logo 1
/
Stifter og psykolog

Hvilke tanker går du i seng med?

Kender du det, når tankerne kører på repeat, lige inden du skal sove? Du vender og drejer dig, mens hjernen genafspiller dagens samtaler og morgendagens to-do-liste. Søvnen bliver et projekt, du forsøger at styre, men jo mere du prøver, jo længere væk føles den. Måske handler det ikke om søvnen i sig selv, men om de tanker, du tager med dig i seng.

"Hvad tænkte du egentlig, da du fortalte Tina om planerne for teamet? Var det klogt? Hvad hvis hun siger det videre?"

Tænkte den ene tanke til den anden.

“Jamen det er jo fint nok,” tænker du til dig selv. “Hun er jo min nærmeste." "Tjae. Du ved godt, hvordan de taler på kontoret! Der går historier hurtigere end e-mails."

"Du kunne skrive til hende nu? Bare lige for at præcisere, at det var fortroligt."

"Nej! Ikke nu. Det er sent. Det virker desperat og utjekket!"

***

Sådan kan du sikkert ligge i sengen og tænke på scenarier fra dagen. Det er tungt og gør, at du ikke sover særlig godt.
Det kan også ende med natlige beskeder eller notater i håbet om nattero. Men i stedet for ro kan det starterunde to:

Bekymringen om, at du ikke får nok søvn.
Du vender puden. Den føles varm. Den anden side for kold.
Det klør lidt på ryggen. En fod ud. En fod ind. Det hjælper ikke så meget.
Kæresten snorker selvfølgelig.
Du overvejer at vække ham. Bare lidt. Så du ikke ligger her alene med alle tankerne.

Klokken er nu 03.47. Præcis 2 timer og 13 minutter indtil vækkeuret ringer.

Du overvejer at stå op nu, men bliver liggende. Det bliver en lang dag....

***

De fleste, der oplever søvnproblemer, kæmper med at holde hovedet stille om aftenen. Tankerne kværner enten bevidst eller ubevidst, og det kan være svært at give slip og finde fred.

Det starter ofte med en dårlig nat, som bliver til to, tre og så til en rutine.
Og så bliver søvnen et projekt, man skal gøre rigtigt.

Vi laver regler:
Ingen kaffe efter 17.
Ingen skærm efter 21.
Ingen tanker efter 22 (den regel er svær).
Vi mediterer, tracker, trækker vejret.

Vi sætter søvnen op som et projekt, vi skal lede.
Men søvn bryder sig ikke om ledelse. Den gider ikke apps eller rutiner.
Den vil have ro. Ikke kontrol.

For søvn er ikke et projekt. Den kan ikke styres.
I bund og grund handler søvnproblemer om, at det kan være svært at slippetankemylderet. Og tankemylder kan styres.

Læs mere: Ligger du søvnløs over at du ligger søvnløs.

Der findes mange former for natlig overtænkning.
Hos nogle fylder bekymringerne: “Hvad nu hvis jeg ikke får sovet i nat?” eller “Så bliver jeg træt i morgen og laver fejl.” Disse bekymringerskaber et indre pres, der gør det endnusværere at finde ro.

Andre bliver fanget i tankemylderet. Dagen afspilles i hovedet, samtaler genses i slowmotion, morgendagens to-do-listeskriver sig selv i mørket. Hjernen arbejder videre, som om det stadig var dag.

Nogle mærker mere følelsesmæssige tanker: Bekymringer om relationer, familie, helbred, økonomi. En snigende fornemmelse af utilstrækkelighed, skyld eller uro, der holdernervesystemet vågent.

For andre viser det sig som kontroltanker: “Jeg skal sove otte timer, ellers går detgalt.” eller “Jeg må ikke tænke nu! Jeg skal tømme hovedet.” Men jo mere man forsøger at styre søvnen, jo mere glider den væk.

Og så er der de eksistentielle tanker, der kun dukker op, når alt andet er stille. Tanker ommening, døden, fremtiden, om hvem man egentlig er.
Natten giver plads til refleksion, men også til alt det, man ellers ikke når at mærke.

Ved du hvilke tanker du går i seng med?
Måden du tænker på, har stor betydning for din søvnkvalitet. Og det er alfa og omega at få brudt et uhensigtsmæssigt tankemønster, hvis du gerne vil sove godt.

Men søvn i sig selv er ikke en lige linje, og søvnen tåler ikke pres.
Og desværre er det sådan, at jo mere du prøver at fikse den, jo mere vågen bliver du.

Uro, stress, forandringer, sygdom m.m. kan påvirke søvnen. Det betyder ikke, at noget er galt i dit generelle søvnmønster.
Der er lette nætter, tunge nætter, og nætter hvor søvnen bare ikke vil samarbejde. Søvnvarierer fra nat til nat–og det er helt normalt. Men vil du gerne være mere kritisk med hvilke tanker du går i seng med, og i det store hele have en bedre søvn, kan vi hjælpe dig.

Du kan læse mere om søvnproblemer og hvordan vi kan hjælpe. Du er også altid velkommen til at kontakte os.

Gode hilsner

//Erla

 

MINDspiration 

Et nyhedsbrev med refleksioner og psykologiske perspektiver på mentale processer, arbejdsliv og relationer.

Vi deler refleksioner, faglige indsigter og erfaringer fra klinikken formidlet i et roligt og jordnært sprog.

Tilmeld dig, hvis det giver mening – og modtag en mail hver anden søndag.
Tilmeld MINDspiration
thumbnail MCTI small 25 26 transparentlogo

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617

Kontakt os

Tlf. 31 11 13 15
Mail: hello@mindcph.dk



Sessioner tilbydes på dansk og engelsk.

Følg os

Instagram blackSocial icons blackLinkedIN black
Mød psykologerneTjek ledige tider
chevron-down