Gør IKKE dette, hvis du er stressramt ǀ MIND CPH

Når man er stressramt, har man hovedet fyldt med grublerier og bekymringer og kroppen fyldt med negative følelser og ubehag.

Negative tanker, negative følelser, dårligt selvværd og fysiske symptomer gør at man alt i alt fremstår som en særdeles skrabet version af sig selv og man kan føle sig som det mest usle menneske, dømt til elendighed og fortvivlelse, og man forstår ikke sine egne reaktioner – hvilket kan være en voldsomt ubehagelig og skræmmende oplevelse.

Så man gør det som de fleste stresseksperter i dag (fejlagtigt) anbefaler når man er stressramt:

• Man begrænser sine aktiviteter
• Man skærmer sig
• Man uddelegerer ansvar og opgaver til andre
• Man forsøger at mindske krav og forventninger og nedjusterer sine ambitioner

Og til sidst kan man stå tilbage som et levn fra tidligere tider – og være meget langt fra det, man ønsker at være.

Her fejler stressbehandlingen

Meget tyder på, at den traditionelle stressbehandling har slået fejl, for der bruges flere og flere ressourcer på både forebyggelse og behandling, mens antallet af stressramte blot vokser.

Det skyldes bl.a. at den anbefalede stresshåndteringsstrategi er uhensigtsmæssig.

• Vi ved i dag, at stress skal behandles ved bl.a. at nedruste hjernens alarmberedskab, men når stresseksperter (og andre) siger til en stressramt, at tilstanden er så farlig, at den eneste løsning er at lukke ned for det hele – ja så gør man rent faktisk det modsatte. Man oprusterhjernens alarmberedskab. Man trigger flere bekymringer og øger angstniveauet, og følelsen af magtesløshed kan føre direkte til en depression.
• For det andet ved vi, at det man tror om sin tilstand har afgørende betydning for, hvordan den udarter sig – og i den forstand bliver beskeden om, at du ikke kan gøre noget ved det en selvopfyldende profeti. Man giver op, lukker håbløsheden ind, trækker dynen over hovedet og lader livet passere – hvilket giver nye bekymringer og i realiteten forværrer tilstanden.
• For det tredje, så fjerner beskyttelsesstrategierne ikke bekymringerne ej heller årsagerne til, at man har det skidt. Chefen er stadig urimelig, arbejdsopgaverne er stadig omfattende og familielivets pres forsvinder ikke uanset hvor meget man løber fra det. Det kan naturligvis give ro og trøst på den korte bane – men det har desværre samme effekt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det varmer et kort øjeblik, men efter kort tid trænger kulden sig på igen – nu blot med fornyet styrke.
• For det fjerde behandler man på denne måde blot symptomer – og ikke årsager til stress. Man forsøger at stabilisere og regulere det fysiske udtryk i stress. Man angriber således ikke kilden til stress, men forsøger derimod at reducere de små udløbere i stedet for at gå direkte til kernen i ildebranden. Det sørgelige er, at det er en meget langvarig behandling – og for de flestes vedkommende effektløs. For symptombehandling er blot symptombehandling og lindrer kun midlertidigt.
• Sidst men ikke mindst tærer denne behandlingsform på forholdet til omverdenen. Omgivelsernes tålmodighed og hensyntagen sættes på prøve og jo længere tid der går, jo større bliver presset om, at nu må det snart være forbi. Mange risikerer midt i al elendigheden at stå over for en fyring eller en skilsmisse - og risikerer at vinke farvel til selvforsørgelse, en givende karriere og et kærligt familieliv.

Tilbage sidder den stressramte med fortvivlelsen over de store menneskelige og økonomiske omkostninger  - og er endnu ikke blevet rask.

Derfor er det en uhensigtsmæssig copingstrategi. Den forværrer helingsprocessen og problemløsnings evnen, og den forlænger frem for at afkorte sygdomsforløbet og stiller i sidste ende den stressramte endnu dårligere.

***

Heldigvis har vi nu en effektiv psykologisk behandlingsmetode, der tager fat ved problemets rod og kan nedruste hjernens alarmberedskab uden brug af psykofarmaka og skærmningstaktikker.

Metakognitiv terapi er langt mere effektiv end traditionel samtaleterapi og lidelser som stress, angst og depression behandles effektivt – også når det drejer sig om svære tilfælde.

Vi har desuden skræddersyet et stressforløb, hvor du lærer nye måder at håndtere stress og at bryde den negative stressspiral. Du får et gennemarbejdet struktureret forløb, der giver dig konkrete anvisninger og redskaber til hvad du kan gøre for at blive din stress kvit – for evigt.

Hvis du tidligere har været i psykologisk behandling for stress, angst eller depression og ikke har opnået tilstrækkelige gode resultater, er vores stressforløb et anbefalelsesværdigt behandlingsforløb.

Et stressgruppeforløb koster 3.750,- kr. (kan betales i rater) og du får 6x2 timer til en pris, der ligger under egenbetalingsdelen, hvis du har en henvisning til psykolog via din egen læge.

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph