Forestil dig, at du har sendt en lidt fintfølende besked, men intet svar kommer. Timerne går, og stille og roligt begynder tankerne at eskalere:
“Har jeg skrevet noget forkert? Var det for meget? Blev min besked misforstået? Hvorfor skrev jeg den overhovedet?”
Langsomt vokser tvivlen, og du bliver mere og mere overbevist om, at det var en fejl at trykke ‘send’.
Men læg mærke til: Tankerne vokser ikke, fordi de er sande, eller fordi du har fået nye informationer, men fordi du bliver ved at tænke dem.

Læs mere om tankemylder

Det, der sker i denne situation, er, at du zoomer ind på tankerne om beskeden.
Du begynder at forestille dig forskellige scenarier og udfald.
Du rationaliserer, fortryder, ærgrer dig og bekymrer dig for, hvad der bliver tænkt i den anden ende.
Netop dét, at give tankerne opmærksomhed og “arbejde med dem”, er det, der får tænkningen til at eskalere.
Jo mere du tænker, jo lettere flyder nye tanker til.
Mange prøver så i god tro at “tænke sig ud” af tankerne, gennem beroligende tanker:
“Det er jo nok ikke så slemt alligevel… sket er sket… hun skriver sikkert senere…”
Nogle sender måske endda endnu en besked og forsøger bagefter at overbevise sig selv om, at det er helt i orden.
Men disse forsøg på at berolige dig selv ved hjælp af mere tænkning, får ikke tankerne til at forsvinde, de holder dem i live.
Og dette er kernen i den metakognitive model: Det er hverken beskeden eller tankerne i sig selv, der fastholder dig, men dit engagement i dem. Jo mere du bearbejder dem, desto længere varer de ved.

Læs mere om overtænkning

Hvad der faktisk hjælper

Hvis du gerne vil have mindre uro og mindre overtænkning, er løsningen ikke at tænke mere, men mindre.
Når du opdager, at en tanke ikke tænker sig selv, bliver det lettere at lade den falme. Hvis du ikke fortsætter den, mister den kraft og glider lettere i baggrunden.
Det er præcis det, metakognitiv terapi hjælper med: at flytte fokus væk fra at bearbejde tanker – til at lade dem være.
Og når du først mærker, at det virker, bliver det en kæmpe lettelse, fordi du opdager, at du faktisk kan slippe overtænkningen i stedet for at forsøge at løse den.

***
I sidste ende er det desuden ligegyldigt, hvad du tænker.
Du har sendt beskeden, og den bliver modtaget på den måde, den nu engang gør, uanset hvor meget du vender og drejer den bagefter.
Det eneste, du får ud af at spekulere, er mentalt stress. Du får ikke en løsning, du får ikke et svar, og du finder ikke ud af, om din besked var “god nok” ved at tænke videre.
Tænkningen giver dig ingen ny information, den skaber kun mere uro.
Samtidig bliver din vurdering af beskeden farvet af de følelser, som bekymringerne og grublerierne vækker. Jo mere du tænker, desto mere usikker føles det, ikke fordi beskeden ændrer sig, men fordi du gør.

Derfor kan du med fordel spørge dig selv:
"Vil jeg bruge min energi på at vende og dreje det her mere – eller vil jeg lade tanken fade og lade mit sind falde til ro?"

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, enten til denne mail eller til hvordan du kan komme til at overtænke mindre.

Gode hilsner

//Erla