Lisa føler et stort pres og frygter konstant, at få et angstanfald (og at andre skal se det). Derfor gør hun kun ting, som hun er 110 % tryg ved. Men når målet er 110 % hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor, og hun føler, at hele verden enten står eller falder med, at hun klarer udfordringen. Denne form for undgåelse ses ofte ved social angst, hvor frygten for at fejle eller blive vurderet af andre kan gøre selv små hverdagsudfordringer overvældende.
For Lisa kan selv små hverdags udfordringer (som at være i skole) føles som om, at hun skal bestige Mount Everest. Derfor bliver hun tit handlingslammet – og vælger at undgå situationer, hvor hun ikke føler sig 110 % tryg.
Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i forældrenes hjerter at se Lisa så ensom og ked af det.
Men Lisas forældre ved ikke hvordan, de skal hjælpe hende. Skal de være mere konsekvente! Skal de kræve mere – eller mindre? Er der noget galt med deres opdragelsesmetoder?
Alle kan se problemet, men ingen ved, hvordan de skal handle.
Det kan også være ret komplekst at bryde et angst-mønster. For det er jo ikke kun Lisa, det drejer sig om – det er også hendes omverden. Lisa har fx allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og vennerne er holdt op med at spørge. Og hendes forældre frygter, de kan være medvirkende til at opretholde og vedligeholde angsten – for ingen kan fortælle dem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
***
Når vi arbejder med børn, inddrager vi konsekvent forældrene. Vi behandler børnenes angst, men vi giver også dig som forælder strategierne til at hjælpe dit barn både under behandlingsforløbet, og til at opretholde et liv uden en invaliderende angstlidelse efter endt behandling.
***
Lisa lærte at bryde angst-mønsteret og er nu "blot" en almindelig pige på 11 år, der går i skole, har fritidsaktiviteter og venner.
Læs mere om Metakognitiv terapi til Børn & Unge eller om vores gruppeterapi til børn.
Gode hilsner