Hvem er det, der går til psykolog?

Jeg har glædet mig enormt til at invitere jer ”bag kulissen” i et terapiforløb med (skønne) Kirstine Fabricius, ejer af Styrk Dig

Kir, som Kirstine bliver kaldt, vil gerne dele sine overvejelser, skepsis, de vigtigste ting hun har lært i sit metakognitive terapiforløb og hvordan hun aktivt bruger de metakognitive redskaber både i sit privatliv og sit arbejdsliv som selvstændig.

Jeg kender Kir gennem hendes arbejde som netværksfacilitator og skal lige tilføje, at hun ikke har været i terapi hos mig, men hos en af mine dygtige kollegaer i MIND CPH. Det viste sig dog, at vi havde talt i telefon sammen, da Kir første gang henvendte sig til os. Her havde Kir et spørgsmål, som mange stiller, når de ringer:

”Hvornår har man det dårligt nok til at gå i terapi?”

Kir kan stadig huske svaret fra dengang:
”Jeg husker, at du sagde noget om, at man ikke behøver have det meget dårligt for at gå i terapi, at man kan få rigtig meget ud af det, hvis man har noget, man gerne vil arbejde med, uden at man behøver at være meget dårlig. Og at man kan prøve det af uden at føle sig forpligtet til at forsætte.”
Inden Kir besluttede sig for at prøve det af, havde hun mange overvejelser.

”Jeg var meget i tvivl om, hvilken type terapi jeg skulle vælge, og om jeg overhovedet ville i terapi”

Jeg vidste allerede noget om forskellige terapiretninger. Jeg vidste f.eks., at det ikke skulle være psykodynamisk, fordi jeg ikke følte behov for at tale om min barndom. Jeg kiggede på forskellige ting, men jeg var også bare sådan: Jamen altså jeg snakker sgu da rigeligt med mine venner og familie.

Jeg har i forvejen brugt rigtig meget tid på at analysere mig selv. Jeg forstod mig selv godt, men det havde ikke ændret på følelsen af ikke at være god nok, og det var jeg træt af.

Jeg havde det sådan, jeg ved så meget, jeg kan så meget, men jeg føler mig låst. Jeg har brug for redskaber til ikke at gå rundt og slå mig selv oveni hovedet. Jeg ville gerne knække de tankevaner og dårlige mønstre, jeg følte jeg var i.

”Udefra kunne man ikke se, at jeg ikke følte mig god nok”

Jeg har brugt rigtig meget tid på tanker som: ”Er det nu godt nok det jeg gør? Hvad tænker andre om mig? Er jeg god nok i det hele taget?”

Jeg havde relativt lavt selvværd, men har altid fået at vide, at det kan man ikke se på mig. Det var ikke sådan, at det afholdt mig fra at gøre ting. Folk kunne derfor ikke se det udefra, fordi jeg gjorde meget, talte foran folk, underviste, holdt taler m.m. Selvom jeg kunne gøre de her ting, så føltes det ofte ikke godt.

Der var mange ting, som jeg gjorde, som folk ikke kunne forstå, at jeg ikke synes, var godt nok. En af de ting, der virkelig gjorde, at jeg overvejede at søge hjælp var, at jeg lige havde mødt Rune (min nuværende mand og far til mit barn), og jeg virkelig ikke havde lyst til at fucke det op. Jeg ville ikke køre rundt i mønstre, jeg havde observeret i tidligere relationer.

”Sådan som jeg havde det før, kan bedst beskrives, som at have en negativ voiceover, der bare kørte det meste af dagen”

Jeg oplevede bekymringer som en slags negativ kommentering på det, jeg foretog mig eller overvejede at gøre gennem dagen. Bekymringer, som bare ville maje alt ned.

Folk kunne ikke se det imens, men det var ikke fedt at være mig, når den voiceover fyldte. Jo mere det fyldte, jo mere usikker blev jeg også på ting.

Bekymringerne handlede ofte om, hvad andre tænkte om mig eller det jeg gjorde, eller om det var godt nok, det jeg gjorde. Eller det kunne være sammenligninger med mig selv og andre.

