FAQ

FAQ

Det er helt naturligt at have spørgsmål, inden man begynder et terapiforløb. På denne side har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi bliver stillet mest. Vi håber, de kan være til gavn. Du er også meget velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende samtale eller skrive til os på hello@mindcph.dk

hello world!

Psykologi

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en psykologisk behandlingsform der lærer dig at styre dine tanker og bekymringer. På den måde kan du lære at regulere dine følelser så de ikke påvirker dig. Metakognitiv terapi kan bruges til behandling af lidelser som stress, depression og forskellige former for angst.

Hvordan er metakognitiv terapi anderledes end andre terapiformer?

Metakognitiv terapi adskiller sig fra andre terapiformer ved, at den angriber de bagvedliggende mekanismer og processer, der udløser og vedligeholder psykisk ubehag.

I metakognitiv terapi arbejder vi derfor ikke så meget med indholdet af dine tanker, men med måden, du tænker på.

Metakognitiv terapi er så effektiv, fordi den går lige til sagens kerne og retter sig mod den særlige tænkningsstil, der ligger bag de fleste psykiske problemstillinger.

Den særlige tænkningsstil, der udløser psykiske problemstillinger, betegnes CAS (Cognitive Attentional Syndrome). CAS er kendetegnet ved overdrevne og vedvarende bekymringer og grublerier, fokus på trusler og farer samt en række uhensigtsmæssige mestrings-strategier. CAS medfører, at tanker og følelser ikke længere bliver reguleret på en naturlig og fleksibel måde, men i stedet resulterer i og vedligeholder psykisk ubalance.

Udover at være særdeles effektivt er metakognitiv terapi også en meget skånsom terapiform, hvor du ikke behøver at få det dårligt for at få det bedre.

Læs meget mere på vores info-side om metakognitiv terapi.

Hvad er angst?

Angst er en tilstand der er kendetegnet ved psykiske eller fysiske symptomer, der typisk omfatter forskellige kropslige reaktioner eller overvældende tanker eller følelser, der føles som om, de ikke kan kontrolleres. Angst er naturligt forekommende hos alle mennesker, men hvis angstfølelserne begynder at fylde rigtig meget, kan angst blive hæmmende for at leve et normalt liv. Angst, der har taget over, vil oftest kræve behandling hos en psykolog eller en læge.

Hvad kan man gøre mod angst?

Forskning viser at dét, der hjælper mod angst, er ikke at dyrke den.
Selvom det kan føles som om du får kontrol når du undgår de situationer, hvor angsten dukker op eller når du bruger lang tid på at analysere og argumentere mod angsten, er det ikke altid det mest hensigtsmæssige. Det er det ikke, fordi undgåelse, overanalyse eller diskussioner med angsten er med til at fodre den og holde den i live.
Når man fodrer angsten vokser den sig større og stærkere. Selvom du prøver at få kontrol over angsten, ender det desværre ofte med, at angsten får kontrol over dig.
Hvis du derimod prøver at lade angsten være, så kan den ikke vokse. Man kan se angsten som et sår, som kun forsvinder når man lader det helt være.
Med metakognitiv terapi kan du lære hvordan du kan lade din angst være, sådan at den helt kan forsvinde.

Hvad er OCD?

OCD står for obsessive-compulsion disorder og er en psykisk lidelse, hvor ens tanker og adfærd er præget af tvang. Tvangstanker dukke op igen og igen på den samme måde som og føles umulige at holde ude. De har oftest et ubehageligt indhold, der kan handle om at skade sige selv eller andre, bakterier, ulykker, uorden eller perversiteter. Tvangshandlinger kan ligne ritualer, som man er nødt til at udføre, for at kunne fortsætte med sin dag. Oftest føles det som om at noget dårligt vil ske, hvis man ikke udfører handlingen - eller at man er nødt til at udføre handlingen for at sikre sig om noget.

Hvorfor får man OCD?

