Har du brug for hjælp til eksamensangst - eller kender du en der gør?

| |
| Af Ida Grøn Hanneborg19. april |
Del artikel

Hvis du døjer med eksamensangst, er du sikkert stødt på følgende råd:

"Tænk positivt - Eksamen er en anledning til at vise dem, hvad du kan!" 

"Tænk på alle de gange, hvor du klarede dig godt!"

"Se eksamen i forhold til mere vigtige ting i livet fx at være rask, have gode venner og en kærlig familie."

"Med dine karakterer har du ikke noget at være nervøs for - Du skal bare stole på dig selv!" 

"Bare tag den med ro, det er jo ikke jordens undergang."

Ovenstående er alt sammen velmenende råd, men de kan IKKE fjerne eksamensangst.

Ovenstående råd kan faktisk skabe nye bekymringer hos den eksamensangste:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage den med ro?! 

Er jeg unormal?!

Hvis en eksamen kan påvirke mig så voldsomt, hvordan vil det så gå mig fremover?!

Eksamensangst kan IKKE fjernes med rationelle forklaringer om, at det bare er en eksamen eller med forsikringer om, at det hele nok skal gå. Eksamensangst handler om langt mere og andet end at gå til eksamen.

Hjælp til eksamensangst

Eksamensangst er en naturlig, normal og nærved uundgåelig reaktion, som kan være meget ubehagelig og pinefuld. Eksamensangst er en reel angstreaktion, og eksamensangst kan opleves lige så faretruende som at balancere på en klippekant eller stå foran en truende person eller et farligt dyr.

Eksamensangst er igangsat og vedligeholdt af et stort og kringlet net af tanker og dertilhørende svære følelser og kropslige symptomer, som ikke kan fjernes eller styres af fornuften.

Nettet vil blandt andet involvere tanker omkring usikkerhed og mindreværd, som uundgåeligt vil vække følelser af tristhed, angst, modløshed, tungsind mv. Kroppen vil ofte reagere med nervøsitet, nedsat humør, hovedpine, muskelsmerter, mavepine, kvalme, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og gråd.

Disse svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer kan man ikke tale til fornuft og fortælle, at de er unødvendige, og man fra nu af vil TÆNKE POSITIVT og SLAPPE AF!

Tværtimod understøtter de svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer ens bekymringer. Man tolker dem som tegn på, hvordan eksamen vil gå:

"Hvis jeg har det sådan her, så må der være noget om sagen - Jeg dumper!" 

"Hvis jeg har det så elendigt, så kan jeg ikke holde til at gå til eksamener!"

"Hvis de her tanker og følelser ikke forsvinder, så bliver jeg vanvittig!" 

Ens bekymringer omkring eksamen samt svære følelser og kropslige symptomer vil uundgåeligt påvirke ens adfærd. Nogle studerende overforbereder sig med konstant, men flakkende læsning. Andre undgår bøgerne og distraherer sig med TV, facebook, middagslure mv. Begge typer adfærd efterfølges af dårlig samvittighed. Ofte vil man trække sig fra socialt samvær, have en kort lunte og generelt blive mere opmærksom på at fejlsøge ens omgivelser og ens krop.

Og fejlsøgningen vil give gevinst: Ja, din kæreste trækker vejret irriterende, ja, din nabo støjer og ja, du har kvalme.

Adfærdens formål er i sit udgangspunkt at få ro på eksamensangsten (fx ved at læse en masse, se TV eller finde frem til, hvad der generer én). Problemet er bare, at adfærden ikke beroliger én, den gør derimod én mere urolig.

Det samme gælder undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd er symptombehandling. Vi undgår potentielt ubehagelige situationer, fordi det beroliger os. Man kan forsøge at lindre sin eksamensangst ved hjælp af undgåelse: Man kan pjække fra undervisning, undlade at læse, man kan udskyde selve eksamen, man kan gå på orlov og man kan sågar udmelde sig fra studiet.

At undgå angstprovokerende situationer gør, at angsten aftager, og man oplever lettelse og beroligelse (belønning), men undgåelse virker kun midlertidigt. Undgåelse forstærker faktisk eksamensangsten, fordi adfærd som belønnes indlæres kraftigere af hjernen.

Man har ikke mestret eksamenssituationen, og man ved således ikke, om man kan gennemføre den næste eksamen. Hvilket skaber nye og flere bekymringer og således forstærkes eksamensangsten.

Eksamensangst skal derfor IKKE symptombehandles.

Eksamensangst skal UDSLUKKES ved dens begyndelse.

Du kan få hjælp til eksamensangst. Metakognitiv terapi kan lære dig at forholde dig ubekymret til eksamen. Du lærer at stoppe op og iagttage tanker og symptomer relatereret til eksamen uden at respondere på dem. Eksamensangst kræver nemlig din aktive tolkning af svære tanker og symptomer. Herved oplever du, at det i højere grad er frygten for, at du ikke kan holde til det eller vil klare dig dårligt, end tankerne og symptomerne i sig selv, der er problematisk. Når denne tolkning eller rettere bekymring er indstillet, vil intensiteten af dine symptomer dale og den uhensigtsmæssige adfærd blive overflødig.

Du kan nøjes med at forberede dig og gå til eksamen – uden eksamensangst.

Gode hilsner

Ida Grøn Hanneborg, psykolog i MIND CPH

Vi kan også anbefale: 

Når modet svigter. Sådan frarøver bekymring og tvivl dit mod

Kender du det? Du skal noget, som du glæder dig overordentligt meget til, men samtidig […]

Hvordan ville dit liv se ud uden bekymringer og tankemylder?

Husker du, hvordan det var ikke hele tiden at være optaget af dine negative tanker? […]

Når coronakrisen rammer psyken

Hvordan har du det for tiden? Som du plejer? Let frustreret over tingene, men ellers […]

1 2 3 9

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram