bekymringer. Strategier som rent faktisk virker og som giver livskvaliteten og glæden tilbage.

Genkender du dig selv i Simons historie eller er interesseret i hvordan metakognitiv terapi ville kunne hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte os for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i Mind Cph