Det er endnu ikke fuldstændig klarlagt, hvad der nøjagtigt fører til lidelsen OCD, men forskning peger på at det kan være en kombination af både psykologiske og neurobiologiske årsager, som fører til OCD. Der er lige mange kvinder og mænd som lider af OCD. OCD-symptomerne begynder typisk i ungdomsårene, omkring puberteten eller i de tidlige 20'ere. OCD kan dog også bryde ud endnu tidligere eller endnu senere.

Hvad kan man gøre mod OCD?

Når man lider af OCD kan det føles som om at tanker og handlinger er meget tæt forbundne. Det kan være svært at se tankerne, for det de er, fordi de er så skræmmende og overbevisende. Det kan føles som om at man er nødt til at gøre noget ved tankerne, sådan så de vil lade én være. Når man gerne vil af med sin OCD handler det derfor om at arbejde med antagelser om vigtigheden, farligheden og meningen med tvangstankerne og handlingerne. Behandling fokuserer på udviklingen af nye fleksible måder at opleve tvangstankerne på, der reducerer den smerte, som de forårsager.

Hvad er depression?

Depression er en meget almindelig psykisk problemsting, som rammer 15% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Depression kan vise sig på mange forskellige måder, og symptomer kan være søvnløshed, tidlig opvågning om morgenen – eller for megen søvn, rastløshed, følelse af værdiløshed, skyld, håbløshed, grublerier – og problemer med at tænke klart eller koncentrere sig og træffe beslutninger.

Hvordan ved man, at man har en depression?

Depression kan vise sig med forskellige symptomer som f.eks. en dyb følelse af tristhed og meningsløshed og en betydelig mangel på interesse eller begejstring ved aktiviteter, der tidligere gav glæde og nydelse. Symptomerne må vare ved i mindst to uger før en klinisk depression kan komme på tale. Klinisk depression inddeles typisk i let, moderat og svær depression afhængigt af graden af nedsat funktionsevne og antal opfyldte kriterier for at kunne stille diagnosen.

Hvad kan man gøre ved depression?

Depression kan ses som vedligeholdes af uhensigtsmæssige tankemønstre, som består af overdrevne analyser og grublerier samt kolossal selvfokuseret opmærksomhed mod egne tanker og følelser. I behandlingen gøres der brug af opmærksomhedstræning, som et middel til at forøge bevidstheden om overtænkning og genvinde fleksibel kontrol over den. Metakognitiv terapi fokuserer også på at nedsætte mængden af grublerier og uhensigtsmæssig kontraproduktiv copingadfærd. Behandlingen strækker sig typisk fra 5 til 12 sessioner.

Hvad er stress?

Alle kan opleve en række forskellige fysisk, psykiske eller adfærdsmæssige symptomer når de er stressede. Symptomerne varierer i grader og antal. Fysiske symptomer kan være bl.a. hjertebanken, hovedpine eller ondt i maven. De psykiske symptomer omfatter bl.a. udfordringer med koncentration og hukommelse, angst eller træthed. Mange kan også opleve problemer med at sove, præstere eller at tage beslutninger.

Hvad kan man gøre hvis man har stress?

Nyere stressforskning viser, at stress i sig selv ikke er den farlige ingrediens i stresslidelsen. Tværtimod kan antagelsen om at stress er farligt være med til at skabe og fastholde de problemer, man oplever, når man lider af stress. Hvis man ønsker at blive af med stress er det derfor vigtigt at sætte ind mode de antagelser, der ligger bag ved ens symptomer.

Praktisk

Hvad koster det at gå hos MIND CPH?

En individuel session koster enten 1100,- eller 1500,- afhængig af, hvilken psykolog du vælger. Hos psykologerne Ida Hanneborg, Michael Portz, Maria Rasmussen og Zinaida Riisfeldt koster en session 1100,- kr, og hos chefpsykolog Erla Højsted koster det 1500,- kr.

Du kan også vælge at deltage på et af vores populære gruppeforløb, hvor prisen er 325 kr. pr time. Læs mere om vores gruppeterapi.

Du kan læse mere om vores priser HER, hvor du også kan læse mere om de forskellige muligheder for at få tilskud til psykologhjælp.

Hvad er mulighederne for tilskud til psykologhjælp hos MIND CPH?

Har du en sundhedsforsikring?

Mange arbejdspladser har tegnet en sundhedsforsikring, som giver mulighed for dækning af psykologhjælp til medarbejdere og deres familier. Du kan kontakte dit forsikringsselskab direkte, og du behøver ikke at orientere din arbejdsgiver om, hvad du bruger din forsikring til. Du kan undersøge, om dit pensionsselskab eller din arbejdsplads er dækket af en sundhedsordning.

Har du en indbo/familie forsikring, der dækker psykologsamtaler?

Undersøg om din indbo/familieforsikring giver mulighed for krisehjælp el. anden form for psykologbistand. Nogle forsikringsselskaber betaler også for psykologhjælp til krise i parforholdet/skilsmisseproblematik. Kontakt dit forsikringsselskab for nærmere information.

Er du ledig?

Vores Metakognitive gruppeterapi kan bevilges af jobcentre under LAB (Lov om Aktiv Beskæftigelse § 32). Kontakt dit jobcenter for nærmere information.

Er du medlem af en fagforening?

Hvis du er medlem af en fagforening, kan du undersøge om du kan få tilskud til psykologbehandling af stress, udbrændthed, belastningsreaktioner eller andre arbejdsrelaterede problemstillinger. Forhør dig om mulighederne hos din fagforening.

Læs mere om tilskud her.

Kan jeg bruge min lægehenvisning hos MIND CPH?

MIND CPH har ikke overenskomst med sygesikringen, og det er derfor ikke muligt at bruge en henvisning fra lægen hos os.

Hvis du har en lægehenvisning til psykolog, betyder det, at du kan få offentligt tilskud til din psykologbehandling således, at du kun skal betale kr. 390,00 for første time og herefter kr. 325,00 pr. time (45 min.).

Desværre er der kun få psykologer, som har overenskomst med sygesikringen og kan tage imod lægehenvisning, og hvis din henvisningsårsag er angst eller depression (henvisningsårsag nr. 10-11) er ventetiden typisk flere måneder.

Da man ikke kan bruge sin lægehenvisning hos os, tilbyder vi i stedet:

Metakognitiv behandling af stress, angst og depression i vores populære metakognitive gruppeforløb til samme fordelagtige pris (325 pr. time), som du betaler, når du har en lægehenvisning.

På den måde kan du få Metakognitiv psykologhjælp til sygesikringspriser uden at bruge din lægehenvisning. Du kan evt. gemme din lægehenvisning, hvis du på et senere tidspunkt skulle få brug for psykologsamtaler, men oftest er det ikke nødvendigt.

Hvor lang ventetid er der på behandling?

Vi har som udgangspunkt ikke ventetid hos MIND CPH. Vi svarer hurtigt på din henvendelse og kan som regel tilbyde dig en tid indenfor en uge.

Du kan booke tid ved at ringe til os på 31 11 13 15, skrive til os på hello@mindcph.dk eller benytte vores onlinebooking.

Hvordan foregår et typisk forløb og hvor længe varer et forløb?

Et typisk forløb varer et sted mellem 5-12 sessioner. Det er naturligtvis forskelligt fra person til person og afhængigt af problemstilling. Et forløb kan både være lidt kortere og lidt længere, men som udgangspunkt er metakognitiv terapi en korttidsbehandling, der har gode resultater allerede efter få behandlinger.

Vi anbefaler, at du kommer én gang om ugen, især i starten af et forløb, da det vil give de bedste resultater.

Dit forløb tilrettelægges sammen med psykologen, så det passer til dig og dine behov. Det er fx også muligt at komme to gange om ugen for et mere intensivt forløb, mens det for andre er mere passende, at der går to uger mellem hver session.

Kan I tage hånd om netop min problemstilling?

Det er et meget naturligt spørgsmål at stille sig selv og det kan være svært at finde frem til den rigtige behandling.

Den metakognitive metode, er en af de mest veldokumenterede terapiformer, der findes, og kan bruges både til terapi og coaching og er effektivt både individuelt og i grupper.

