/

Godt nytår ønsker psykologerne hos MIND CPH

Godt nytår! Endnu et nyt år står for døren! Og ved årets udgang er der lagt op til refleksion og fordybelse. Det er tid til status over det forgangne, og det vi ønsker for det kommende!

Men hvordan kan du sikre, at 2018 bliver året, hvor dine drømme går i opfyldelse og du finder lykken?

Det korte (og umiddelbart nedtrykkende) svar er:

Det kan du ikke!

Du kan prøve at styre det, du kan prøve at planlægge det. Du kan prøve at kontrollere det. Men det er først når den sidste sang er spillet og lyset slukker, at du ved hvordan det er gået.

Svaret på fremtiden ligger nemlig ikke overraskende i fremtiden. Og den kan du ikke regne ud på forhånd. Hvor gerne du end vil.

Men hvad kan du så gøre for at påvirke lykken?

Jo, det er ganske simpelt – og dog så uendelig svært for mange.

  • I stedet for at fokusere på dét, der skal komme, så hav fokus på dét, der er.
  • I stedet for at skue bagud i en fejlfindende, –selvbebrejdende, eller det-skal-vi-lære-af proces, så hav dit fokus på dét, du kan påvirke. Dét, der sker lige foran din næse. Her og nu.
  • I stedet for at drømme – så lev.
  • I stedet for at udskyde, så skrid til handling.
  • I stedet for at planlægge til mindste detalje, så prøv. Tag et skridt. Se hvor det bringer dig hen.

Pudsigt nok vil du opleve, at det at være til stede i nuet giver dig en langt større glæde og tilfredshed.

I stedet for at forsøge at styre begivenhedernes gang, kan du styre din håndtering og din aktive deltagelse i begivenhederne.

Det kan være skræmmende i starten, og det kan føles som om du fralægger dig alt ansvar. Men det er netop ansvar du tager, og du lærer at stole på, at du kan håndtere, hvad end livet byder dig.

Du kan have nok så spændende planer og forestillinger, men når alt kommer til alt, så kan du ikke ane, hvad 2018 bringer dig.

Men ved at være nærværende og til stede kan du makse din egen oplevelse. Og ikke mindst kan du være mere for andre ved at vende din snude ud ad.

Vælg at sætte pris på dét, du har i stedet for at græde over dét, du ikke har eller bekymre dig om dét, der måske kommer.

Livet er for kort til andet!

Gør en indsats hver dag. Mød op. Tag aktion. Tag det næste skridt. Lad være med at bekymre dig om fremtiden, lad være med at bebrejde fortiden.

Kan du forestille dig, hvad der er tilbage, når dine bekymringer og (selv)bebrejdelser træder i baggrunden?

Hvad kan du så få øje på?

Tusind tak for i år og rigtig godt nytår,

Ønsker vi alle hos MIND CPH

Vi starter januar 2018 med to metakognitive gruppeforløb mod angst og depression, et metakognitivt gruppeforløb mod stress, et metakognitivt forløb til børn med angst eller depression og endnu et fredagskursus om mental sundhed, selvværd og handlekraft.
Flere af pladserne er allerede bookede.
Læs mere om alle vores gruppeforløb på hjemmesiden

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down