Det kunne f.eks. dukke op mens jeg underviste; at folk nok synes jeg var dårlig til ditten og datten. Wow, jeg kunne blive helt forpustet over alle de tanker, jeg kunne nå at tænke. Og faktisk – har jeg tænkt over efterfølgende - hvor er det egentligt strengt at gå dagen lang og tænke om andre, at de har sygt dårlige tanker om mig.

Jeg oplevede at være meget usikker på mig selv, meget i tvivl, ikke føle mig god nok, og at være trist og ubeslutsom. Samtidigt så bebrejdede jeg mig også, at jeg havde det sådan, fordi jeg tænkte, at jeg burde være glad. Og jeg tænkte, at jeg var klog nok til selv at ændre på de følelser.

Jeg havde prøvet at løse det selv i mange år. Jeg har brugt virkelig meget tid på at analysere det. Jeg brugte rigtig meget tid på tankerne om ikke at være god nok, når de dukkede op.

Jo mere tid jeg brugte på de selvkritiske tanker, jo mere fyldte de og jo mere usikker følte jeg mig.

Samtidigt troede jeg, at hvis jeg bare tænkte over det nok, så ville jeg finde svaret. At mine negative tanker ville gøre mig til et bedre menneske. En slags selvevaluering. Så jeg kunne forberede mig og aldrig lave fejl.

Men jeg har lært, at det ikke fungerer sådan. At der er en anden måde at gå til mine tanker på.

”Jeg lærte, at jeg kunne vælge hvilke tanker jeg brugte tid på”

Jeg lærte, at det var vildt uproduktivt og drænende at bruge mine analyseevner på alle de negative tanker jeg fik om ikke at gøre det godt nok.

Jeg lærte, at jeg kunne lade være med at bruge tid på de selvkritiske tanker, når de dukkede op. Det kunne jeg ikke før. Der føltes det ikke som noget jeg kunne vælge at slippe.

Nu kan jeg meget mere bare engagere mig i de ting, som jeg laver eller de situationer jeg er i.

Nu gør jeg – for det meste - bare de her ting, jeg gerne vil, uden det her kommentarspor får lov at køre imens, og uden at jeg tvivler på mig selv hele tiden.

Nu er jeg mere til stede i det jeg laver. Jeg bruger ikke så lang tid på at tvivle, om jeg burde have gjort ting på en anden måde.

Hvis der nu opstår noget nederen, så forholder jeg mig til det ved at se:
1) kan jeg gøre noget ved det ja/nej, og 2) vil jeg gøre noget ja/nej, 3) handle på det eller parkere det.

Dvs. jeg enten handler på ting eller parkerer dem. Det sparrer enormt meget tid og energi, og jeg kan engagere mig i det jeg laver i større grad og uden støjen fra kommentarsporet overtager.

”En stærk aha-oplevelse under mit forløb var: Jeg troede virkelig, at jeg ikke ville være lige så dygtig og engageret, hvis jeg ikke bekymrede mig”

Jeg troede, at mit drive kom fra bekymring, konstant selvevaluering og overtænkning. At det kunne forfine min undervisning og intuition.

Jeg tænkte ofte, at jeg ville blive selvfed og uengageret, hvis jeg helt droppede at bruge al denne her tid på de negative tanker.

Men det jeg gjorde, var jo bare at tæske mig selv med tanken om ikke at være god nok.

Så først lærte jeg, at jeg kunne lade være med at bruge tid på den slags tanker, og efter en del tid begyndte det at synke ind, at den slags tanker ikke gavnede mig. Og jeg oplevede faktisk det modsatte, når jeg droppede bekymringerne.

Jeg følte mig mere engageret, havde mere drive og at jeg kunne give mere af mig selv. Jeg har ikke mistet min edge, men er i stedet blevet meget mere til stede, og jeg mener faktisk, at det har gjort mig til en endnu bedre underviser.

Nu oplever jeg bekymringer som sindssygt drænende og uproduktivt at bruge en masse tid på.

