Det er en søndag som de fleste andre søndage. Vasketøjskurven slår revner, mens køleskabet til gengæld er udhulet. Blomsterløgene ligger klar ved siden af de lidt for rene havesko. Indbakken er ikke tømt (og det er opvaskemaskinen heller ikke). Beskederne i Messenger ligger ubesvarede, og jeg burde egentlig også ringe til mine forældre. Eller min veninde. Jeg kunne desuden løbe en tur. Men vejret er ikke så lækkert! Det bliver sikkert bedre i morgen – og der har jeg nok også mere tid og overskud til det hele …

Dette ti sekunders indblik i en gennemsnitlig søndagshjerne viser, hvor nemt vi kan blive enige med os selv om, at alting er bedre og nemmere i morgen.

Men “jeg gør det i morgen” er en snedig sætning. Den kan føles handlekraftig i øjeblikket, men er i virkeligheden bare en pæn indpakning af en overspringshandling.

Vi har alle masser af ting i hverdagen, der kigger på os, men som vi har øvet os i at kigge forbi. Samtidig hober bevidstheden om alt det ufærdige sig op i baghovedet. Vi tænker lidt på det hist og pist. Nogle ting mere intenst end andre. De får alle en smule tankeaktivitet, og vi holder os til ilden ved at besøge dem indimellem. Ofte bare som små strøtanker på en søndag, der alligevel ender i udskydelse. Andre gange som frustrerende “tag-dig-nu-for-helvede-sammen”-tanker.

Vi kan også bruge tid på at gruble over, hvorfor vi er så inkonsekvente og sløve. Hvorfor vi ikke bare gør det. Andre gør det jo! Naboen har altid en ren bil og nyfejet indgang. Kollegaen har bagt boller til mandag. Ungerne har tid til både venner og fester. Og så blev Stina forfremmet.
Hvorfor har jeg ikke gjort mere ud af min karriere?

På den måde kan vi bruge en masse energi på at tænke over alt det, vi gerne ville gøre, skælde os selv ud for ikke at gøre det, og overveje, hvorfor vi er, som vi er, og aldrig rigtig får gjort det, vi gerne vil.

Så bliver vi trætte. Overvældede. Nedslåede.
Og så regner det.
Hvorfor det hele så jo lige så godt vente til i morgen.

Vi kæmper os i gennem at nå det, der skal til for at holde hverdagen kørende.
Resten må vente til “en anden god gang”.

***

Det store problem er, at vi sjældent er opmærksomme på hvor meget tid vi bruger på at tænke på ting i forhold til hvor lidt tid de faktisk tager at gøre.
Seriøst: Opvaskemaskinen tager ikke mange minutter. Et par Messenger-beskeder heller ikke. Og et opkald til en kær i ny og næ? slet ikke.

Men fordi vi ikke helt kan beslutte, hvor vi skal starte, og ikke får prioriteret, kaster vi i tankerne alle ankre ud på én gang. Og så kommer vi aldrig rigtigt i gang med noget som helst. Derudover er det et faktum at tankerne i sig selv tapper energi.

Prøv i stedet:
Brug to minutter på at overveje, hvad der kører rundt i dine strøtanker.
Brug fem sekunder på at beslutte dig for én ting, du faktisk vil gøre i dag.
Gør så den ting.

Byt de løse tanker ud med handling.
Så falder du ikke i overspringsfælden.
Og hvis du gør det hver dag, ja, så når du mere, end du tror.

***

Hvis du har tænkt “jeg gør det i morgen” lidt for mange gange, så kunne i dag faktisk være en ret god dag at gøre noget andet.
Vores Fast-track forløb er designet til at skabe reel fremdrift og bedre resultater uden at du skal starte forfra hver gang.

Læs mere om Fast-track forløb, eller tjek ledige tider

Gode hilsner

//Erla