"Jeg har en kronisk følelse af ikke at være god nok, og mit selvværd er i bund. Kan du hjælpe mig med det?”
Det spurgte en klient mig om for nylig! Men for at sige det ligeud, så er det ikke en sær-case. Jeg får nemlig rigtig tit det spørgsmål.
Og ja, det er egentlig også en følelse jeg sagtens kan relatere til selv.
Men lad os starte et andet sted.
Lavt selvværd er ikke en dom.
Det er ikke en diagnose.
Det er ikke en defekt eller en personlighedstype.
Lavt selvværd er en følelse.
Flygtig. Formbar. Foranderlig.
(Ligesom sorg, glæde, skyld, skam, begejstring og alle de øvrige følelser, vi mennesker mærker).
Problemet er bare, at vi ikke behandler lavt selvværd som en følelse.
Vi taler om det som om, det er noget fast og indgroet, som noget, vi er.
En fejl i fundamentet. Noget, vi bærer rundt på, som vi helst ville have skåret ud med skalpel (og bedøvelse).
Som om vores lave selvværd er en forudsætning for alting, som det er det, vores udfordringer udspringer i. Og at det derfor er vigtigt at fjerne denne følelse, for at muliggøre en bedre livsudfoldelse.
Men det er her, den store misforståelse starter.
For oftest er lavt selvværd en slutstation.
En konsekvens. Noget der kommer af og vedligeholdes af noget.
Noget, der kommer, gennem fokus og mental bearbejdning. Når vi;
· Grubler.
· Sammenligner og med andre.
· Forsøger at regne os frem til, om vi nu er “nok”.
· Overpræsterer, tilpasser os, retter ind og søger andres anerkendelse.
· Evaluerer os selv i ét væk.
Og det føles som om, vi aldrig kommer i mål.
Fordi vi helt ubevidst bygger hele regnestykket på en grundpræmis:
“At jeg ikke er god nok.”
Lavt selvværd kan også opstå mere pludseligt og spontant og ikke udløst af noget specifikt - og det kan også føles som noget der er der mere eller mindre hele tiden. Men stadigvæk vækker det grublerier og et særligt fokus og bliver genstand for forundring, frustration og sorg.
For mange bliver selvudvikling en slags bevisførelse. Vi gør alt for at være dygtige, gode mennesker i kampen mod selvværdet. Vi prøver måske at opføre os, som om vi er værdifulde, men kun for at se, om det virker.
Det bliver udmattende. Og det bliver aldrig nok.
Fordi problemet ikke er din værdi.
Det er måden, du vurderer den på.
Lavt selvværd kan sagtens føles kronisk.
Men det er det ikke nødvendigvis.
Det kan forandres. Ikke ved at finde de rigtige tanker om dig selv. Men ved at bruge mindre tid og energi i hovedet, og mere tid i livet.
Metakognitiv terapi byder på en ny måde at forstå det lave selvværd på og giver redskaber til at mindske denne følelses negative betydning og effekt.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, enten til denne mail eller til hvordan du kan få et bedre selvværd.
Gode hilsner
Erla Heinesen Højsted