”Jeg vil gerne dele mine oplevelser med metakognitiv terapi for at dele, hvad redskaberne giver mig i min dagligdag”

Noget af det, der har været vigtig for mig med redskaberne er, at filosofien ikke er, at man skal ændre på alt muligt ved sig selv, men at man kan lære at styrke de mentale evner, som man allerede har i forvejen.

Jeg lærte, hvordan jeg kunne vælge, hvilke tanker jeg bruger tid på.

Det frigiver en masse tid og energi i min dagligdag og jeg kan i stedet fokusere på at være til stede og handle på de ting jeg faktisk gerne vil bruge tid på.

”Det er vigtigt at forsætte med at bruge redskaberne”

Det er jo ikke sådan, at når man har lært redskaberne, så kommer der aldrig negative tanker.

Det handler altså ikke om kun at lære at bruge redskaberne, men om at bruge dem løbende på de negative tanker, der dukker op. Sådan at man bruger dem i de situationer, man møder og forskellige roller man træder ind i.

F.eks. da jeg blev mor, var det en helt ny situation med nye triggertanker om f.eks. ikke at gøre det godt nok. Det kunne være: ”Vil Baby Birte bebrejde mig ting senere som voksen?”

Den slags tanker skulle jeg lige vænne mig til også at bruge redskaberne på. Så man bliver ikke færdig med at bruge dem. Man har dem ligesom med sig.

Nogle gange kan man føle, at man ”falder i” og bruger mere tid på bekymring, men nu føler jeg, at jeg har redskaberne til at stoppe op igen. Nogle gange bruger jeg også metakognitiv terapi som mental massage, hvor jeg genopfrisker det jeg har lært.

Som selvstændig bruger jeg f.eks. redskaberne både når jeg underviser og skaber nye ting. De har gjort en kæmpe forskel for mig både ift. hvordan jeg går til opgaver og hvordan jeg går til mine relationer.

I stedet for at bruge meget energi på at bekymre mig om det, jeg laver, er godt nok, så prøver jeg at rette min opmærksomhed mod at handle og være til stede, der hvor jeg er, med de ting jeg har gang i eller de mennesker, jeg er sammen med.

Frem for at tænke over, hvordan et projekt ville komme til at gå, om nogen vil komme til den workshop, jeg sætter op og om mine kollegaer i branchen synes om det jeg laver osv. osv.

Jeg vil klart anbefale metakognitiv terapi, hvis du oplever nogle af de her ting, som jeg oplevede fyldte meget:

• Ikke at kunne vælge hvor lang tid du bruger på selvkritiske og negative tanker.
• Føler dig låst i de samme mønstre.
• Føler dig meget ubeslutsomhed og i tvivl.
• Føler dig trist, ikke god nok eller at du ”burde” have det godt.
• Hvis du har gang i mange ting, og har ting du gerne vil gå efter, og gerne vil have en makker på sidelinjen, der hjælper dig med redskaber til at gå efter de ting du gerne vil.
• Er bange for at fejle og ikke at gøre ting godt nok.
• Hvis du synes du bruger meget tid på sammenligninger eller tanker om hvad andre tænker eller om ikke at gøre det godt nok.
• Eller hvis du helt overordnet føler, at overtænkning fylder meget, og du gerne vil lære, hvordan man selv vælger hvor lang tid man bruger på de tanker, der dukker op i løbet af ens dag.
• Hvis du tror, at det er godt, vigtigt eller nødvendigt at overveje alt hvad du gør.
• Hvis du gerne vil være forberedt på alle tænkelige situationer du kan lande i – og bruger meget tid på den forberedelse.
• Hvis du bruger meget tid på at gøre alting fejlfrit og på at alle kan lide dig.

Et kæmpe tak til Kir, ejer af Styrk Dig,  for at dele sine oplevelser
og overvejelser om metakognitiv terapi!
Interviewet er foretaget og redigeret af undertegnede.

Har du spørgsmål om metakognitiv terapi?

Vi vil rigtig gerne svare på dem!

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk.

Vi tilbyder både individuel terapi uden ventetid og gruppeterapi.

PPS: Hør hvad Svend (tidligere gruppedeltager) fik ud af sit metakognitive gruppeforløb:

Interview: "Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse"