Dette indlæg indeholder en personlig undskyldning.

Faktisk indeholder det hele 2 undskyldninger og en advarsel.

Måske overskriften allerede har givet dig en fornemmelse af det, men nu skriver jeg det alligevel.

Mit psykologhjerte brænder for at producere tyk hud og jeg har den sidste tid udviklet et særligt tilrettelagt stresskursus, der gør netop dette.

Det er jeg selvfølgelig super spændt på, men midt i al travlheden har jeg også forsømt en af mine allervigtigste poster. I mere end en måned har jeg nemlig ikke skrevet en eneste linje til dig.

Når jeg så endelig i sidste uge havde sat tiden af til skrive det længe ventede nyhedsbrev…. så skete der noget uforudset!

Kender du det?

I stedet for at sidde med benene stoppet ind under et uldent tæppe i sofaen med en blød aromatisk latté og min Mac, så endte jeg med at sidde på en hård skammel i en kølig hospitalsgang med en lunken kaffe i hænderne, imens min søn fik taget et foto af sit skelet.

Og der røg så den dag.

(Heldigvis var der ikke sket noget alvorligt).

Men du fik ingen mail den uge! Og det er jeg rigtig ked af.

Men, jeg lovede dig jo to undskyldninger. 

Den anden undskyldning er den direkte anledning til, at jeg har lavet dette stressforløb!

For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der er så mange mennesker derude, der lider af langvarig og ubehagelig stress, når stress i realiteten er en forbigående naturlig tilstand og ikke en permanent kronisk tilstand, man aldrig kommer ud af.

Og jeg er bange for, at jeg sammen med andre fagpersoner har været med til at skabe denne udvikling. For en stor del af årsagen til denne massive stressepidemi handler om den forståelse, vi professionelle (min egen faggruppe inklusiv) har været med til at udbrede om stress.

Nemlig at stress er farlig og bør undgås for enhver pris.

Og ved du hvorfor jeg krummer tæer?

Jo ser du! Det er fordi, at det man tror om stress betyder mere end selve det at opleve stress.

Men…

Inden du overhovedet tager et kig på det kursus, så overvej lige om du ønsker at polstre din hud (og her taler jeg ikke om at polstre med chokolade eller chips).

Der er selvfølgelig åbenbare fordele ved at være mere tykhudet. For det første vil du opleve, at det hele ikke rammer dig i solar plexus – hver evig eneste gang!

Det vil også give dig en oplevelse af at klare mere og turde mere  – og du vil opleve ikke at stresse over det hele.

Du vil føle dig let i hovedet.

Og let i kroppen.

Fri for bekymringer.

Fri til at gøre det du gerne vil gøre.

Fri for lammende angst for fremtiden.

Fri for generende grublerier om årsager til at du er havnet, der hvor du er.

Men lige en advarsel…

Du skal vide, at der også er en risiko for, at du kaster dig ud i nye eventyr, og at du kommer til at tænke mindre og handle mere!

Du skal også vide, at dit forhold til dine følelser, tanker og kropslige fornemmelser tager en drejning.

Du kommer ikke længere til at lade dig styre af tanker, følelser og kropslyde, men kommer selv til at tage styringen.

Og du får mere energi, end du kan nå at bruge på en sofa.

Dét skal du selvfølgelig være villig til at lade ske!

Men blot fordi du bliver mere tykhudet, så betyder det ikke, at du bliver en uigennemtrængelig firkantet robot. Du beholder din sårbarhed – blot er den mere beskyttet og du mere tryg ved den.

Personligt foretrækker jeg det på den måde - og jeg vil hellere end gerne vise dig hvordan man gør.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i Mind Cph

PS: Der er chokolade på bordet når du kommer – men det er dog ikke den hemmelige ingrediens i den tykkere hud. Vil du sikre dig en plads? Så er det HER det foregår.