Er du, ligesom mange andre, i en situation, hvor du ikke bare kender typen, men også bruger lidt for meget energi på at sammenligne dig med typens perfekte liv og på at gruble over, hvorfor dit liv af en eller anden grund ikke er helt lige så fantastisk og insta-værdigt? Så læs med.
Hvorfor sammenligner vi os? Vi er fra naturens side afhængig af gruppen og for at få adgang til fællesskabet, må vi et stykke hen ad vejen indrette os efter hinandens adfærd og leve op til foreskrevne standarder.
Sammenligning med andre er derfor ikke udelukkende en dårlig ting: Det hjælper os med at navigere i et socialt univers og kan motivere os til udvikling. Problemet opstår, når sammenligningen tager overhånd og skaber usikkerhed og utilfredshed frem for at motivere os og give os energi.
Når sammenligningen medfører bekymringer og grublerier a la: hvad hvis de andre ikke synes jeg er god nok? Hvorfor sagde jeg den og den dumme ting? Hvorfor er jeg ikke sjovere? Hvorfor er jeg ikke lige så klog? Hvorfor er jeg ikke lige så pæn? Hvorfor er jeg ikke lige så perfekt som hende ‘’typen’’?
Hvordan kan vi kende forskel på den gode og den dårlige sammenligning?
Svaret er relativt enkelt: spørg dig selv, hvad effekten af din sammenligning er.
Giver den dig energi og inspirerer dig til fremgang? Eller sluger den både din tid og dit gode humør og efterlader dig med konklusioner om dit eget manglende værd (konklusioner som du måske ovenikøbet går ud i verden og efterlever?)
Hvad kan vi gøre ved den nedslidende sammenligning? Du kan enten fortsætte med at bruge dit liv på at forsøge at stoppe med at være forkert. Måske du en dag indser, at du er lige så god som de andre, hvis bare du længe nok bliver ved med at monitorere, hvor du befinder dig på skønheds-hierarkiet i forhold til de andre i rummet.
Eller, hvis bare du fortsætter med at slå dig selv hårdt i hovedet over dine pinligheder, så du er sikker på at du i fremtiden ikke er lige så "u-cool".
Spørgsmålet er, hvordan du kan vide hvornår det er sikkert at stoppe sammenligningen. Hvordan ved du, at du nu er ’’lige så god’’? Og hvor lang tid vil det tage?
En anden mulighed er at droppe denne strategi. Drop sammenligningen. Lyder det nemmere sagt end gjort? Det gør det nok, men hvis vi øver os, kan vi lære at få kontrol over vores fokus, så vi helt selv vælger, hvilke tanker og følelser vi vil dyrke ved at give dem opmærksomhed, og hvilke tanker og følelser vi ærlig talt ikke gider give opmærksomhed.
Vi kan altså lære at lade tanken 'jeg er ikke lige så god' passere, uden at bruge en masse tid på at grave i, hvorfor vi ikke er klogere, smukkere, sjovere, sejere osv.
Dette kan illustreres med en vinduesmetafor: Forestil dig at du står foran en rude. På ruden står der skrevet jeg er ikke lige så god. Hvis du stiller skarpt på skriften på ruden, vil du automatisk komme til at tænke videre i denne bane og grave i alle beviserne for, at tanken er sand.
Dette gør dig sandsynligvis ked af det og opgivende. Samtidigt flyder verden på den anden side af ruden sammen for dit blik – måske du slet ikke ser, hvad der foregår derude.
Stiller du omvendt skarpt på verden på den anden side af ruden, vil triggertanken træde i baggrunden og løsne sit tag i dig.
Ved at fjerne fokus fra triggertanken, giver du tanken mulighed for at forsvinde helt af sig selv.
Det er således helt op til dig at vælge, om du vil stille skarpt på din trigger, eller om du hellere vil stille skarpt på, hvad der foregår omkring dig, således at triggertanken træder i baggrunden. Du kan ikke tvinge triggertanken væk, men du kan vælge at fokusere på noget andet.
Med metakognitiv terapi lærer du at styre dit fokus, så du selv har kontrol over, hvilke tanker du vil bruge din tid og energi på.
Som denne rude-metafor illustrerer, kan vi lære at fokusere på lige præcis det, vi gerne vil – og lur mig om ikke du i virkeligheden har mere lyst til at stille skarpt på noget andet end tanker om dit eget manglende værd.
For hvordan har dette fokus hjulpet dig indtil videre?
Gode hilsner
Sofie,
Psykolog MIND CPH
