Ring til os: 31 11 13 15 hello@mindcph.dk

Metakognitiv gruppebehandling mod bekymringer, angst & depression

BLIV FRI FOR BEKYMRINGER OG LÆR AT SLIPPE ANGST & DEPRESSION PÅ BARE 6 UGER

Metakognitiv gruppebehandling mod bekymringer, angst og depression er et af vores mest poplære gruppeforløb. Det er udviklet til dig, der ønsker klare anvisninger til, hvad du skal gøre for at slippe af med bekymringer, angst, depression eller stressudløst angst og depression.

Metakognitiv gruppebehandling mod bekymringer, angst og depression er særlig relevant for dig, hvis du:

  • Føler dig fanget af negative tanker og følelser.
  • Har bekymringer, som har taget overhånd og føles ude af kontrol.
  • Er overdrevent opmærksom på ting, som du finder truende.
  • Er træt af at bruge din tid på at analysere dine følelser – og prøve på at forstå, hvorfor du har det, som du har det.
  • Har ubehagelige kropslige fornemmelser.
  • Har forsøgt at hvile, meditere eller samtale dig ud af din situation – uden dog at få det bedre.
  • Føler dig udmattet, men har svært ved at finde ro.
  • Vil have det bedre uden at dvæle mere ved din fortid.
  • Ønsker den mest effektive behandling for stress, angst & depression.

Psykolog Erla Heinesen Højsted

Er specialiseret i forebyggelse og behandling af stress, angst og depression baseret på metakognitiv terapi og nyere stressteorier. 

Psykolog Michael Baastrup Portz

Er erfaren i at behandle angst, stress, depression, lavt selvværd, jalousi, parforholdsproblemer og vrede.

Metakognitiv terapi er en veldokumenteret og effektiv behandlingsmetode, der er velegnet til gruppebehandling. Terapien er centreret omkring dine fremadrettede og konstruktive handlemuligheder fremfor din fortid. Metoden kan både reducere psykisk lidelse og øge mentalt overskud.

Metakognitiv gruppebehandling udstyrer dig med varige redskaber til også fremadrettet at bevare og styrke din mentale sundhed.

Metakognitiv terapi er en almenpsykologisk tilgang til psykisk sundhed og du behøver derfor ikke en egentlig psykisk lidelse for at få glæde af metakognitiv terapi.

Vi ser de samme tanke- og adfærdsmønstre være på spil når det handler om almenpsykologiske problemstillinger som fx bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, selvkritik, lavt selvværd, dårlig selvtillid, manglende motivation og energi, overspringshandlinger, usikkerhed og ubehag ved sociale præstationer, jalousi, vrede, humørsvingninger og øvrige temperamentsproblemer.

Mange af disse problemstillinger er genkendelige for de fleste mennesker i større eller mindre grad, og alle har gavn af nogle helt personlige metakognitive redskaber til større trivsel og glæde i livet.

Når du kender dine mønstre og ved hvordan du effektivt kan bryde dem, så kan du yde på et langt højere niveau, være mere glad og tilfreds med dig selv, mere tolerant, nærværende og tilstede i dit liv og træffe mere velovervejede beslutninger og valg. Du får i det hele taget mere styr på dig selv på en afslappet måde og du kan hvile i dig selv på en ny og befriende måde.

Metakognitiv gruppebehandling giver dig præcis viden om:

  • De mekanismer, der skaber og vedligeholder angst og depression, og hvordan du bedst og hurtigst overvinder dem.
  • Hvordan du genvinder kontrol over dine bekymringer og grublerier.
  • Hvordan du slipper af med ubehagelige kropslige fornemmelser.
  • Hvordan du kan vælge at ignorere dine negative følelser.
  • Hvordan du kan droppe dine undgåelsesstrategier og gøre nøjagtig de ting, du har lyst til.
  • Hvordan du kan have problemer og udfordringer uden at blive psykisk syg af dem.
  • Hvordan du kan leve et liv fri for angst og depression.
  • Læs mere om gruppeterapi hos MIND CPH

Metakognitiv terapi

Hos MIND CPH praktiserer vi metakognitiv terapi. Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform med veldokumenteret effekt. Metakognitiv terapi er særdeles effektiv, fordi den går direkte til sagens kerne og eliminerer den tænkningsstil, der skaber og vedligeholder psykisk mistrivsel. Metakognitiv terapi lærer dig at forholde dig til dine tanker og følelser på ny.

Læs mere om metakognitiv terapi

Hvis du har spørgsmål omkring metakognitiv gruppeterapi er du velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15, skrive til os på hello@mindcph.dk og læse vores FAQ.

Gruppeforløb hos MIND CPH

er ikke et traditionelt gruppeterapi forløb, hvor vi sidder i rundkreds og udveksler tanker og følelser, men et struktureret behandlingsforløb, hvor du arbejder målrettet på at nedregulere dine symptomer på stress, angst og depression.

På bare 6 uger

vil du få ny forståelse og viden om dine symptomer, som er helt forskellig fra hvad du tidligere har hørt og troet om angst, depression og psykisk lidelse i det hele taget – og du kommer til at gå en helt anden vej, end du tidligere har prøvet.

Pris

Et gruppeforløb koster ialt 4.550 kr., som betales ved tilmelding eller i rater. Det svarer til en pris på kr. 312,50 pr. session og er derfor et langt billigere valg af terapi med stor effekt. Som medlem af Sygeforsikringen Danmark får du tilskud på 1200 kr.

HVORNÅR

Onssdag d. 9. jan. 2019 klokken 18-20. Derefter følgende onsdage: 16/1, 23/1, 30/1, 6/2 og 13/3.

Opfølgningssession: 13. april klokken 18-20

Gruppeleder: Michael Baastrup Portz

HVOR

I vores hyggelige lokaler på Bredgade 36E st. 1260 Kbh K.

 

EKSTRA FORDELE ved gruppeforløb i MIND CPH

L

Du får en opfølgningssession à 2 timer nogle uger efter, hvor du får hjælp til at fortsætte din gode hverdag fri for stress/angst/depression.

L

Du modtager også et gratis opfølgningskursus på mail, der hjælper dig til at holde fast i de nye redskaber, som du har fået i forløbet.

L

Vi ved hvor svært det kan være at holde fast i nye vaner. Derfor har vi specialiseret os i løbende opfølgning, og uden ventetid kan du nemt booke en individuel opfølgningssession.

8 Grunde til at gruppeterapi virker

Du får specifik viden om de mekanismer, der vedligeholder stress, angst og depression, og du får værktøjer til hurtigt at overvinde dem.

Du lærer, at det er helt normalt at have problemer og udfordringer uden, at du behøver at bukke under for dem.

Du møder andre mennesker, der er i samme båd som dig. Når du ser og bidrager til andres bedring, får du mod på at tackle dine egne problemstillinger på samme konstruktive måde.

Du indgår i et struktureret behandlingsforløb sammen med andre med lignende udfordringer.

Du får konkrete anvisninger til at genvinde kontrollen over dine bekymringer.

Du lærer at droppe undgåelsesadfærd, så du kan komme i gang med at gøre præcis de ting, du har lyst til.

Du lærer, hvordan du kan ignorere negative følelser.

Du lærer, hvordan du slipper af med ubehagelige kropslige fornemmelser.

p

Gruppeterapi forløber således

  • 6 ugentlige møder á 2 timer – 12 sessioner i alt.
  • Gratis opfølgende mailkursus
  • En opfølgende session à 2 timer
  • Overkommelige hjemmeopgaver mellem sessionerne.
  • Personlig fremtidsplan, som sikrer, at du ikke får tilbagefald.
  • Før og efter-tests, så du tydeligt kan se dine fremskridt.

Efter endt forløb

  • Vil du se angst og depression som tilstande, du selv har indflydelse på.
  • Ved du hvordan du afvikler uhensigtsmæssige tankemønstre.
  • Har du konkrete værktøjer til at håndtere fremtidige symptomer.
  • Har du værktøjskassen fyldt med teknikker, så du kan fastholde din mentale sundhed for fremtiden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kriterierne for at deltage? 

For at sikre, at du får mest muligt ud af gruppeterapien, er vores forløb forbeholdt dig, der lider af stress, angst og/eller depression. Det spiller ingen rolle om det er en nyopstået tilstand for dig eller noget, som du har lidt under i længere tid.

Hvem er de andre deltagere? 

Helt almindelige mennesker i alle aldre, der ligesom dig, er fanget i en situation, de brændende ønsker sig at komme ud af.

Hvordan ved jeg, om forløbet virker for mig? 

Metakognitiv terapi er en særdeles effektiv metode, og i gruppeterapien bliver du udstyret med alle de værktøjer, viden, indsigter og support, som er nødvendig for at slippe af med psykisk lidelse. Men det er med disse metoder, som med alle andre metoder: De virker kun, hvis du bruger dem. Hvis du bruger dem, virker de også for dig.

Er forløbet noget for mig, hvis min situation skyldes reelle problemer? 

Selvom der er kritiske forhold og omstændigheder i dit liv, kan du ændre din måde at håndtere dem på, så du ikke bliver psykisk dårlig af dem. Når du tager de metakognitive metoder i brug, vil du hurtigt få det bedre og få mere kontrol over dine symptomer. Og når du får det bedre, vil du opleve at have mere overskud til at håndtere dine  problemer.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage en enkelt gang? 

Metakognitiv gruppeterapi er et intensivt forløb. Bestræb dig på at deltage hver gang.

Hvornår er gruppeterapi ikke velegnet? 

Forløbet er ikke velegnet til dig med specifikke fobier, psykoser, personlighedsforstyrrelser og akutte selvmordstanker. Metakognitiv gruppeterapi kan anvendes til OCD, men er ikke optimalt. I sådanne tilfælde er du bedre hjulpet med individuel terapi, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation.

Læs mere om individuel terapi.

 

“Det gik pludselig op for mig, at jeg var røget i “tankefælden”. Igen. Men jeg gik ikke i panik. Jeg besluttede, at dét gad jeg simpelthen ikke! Jeg gav slip på tankerne og flyttede mit fokus til noget andet. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville kunne lære at tænke anderledes. Jeg har lært SÅ meget af jer. Tusind tak!”

 

Sanne, 54 år, deltager på almindeligt gruppeforløb

 

“Mind CPHs kurser har virkelig hjulpet mig. Jeg er blevet god til at opdage, hvornår jeg sidder fast i spekulationer og grublerier. Jeg kan give slip på de negative tanker. De er bare tanker og jeg har lært at genvinde kontrollen over dem. TAK!”

 

Anne, 33 år, deltager på almindeligt gruppeforløb

Følg os på Facebook og Instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.

Få mere viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.

Kontakt os

MIND CPH ApS

Bredgade 36E st.

1260 Kbh K.

CVR Nr. 37210617

Tlf. 31 11 13 15

Mail: hello@mindcph.dk