Hos MIND CPH har vi specialiseret os i en behandlingsform, der er særlig velegnet til alle former for stress, angst og depression. Vi har desuden gode erfaringer med såvel parterapi og personlig udvikling.

Vores psykologer har forskellige specialer og interesseområder. Du kan læse mere om, hvad de hver især kan tilbyde dig her

Du er altid velkommen til at ringe på 3111 1315 og få en uforpligtende snak med os om, hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan også skrive til os på hello@mindcph.dk. Vi svarer altid på din henvendelse med det samme.

Er det nemt at finde klinikken?

Vores lyse moderne klinik ligger på Bredgade 36b, 2.tv midt i København, og er nem at komme til. Der er 10 minutters gang fra Kongens Nytorv metrostation og bus 1A stopper ved Fredericiagade, 100m fra vores dør.

Hvis du er i bil, kan du parkere på de omkringliggende gader, eller i et af de nærliggende parkeringshuse, som ligger på Adelgade, Dr. Tværgade, Landgreven, Skt. Annæ plads og Borgergade.

Hvordan skal jeg forholde mig som pårørende?

Når man er i et forløb hos MIND CPH lærer man bl.a. at kontrollere den mængde tid, man bruger på grublerier og bekymringer. De fører nemlig sjældent til noget konstruktivt.

Hvis du er pårørende til én, der er i et forløb hos os, er det bedste du kan gøre for at støtte op om processen, selv at lægge bekymringerne til side.

Hverken du eller vedkommende i forløbet får det bedre af, at I bekymrer jer sammen. Tværtimod.

Du kan bl.a. læse vores blogindlæg og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her deler vi information omkring, hvordan du giver slip på bekymringer og grublerier.

Hvordan forholder jeg mig, når mit barn skal i terapi?

Hvis dit barn skal i terapi hos MIND CPH, starter vi med en indledende samtale med dig som forælder, hvor du kan fortælle om dit barns problemstillinger og anden relevant information.

Du bliver desuden introduceret til behandlingsmetoden, sådan at du bedst muligt kan støtte op om dit barns behandling.

Det kan være nyttigt, at du ligesom dit barn, bliver bedre til at slippe dine bekymringer. Du kan fx tilmelde dig vores nyhedsbrev eller læse vores blog, hvor du bl.a. kan lære, hvordan du lader bekymringer være.

Vi har også en behandlingsside dedikeret til børn og unge, som er fyldt med nyttig information om forløbene.

Diskretion

Hos Mind CPH tilbyder vi at imødekomme ønsker omkring diskretion i forbindelse med terapiforløb. Vi kan fx tilbyde et privat venteværelse og alternative mødetider. Vi synes, at det er vigtigt at alle, der har et behov for psykologhjælp, kan føle sig tilpas ved at møde op og være her på klinikken.

Hvad er rigtigt for mig - Individuelt forløb eller gruppeforløb?

Begge dele er effektive. Behandling i gruppe er mere økonomisk, imens et individuelt forløb er mere fleksibelt. Oftest er valget baseret på individuelle præferencer og økonomiske overvejelser.

Et individuelt forløb er skræddersyet dit tempo, dine behov og konkrete problemstillinger. Et gruppeforløb giver mulighed for at arbejde sammen med andre om at få det bedre. Gruppeforløbene er meget effektfulde, og mange af deltagerne har glæde af hinanden ud over selve gruppeforløbet og skaber et varende netværk.

Det er desuden muligt at kombinere et gruppeforløb med individuelle sessioner enten undervejs eller som opfølgning.

Har du deltaget på et gruppeforløb vil der desuden være mulighed for at deltage i efterfølgende gruppeboostersessioner.

Du kan læse mere om individuel terapi her og om gruppeterapi her

Følg os på Facebook og Instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.
Velkommen til vores lyse rummelige lokaler, hvor du sammen med en af vores psykologer afdækker og eliminerer de forhold, der hindrer dig i at leve op til dit fulde potentiale.
envelopemap-marker linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram