Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud

Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud

Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud

Så er der kun 2 dage til det går løs juleaften!

Jeg ved du sikkert har meget at se til, derfor vil jeg gøre denne her mail kort, og dele mit bedste juletip til at få mere juleoverskud. Mit tip gælder dig der:

  • Ikke helt kan overskue alle de begivenheder, du skal til.
  • Ikke liiige føler dig i julestemning, og føler du burde være det.
  • Ikke kan overskue at skulle høre din onkels far-jokes, og ”hygge” racistiske udtalelser og udspørgelser om dit datingliv eller hvornår du skal have børn.
  • Føler dig presset og bekymrer dig om ALT det, du skal nå at gøre.
  • Bekymrer dig om julen bliver ”god nok”.
  • (Og også til dig, der ikke stresser, men som bare gerne vil være så til stede som muligt med dem du holder af).

Når du bekymrer dig om alle de ting på forhånd, så skaber det bare mere pres, stress og dårligt humør, det modsatte af, hvad man ønsker!

Hvad er det mest enkle og effektive tip til at få mere juleoverskud? 

1) Tag en ting ad gangen.

2) Fokuser på den ene ting du har gang i.

3) Når du bliver distraheret (af tanker om alt det du skal nå, tanker om din onkel, dit dårlige humør eller lignende), så lad de tanker og følelser være og ret din opmærksomhed tilbage på det, du har gang i eller dem du er sammen med.

Hvad skal du så lade være med at gøre? 

Lad være med at gøre dine negative tanker eller følelser forkerte (det får dem kun til at fylde mere)

De må gerne være der.

Alle mennesker får negative tanker og følelser. Det er helt normalt.

Men du kan vælge, hvor meget fokus du giver dem.

Prøv bare at lade dem ”hænge” og passe sig selv, mens du tager en ting ad gangen.

Du kan ikke tvinge julestemning og overskud frem! Men hvis du følger rådet, så får det mulighed for at opstå af sig selv. Og ved at tage en ting ad gangen, giver du dig selv mulighed for at være til stede der, hvor du er lige nu og her.

En god jul behøver ikke være en ”enten eller” jul, hvor alt enten er perfekt eller skidt.

Vi ønsker dig en dejlig, skøn uperfekt jul, hvor der er plads til at følelser kan svinge og tanker kan komme og gå uden du skal kæmpe med dem.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

PS:

Psykolog Michael Portz og jeg starter begge metakognitive gruppeforløb op i det nye år, hvor du sammen med andre kan lære, hvordan man kan træde ud af de negative mønstre, der holder gang i stress, angst og depression. Skal du med? Læs mere her!

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Hvor er dit fokus imens du har sex?

  • Bekymrer du dig om at præstere?
  • Bekymrer du dig om, hvad din partner tænker om din krop?
  • Kører du to-do lister igennem i hovedet?
  • Bekymrer du dig om du gør det godt nok?
  • Bekymrer du dig om dit sexliv er godt nok, spændende nok, vildt nok, ofte nok?
  • Bekymrer du dig om du får orgasme eller om du ikke kommer hurtigt nok?

Kort sagt, når du har sex: Er du tilstede i din krop eller i dine bekymringer?

Når jeg spørger, så er det fordi, at bekymringer sætter en ordentlig dæmper på lyst, nydelse, nærvær og tilstedeværelse under akten.
Ikke just det, man ønsker undervejs, vel?
Har du oplevet, at bekymringer kan spænde ben for dit sexliv?

For nogle er bekymringer både et problem FØR, UNDER og EFTER, at de har sex.

Når bekymringer fylder før, under og efter, så kan man opleve at føle:

  • Mindre lyst, nærvær, glæde og selvsikkerhed.
  • Mere ængstelse, nervøsitet, usikkerhed.

For kvinder kan der f.eks. ligge et pres ift. at få orgasme, for mænd kan det f.eks. være bekymringer om at kunne præstere og holde i lang tid. Mange har bekymringer om, hvad den anden tænker om dem, eller om det er ”godt” nok. Mange oplever at bekymringer om andre ting kan fylde meget (f.eks. job eller lignende).

Er bekymringer så ødelæggende for ens sexliv, spørger du måske?

Nej!
Ikke i sig selv.
At få negative tanker eller at blive distraheret under sex af random tanker er ikke problemet.
(Det er faktisk normalt at blive distraheret af tanker).
Så det er ikke selv tilstedeværelsen af negative eller forstyrrende tanker, der er problemet!
Det er snarere et spørgsmål om, hvad du gør med dem, når de dukker op.

Hvilke af de her 3 scenarier er mest dig, når der dukker negative tanker op, mens du har sex?

  1. Bekymrer du dig om dem?
  2. Prøver du for alt i verden at undgå dem eller komme af med dem?
  3. Eller lader du dem være og retter din opmærksomhed tilbage på akten?

Hvis du svarer C og bare lader dem være, så behøver bekymringer ikke spænde ben for dit sexliv. (For så er du jo selv i kontrol over, hvor meget tid du bruger på dem).
Men hvis du svarer A eller B og oplever at bekymre dig meget eller kæmpe med tankerne, så kan det spænde markant ben for at være til stede i kroppen og nyde.

[Så spørgsmålet er: kan du slippe negative tanker eller kører de konstant og spænder ben for dit sexliv?]

Kan du genkende situationer, hvor din lyst og nydelse blev kvalt i bekymringer og tankemylder?

Vil du gerne lære, hvordan du kan stoppe de bekymringer, der sætter en dæmper for dit sexliv?

Vi tilbyder terapi, hvor du får konkrete redskaber til at lære at lade bekymringer være og være mere tilstede og nærværende i det, du har gang i hvad end det er omkring sex, dating, parfold eller helt andre områder af dit liv.

Alle kan lære, hvordan man slipper bekymringer og i stedet være nærværende og tilstede.

Vil du vide mere?

Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

PS: Vil du gerne vide mere om metakognitiv parterapi? Eller om hvordan du kan date på den fede måde? Så klik på linket og læs hvad Michael har skrevet om emnet.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Henriette på 27 og rekrutteringskonsulent havde en del tvivl om, hvorvidt et metakognitivt gruppeforløb, var noget for hende. Efter sit gruppeforløb hos mig, ville hun derfor gerne dele sine overvejelser og tvivl om at tilmelde sig.

 

Jeg ventede i 5 måneder før jeg startede i gruppeforløbet:

”Jeg startede i terapi hos MIND CPH, da jeg under min barsel havde fået konstateret angst/sygdomsangst.

Jeg havde længe søgt efter individuel behandling på nettet, fandt frem til MIND CPH og læste deres anmeldelser vedrørende gruppeterapi.

Jeg var meget afholdende fra at tilmelde mig, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt deltagerantallet var en hindring for, at jeg kunne få noget ud af forløbet.

Jeg skrev en mail til MIND CPH allerede da jeg så tilmeldingen til gruppeforløb, men jeg endte alligevel med at vente i 5 måneder, før jeg tilmeldte mig.

Da jeg startede oplevede jeg dog ikke antallet af gruppedeltagere som en hindring, da Zinaida var meget god til at få alle med og inddraget i en god dialog.

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været bange for at dele mine erfaringer med de andre på holdet, og jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis de har brug for et par gode redskaber.”

 

Dét, der var afgørende for mig:

”Mit mål med dette forløb var, at få mit liv tilbage og nyde min familie igen. Dette er fuldendt og jeg nyder min hverdag igen.

Jeg har stadig en del arbejde foran mig, men jeg har fået så mange gode redskaber i hverdagen til at få styr på mine tanker.

Jeg er blevet et helt nyt menneske og begynder lige pludselig at nyde mit liv, fremfor at være låst af mine tanker. Jeg er så lykkelig for, at jeg valgte at starte i gruppeforløb.

Zinaida har en god måde at undervise på og hjælpe os godt på vej. Der har været meget læring i det undervejs og jeg har lært en masse om tankerne.”

 

 

Grunden til at jeg gerne vil anbefale et metakognitivt gruppeforløb til andre:

”Jeg vil anbefale forløbet hos Zinaida til andre, fordi hun er knald dygtig og lytter til hvad vores problem er. Hun forsøger ikke at overbevise os om, at vi tænker forkert, men derimod, at det er normalt at opleve angst og viser hvordan man arbejder med det.

Hun har introduceret os til en masse redskaber og gennemgået dem helt ned i detaljen, samt lavet en masse øvelser med os. Hvis andre med angst har brug for en masse redskaber, vil jeg anbefale dette gruppeforløb.”

 

 

Du behøver ikke vente 5 måneder, hvis du er i tvivl!

Vi er rigtig glade for at Henriette gerne ville dele sine oplevelser om sit forløb og den tvivl hun oplevede forinden.

Kæmpe tak til Henriette!

Er du i tvivl, ligesom Henriette var?

 

 

Du kan stadig nå med på årets sidste gruppeforløb!

Vi starter den 12. november kl. 18-20, og gruppen ledes af mig (Zinaida Riisfeldt). Du kan læse mere her.

Jeg elsker at arbejde med metakognitive gruppeforløb og synes altid, at det er et kæmpe privilegie at introducere livsforandrende redskaber og strategier til deltagerne.

Skal du med til den 12. november og gå 2020 i møde uden angst, stress og depression?

 

Har du spørgsmål ift. at investere i et metakognitivt gruppeforløb?

Så svarer jeg gerne direkte på dem på mail: zinaida@mindcph.dk

Du er også altid velkommen til at ringe på 31 11 13 15.

 

 

Jeg håber at se dig til gruppen, hvis du gerne en gang for alle vil lære nye redskaber og strategier til at lægge stress, angst eller depression bag dig.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: Har du læst mine tidligere interviews med Kir og Svend?

Svend var tidligere deltagere på et af mine metakognitive gruppeforløb. Kir deltog i individuel terapi hos en af mine kolleger. Begge har nogle mega gode refleksioner om metakognitiv terapi, så jeg kan klart anbefale at læse dem!

Læs Kirs interview om individuel terapi: Hvem er det der går til psykolog?

Læs Svends interview om gruppeterapi: Sådan blev Svends tvivl og skepsis om gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Tendens til vinterdepression: Gruer du for vinteren?

Tendens til vinterdepression: Gruer du for vinteren?

”Det starter allerede fra begyndelsen af efteråret. Jeg lægger mærke til dagene bliver kortere og ærgrer mig over, at vi får mindre dagslys dag for dag. Jeg tænker over alle de ting, jeg ikke kan lave om vinteren. Jeg kan føle mig sådan helt tung og trist over det, allerede inden efteråret sådan er i gang for alvor. Jeg gruer altid for mørket. Jeg frygter vinterdepression hjælp.”

(Lad os kalde hende Hanne, 54 år)

 

Er du en af dem, ligesom Hanne, der gruer for vinteren?

Mange oplever, at bekymringer om vinterens komme allerede begynder i sensommeren eller begyndelsen af efteråret.

Bare tanken om, at sommeren snart går på hæld, kan sætte gang i grublerier om, hvordan det kommer til at gå, når det bliver mørkere igen.

For Hanne kommer det konkret til udtryk ved, at hun oplever nedtrykt humør bare ved tanken om mørket og vinteren. Det begynder hun at gruble over, og jo mere hun grubler over det, des mere nedtrykt bliver hun over det. Altså allerede inden mørket har sat ind, bruger Hanne meget tid på sine negative tanker om vinteren.

Lad os se på, hvordan grublerier og bekymringer kan skabe utilsigtede konsekvenser for Hanne, og måske også for dig?

 

 Dét at gruble på forhånd over vinteren kan skabe problemer, fordi:


(1) Det gør, at du nyder sommeren og lyset mindre, fordi dit fokus allerede er på, at det vil blive mørkere!

(2) Vedvarende grublerier om negative tanker om vinterens komme kan øge tristhed – netop én af de ting, du ikke ønsker, hvis du har tendens til vinterdepression!

(For nogle kan grublerierne udvikle sig yderligere)

(3) Hvor de kommer ind i en negativ loop, hvor de grubler meget over deres negative tanker og tristheden. Dette øger tristheden og jo længere man er i gang med det, des mere medvirker det til følelser som opgivenhed, håbløshed, samt markant mindre energi, motivation og lyst. Denne bekymringsloop er altså meget udmattende at være i, hvis du ikke ved hvordan du stopper igen.

(4) For dem, der føler sig fastlåst i grublerier og bekymringer, kan der også ske det, at deres opmærksomhed føles låst fast på de negative følelser og tanker. De oplever altså ikke kontrol over deres opmærksomhed, og kan derfor have markant sværere ved at koncentrere sig om deres opgaver og de mennesker, der er omkring dem.

