mind cph | gruppeterapi mod stress

Forebyggelse & Behandling af stress

STRESS & PERFORMANCE

Vi er glade for at kunne præsentere et unikt stressforløb, der er baseret på et paradigmeskifte i forebyggelse og behandling af stress. Forløbet er til dig, der tidligere har været ramt af stress, dig der er ramt af stress nu og dig, der er i risiko for at blive ramt af stress. Det være sig, at du har et hektisk arbejdsliv eller på anden måde lever med pres og udfordringer og har brug for at kunne holde hovedet koldt i alle situationer – samt undgå at gå ned med stress.

Forløbet er til dig, der ønsker et aktivt og givende liv uden nogensinde at skulle bekymre dig om stress (igen).

Metakognitiv gruppeterapi er særligt udviklet til dig, der:

 

  • Føler dig presset, stresset og til tider utilstrækkelig.
  • Føler, at du indimellem mister overblikket.
  • Føler dig udmattet og har svært ved at finde ro.
  • Har vanskeligheder med at falde i søvn, sove igennem, eller har problemer med at du vågner alt for tidligt.
  • Har bekymringer og grublerier, som har taget overhånd.
  • Har ubehagelige kropslige fornemmelser.
  • Oplever hukommelses- eller koncentrationsbesvær.
  • Har unaturlige humørsvingninger.
  • Har forsøgt at arbejde dig ud af din situation uden at få det bedre.

Gruppeterapien varetages af psykolog Erla Heinesen Højsted.

Erla er autoriseret psykolog og chefpsykolog hos MIND CPH. Erla har specialiseret sig i forebyggelse og behandling af stress, angst og depression baseret på metakognitiv terapi og nyere stressteorier. Erla er i gang med en 2-årig specialistuddannelse i metakognitiv terapi ved MCT-instituttet i Manchester.

Stress er en frygtet og ubehagelig tilstand, der påvirker dig både fysisk og psykisk og har en negativ indflydelse på hele din livssituation. Men heldigvis kan du nu få en meget effektiv og skånsom behandling af stress, der giver dig en ny og anderledes forståelse af stress samt effektive strategier til at håndtere stress.

MIND CPH tilbyder dig et 6 ugers stressforløb

  • Hvor du får bugt med dine stresssymptomer og lærer en ny måde at forstå og håndtere stress i et uformelt forum.
  • Du får en helt ny indsigt i dine muligheder for at påvirke din situation.
  • Du bliver introduceret til de meste effektive metoder til at behandle stress.
  • Der er fokus på hvad du kan gøre nu og i fremtiden for at få styr på din stress.
  • Du får overkommelige hjemmeopgaver, hvor du træner dine nye færdigheder. Det forpligter og sikrer, at du får afprøvet redskaberne samtidig med at du lærer dem.

Læs mere om metakognitiv gruppeterapi hos MIND CPH.

Metakognitiv terapi

Hos MIND CPH praktiserer vi metakognitiv terapi. Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform med veldokumenteret effekt. Metakognitiv terapi er særdeles effektiv, fordi den går direkte til sagens kerne og eliminerer den tænkningsstil, der skaber og vedligeholder psykisk mistrivsel. Metakognitiv terapi lærer dig at forholde dig til dine tanker og følelser på ny.

Læs mere om metakognitiv terapi

Hvis du har spørgsmål omkring metakognitiv gruppeterapi er du velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15, skrive til os på hello@mindcph.dk og læse vores FAQ.

Gruppeforløb hos MIND CPH

er ikke et traditionelt gruppeterapi forløb, hvor man sidder i rundkreds og udveksler tanker og følelser, men et struktureret behandlingsforløb, hvor du arbejder målrettet på at nedregulere dine symptomer på stress.

På bare 6 uger

vil du få ny forståelse og viden om dine symptomer, som er helt forskellig fra, hvad du tidligere har hørt og troet om stress og psykisk lidelse i det hele taget – Og du kommer til at gå en helt anden vej, end du tidligere har prøvet.

HVORNÅR

Tirsdag d. 23. jan. 2018 klokken 13-15. Derefter følgende tirsdage: 30/1, 6/2, 20/2, 27/2 og 6/3. 

OBS: Ingen gruppeterapi i uge 8 (12.2.18)

HVOR

I vores hyggelige lokaler på Bredgade 36E st. 1260 Kbh K.

PRIS

3.750 kr. som betales ved tilmelding eller i rater: 1.050 DKK ved tilmelding, derefter 6 x 450 kr., som bliver trukket automatisk på dagen, hvor forløbet afholdes.

Bemærk! Sygeforsikringen Danmark giver et tilskud på kr. 1200,-, hvis du er medlem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kriterierne for at deltage?
For at sikre, at du får mest muligt ud af gruppeterapien, er vores forløb forbeholdt dig, der lider af stress og stressudløste lidelser eller ønsker at forebygge, at det sker. Det spiller ingen rolle, om det er en nyopstået tilstand for dig eller noget, som du har lidt under i længere tid.

Hvem er de andre deltagere?
Mennesker i alle aldre, der ligesom dig, er fanget i en situation, de brændende ønsker sig at komme ud af og som ønsker at slippe af med stress og bekymringen om stress for altid – uden at skulle give afkald på et aktivt og givende liv.

