logo 1
/
Stifter og psykolog

Genvej til den mentale kontakt - juster dit fokus og forebyg stress

Du bliver ikke uansvarlig af, at du kigger væk og nyder din nattesøvn. Du bliver ikke uansvarlig af, at du nyder en god aften i godt selskab. Du bliver heller ikke uansvarlig af, at du løber den tur, som du så længe har tænkt på. Tværtimod er der en ret stor sandsynlighed for, at du får mere overskud og bliver mere klar i hovedet, hvis du holder fri, når du har fri og arbejder, når du arbejder. Du bliver faktisk mere produktiv.

Hvad hvis jeg fortæller dig, at du ikke behøver at tænke på alle opgaver, du har ansvar for, hele tiden, for at gøre det godt og have overblikket?

At du i stedet kan nøjes med at tænke på dem, når du rent faktisk arbejder med dem?

Og hvis jeg også fortalte dig, at det oven i købet ville gøre dig mindre stresset, mere produktiv, give dig et bedre overblik og gøre dig mere tilfreds med dig selv og tilværelsen i det hele taget?

Tænker du: “Jaja, det er godt med dig! Det kan være at du kan, men JEG kan i hvert fald ikke”?

Eller tænker du: “Jada, det gør jeg allerede – og det er i øvrigt logik for burhøns”?

Hvis du tilhører den første kategori, vil dette muligvis være starten på en gamechanger i dit liv. Det er nemlig sådan, at rigtig mange mennesker oplever, at være enormt pressede af at have mange opgaver og et stort ansvar. Det sker bl.a. fordi, at når noget lander på vores bord, så har vi en tendens til at føle ansvar for det hele tiden og når vi føler ansvar for noget, har vi ofte svært ved at lægge det til side. Så hvis der ligger meget på bordet, har det en tendens til at hobe sig op i vores hoveder og vi kan have svært ved at ryste det af os, selv efter arbejdstid og måske især når der er en stille stund - eller om natten.

Men hvis jeg fortæller dig, at opgaver sagtens kan ligge på dit bord, uden at de også (konstant) behøver at være i din bevidsthed?

Hvis du er stensikker på, at du sagtens kan have en udfordring uden at tænke på den konstant?

Hvis du ved, at du til enhver tid kan lægge tankerne om det fra dig og nyde dine pauser, din søvn og blot arbejde fokuseret med dine opgaver en ad gangen?

Hvordan tror du så det ville være, at være dig?

Kan du egentlig forestille dig fordelene ved at kende genvejen til denne mentale kontakt, hvor du tænder og slukker for det du tænker på og beskæftiger dig med alt efter behov?

Det er nemlig sådan at selvom om din skrivebordsbunke har vokset sig stor og truende, selvom du har forventninger til dig selv, selvom ANDRE har forventninger til dig, selvom du ikke når alt det du skal eller ikke overholder dine deadlines, selvom noget [indsæt dit eget ......], så er der ingen naturlov der siger, at alle opgaver behøver at være presente i din bevidsthed, blot fordi de eksisterer og er under dit ansvar.

Du KAN nemlig sagtens lade dem ligge. Mentalt.

Og det er rent faktisk en fordel at kunne det og du behøver ikke frygte, at du bliver magelig og ansvarsløs. Du bliver nemlig ikke uansvarlig af, at du kigger væk og nyder din nattesøvn. Du bliver ikke uansvarlig af, at du nyder en god aften i godt selskab. Du bliver heller ikke uansvarlig af, at du løber den tur, som du så længe har tænkt på. Tværtimod er der en ret stor sandsynlighed for, at du får mere overskud og bliver mere klar i hovedet, hvis du holder fri, når du har fri og arbejder, når du arbejder. Du bliver faktisk mere produktiv.

Dét der sker når du forholder dig til det hele på en gang (og hele tiden) er, at du overvældes. Det bliver simpelthen for meget at tænke på alle de opgaver, som du har ansvar for hele tiden. Resultatet er, at du ikke får gjort noget af det. Du ender i stedet med at fare rundt med hovedet under armen og laver brandslukning samtidig med, at du kommer til at fyre op under stressbålet.

Dette sker desværre for alt for mange mennesker og det piner mig at se det tabte potentiale og den mistrivsel, der følger med. Netop det er en af årsagerne til, at jeg har specialiseret mig i stressbehandling og forebyggelse. Det er så ærgerligt, at vi ikke har mere fokus på denne ene vigtige ting, som handler om at kunne strukturere hvad vi tænker på, hvor meget vi tænker, hvordan vi tænker og hvornår. Og dét, der er endnu mere ærgerligt er, at det ikke er så svært at mestre, når blot man ved hvordan.

Hvis du vil, kan vi lære dig de værktøjer du har brug for, for at bryde ud af en ond stresscirkel. Du får vores bedste tips og tricks til at klare en hverdag med mange aktiviteter og udfordringer. Vi glæder os til at se dig (gen)finde den lille kontakt, der hjælper dig med at styre dit fokus og prioritere dine tanker og dine handlinger.

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted

PS: Vi har mange års erfaring i at behandle og forebygge stress, angst og bekymringer - og er rigtig gode til det. Hvis du har den mindste mistanke til at dit liv kunne være bedre og lettere, hvis du slap for alle dine bekymringer - så tøv ikke med at kontakte os!

Du kan også starte med at downloade en gratis guide til færre bekymringer herunder.

 

MINDspiration 

Et nyhedsbrev med refleksioner og psykologiske perspektiver på mentale processer, arbejdsliv og relationer.

Vi deler refleksioner, faglige indsigter og erfaringer fra klinikken formidlet i et roligt og jordnært sprog.

Tilmeld dig, hvis det giver mening – og modtag en mail hver anden søndag.
Tilmeld MINDspiration
thumbnail MCTI small 25 26 transparentlogo

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617

Kontakt os

Tlf. 31 11 13 15
Mail: hello@mindcph.dk



Sessioner tilbydes på dansk og engelsk.

Følg os

Instagram blackSocial icons blackLinkedIN black
Mød psykologerneTjek ledige tider
chevron-down