Gå til din næste eksamen uden eksamensangst

Julie læser til sygeplejerske, og eksamensperioderne er altid særligt udfordrende for hende.
Når tiden nærmer sig, hvor Julie skal til eksamen, begynder eksamensangsten. Der opstår tanker som:􏰀􏰁􏰂 “H􏰄vad nu hvis jeg dumper?􏰃, og denne tanke leder hurtigt til endeløse bekymringer og katastrofetanker som: “􏰃Kan􏰅 jeg kl􏰊􏰋a􏰉re en􏰅 􏰉re-eks􏰊􏰀ame􏰂n?”􏰅􏰌􏰃􏰇 􏰃”Tæ􏰅nk􏰊 hv􏰄is􏰀 jeg o􏰁gs􏰀å dumper dén?”􏰃􏰇 “􏰃Bliver jeg no􏰅􏰁gens􏰅􏰀in􏰅de sy􏰀􏰍gepl􏰈􏰋ejersk􏰉􏰀􏰊e?”􏰌􏰃

Denn􏰅􏰅e k􏰃􏰊æde􏰃 af bekymr􏰊􏰍􏰂􏰉in􏰅ger􏰉 medvirker til, at Julie oplever endnu mere ubehag, anspændthed, angst og hun bliver endnu mere utryg ved at skulle til eksamen.

I forsøget på at få bugt med disse tanker har Julie forskellige strategier:

Eksempelvis læser Julie fra morgen til aften for at være sikker på, at hun er så forberedt som muligt. Hun planlægger også, hvordan hun skal handle, hvis hun ikke består eksamen. Hun øver igen og igen og igen, og læser opgaveformuleringen fra skolen mange gange om dagen, så hun er sikker på, at hun ikke har misforstået eller overset noget.

En anden udfordring for Julie er, at eksamenslæsningen er forbundet med så meget ubehag, at hun sommetider undgår at forberede sig til eksamen, og dét fører i øjeblikket til en lindring af angsten, men ret hurtigt bliver denne lindring erstattet af dårlig samvittighed og ærgrelse over, at hun spilder tid, som hun faktisk kunne have brugt på at læse*.

Hvis du kender til eksamens- eller præstationsangst, kan du sikkert genkende Julies historie.

Men hvad holder gang i Julies angst?

Julie bekymrer sig mange timer om dagen, om alle de ting som potentielt kan gå galt i forbindelse med eksamen, i forsøget på at føle sig mere sikker og for at dulme ubehaget.

Målet er således forståeligt og helt naturligt: Julie ønsker, at angsten skal aftage.

Midlet, dvs. den timelange læsning, gentagende ”tjekken op på” at hun har forstået det korrekt, planlægningen af løsninger på potentielle trusler samt undgåelse, kan derimod komme til at stå i vejen for, at angsten faktisk aftager.
For i stedet for at Julie bliver mere tryg ved at bruge disse strategier, øges Julies ubehag endnu mere.

Og forklaringen på dette er:

Jo mere man dvæler ved bekymringstanker og følelser, jo mere vil de typisk vokse, og jo længere tid vil de vare.

Den gode nyhed er, at præstationsangst kan løses ved hjælp af effektive og simple værktøjer.

Og du kan også lære redskaber til at håndtere præstationsangst og opnå bedre trivsel i din studietid

Vi har skabt et skræddersyet forløb: “Mental trivsel og high performance i studietiden” for studerende på videregående uddannelser, hvor du på 6 uger lærer konkrete værktøjer til bedre trivsel både på og udenfor studiet.

Helt konkret giver forløbet dig værktøjer til at:

  • 􏰓  Håndtere pres, deadlines og mange krav på en konstruktiv måde
  • 􏰓  “Holde fri, når du har fri”
  • 􏰓  Bevare overblikket og holde fokus på dét, du er i gang med, selv i pressede situationer
  • 􏰓  Stoppe overtænkning, bekymring og evige analyser
  • 􏰓  Få mere overskud og bedre søvn
  • 􏰓  Håndtere præstationsangst

Du får med andre ord konkrete værktøjer til at øge mental trivsel og performance, som du kan bruge både nu og efter din studietid.

Du kan allerede nu booke plads på gruppen og læse mere om forløbet .

Hør også andre studerendes oplevelser med metakognitiv terapi.

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du også kontakte os uforpligtende på 31 11 13 15 eller maria@mindcph.dk.

Jeg ser frem til at møde dig

De bedste hilsner
Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Julie er en fiktiv person, men hvis du kender til eksamens- eller præstationsangst, kan du sikkert genkende elementer af historien om Julie.