Hvordan ved jeg, om forløbet virker for mig?
Metakognitiv terapi er en særdeles effektiv metode, og i gruppeterapien bliver du udstyret med alle de værktøjer, viden, indsigter og support, som er nødvendig for at slippe af med stress. Men det er med disse metoder, som med alle andre metoder: De virker kun, hvis du bruger dem. Hvis du bruger dem, virker de også for dig.

Er forløbet noget for mig, hvis min situation skyldes reelle problemer?
Selvom der er kritiske forhold og omstændigheder i dit liv, kan du ændre din måde at håndtere dem på, så du ikke bliver ramt af stress. Når du tager de metakognitive metoder i brug, vil du hurtigt få det bedre og få mere kontrol over dine symptomer. Og når du får det bedre, vil du opleve at have mere overskud til at håndtere dine problemer.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage en enkelt gang?
Metakognitiv gruppeterapi er et intensivt forløb. Bestræb dig på at deltage hver gang.

Hvornår er gruppeterapi ikke velegnet?
Forløbet er ikke velegnet til dig med specifikke fobier, psykoser, personlighedsforstyrrelser og akutte selvmordstanker. I sådanne tilfælde er du bedre hjulpet med individuel terapi, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation.

Læs mere om individuel terapi.

p

Gruppeterapi forløber således

  • 6 ugentlige møder á 2 timer – 12 sessioner i alt.
  • Introduktion til og træning i Detached Mindfulness og Opmærksomhedstræning.
  • Overkommelige hjemmeopgaver mellem sessionerne.
  • Personlig fremtidsplan, som sikrer, at du ikke får tilbagefald.
  • Før og efter-tests, så du tydeligt kan se dine fremskridt.

Efter endt forløb

  • Vil du se stress, angst og depression som en tilstand, du selv har indflydelse på.
  • Ved du hvordan du afmonterer uhensigtsmæssige tankemønstre.
  • Har du konkrete værktøjer til at håndtere fremtidige symptomer.
  • Har du værktøjskassen fyldt med teknikker, så du kan fastholde din mentale sundhed for fremtiden.

Mit metakognitive forløb hos MIND CPH har været noget af en øjenåbner. Jeg har deltaget i gruppeforløb og også modtaget individuel terapi mod stress. Det har været markant anderledes at arbejde metakognitivt med min stress – Jeg ville ønske, jeg havde startet noget før. Det havde forkortet min sygemeldingsperiode væsentligt. De værktøjer, jeg har fået i forløbene, hjælper mig med at forstå og håndtere stress, og jeg kan overføre værktøjerne til andre af hverdagens udfordringer. 

Jane, 48 år, deltager på gruppeforløb og individuelt forløb mod stress

Jeg har kun fået det bedre efter forløbet: Jeg er tilbage på arbejde, jeg er social igen og jeg har fået fornyet styrke. Jeg er blevet meget klogere på mine tanker og følelser. Jeg er ikke bange for de symptomer, der kan opstå – Jeg ser dem bare som en naturlig reaktion på de situationer, jeg befinder mig i.

Marie, 29 år, deltager på gruppeforløb mod stress

I dag er mit forhold til træning helt anderledes. Jeg udøver ikke samme sygeligt kontrollerende adfærd og jeg træner sammen med andre igen. Da jeg startede hos MIND CPH kunne jeg ikke selv se, at det var dér, der skulle sættes ind. Jeg er stor fan af metakognitiv terapi, fordi den har lært mig, hvordan jeg aktivt kan ændre min tænkningsstil og adfærd. Uden forløbet hos MIND CPH var jeg aldrig nået til det sted, jeg er i dag og måske heller ikke blevet meget ældre. Jeg er uendeligt taknemmelig.

Jacob, 26 år, individuelt forløb mod orthoreksi

Det gik pludselig op for mig, at jeg var røget i “tankefælden”. Igen. Men jeg gik ikke i panik. Jeg besluttede, at dét gad jeg simpelthen ikke! Jeg gav slip på tankerne og flyttede mit fokus til noget andet. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville kunne lære at tænke anderledes. Jeg har lært SÅ meget af jer. Tusind tak!

Sanne, 54 år, deltager på almindeligt gruppeforløb

Mind CPHs kurser har virkelig hjulpet mig. Jeg er blevet god til at opdage, hvornår jeg sidder fast i spekulationer og grublerier. Jeg kan give slip på de negative tanker. De er bare tanker og jeg har lært at genvinde kontrollen over dem. TAK!

Anne, 33 år, deltager på almindeligt gruppeforløb

Tusind tak for et godt forløb – Det har været meget udfordrende inspirerende og lærerigt. I har vendt op og ned på mine metaoverbevisninger og på min forståelse af stress og bekymringer. Jeg har fået flere konkrete handlingsværktøjer på de seks uger, end på det sidste år hos almindelig psykolog. Tak for jeres imødekommenhed og fordi, I tog jer tid til at lytte.

Solveig, 31 år, deltager på gruppeforløb mod stress

Følg os på Facebook og Instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev. Vi deler inspiration til et liv fri for stress, bekymring og grublerier.

Kontakt os

MIND CPH ApS

Bredgade 36E st.

1260 Kbh K.

CVR Nr. 37210617

Tlf. 31 11 13 15

Mail: hello@mindcph.dk