Selvom at Isabella oplever at få nye venner på gymnasiet, så savner hun sin gamle venner og føler sig forladt. I takt med at hun er startet i sin nye klasse, føler hun en større distance til sig selv – at hun ikke helt kender sig selv mere. Hun føler hun har tabt sit gamle jeg, og ved ikke, hvem hun skal være i blandt sine nye relationer.
Isabellas forældre ser også forandringen, og oplever hende som bekymret og trist, men er på bar bund med, hvordan de skal håndtere det. Hun bruger så mange timer om ugen på at gennemgå relationen til hver enkel veninde. Hun føler sig fanget i tankerne og kan ikke komme ud af dem eller få dem til at forsvinde.
Det, der sker inde i Isabella er, at hun overtænker og gennemgår alle de mulige scenarier der er for, at de ikke længere ses i vennegruppen, hvormed hun forsøger at forberede sig på, at det ikke må ske igen. Hun oplever dog samtidigt at blive drænet for energi og stort ubehag, når hun dvæler ved tankerne. Hun starter derfor i et forløb hos mig, for at få hjælp til, hvordan hun kan tænke mere hensigtsmæssigt og få konkrete redskaber til, hvordan hun komme ud af det store sorte hul hun har gravet sig selv ned i.
Udfordringen som opleves her, er en manglende bevidsthed om, at man kan træffe et valg og tænke på en anden måde, som ikke skaber ubehag og unødigt grubleri. I terapien arbejder vi sammen på at lade tankerne ligge uden at behøve at dykke ned i dem. Der kan være mange årsager til, at sociale relationer bryder, men det er årsagsforklaringer, som vi ikke med sikkerhed kan finde frem til, og derfor unødvendige at gå ind i. Men vi kan lære at stoppe tankemylderet og øge vores mentale fleksibilitet, så vi selv vælger, om det er noget vi vil tænke på.
En stor læring for Isabella, er at hun opdager, at hun aldrig kan styre, hvilke tanker, der popper op. Til gengæld kan hun selv vælge, at hun ikke behøver at hoppe på tanketoget, men bare kan blive stående på perronen. Hvis hun stiger på tanketoget, kan hun altid stå af igen. En effekt Isabella mærkede efter få sessioner var, at ubehaget var væk, og hun havde langt mere energi til sin hverdag igen, da hun ikke længere dvælede ved alle de negative tanker.
At starte på en ny uddannelse eller tage nye veje i livet medfører ofte kontekstskifte, hvor vi kan opleve, at der sker brud på relationer, og derved opleve at vi pludselig skal spejle os i en ny omgangskreds. En ny oplevelse af os selv og spørgsmål til vores egne værdier er naturligt i forbindelse med dette. Det kan ligeledes føre til bekymringer eller grubleri omkring sociale relationer, og forbindelse hertil, som tager unødvendig tid og energi, og blot fører til et stort ubehag. Hos MIND CPH er vi uddannede i at hjælpe dig til mere hensigtsmæssige strategier og tænkning, så du bedst muligt kan være til stede i din hverdag.
De bedste hilsner,
Sarah Højland
Psykolog praktikant og kandidatstuderende