Det var spørgsmål jeg stillede mig selv første gang, at jeg læste om metakognitiv terapi.

Her var jeg på bachelordelen af psykologistudiet. Og mellem os sagt, så forstod jeg heller ikke helt på det tidspunkt forskellen mellem metakognitiv terapi og kognitiv terapi (som jeg sidenhen har lært, at der er meget stor forskel på).

MEN!

Det er ikke forskellen mellem kognitiv terapi og metakognitiv terapi, som jeg vil dele om her (den kan vi tage en anden gang).

Jeg vil nemlig gerne fortælle om nogle af de vigtigste ting, jeg har lært om bekymringer, som jeg ville ønske, at jeg havde vidst langt tidligere.

(Og som mange af mine klienter og gruppedeltagere også siger, at de ville ønske, at de havde vidst tidligere, når de først lærer om det).

Men først vil jeg dele, hvordan jeg fik mine aha-oplevelser om bekymringer.

Det var nemlig ikke ved at læse om metakognitiv terapi. At læse om det gav mig bare spørgsmål (som ovenfor!) men ikke direkte svar.

MIND CPH: Stedet jeg lærte dét jeg ville ønske, jeg havde vidst før om bekymringer

For at lære svarene på mine spørgsmål om metakognitiv terapi startede jeg i praktik i MIND CPH, der arbejder udelukkende med metakognitiv terapi. Her var jeg på kandidatdelen af psykologiuddannelsen.

Her deltog jeg blandt andet i en del metakognitive gruppeforløb mod stress, angst og depression som observatør.

Terapiforløbene bestod både af undervisning, praktiske øvelser og enkle hjemmeopgaver.

Og det var undervejs som observatør i gruppeterapiforløbene, at jeg fik mine aha-oplevelser om bekymring.

De 3 største aha-oplevelser jeg lærte i MIND CPH

Jeg lavede øvelserne og hjemmeopgaverne sideløbende med gruppedeltagerne, og her lærte jeg noget rigtig interessant på egen krop:

1. At jeg ikke behøver at bekymre mig.
2. At psykisk mistrivsel holdes i gang gennem specifikke bekymringsmønstre.
3. Og konkrete redskaber til, hvordan jeg kunne lade være med at bekymre mig.

Nu er du måske nysgerrig på, hvad jeg så brugte redskaberne på? Det deler jeg gerne om lidt.

Men først vil jeg gerne fortælle om, hvilken forandring disse aha-oplevelser gjorde for gruppedeltagerne på vores metakognitive stress, angst og depressionsgrupper.

Det var nemlig forandringerne jeg så hos dem, der gjorde, at jeg for alvor blev bidt af meta, og vidste, at det var det jeg ville specialisere mig inden for som psykolog.

Jeg så nemlig hvordan deltagerne over de 6 uger forløbene varede lærte at genkende deres bekymringsmønstre. Og vigtigst: at når de begyndte at lære, hvordan de kunne styre deres bekymringer, så faldt de mønstre, der holdt gang i deres angst, stress eller depression, fra hinanden.

Angsten, stressen og depressionen kunne ikke vedligeholdes uden bekymringerne.

Ligesom et bål ikke kan holdes i live, hvis man ikke tilføjer mere brænde. Det dør ud. Det samme gjaldt stress, angst og depression.

Ved at lære at styre deres bekymringer (sådan at de selv kunne vælge, hvornår og i hvor lang tid – hvis overhovedet – de bekymrede sig), så kunne de altså træde ud af de mønstre, der holdte gang i deres psykiske ubehag.

De 4 ting jeg var særligt fascineret af at være vidne til ved gruppeterapiforløbet:

1. Deltagerne behøvede faktisk ikke engang tale om deres forhistorie for at terapien virkede.
2. At fokus i terapien var på, hvad der var udfordrende nu og her, og konkrete redskaber til at træde ud af uhensigtsmæssige bekymringsmønstre.
3. Gruppedeltagerne oplevede hurtigt effekt når de begyndte at anvende de nye redskaber de lærte i terapien.
4. At redskaberne virkede på tværs af mange forskellige problematikker og udfordringer (og hurtigt til med!)

Problematikker som folk kom med i grupperne var:

Stress, angst, depression og problematikker med alt fra vrede, søvnbesvær, lavt selvværd, lav motivation, manglende handlekraft, ofte at føle sig meget i tvivl eller have svært ved at tage beslutninger.

Og når de lærte, hvordan de kunne træde ud af de mønstre, der holdte gang i de forskellige typer ubehag, så fik de det bedre.

Samme effekt så jeg, da jeg selv havde individuelle klienter i terapi under min praktik.

Så jeg var slet ikke i tvivl om, at det var metakognitiv terapi, som jeg ville arbejde med.

Okay, hvad var det så helt konkret, jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer?

Inden jeg var i praktik og lærte metakognitive redskaber på egen krop og så, hvordan det ændrede folks liv, så havde jeg ikke rigtig tænkt over mine bekymringer som en handling jeg foretog mig.

Bekymringer føltes mere som noget der kom af sig selv.

Så hvis jeg f.eks. skulle til en eksamen, så ville bekymringerne fylde meget. Og jo mere de fyldte des mere ondt i maven kunne jeg få over det, og det kunne være svært at koncentrere sig.

Den slags bekymringer føltes som noget der skete af sig selv. Og ikke som et valg.

Eller hvis jeg ikke kunne sove, og bekymrede mig om det. Så føltes bekymringerne heller ikke som et valg.

Hvorfor føltes det ikke som et valg?

Jo, fordi jeg ikke vidste, hvordan man stopper og derfor ikke havde tænkt på det som en mulighed.

Og hvis man ikke ved, det er en mulighed, og hvis man ikke ved hvordan, så føles det ikke som et valg.

Det har gjort en kæmpe forskel i mit eget liv at lære metakognitive redskaber, der gør bekymring til et valg. Og mellem os sagt, så ville jeg ønske, at jeg havde lært dem tidligere.

Og det samme er der rigtig mange af vores gruppedeltagere og individuelle klienter, der fortæller!

De vigtigste fordele ved at kunne vælge bekymringer fra

At styre sine bekymringer behandler eller forebygger angst, stress og depression og øger også ens energi, overskud, livsglæde, motivation, selvværd, handlekraft m.m.

Et eksempel fra mit eget liv var, at jeg efter at have lært metakognitive redskaber i mit praktikforløb kunne skrive mit speciale uden at bekymre mig.

Når jeg sad med det koncentrerede jeg mig om at arbejde i stedet for at bekymre mig, og når jeg holdt fri, kunne jeg også holde mentalt fri fra specialet uden at bruge tid på at tænke over det.

Det gav overskud, gjorde at jeg nåede meget mere på kortere tid og at jeg var i ret godt humør det meste af processen og ikke stresset over det.

Som psykolog og specialiseret inden for metakognitiv terapi lærer jeg andre om, hvordan de kan bruge metakognitive redskaber til at håndtere deres udfordringer

Vil du også gerne lære metakognitive redskaber på samme måde, som jeg lærte dem i sin tid? Så tilbyder vi gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Sidder du inde med spørgsmål om gruppeterapi, så svarer vi dem meget gerne – bare skriv til hello@mindcph.dk og så svarer vi så hurtigt som muligt.

(Psst, du må også gerne skrive om spørgsmål om metakognitiv terapi generelt).

PS: En sidste vigtig pointe jeg gerne vil dele: Metakognitive redskaber er ikke noget, der skal forstås intellektuelt – det skal prøves af for at lære dem. Og det er det, at vores gruppeforløb er skræddersyet til. Så man lærer, hvordan man bruger redskaberne i sin dagligdag.