Hvad tænker din psykolog del 2 ǀ MIND CPH

| Af Erla Højsted11. april |
Del artikel

Hvad tænker din psykolog? Del 2: Interview med psykolog Michael Baastrup Portz

§  Hvad synes du er mest interessant i dit arbejde som psykolog?

Man kan ikke altid kontrollere de omstændigheder, som livet kaster i hovedet på én. Men dét man kan lære, er derimod at få styr på de negative tanker og bekymringer, der kan følge med, når man oplever udfordringer og problematikker. Man kan lære at forholde sig og handle mere hensigtsmæssigt på situationen, og samtidig opleve mere overskud til at komme igennem de svære tider samt blive bedre til at passe på sig selv.

For tiden er jeg desuden meget optaget af at se og skabe bevægelser hos mennesker. Så for mig handler det primært om at hjælpe dig til at få øje på flere handlemuligheder og begynde at se dig selv som et menneske, der er i stand til at kontrollere måden, du forholder dig til dine udfordringer og bekymringer på. På denne måde vil du samtidig lære at rette dit fokus på det, som er mest meningsgivende og vigtigt for dig og derved opleve et forandret og bedre humør, mere overskud til de "rigtige ting" og en lang række andre positive effekter.

Samtidig handler det også om at bevare de gode strategier til også at overkomme fremtidige udfordringer.

§ Hvad synes du særligt du kan bidrage med i terapi med et metakognitivt udgangspunkt?

Det helt væsentlige for mig som psykolog, er at hjælpe dig til at skabe den forandring i dit liv, som du ønsker. Igennem den metakognitive terapiform arbejder vi altså med at give dig redskaber og handlemuligheder, som gør dig i stand til at gennemføre de ændringer, som netop du ønsker.

Den metakognitive tilgang er en ”ligetil og enkel” tilgang til problemer, som ofte er komplekse og uforståelige. Løsningen behøver altså ikke nødvendigvis at være ligeså udfordrende, som problemet synes at være. Med andre ord er det vigtigt for mig som psykolog, at du oplever at få en enkel, kvalificeret og brugbar hjælp, som gør dig i stand til at gennemføre de forandringer, der skal til, for at du oplever dig selv som et handlekraftigt menneske, der ikke styres af bekymringer og grublerier.

§ Hvem har du særlig god erfaring med at hjælpe?

Jeg arbejder primært med unge og voksne, hvor jeg har fokus på det enkelte individ og de særlige udfordringer lige netop det menneske har. Jeg har særlig god erfaring med klienter, der gerne vil arbejde med udfordringer i parforholdet såsom jalousi eller vrede, omkring deres køn eller seksualitet, samt de udfordringer eller bekymringer, der kan være forbundet med f.eks. at være mand i et “traditionelt kvindefag" eller omvendt. Derudover beskæftiger jeg mig også en del med selvværdsproblematikker og angst.

§  Hvad er vigtigt for dig, når dine klienter kommer i klinikken? 

Det er enormt vigtigt for mig, at mine klienter føler sig mødt med respekt og tryghed. På den måde har vi det bedst mulige udgangspunkt for et samarbejde, der sikrer, at de kan få lige præcis den hjælp de ønsker. Jeg er meget optaget af at skabe et tillidsfuldt rum, hvor vi sammen kan skabe nogle bevægelser, som kan hjælpe dem til at gå derfra med en oplevelse af at være mere i kontrol over deres eget liv og de udfordringer, som de oplever.

§  Hvad vil du gerne have, at folk ved om det at gå til psykolog?

At det ikke nødvendigvis behøver at være lange og hårde gennemgange af hele ens livshistorie, og at man ikke nødvendigvis behøver at gennemgå de hændelser eller oplevelser, som har udløst behovet for psykologhjælp. Man kan sagtens få en professionel og grundig hjælp i form af redskaber og teknikker, som hjælper en til at fokusere på de vigtige og gode elementer i ens eget liv og på den måde få kontrol over sine bekymringer og tanker.

§  Hvis du skulle give et godt råd til dem, som overvejer at gå til psykolog, hvad skulle det så være?

At man ikke behøver at have det psykisk dårligt for at gå til psykolog. Rigtig mange bruger psykologer som en slags mental coach netop til at optimere eller forbedre visse dele af deres livssituation. Så hvis man overvejer en psykolog, så ring hellere én gang for meget, end for lidt. Det skader aldrig at stille spørgsmål.

Læs mere om Michael eller send ham en direkte mail på michael@mindcph.dk.

Vi kan også anbefale: 

Få styr på de tanker (og følelser), der forstyrrer.

Først klapsalver og trommehvirvel. Derefter stilhed!  Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne […]

Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]

Egenomsorg - hvordan gør jeg?

Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]

Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]

4 råd til at komme GODT igennem eksamensperioden

Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]

Hvordan løser du dine problemer?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]

Hvorfor vil du sammenligne dig med andre?

Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]

Hvor længe vil du sidde på hegnet?

Hvor længe vil du sidde på hegnet?  Kender du det, at der er noget du […]

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]

Sådan virker online terapi

  Hvad er online terapi egentlig og er det noget for mig? Dette spørgsmål har […]

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Henriette på 27 og rekrutteringskonsulent havde en del tvivl om, hvorvidt et metakognitivt gruppeforløb, var […]

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

”Jeg har det som en kat, der skal vaskes!” ”Jeg vil virkelig gerne, men det […]

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram