Jeg var på cykel og muligvis fulgte jeg ikke færdselsloven helt til punkt og prikke. Men til mit forsvar var der på ingen måde en farlig situation, og jeg var mere eller mindre alene i trafikken på den stille gade den dag. Eller det troede jeg! For lige efter mit ”lovbrud” kørte en mand op ved siden af mig, rullede sit vindue ned, og gav mig et ordentligt møgfald.

Jeg blev rimelig chokeret, og et øjeblik stod alting stille. Jeg stod bare der, klamrende til min cykel, og tog imod en bitter ældre mands indebrændte frustrationer. Jeg fik til sidst fremstammet, at jeg ville huske at overholde reglerne en anden gang og cyklede fra ”gerningstedet” med halen mellem benene!

Jeg har bagefter tænkt på den situation. Ikke at den er særlig, men mere fordi den vækker tanker om, hvordan vi kan reagere i forskellige situationer, der overrumpler os. Jeg møder tit mennesker i klinikken, der er blevet dårligt behandlet enten i privatlivet, og i særdeleshed i arbejdslivet, og jeg ser hvilke konsekvenser det kan få, hvis man kommer til at lade sådanne situationer glide ind under huden.

Har du nogensinde oplevet at komme ind til en situation, helt uvidende om, at der ventede dig et møgfald?

Så behøver jeg ikke fortælle dig, hvor ubehageligt det er.

Det kan være, at du kender det fra arbejdet; chefen er urimelig, du er ikke blevet værdsat for din indsats, eller måske er du blevet kritiseret for blot at forsøge at gøre dit bedste. Det kan også være din partner eller en ven, der opfører sig urimeligt eller som i mit tilfælde en total fremmed.

Uanset om det er en, der står dig nær, eller det er en ligegyldig person og uanset om der er en retfærdig og legal anledning til den urimelige opførsel eller ej, så vil du befinde dig i en akut stresstilstand.

Ofte vil du blive enten vred og gå til modangreb eller blive såret og lukke i som en øster.

Det er i hvert fald svært ikke at blive ramt overhovedet. For det føles jo som et angreb. Og uagtet den andens intention (eller berettigelse) vil det udløse en form for forsvar hos dig.

Bagefter kan du så kloge dig på om hvorvidt det var en hensigtsmæssig måde, du (og den anden) håndterede det på. Det kan igangsætte vredesgrublerier og frustrationer, hvor det gælder om at svine den anden til og svælge i urimeligheden eller granske dit sind for mulige forklaringer på, hvorfor vedkommende gjorde, som han eller hun gjorde.

Det kan også være, at det er dig selv, der står for skud og du vender frustrationen indad og du begynder at tvivle:

Var jeg forkert på den?
Eller var det den anden, der var urimelig?

Ofte kan det ende med, at du gennemgår scenariet igen og igen i håbet om at få klarhed over situationen.

Hvorfor skete det?
Hvad udløste det?
Hvem har skylden?
Osv.

Når du går med sådanne grublerier går det udover din hverdagsglæde. Det kan være, at dine frustrationer pibler op til overfladen og bemærkes af dine omgivelser. Måske bliver du den bitre gamle mand, der uddeler voksen-skæld-ud?

Du kan også komme til at tro på den andens grimme ord og lade det sprede sig til, at du slet og ret er et dårligt menneske. At du fortjener den ydmygende behandling. Dette er især tilfældet, hvis den urimelige behandling sker tidligt i livet og begåes af en nærtstående eller i en socialt vigtig gruppe.

Det kan tage dig timer, dage, uger, ja endda år at komme dig over. Du er enormt påvirket af det, og jo mere du grubler over det, jo dårligere får du det.

Alt det her grubleri fører dig dog næppe nærmere et svar, ej heller en lettelse eller en closure. Desværre.

Det forholder sig nemlig sådan, at du først får det bedre, når du kommer til det punkt, hvor du beslutter dig for, at lade det ligge.

Hvad sker der og hvad kan du gøre?

Når vi føler os dårligt eller uretfærdigt behandlede sætter det gang i en umiddelbar stressrespons. Det opleves som et verbalt angreb og den naturlige respons er, at enten gøre klar til kamp eller til flugt. Det kan også være, at vi rammes af handlingslammelse. Systemet lader som om det er dødt i håbet om, at predatoren stopper angrebet og forlader situationen midlertidigt for senere at komme tilbage for at fortære sit bytte.

I vores kultur er vi opfostret i troen om, at disse instinktive responser ligger uden for vores kontrol. At vi ikke kan styre vores reaktioner og derfor er ude af stand til at reagere anderledes.

Men det passer ikke helt. Du kan nemlig godt lære at bevare fatningen og ikke lade den instinktive reaktion overtage, og i stedet lade viljen og egenkontrollen tage over.

Hvis du har for vane at reagere uhensigtsmæssigt, kan du med andre ord lære at reagere mere hensigtsmæssigt. Den proces er nemlig lige så meget i din kontrol, som den proces, hvor du putter mad i munden eller tager din telefon og ringer til nogen.

Selv om det ikke føles sådan lige nu, så kan det indarbejdes.

Du kan også lære at styre, hvor meget situationen skal have lov til at fylde efterfølgende og om ubehaget skal have lov til at krybe ind under huden på dig. Min påstand er hermed, at du kan komme til opnå fuld kontrol over dine grublerier.

Det kan være at du nu tænker: Ok, skal jeg så bare stiltiende acceptere, at jeg lader mig kue af nogen?

Nej, det er faktisk ikke det jeg siger!

Det jeg siger er derimod, at dine grublerier ikke fører dig i nogen konstruktiv retning - hverken til en afklaring eller et modsvar. De gør dig blot i dårligt humør.

Desuden er den eneste, der mærker noget til dine indre kampe og skænderier dig selv. Der er således ingen nytteværdi i dine bebrejdelser eller selvbebrejdelser, så hvorfor foretage dem?

Jeg vil derfor opfordre dig til at tage en beslutning om, hvorvidt det er en kamp du kan og vil tage. Hvis du ønsker at tage kampen op, så gør det konstruktivt og det gør du bedst ved at lade dine vredesgrublerier ligge. Hvis omstændighederne ikke kan ændres, så kan du stadig lade grublerierne ligge og give slip på situationen.

Og kan du så gøre det? Ja selvfølgelig kan du det, for du styrer selv, hvad der skal foregå i dit sind, ligeså meget som du styrer, hvad der skal komme ud af din mund. Det handler om at kunne lede sig selv. Ingen har vel lyst til at være ham eller hende, der overreagerer, eller bruger sin tid og energi på at gruble og have det dårligt.

Du KAN forblive mere rationel. Det er sådan set op til dig.

Men det kræver en vedholdende indsats, hvis du vil ændre det. Og muligvis noget guidance. Men du kan starte lige nu.

Det jeg selv gør er, at jeg træffer valget om enten at gøre noget aktivt ved situationen eller aktivt at vælge at lade det ligge. I begge tilfælde undlader jeg at gruble over det.

Jeg besluttede at lade den bitre ældre herre eje sin egen bitterhed, og jeg valgte ikke at gruble over det. Det gør jeg ved at lade tankerne om det være.

Har du noget du gerne vil slippe, så gør som jeg gjorde: Træd et mentalt skridt tilbage. Svælg ikke mere i det. Det er et overstået kapitel. Giv slip på det. Tanker er blot tanker og følelser er blot følelser. Lad lettelsen indtræde og beslut dig for, ikke at bruge mere mental energi på det.

Hav en dejlig dag 🙂

Husk at du altid er velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller på 31 11 13 15. Vi har åbent i Bredgade 36 og i vores online kontor, hvor du kan få samme hjælp, som hvis du kan møde fysisk.

Bedste hilsner

Erla Højsted