(5) Hvis dem, der føler sig fanget i den negative bekymringsloop, også begynder at trække sig fra de aktiviteter og de mennesker, som de ellers før nød at være sammen med, kan det give yderligere tristhed og negative følelser, mindre energi og lyst til ting. Denne negative loop kan altså fastholde og øge tristhed, opgivenhed og håbløshed, samt reducere motivation, lyst, energi og give koncentrationsbesvær!

 

 

Kan du genkende denne negative bekymringsloop?


Der er flere grunde til, at det er vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du har tendens til vinterdepression!

Hvis du føler, at du sagtens kan stoppe med grublerier og bekymringer omkring vinteren, så er det nemt at træde ud af bekymringsloopen.

I så fald, er bekymringer og grublerier ikke et problem for dig.

MEN!

For mange mennesker, så føles grublerierne og bekymringerne ikke som et valg!

Hvis du kan genkende følelsen af ukontrol, så er der altså ikke tale om, at du har sat dig ned og tænkt: ”Nu vil jeg gruble over det her!” Tværtimod, er der tale om en tankeproces, der føles helt eller delvist automatisk og ukontrollerbar.

Hvis grublerierne og bekymringerne føles ukontrollerbare for dig, så er det et problem.

For så er det ikke længere et valg, om du vil stoppe eller ej!

Det er ikke et problem, hvis du ved, hvordan man kan stoppe.
Men ukontrollerbare bekymringer og grublerier kan være en alvorlig hæmsko, hvis du gerne vil være fri af vinterdepression.

 

 

Er du en af dem, hvor grublerier og bekymringer føles ukontrollerbare?


Så vil vi meget gerne hjælpe!

Du kan godt være en, der klart foretrækker sommer og forår uden at skulle gå mørket i måde med bekymringer og grublerier.

Du kan godt være en, der føler mere energi i de lyse måneder, uden også at skulle hæmmes af bekymringer og grublerier, der øger tristhed om vinteren.

Efteråret og vinteren behøver altså ikke være en tid, hvor du føler dig fastlåst i bekymringer og grublerier.

Der er nemlig redskaber, du kan lære, til at kunne kontrollere dem, sådan at disse processer ikke går ind og øger tristhed, opgivenhed og giver mindre motivation, lyst og energi.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, hvor du kan lære redskaber til ikke at gå vinteren i møde fastlåst i bekymringer og grublerier.

Og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på hello@mindcph.dk eller på 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog
& konsulent hos MIND CPH

Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Ligesom mange andre, synes jeg, Gift ved første blik er et underholdende program og følger hjertens gerne med hver torsdag!

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at ud fra et metakognitivt perspektiv, så er det et koncept, der er dømt til at mislykkes.

Godt og underholdende TV: Ja, helt sikkert!

Gode præmisser for pardannelse, intimitet, nærvær, tilstedeværelse og nysgerrighed på hinanden: Ikke just…

 

 

Er det dårligt at matche folk op?

Ét er at matche folk med nogen, de muligvis ville kunne blive interesserede i.

Så langt så godt.

Det er lidt i stil med en ven, der introducerer to venner for hinanden, fordi man tænker, de vil kunne lide hinanden.

Og man må sige, at deltagerne i programmet møder nogle som de ellers ikke ville have mødt.

Det er ikke den del af programmet, der er helt off set med metakognitive briller.

(Selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvor gode de match egentligt er…)

 

 

Hvorfor er præmisserne så helt off i Gift ved første blik?

Ét er at matche folk, noget helt andet er måden programmet er bygget op.

Her bliver deltagerne gang på gang ”inviteret” til at overtænke relationen til hinanden: Til at bekymre sig om fremtiden, hele tiden mærke efter, hvad de føler for hinanden og bekymre sig om deres følelser samt, hvordan det  går.

Godt TV?

Ja, bestemt!

Men den måde, deltagerne konstant opfordres til at overtænke relationen, kan have en rigtig negativ effekt!

 

Overtænkning af dine relationer kan have negativ effekt ift.:

  • At lære en ny person at kende:

Når du er oppe i dit eget hoved og i dine bekymringer, så er du ikke tilstede i relationen, og du kan heller ikke lytte aktivt og nysgerrigt. Det gør det svært at lære nogen at kende. Herudover, hvis du hele tiden beskæftiger dig med din tvivl, vil den blot vokse. (Prøv at se programmet i aften og registrer, hver gang deltagerne bekymrer sig).

 

  • At have positive oplevelser sammen:

Når du er oppe i sit eget hoved hele tiden, så kan du ikke være tilstede og nærværende. Og det er netop, når du er tilstedeværende, at du får mulighed for at opleve samhørighed med andre og nyde oplevelser med dem.

Det oplever du ikke, hvis du hele tiden bekymrer dig om, hvorvidt I har det: ”sjovt nok”, ”lærer hinanden godt nok at kende”, ”føler nok for hinanden”. Noget som deltagerne konstant spørges ind til. Det er altså sværere at være tilstede og nærværende i relationen og lære hinanden at kende under de præmisser.

 

  • Ens humør:

Bekymringer kan sænke dit humør og øge stress, angst og tristhed. Alle fire ting besværliggør at lære en anden person at kende. Dårligt humør og grublerier giver desuden anledning til misforståelser, hvilket kan give anledning til flere bekymringer, mere dårligt humør og flere misforståelser. Hos hvilke deltagere genkender du dette mønster?

 

  • Ens selvbillede:

Bekymringer om at være god nok (som man ser hos flere af deltagerne) øger et negativt selvbillede, hvilket gør det sværere at føle sig god nok, være afslappet i en relation m.m. Når deltagerne spørges meget ind til dette, inviteres de til at bekymre sig om det. Det kan gøre deres selvbillede mere negativt og sværere bare at være sig selv.

Det kan du måske også se hos flere af deltagerne?

 

 

Bliver det til et match, er det på trods af de dårlige præmisser, der fodrer overtænkning

Dvs. måden deltagerne bliver fulgt på og spurgt ind omkring, hvad de tænker og føler undervejs fordrer nogle negative processer, der kan have en meget negativ virkning på et match.

Præmisserne for programmet (den konstante spørgen ind til, hvordan det går, hvad de tænker og føler), gør at matchene nærmest er dømt til at fejle.

For det er meget svært at være sig selv og tilstedeværende, nysgerrig på den anden og nærværende under de præmisser. Når man overtænker relationen, er den sværere at være i, og det er sværere at lære nogen at kende.

Skulle det ende med et match er det på trods af disse præmisser i Gift ved første blik og bestemt ikke på grund af dem.

 

 

Hvor ser man eksempler på, hvordan de uhensigtsmæssige præmisser påvirker deltagerne?

Anja og Dennis giver direkte udtryk for, at de synes det er hårdt at blive fulgt på den måde, de gør. At det er svært bare at slappe af i relationen, når de hele tiden skal over-forholde sig til den og til dem, der følger dem.

Flere af deltagerne kæmper med tanker om ikke at være gode nok eller forkerte (f.eks. Frederik, matchet med Maja). Sådan en følelse forstærkes og vedligeholdes af bekymringer om, hvad den anden synes, og om ikke at føle sig god nok.

Hvilke eksempler har du lagt mærke til?

 

 

Gode præmisser for at møde nye mennesker (og styrke ens nuværende relationer):

  • Ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om én.
  • Ikke bruge meget tid på negative tanker om én selv.
  • Ikke overanalysere sine følelser hele tiden. Det er normalt, at følelser svinger, og det er normalt, at man ikke nødvendigvis føler det samme for en person hele tiden. (Eller det store inden for 5 uger som i tilfældet med deltagerne). Det er et stort bekymringspres at lægge ovenpå at skulle overveje hele tiden, om man vil blive sammen).
  • Ikke bekymre sig så meget om, hvad der skal ske med relationen i fremtiden. Det fjerner fokus fra nu og her og det at være i relationen, man lytter dårligere og oplever dårligere humør.

 

 

Kort sagt i stedet kan man vælge, at:

  • Lade bekymringerne ligge om hvad man føler og bare være i relationen, så man får mulighed for at opleve om det er noget for en, i stedet for at bekymre sig om det.

 

  • Rette opmærksomheden mod det man har gang i, og den person man er sammen med. Det gør en nærværende og tilstedeværende og det er her, man oplever samhørighed og glæde. Herfra har man mere overskud til at lytte aktivt og ikke bare reagere på de bekymringer man får undervejs. Det gør det nemmere at træde ud af negative mønstre.

 

 

”Kan man lade være med at overtænke sine relationer og møder med andre?!”

Sådan er der mange, der tænker! Mange synes, at det er svært IKKE at bekymre sig, overanalysere hvad andre tænker, stoppe op i selvkritiske tanker og i stedet bare være tilstede og nærværende i relationen.

Oplever du at overtænke dine relationer og møder med andre, så det ender med at spænde ben for at være i mødet?

Så vil jeg bare sige, at det kan lyde svært at lade være, men at det kan læres.

Med metakognitive redskaber vil du opleve, at det ikke er så svært, som du måske tror, at bryde de mønstre. Det kræver øvelse og tålmodighed at bryde vaner, men jeg er sikker på, at også DU kan lære det.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, så der er noget for alle, der kunne tænke sig at lære metakognitive redskaber.

 

Vil du gerne høre nærmere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15 med spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvem er det, der går til psykolog?

Hvem er det, der går til psykolog?

Jeg har glædet mig enormt til at invitere jer ”bag kulissen” i et terapiforløb med (skønne) Kirstine Fabricius, ejer af Styrk Dig

 

Kir, som Kirstine bliver kaldt, vil gerne dele sine overvejelser, skepsis, de vigtigste ting hun har lært i sit metakognitive terapiforløb og hvordan hun aktivt bruger de metakognitive redskaber både i sit privatliv og sit arbejdsliv som selvstændig.

Jeg kender Kir gennem hendes arbejde som netværksfacilitator og skal lige tilføje, at hun ikke har været i terapi hos mig, men hos en af mine dygtige kollegaer i MIND CPH. Det viste sig dog, at vi havde talt i telefon sammen, da Kir første gang henvendte sig til os. Her havde Kir et spørgsmål, som mange stiller, når de ringer:

 

”Hvornår har man det dårligt nok til at gå i terapi?”

Kir kan stadig huske svaret fra dengang:
”Jeg husker, at du sagde noget om, at man ikke behøver have det meget dårligt for at gå i terapi, at man kan få rigtig meget ud af det, hvis man har noget, man gerne vil arbejde med, uden at man behøver at være meget dårlig. Og at man kan prøve det af uden at føle sig forpligtet til at forsætte.”
Inden Kir besluttede sig for at prøve det af, havde hun mange overvejelser.

 

”Jeg var meget i tvivl om, hvilken type terapi jeg skulle vælge, og om jeg overhovedet ville i terapi”

Jeg vidste allerede noget om forskellige terapiretninger. Jeg vidste f.eks., at det ikke skulle være psykodynamisk, fordi jeg ikke følte behov for at tale om min barndom. Jeg kiggede på forskellige ting, men jeg var også bare sådan: Jamen altså jeg snakker sgu da rigeligt med mine venner og familie.

Jeg har i forvejen brugt rigtig meget tid på at analysere mig selv. Jeg forstod mig selv godt, men det havde ikke ændret på følelsen af ikke at være god nok, og det var jeg træt af.

Jeg havde det sådan, jeg ved så meget, jeg kan så meget, men jeg føler mig låst. Jeg har brug for redskaber til ikke at gå rundt og slå mig selv oveni hovedet. Jeg ville gerne knække de tankevaner og dårlige mønstre, jeg følte jeg var i.

 

”Udefra kunne man ikke se, at jeg ikke følte mig god nok”

Jeg har brugt rigtig meget tid på tanker som: ”Er det nu godt nok det jeg gør? Hvad tænker andre om mig? Er jeg god nok i det hele taget?”

Jeg havde relativt lavt selvværd, men har altid fået at vide, at det kan man ikke se på mig. Det var ikke sådan, at det afholdt mig fra at gøre ting. Folk kunne derfor ikke se det udefra, fordi jeg gjorde meget, talte foran folk, underviste, holdt taler m.m. Selvom jeg kunne gøre de her ting, så føltes det ofte ikke godt.

Der var mange ting, som jeg gjorde, som folk ikke kunne forstå, at jeg ikke synes, var godt nok. En af de ting, der virkelig gjorde, at jeg overvejede at søge hjælp var, at jeg lige havde mødt Rune (min nuværende mand og far til mit barn), og jeg virkelig ikke havde lyst til at fucke det op. Jeg ville ikke køre rundt i mønstre, jeg havde observeret i tidligere relationer.

 

”Sådan som jeg havde det før, kan bedst beskrives, som at have en negativ voiceover, der bare kørte det meste af dagen”

Jeg oplevede bekymringer som en slags negativ kommentering på det, jeg foretog mig eller overvejede at gøre gennem dagen. Bekymringer, som bare ville maje alt ned.

Folk kunne ikke se det imens, men det var ikke fedt at være mig, når den voiceover fyldte. Jo mere det fyldte, jo mere usikker blev jeg også på ting.

Bekymringerne handlede ofte om, hvad andre tænkte om mig eller det jeg gjorde, eller om det var godt nok, det jeg gjorde. Eller det kunne være sammenligninger med mig selv og andre.

Det kunne f.eks. dukke op mens jeg underviste; at folk nok synes jeg var dårlig til ditten og datten. Wow, jeg kunne blive helt forpustet over alle de tanker, jeg kunne nå at tænke. Og faktisk – har jeg tænkt over efterfølgende – hvor er det egentligt strengt at gå dagen lang og tænke om andre, at de har sygt dårlige tanker om mig.

Jeg oplevede at være meget usikker på mig selv, meget i tvivl, ikke føle mig god nok, og at være trist og ubeslutsom. Samtidigt så bebrejdede jeg mig også, at jeg havde det sådan, fordi jeg tænkte, at jeg burde være glad. Og jeg tænkte, at jeg var klog nok til selv at ændre på de følelser.

Jeg havde prøvet at løse det selv i mange år. Jeg har brugt virkelig meget tid på at analysere det. Jeg brugte rigtig meget tid på tankerne om ikke at være god nok, når de dukkede op.

Jo mere tid jeg brugte på de selvkritiske tanker, jo mere fyldte de og jo mere usikker følte jeg mig.

Samtidigt troede jeg, at hvis jeg bare tænkte over det nok, så ville jeg finde svaret. At mine negative tanker ville gøre mig til et bedre menneske. En slags selvevaluering. Så jeg kunne forberede mig og aldrig lave fejl.

Men jeg har lært, at det ikke fungerer sådan. At der er en anden måde at gå til mine tanker på.

 

”Jeg lærte, at jeg kunne vælge hvilke tanker jeg brugte tid på”

Jeg lærte, at det var vildt uproduktivt og drænende at bruge mine analyseevner på alle de negative tanker jeg fik om ikke at gøre det godt nok.

Jeg lærte, at jeg kunne lade være med at bruge tid på de selvkritiske tanker, når de dukkede op. Det kunne jeg ikke før. Der føltes det ikke som noget jeg kunne vælge at slippe.

Nu kan jeg meget mere bare engagere mig i de ting, som jeg laver eller de situationer jeg er i.

Nu gør jeg – for det meste – bare de her ting, jeg gerne vil, uden det her kommentarspor får lov at køre imens, og uden at jeg tvivler på mig selv hele tiden.

Nu er jeg mere til stede i det jeg laver. Jeg bruger ikke så lang tid på at tvivle, om jeg burde have gjort ting på en anden måde.

Hvis der nu opstår noget nederen, så forholder jeg mig til det ved at se:
1) kan jeg gøre noget ved det ja/nej, og 2) vil jeg gøre noget ja/nej, 3) handle på det eller parkere det.

Dvs. jeg enten handler på ting eller parkerer dem. Det sparrer enormt meget tid og energi, og jeg kan engagere mig i det jeg laver i større grad og uden støjen fra kommentarsporet overtager.

 

”En stærk aha-oplevelse under mit forløb var: Jeg troede virkelig, at jeg ikke ville være lige så dygtig og engageret, hvis jeg ikke bekymrede mig”

Jeg troede, at mit drive kom fra bekymring, konstant selvevaluering og overtænkning. At det kunne forfine min undervisning og intuition.

Jeg tænkte ofte, at jeg ville blive selvfed og uengageret, hvis jeg helt droppede at bruge al denne her tid på de negative tanker.

Men det jeg gjorde, var jo bare at tæske mig selv med tanken om ikke at være god nok.

Så først lærte jeg, at jeg kunne lade være med at bruge tid på den slags tanker, og efter en del tid begyndte det at synke ind, at den slags tanker ikke gavnede mig. Og jeg oplevede faktisk det modsatte, når jeg droppede bekymringerne.

Jeg følte mig mere engageret, havde mere drive og at jeg kunne give mere af mig selv. Jeg har ikke mistet min edge, men er i stedet blevet meget mere til stede, og jeg mener faktisk, at det har gjort mig til en endnu bedre underviser.

Nu oplever jeg bekymringer som sindssygt drænende og uproduktivt at bruge en masse tid på.

 

”Jeg vil gerne dele mine oplevelser med metakognitiv terapi for at dele, hvad redskaberne giver mig i min dagligdag”

Noget af det, der har været vigtig for mig med redskaberne er, at filosofien ikke er, at man skal ændre på alt muligt ved sig selv, men at man kan lære at styrke de mentale evner, som man allerede har i forvejen.

Jeg lærte, hvordan jeg kunne vælge, hvilke tanker jeg bruger tid på.

Det frigiver en masse tid og energi i min dagligdag og jeg kan i stedet fokusere på at være til stede og handle på de ting jeg faktisk gerne vil bruge tid på.

 

”Det er vigtigt at forsætte med at bruge redskaberne”

Det er jo ikke sådan, at når man har lært redskaberne, så kommer der aldrig negative tanker.

Det handler altså ikke om kun at lære at bruge redskaberne, men om at bruge dem løbende på de negative tanker, der dukker op. Sådan at man bruger dem i de situationer, man møder og forskellige roller man træder ind i.

F.eks. da jeg blev mor, var det en helt ny situation med nye triggertanker om f.eks. ikke at gøre det godt nok. Det kunne være: ”Vil Baby Birte bebrejde mig ting senere som voksen?”

Den slags tanker skulle jeg lige vænne mig til også at bruge redskaberne på. Så man bliver ikke færdig med at bruge dem. Man har dem ligesom med sig.

Nogle gange kan man føle, at man ”falder i” og bruger mere tid på bekymring, men nu føler jeg, at jeg har redskaberne til at stoppe op igen. Nogle gange bruger jeg også metakognitiv terapi som mental massage, hvor jeg genopfrisker det jeg har lært.

Som selvstændig bruger jeg f.eks. redskaberne både når jeg underviser og skaber nye ting. De har gjort en kæmpe forskel for mig både ift. hvordan jeg går til opgaver og hvordan jeg går til mine relationer.

I stedet for at bruge meget energi på at bekymre mig om det, jeg laver, er godt nok, så prøver jeg at rette min opmærksomhed mod at handle og være til stede, der hvor jeg er, med de ting jeg har gang i eller de mennesker, jeg er sammen med.

Frem for at tænke over, hvordan et projekt ville komme til at gå, om nogen vil komme til den workshop, jeg sætter op og om mine kollegaer i branchen synes om det jeg laver osv. osv.

 

Jeg vil klart anbefale metakognitiv terapi, hvis du oplever nogle af de her ting, som jeg oplevede fyldte meget:

  • Ikke at kunne vælge hvor lang tid du bruger på selvkritiske og negative tanker.
  • Føler dig låst i de samme mønstre.
  • Føler dig meget ubeslutsomhed og i tvivl.
  • Føler dig trist, ikke god nok eller at du ”burde” have det godt.
  • Hvis du har gang i mange ting, og har ting du gerne vil gå efter, og gerne vil have en makker på sidelinjen, der hjælper dig med redskaber til at gå efter de ting du gerne vil.
  • Er bange for at fejle og ikke at gøre ting godt nok.
  • Hvis du synes du bruger meget tid på sammenligninger eller tanker om hvad andre tænker eller om ikke at gøre det godt nok.
  • Eller hvis du helt overordnet føler, at overtænkning fylder meget, og du gerne vil lære, hvordan man selv vælger hvor lang tid man bruger på de tanker, der dukker op i løbet af ens dag.
  • Hvis du tror, at det er godt, vigtigt eller nødvendigt at overveje alt hvad du gør.
  • Hvis du gerne vil være forberedt på alle tænkelige situationer du kan lande i – og bruger meget tid på den forberedelse.
  • Hvis du bruger meget tid på at gøre alting fejlfrit og på at alle kan lide dig.

 

Et kæmpe tak til Kir, ejer af Styrk Dig,  for at dele sine oplevelser
og overvejelser om metakognitiv terapi!
Interviewet er foretaget og redigeret af undertegnede.

 

Har du spørgsmål om metakognitiv terapi?

Vi vil rigtig gerne svare på dem!

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk.

Vi tilbyder både individuel terapi uden ventetid og gruppeterapi.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Skal du med til gruppen, som jeg starter i denne uge?

Gruppen starter tirsdag d. 24/9 kl. 18-20, og jeg glæder mig rigtig meget! Læs mere og book din plads her.

 

PPS: Hør hvad Svend (tidligere gruppedeltager) fik ud af sit metakognitive gruppeforløb:

Interview: “Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse”