Få styr på de tanker (og følelser), der forstyrrer.

| Af Erla Højsted8. juli |
Del artikel


Først klapsalver og trommehvirvel.

Derefter stilhed!
 

Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne og varmer dine kinder. Sveden trænger ihærdigt igennem din deodorant og sommerfuglene i maven er blevet til uregelmæssigt flyvende og bidske flagermus.
 

Kan du holde fokus?

Kan du huske, hvad du skal sige?

Kan du sige det uden, at din stemme dirrende afslører, at du er fucked?


Hvad gør du? Flygter? Eller kæmper dig igennem?
 

Måske tænker du, at det er irrelevant for dig, for du stiller dig aldrig på en scene og løber skrigende bort alene ved tanken om spotlights!

Det er muligt, men sandheden er, at vi alle sammen står på en scene, i en eller anden forstand.

Sveder du allerede i mødet med en fremmeds blik eller krymper du tæer når du mærker trykket fra mennesker omkring dig på gaden, på skolen, i kantinen. Måske et simpelt møde på arbejde eller en familiesammenkomst får dig ud af dit gode skind?

Scenesituationerne er mange og (desværre) svært uundgåelige. I hvert fald hvis du også vil leve et givende liv.

Men hvordan holder du styr på dig selv i pressede situationer?

Er du allerede en 12-talselev i kontrol af følelser og tanker?

I så fald: Tillykke med det.

Men for de fleste af os, er selvregulering og håndtering af følelser og tanker et pågående udviklingsprojekt, hvor succesraten kan være svingende.
 

*****


Da jeg for en del år tilbage valgte at gå all-in på den metakognitive tilgang, var det mest fordi jeg savnede gedigne værktøjer til hjælpe mennesker med svære psykiske lidelser og traumer.
 

Og det fik jeg i den grad!
 

Lige pludselig kunne jeg se folk med svære depressioner få livsglæden tilbage, jeg oplevede at mennesker med angst genfandt modet og kunne møde livet flere mentale kilo lettere. Svært PTSD ramte og mennesker med OCD kom til at nyde livet igen. Jeg fandt også ud af, at stress på ingen måde er en karrieredødsdom eller en umulig-at-behandle-lidelse. Tværtimod kan stress relativt enkelt både forebygges og behandles.

Jeg fik et stærkt redskab og følte, at jeg kunne stå på enhver behandlingsscene og være sikker på, at det jeg gjorde var effektfuldt.
 

Men hvad jeg ikke havde regnet med var, at jeg kom til at stifte bekendtskab med en reelt livsændrende tilgang.

Jeg fandt nemlig ud af, at de mønstre, der fører til svære lidelser er de samme mønstre, der fører til mindre generel psykisk mistrivsel og svære følelser i forbindelse med livskriser, dårligt selvværd, aggressionsproblemer, præstationsangst osv.

Jeg fandt ud af, at vi alle sammen i større eller mindre grad og i forskellige sammenhænge kan blive fanget i uhensigtsmæssige mønstre med overtænkning, bekymringer, overhåndtering, overspringshandlinger og undgåelsesadfærd.

Men det var vitterligt banebrydende var, at jeg også fik et redskab til reelt at opløse disse mønstre.

Og når de uhensigtsmæssige mønstre er opløst så sker det, at du kan være 100% fri og 100% herre i eget sind.

Uanset hvad der rammer dig af tragedier og modgang, så ved du, at du kan håndtere det, og stadig have styr på dig selv.

Det gør alt andet overflødigt og metakognitiv terapi er den eneste terapiform jeg anvender. For mig er det ikke alene en terapi. Det er en livsfilosofi.
 

*****
 

Hvis du engang for alle ønsker at få styr på dig selv og ønsker at indtage en hvilken som helst scene med ro i sindet, så er metakognitiv terapi måske også noget for dig. 

Vi gør os umage for at give dig et indblik i det metakognitive univers, både som en terapi og som en livsfilosofi.

Husk at følge MIND CPH på facebook, instagram og linkedIn og du kan til enhver tid læse mere på vores hjemmeside www.mindcph.dk.

Du er altid velkommen til at ringe til os for en uforpligtende snak på 31 11 13 15.
 

Gode hilsner og god dag


Erla Heinesen Højsted

Vi kan også anbefale: 

Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]

Egenomsorg - hvordan gør jeg?

Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]

Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]

4 råd til at komme GODT igennem eksamensperioden

Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]

Hvordan løser du dine problemer?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]

Hvorfor vil du sammenligne dig med andre?

Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]

Hvor længe vil du sidde på hegnet?

Hvor længe vil du sidde på hegnet?  Kender du det, at der er noget du […]

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram