/

FAQ

Det er helt naturligt at have spørgsmål, inden man begynder et terapiforløb. På denne side har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi bliver stillet mest. Vi håber, de kan være til gavn. Du er også meget velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende samtale eller skrive til os på hello@mindcph.dk
Hvad er metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi er en psykologisk behandlingsform der lærer dig at styre dine tanker og bekymringer. På den måde kan du lære at regulere dine følelser så de ikke påvirker dig. Metakognitiv terapi kan bruges til behandling af lidelser som stress, depression og forskellige former for angst.
Hvordan er metakognitiv terapi anderledes?
Metakognitiv terapi adskiller sig fra andre terapiformer ved, at den angriber de bagvedliggende mekanismer og processer, der udløser og vedligeholder psykisk ubehag.

I metakognitiv terapi arbejder vi derfor ikke så meget med indholdet af dine tanker, men med måden, du tænker på.

Metakognitiv terapi er så effektiv, fordi den går lige til sagens kerne og retter sig mod den særlige tænkningsstil, der ligger bag de fleste psykiske problemstillinger.

Den særlige tænkningsstil, der udløser psykiske problemstillinger, betegnes CAS (Cognitive Attentional Syndrome). CAS er kendetegnet ved overdrevne og vedvarende bekymringer og grublerier, fokus på trusler og farer samt en række uhensigtsmæssige mestrings-strategier. CAS medfører, at tanker og følelser ikke længere bliver reguleret på en naturlig og fleksibel måde, men i stedet resulterer i og vedligeholder psykisk ubalance.

Udover at være særdeles effektivt er metakognitiv terapi også en meget skånsom terapiform, hvor du ikke behøver at få det dårligt for at få det bedre.

Læs meget mere på vores info-side om metakognitiv terapi.
Hvad er angst?
Angst er en tilstand der er kendetegnet ved psykiske eller fysiske symptomer, der typisk omfatter forskellige kropslige reaktioner eller overvældende tanker eller følelser, der føles som om, de ikke kan kontrolleres. Angst er naturligt forekommende hos alle mennesker, men hvis angstfølelserne begynder at fylde rigtig meget, kan angst blive hæmmende for at leve et normalt liv. Angst, der har taget over, vil oftest kræve behandling hos en psykolog eller en læge.
Hvad kan man gøre mod angst?
Forskning viser at dét, der hjælper mod angst, er ikke at dyrke den.
Selvom det kan føles som om du får kontrol når du undgår de situationer, hvor angsten dukker op eller når du bruger lang tid på at analysere og argumentere mod angsten, er det ikke altid det mest hensigtsmæssige. Det er det ikke, fordi undgåelse, overanalyse eller diskussioner med angsten er med til at fodre den og holde den i live.
Når man fodrer angsten vokser den sig større og stærkere.

Selvom du prøver at få kontrol over angsten, ender det desværre ofte med, at angsten får kontrol over dig.

Hvis du derimod prøver at lade angsten være, så kan den ikke vokse. Man kan se angsten som et sår, som kun forsvinder når man lader det helt være.
Med metakognitiv terapi kan du lære hvordan du kan lade din angst være, sådan at den helt kan forsvinde.
Hvad er OCD?
OCD står for obsessive-compulsion disorder og er en psykisk lidelse, hvor tanker og adfærd er præget af tvang. Tvangstanker dukker op igen og igen føles umulige at holde ude. De har oftest et ubehageligt indhold, der kan handle om at skade sige selv eller andre, bakterier, ulykker, uorden eller perversiteter. Tvangshandlinger kan ligne ritualer, som man er nødt til at udføre, for at kunne fortsætte med sin dag. Oftest føles det som om  noget dårligt vil ske, hvis man ikke udfører handlingen - eller at man er nødt til at udføre handlingen for at sikre sig om noget.

Det er endnu ikke fuldstændig klarlagt, hvad der nøjagtigt fører til lidelsen OCD, men forskning peger på at det kan være en kombination af både psykologiske og neurobiologiske årsager, som fører til OCD.

Der er lige mange kvinder og mænd som lider af OCD. OCD-symptomerne begynder typisk i ungdomsårene, omkring puberteten eller i de tidlige 20'ere. OCD kan dog også bryde ud endnu tidligere eller endnu senere.
Hvad kan man gøre mod OCD?
Når man lider af OCD kan det føles som om at tanker og handlinger er meget tæt forbundne. Det kan være svært at se tankerne, for det de er, fordi de er så skræmmende og overbevisende. Det kan føles som om at man er nødt til at gøre noget ved tankerne, sådan så de vil lade én være. Når man gerne vil af med sin OCD handler det derfor om at arbejde med antagelser om vigtigheden, farligheden og meningen med tvangstankerne og handlingerne. Behandling fokuserer på udviklingen af nye fleksible måder at opleve tvangstankerne på, der reducerer den smerte, som de forårsager.
Hvad er depression?
Depression er en meget almindelig psykisk problemsting, som rammer 15% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Depression kan vise sig på mange forskellige måder, og symptomer kan være søvnløshed, tidlig opvågning om morgenen – eller for megen søvn, rastløshed, følelse af værdiløshed, skyld, håbløshed, grublerier – og problemer med at tænke klart eller koncentrere sig og træffe beslutninger.
Hvad kan man gøre ved depression?
Depression kan ses som vedligeholdes af uhensigtsmæssige tankemønstre, som består af overdrevne analyser og grublerier samt kolossal selvfokuseret opmærksomhed mod egne tanker og følelser. I behandlingen gøres der brug af opmærksomhedstræning, som et middel til at forøge bevidstheden om overtænkning og genvinde fleksibel kontrol over den. Metakognitiv terapi fokuserer også på at nedsætte mængden af grublerier og uhensigtsmæssig kontraproduktiv copingadfærd. Behandlingen strækker sig typisk fra 5 til 12 sessioner.
Hvad er stress?
Alle kan opleve en række forskellige fysisk, psykiske eller adfærdsmæssige symptomer når de er stressede. Symptomerne varierer i grader og antal. Fysiske symptomer kan være bl.a. hjertebanken, hovedpine eller ondt i maven. De psykiske symptomer omfatter bl.a. udfordringer med koncentration og hukommelse, angst eller træthed. Mange kan også opleve problemer med at sove, præstere eller at tage beslutninger.
Hvad kan man gøre hvis man har stress?
Nyere stressforskning viser, at stress i sig selv ikke er den farlige ingrediens i stresslidelsen. Tværtimod kan antagelsen om at stress er farligt være med til at skabe og fastholde de problemer, man oplever, når man lider af stress. Hvis man ønsker at blive af med stress er det derfor vigtigt at sætte ind modde antagelser, der ligger bag ved  symptomerne.

Få mere viden — skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.
Ja, tak – tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down