Bekymringer bliver således et forsøg på at forudsige og kontrollere fremtiden samt en forberedelse på dét, der kan gå galt.
Men hvor nyttige er disse bekymringer egentlig?
Lad os sige, at du skal på en rejse. Du er ikke vant til at rejse. Du har måske endda i mange år undgået ferier, hvor du skulle rejse med fly. Men nu har du besluttet dig for at tage af sted.
Hvad gør du?
Jo, højst sandsynligt vil du begynde at analysere og tænke igennem alle de potentielle forhold, der kan gå galt.
Hvad nu hvis flyet er forsinket?
Hvordan kan du sikre, at du ikke bliver fanget på en øde flyplads uden sikkerhed for at kunne rejse videre?
Hvad nu hvis din bagage bliver væk?
Hvad nu hvis der er strejke?
Skal du vælge SAS, Norwegian eller noget helt andet ?
Hvad er mest sikkert? Stabilt? Bekvemt?
Du gør dit yderste for at få øje på alle farer og faldgruber, og du forsøger at finde acceptable løsninger, der kan dæmme op for det hele, så du derved kan opnå en en følelse af sikkerhed og vished for, at du kan kontrollere situationen.
Så kommer der et nyt kuld bekymringer.
Hvad nu hvis du får et panikanfald i flyet?
Hvad hvis du bliver syg inden rejsen?
Hvad nu hvis et af børnene bliver syge i flyet?
Hvad nu hvis flyet ikke kan holde sig i luften?
Kan du regne ud, hvordan du har det efter denne type fremstids-worse-case-scenarie-tænkning?
Genkender du processen fra dig selv?
Måske handler det for dit vedkommende ikke om fly- og rejseskræk. Det kan være helt andre ting, som du bekymrer dig om.
Men ikke desto mindre er det, der sker, når din hjerne er beskæftiget med bekymringer, trusler og farer, at kroppen sætter gang i produktion af den energi, der skal hjælpe dig med at håndtere truslen.
Dit alarmberedskab er i alarm!
Adrenalinen kører. Du føler dig muligvis svedig, varm og hjertebankende. Måske oplever du svimmelhed, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær, og må jeg stille dig et spørgsmål? Hvor stor er din lyst til at rejse nu?
Jeg gætter, at lysten er dalet et par grader!?
Godt så!
Den er bekymrende sandhed om bekymringer er desværre, at for manges vedkommende vil bekymringerne betyde, at de desværre melder afbud til rejsen – samt til rigtig mange andre ting i livet.
Og det er selvfølgelig helt fint. Alle behøver ikke rejse verden rundt.
Men jeg gætter alligevel, at du dybest set gerne vil ud at rejse. Gerne vil være mere aktiv og turde levet livet noget mere.
Måske er du inderst inde ret ked af, at det er sådan at være dig. Du ser andre mennesker være glade og bekymringsfrie, og så er du "stuck" med denne skrabede udgave af dig selv. Det er da trist og irriterende.
Ville det ikke være 100 gange federe at være mere modig, omfavne livet og turde at sige ja tak til oplevelser? Store som små?
***
Vi har i mange år troet, at angst var en tilstand, som nogen mennesker bare måtte lære at leve med. Det ved vi nu ikke passer. Alle kan slippe ud af angstens greb.
Vi har også længe troet, at angst er en lidelse, der er svær at behandle. Men også det er helt forkert.
Det kan føles både pinligt, skamfuldt og særdeles smertefuldt at lide af angst, og man føler sig som den eneste i verden med dette problem. Men også det kan afkræftes.
Vi ser mange mennesker med angst hos os i MIND CPH. Alle har sådanne tanker. Men det gode er, at efter et metakognitivt forløb, så har de fået et helt nyt syn på angst og har lært helt specifikke strategier til at slippe af med de bekymrende bekymringer og angsten. Vi hjælper både privatpersoner, der har udfordringer i privatlivet, samt virksomheder, der gerne vil øge deres medarbejderes trivsel og ikke mindst produktivitet.
Vil du også lære det?
Vi starter løbende nye metakognitive gruppeforløb, hvor du får effektiv metakognitiv gruppeterapi terapi til blot 312,50 pr time.
Gode hilsner
Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH
Illustration af Florence Duchâteau