Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Henriette på 27 og rekrutteringskonsulent havde en del tvivl om, hvorvidt et metakognitivt gruppeforløb, var noget for hende. Efter sit gruppeforløb hos mig, ville hun derfor gerne dele sine overvejelser og tvivl om at tilmelde sig.

 

Jeg ventede i 5 måneder før jeg startede i gruppeforløbet:

”Jeg startede i terapi hos MIND CPH, da jeg under min barsel havde fået konstateret angst/sygdomsangst.

Jeg havde længe søgt efter individuel behandling på nettet, fandt frem til MIND CPH og læste deres anmeldelser vedrørende gruppeterapi.

Jeg var meget afholdende fra at tilmelde mig, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt deltagerantallet var en hindring for, at jeg kunne få noget ud af forløbet.

Jeg skrev en mail til MIND CPH allerede da jeg så tilmeldingen til gruppeforløb, men jeg endte alligevel med at vente i 5 måneder, før jeg tilmeldte mig.

Da jeg startede oplevede jeg dog ikke antallet af gruppedeltagere som en hindring, da Zinaida var meget god til at få alle med og inddraget i en god dialog.

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været bange for at dele mine erfaringer med de andre på holdet, og jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis de har brug for et par gode redskaber.”

 

Dét, der var afgørende for mig:

”Mit mål med dette forløb var, at få mit liv tilbage og nyde min familie igen. Dette er fuldendt og jeg nyder min hverdag igen.

Jeg har stadig en del arbejde foran mig, men jeg har fået så mange gode redskaber i hverdagen til at få styr på mine tanker.

Jeg er blevet et helt nyt menneske og begynder lige pludselig at nyde mit liv, fremfor at være låst af mine tanker. Jeg er så lykkelig for, at jeg valgte at starte i gruppeforløb.

Zinaida har en god måde at undervise på og hjælpe os godt på vej. Der har været meget læring i det undervejs og jeg har lært en masse om tankerne.”

 

 

Grunden til at jeg gerne vil anbefale et metakognitivt gruppeforløb til andre:

”Jeg vil anbefale forløbet hos Zinaida til andre, fordi hun er knald dygtig og lytter til hvad vores problem er. Hun forsøger ikke at overbevise os om, at vi tænker forkert, men derimod, at det er normalt at opleve angst og viser hvordan man arbejder med det.

Hun har introduceret os til en masse redskaber og gennemgået dem helt ned i detaljen, samt lavet en masse øvelser med os. Hvis andre med angst har brug for en masse redskaber, vil jeg anbefale dette gruppeforløb.”

 

 

Du behøver ikke vente 5 måneder, hvis du er i tvivl!

Vi er rigtig glade for at Henriette gerne ville dele sine oplevelser om sit forløb og den tvivl hun oplevede forinden.

Kæmpe tak til Henriette!

Er du i tvivl, ligesom Henriette var?

 

 

Du kan stadig nå med på årets sidste gruppeforløb!

Vi starter den 12. november kl. 18-20, og gruppen ledes af mig (Zinaida Riisfeldt). Du kan læse mere her.

Jeg elsker at arbejde med metakognitive gruppeforløb og synes altid, at det er et kæmpe privilegie at introducere livsforandrende redskaber og strategier til deltagerne.

Skal du med til den 12. november og gå 2020 i møde uden angst, stress og depression?

 

Har du spørgsmål ift. at investere i et metakognitivt gruppeforløb?

Så svarer jeg gerne direkte på dem på mail: zinaida@mindcph.dk

Du er også altid velkommen til at ringe på 31 11 13 15.

 

 

Jeg håber at se dig til gruppen, hvis du gerne en gang for alle vil lære nye redskaber og strategier til at lægge stress, angst eller depression bag dig.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: Har du læst mine tidligere interviews med Kir og Svend?

Svend var tidligere deltagere på et af mine metakognitive gruppeforløb. Kir deltog i individuel terapi hos en af mine kolleger. Begge har nogle mega gode refleksioner om metakognitiv terapi, så jeg kan klart anbefale at læse dem!

Læs Kirs interview om individuel terapi: Hvem er det der går til psykolog?

Læs Svends interview om gruppeterapi: Sådan blev Svends tvivl og skepsis om gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Tendens til vinterdepression: Gruer du for vinteren?

Tendens til vinterdepression: Gruer du for vinteren?

”Det starter allerede fra begyndelsen af efteråret. Jeg lægger mærke til dagene bliver kortere og ærgrer mig over, at vi får mindre dagslys dag for dag. Jeg tænker over alle de ting, jeg ikke kan lave om vinteren. Jeg kan føle mig sådan helt tung og trist over det, allerede inden efteråret sådan er i gang for alvor. Jeg gruer altid for mørket. Jeg frygter vinterdepression hjælp.”

(Lad os kalde hende Hanne, 54 år)

 

Er du en af dem, ligesom Hanne, der gruer for vinteren?

Mange oplever, at bekymringer om vinterens komme allerede begynder i sensommeren eller begyndelsen af efteråret.

Bare tanken om, at sommeren snart går på hæld, kan sætte gang i grublerier om, hvordan det kommer til at gå, når det bliver mørkere igen.

For Hanne kommer det konkret til udtryk ved, at hun oplever nedtrykt humør bare ved tanken om mørket og vinteren. Det begynder hun at gruble over, og jo mere hun grubler over det, des mere nedtrykt bliver hun over det. Altså allerede inden mørket har sat ind, bruger Hanne meget tid på sine negative tanker om vinteren.

Lad os se på, hvordan grublerier og bekymringer kan skabe utilsigtede konsekvenser for Hanne, og måske også for dig?

 

 Dét at gruble på forhånd over vinteren kan skabe problemer, fordi:


(1) Det gør, at du nyder sommeren og lyset mindre, fordi dit fokus allerede er på, at det vil blive mørkere!

(2) Vedvarende grublerier om negative tanker om vinterens komme kan øge tristhed – netop én af de ting, du ikke ønsker, hvis du har tendens til vinterdepression!

(For nogle kan grublerierne udvikle sig yderligere)

(3) Hvor de kommer ind i en negativ loop, hvor de grubler meget over deres negative tanker og tristheden. Dette øger tristheden og jo længere man er i gang med det, des mere medvirker det til følelser som opgivenhed, håbløshed, samt markant mindre energi, motivation og lyst. Denne bekymringsloop er altså meget udmattende at være i, hvis du ikke ved hvordan du stopper igen.

(4) For dem, der føler sig fastlåst i grublerier og bekymringer, kan der også ske det, at deres opmærksomhed føles låst fast på de negative følelser og tanker. De oplever altså ikke kontrol over deres opmærksomhed, og kan derfor have markant sværere ved at koncentrere sig om deres opgaver og de mennesker, der er omkring dem.

(5) Hvis dem, der føler sig fanget i den negative bekymringsloop, også begynder at trække sig fra de aktiviteter og de mennesker, som de ellers før nød at være sammen med, kan det give yderligere tristhed og negative følelser, mindre energi og lyst til ting. Denne negative loop kan altså fastholde og øge tristhed, opgivenhed og håbløshed, samt reducere motivation, lyst, energi og give koncentrationsbesvær!

 

 

Kan du genkende denne negative bekymringsloop?


Der er flere grunde til, at det er vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du har tendens til vinterdepression!

Hvis du føler, at du sagtens kan stoppe med grublerier og bekymringer omkring vinteren, så er det nemt at træde ud af bekymringsloopen.

I så fald, er bekymringer og grublerier ikke et problem for dig.

MEN!

For mange mennesker, så føles grublerierne og bekymringerne ikke som et valg!

Hvis du kan genkende følelsen af ukontrol, så er der altså ikke tale om, at du har sat dig ned og tænkt: ”Nu vil jeg gruble over det her!” Tværtimod, er der tale om en tankeproces, der føles helt eller delvist automatisk og ukontrollerbar.

Hvis grublerierne og bekymringerne føles ukontrollerbare for dig, så er det et problem.

For så er det ikke længere et valg, om du vil stoppe eller ej!

Det er ikke et problem, hvis du ved, hvordan man kan stoppe.
Men ukontrollerbare bekymringer og grublerier kan være en alvorlig hæmsko, hvis du gerne vil være fri af vinterdepression.

 

 

Er du en af dem, hvor grublerier og bekymringer føles ukontrollerbare?


Så vil vi meget gerne hjælpe!

Du kan godt være en, der klart foretrækker sommer og forår uden at skulle gå mørket i måde med bekymringer og grublerier.

Du kan godt være en, der føler mere energi i de lyse måneder, uden også at skulle hæmmes af bekymringer og grublerier, der øger tristhed om vinteren.

Efteråret og vinteren behøver altså ikke være en tid, hvor du føler dig fastlåst i bekymringer og grublerier.

Der er nemlig redskaber, du kan lære, til at kunne kontrollere dem, sådan at disse processer ikke går ind og øger tristhed, opgivenhed og giver mindre motivation, lyst og energi.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, hvor du kan lære redskaber til ikke at gå vinteren i møde fastlåst i bekymringer og grublerier.

Og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på hello@mindcph.dk eller på 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog
& konsulent hos MIND CPH

Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Ligesom mange andre, synes jeg, Gift ved første blik er et underholdende program og følger hjertens gerne med hver torsdag!

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at ud fra et metakognitivt perspektiv, så er det et koncept, der er dømt til at mislykkes.

Godt og underholdende TV: Ja, helt sikkert!

Gode præmisser for pardannelse, intimitet, nærvær, tilstedeværelse og nysgerrighed på hinanden: Ikke just…

 

 

Er det dårligt at matche folk op?

Ét er at matche folk med nogen, de muligvis ville kunne blive interesserede i.

Så langt så godt.

Det er lidt i stil med en ven, der introducerer to venner for hinanden, fordi man tænker, de vil kunne lide hinanden.

Og man må sige, at deltagerne i programmet møder nogle som de ellers ikke ville have mødt.

Det er ikke den del af programmet, der er helt off set med metakognitive briller.

(Selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvor gode de match egentligt er…)

 

 

Hvorfor er præmisserne så helt off i Gift ved første blik?

Ét er at matche folk, noget helt andet er måden programmet er bygget op.

Her bliver deltagerne gang på gang ”inviteret” til at overtænke relationen til hinanden: Til at bekymre sig om fremtiden, hele tiden mærke efter, hvad de føler for hinanden og bekymre sig om deres følelser samt, hvordan det  går.

Godt TV?

Ja, bestemt!

Men den måde, deltagerne konstant opfordres til at overtænke relationen, kan have en rigtig negativ effekt!

 

Overtænkning af dine relationer kan have negativ effekt ift.:

  • At lære en ny person at kende:

Når du er oppe i dit eget hoved og i dine bekymringer, så er du ikke tilstede i relationen, og du kan heller ikke lytte aktivt og nysgerrigt. Det gør det svært at lære nogen at kende. Herudover, hvis du hele tiden beskæftiger dig med din tvivl, vil den blot vokse. (Prøv at se programmet i aften og registrer, hver gang deltagerne bekymrer sig).

 

  • At have positive oplevelser sammen:

Når du er oppe i sit eget hoved hele tiden, så kan du ikke være tilstede og nærværende. Og det er netop, når du er tilstedeværende, at du får mulighed for at opleve samhørighed med andre og nyde oplevelser med dem.

Det oplever du ikke, hvis du hele tiden bekymrer dig om, hvorvidt I har det: ”sjovt nok”, ”lærer hinanden godt nok at kende”, ”føler nok for hinanden”. Noget som deltagerne konstant spørges ind til. Det er altså sværere at være tilstede og nærværende i relationen og lære hinanden at kende under de præmisser.

 

  • Ens humør:

Bekymringer kan sænke dit humør og øge stress, angst og tristhed. Alle fire ting besværliggør at lære en anden person at kende. Dårligt humør og grublerier giver desuden anledning til misforståelser, hvilket kan give anledning til flere bekymringer, mere dårligt humør og flere misforståelser. Hos hvilke deltagere genkender du dette mønster?

 

  • Ens selvbillede:

Bekymringer om at være god nok (som man ser hos flere af deltagerne) øger et negativt selvbillede, hvilket gør det sværere at føle sig god nok, være afslappet i en relation m.m. Når deltagerne spørges meget ind til dette, inviteres de til at bekymre sig om det. Det kan gøre deres selvbillede mere negativt og sværere bare at være sig selv.

Det kan du måske også se hos flere af deltagerne?

 

 

Bliver det til et match, er det på trods af de dårlige præmisser, der fodrer overtænkning

Dvs. måden deltagerne bliver fulgt på og spurgt ind omkring, hvad de tænker og føler undervejs fordrer nogle negative processer, der kan have en meget negativ virkning på et match.

Præmisserne for programmet (den konstante spørgen ind til, hvordan det går, hvad de tænker og føler), gør at matchene nærmest er dømt til at fejle.

For det er meget svært at være sig selv og tilstedeværende, nysgerrig på den anden og nærværende under de præmisser. Når man overtænker relationen, er den sværere at være i, og det er sværere at lære nogen at kende.

Skulle det ende med et match er det på trods af disse præmisser i Gift ved første blik og bestemt ikke på grund af dem.

 

 

Hvor ser man eksempler på, hvordan de uhensigtsmæssige præmisser påvirker deltagerne?

Anja og Dennis giver direkte udtryk for, at de synes det er hårdt at blive fulgt på den måde, de gør. At det er svært bare at slappe af i relationen, når de hele tiden skal over-forholde sig til den og til dem, der følger dem.

Flere af deltagerne kæmper med tanker om ikke at være gode nok eller forkerte (f.eks. Frederik, matchet med Maja). Sådan en følelse forstærkes og vedligeholdes af bekymringer om, hvad den anden synes, og om ikke at føle sig god nok.

Hvilke eksempler har du lagt mærke til?

 

 

Gode præmisser for at møde nye mennesker (og styrke ens nuværende relationer):

  • Ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om én.
  • Ikke bruge meget tid på negative tanker om én selv.
  • Ikke overanalysere sine følelser hele tiden. Det er normalt, at følelser svinger, og det er normalt, at man ikke nødvendigvis føler det samme for en person hele tiden. (Eller det store inden for 5 uger som i tilfældet med deltagerne). Det er et stort bekymringspres at lægge ovenpå at skulle overveje hele tiden, om man vil blive sammen).
  • Ikke bekymre sig så meget om, hvad der skal ske med relationen i fremtiden. Det fjerner fokus fra nu og her og det at være i relationen, man lytter dårligere og oplever dårligere humør.

 

 

Kort sagt i stedet kan man vælge, at:

  • Lade bekymringerne ligge om hvad man føler og bare være i relationen, så man får mulighed for at opleve om det er noget for en, i stedet for at bekymre sig om det.

 

  • Rette opmærksomheden mod det man har gang i, og den person man er sammen med. Det gør en nærværende og tilstedeværende og det er her, man oplever samhørighed og glæde. Herfra har man mere overskud til at lytte aktivt og ikke bare reagere på de bekymringer man får undervejs. Det gør det nemmere at træde ud af negative mønstre.

 

 

”Kan man lade være med at overtænke sine relationer og møder med andre?!”

Sådan er der mange, der tænker! Mange synes, at det er svært IKKE at bekymre sig, overanalysere hvad andre tænker, stoppe op i selvkritiske tanker og i stedet bare være tilstede og nærværende i relationen.

Oplever du at overtænke dine relationer og møder med andre, så det ender med at spænde ben for at være i mødet?

Så vil jeg bare sige, at det kan lyde svært at lade være, men at det kan læres.

Med metakognitive redskaber vil du opleve, at det ikke er så svært, som du måske tror, at bryde de mønstre. Det kræver øvelse og tålmodighed at bryde vaner, men jeg er sikker på, at også DU kan lære det.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, så der er noget for alle, der kunne tænke sig at lære metakognitive redskaber.

 

Vil du gerne høre nærmere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15 med spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvem er det, der går til psykolog?

Hvem er det, der går til psykolog?

Jeg har glædet mig enormt til at invitere jer ”bag kulissen” i et terapiforløb med (skønne) Kirstine Fabricius, ejer af Styrk Dig

 

Kir, som Kirstine bliver kaldt, vil gerne dele sine overvejelser, skepsis, de vigtigste ting hun har lært i sit metakognitive terapiforløb og hvordan hun aktivt bruger de metakognitive redskaber både i sit privatliv og sit arbejdsliv som selvstændig.

Jeg kender Kir gennem hendes arbejde som netværksfacilitator og skal lige tilføje, at hun ikke har været i terapi hos mig, men hos en af mine dygtige kollegaer i MIND CPH. Det viste sig dog, at vi havde talt i telefon sammen, da Kir første gang henvendte sig til os. Her havde Kir et spørgsmål, som mange stiller, når de ringer:

 

”Hvornår har man det dårligt nok til at gå i terapi?”

Kir kan stadig huske svaret fra dengang:
”Jeg husker, at du sagde noget om, at man ikke behøver have det meget dårligt for at gå i terapi, at man kan få rigtig meget ud af det, hvis man har noget, man gerne vil arbejde med, uden at man behøver at være meget dårlig. Og at man kan prøve det af uden at føle sig forpligtet til at forsætte.”
Inden Kir besluttede sig for at prøve det af, havde hun mange overvejelser.

 

”Jeg var meget i tvivl om, hvilken type terapi jeg skulle vælge, og om jeg overhovedet ville i terapi”

Jeg vidste allerede noget om forskellige terapiretninger. Jeg vidste f.eks., at det ikke skulle være psykodynamisk, fordi jeg ikke følte behov for at tale om min barndom. Jeg kiggede på forskellige ting, men jeg var også bare sådan: Jamen altså jeg snakker sgu da rigeligt med mine venner og familie.

Jeg har i forvejen brugt rigtig meget tid på at analysere mig selv. Jeg forstod mig selv godt, men det havde ikke ændret på følelsen af ikke at være god nok, og det var jeg træt af.

Jeg havde det sådan, jeg ved så meget, jeg kan så meget, men jeg føler mig låst. Jeg har brug for redskaber til ikke at gå rundt og slå mig selv oveni hovedet. Jeg ville gerne knække de tankevaner og dårlige mønstre, jeg følte jeg var i.

 

”Udefra kunne man ikke se, at jeg ikke følte mig god nok”

Jeg har brugt rigtig meget tid på tanker som: ”Er det nu godt nok det jeg gør? Hvad tænker andre om mig? Er jeg god nok i det hele taget?”

Jeg havde relativt lavt selvværd, men har altid fået at vide, at det kan man ikke se på mig. Det var ikke sådan, at det afholdt mig fra at gøre ting. Folk kunne derfor ikke se det udefra, fordi jeg gjorde meget, talte foran folk, underviste, holdt taler m.m. Selvom jeg kunne gøre de her ting, så føltes det ofte ikke godt.

Der var mange ting, som jeg gjorde, som folk ikke kunne forstå, at jeg ikke synes, var godt nok. En af de ting, der virkelig gjorde, at jeg overvejede at søge hjælp var, at jeg lige havde mødt Rune (min nuværende mand og far til mit barn), og jeg virkelig ikke havde lyst til at fucke det op. Jeg ville ikke køre rundt i mønstre, jeg havde observeret i tidligere relationer.

 

”Sådan som jeg havde det før, kan bedst beskrives, som at have en negativ voiceover, der bare kørte det meste af dagen”

Jeg oplevede bekymringer som en slags negativ kommentering på det, jeg foretog mig eller overvejede at gøre gennem dagen. Bekymringer, som bare ville maje alt ned.

Folk kunne ikke se det imens, men det var ikke fedt at være mig, når den voiceover fyldte. Jo mere det fyldte, jo mere usikker blev jeg også på ting.

Bekymringerne handlede ofte om, hvad andre tænkte om mig eller det jeg gjorde, eller om det var godt nok, det jeg gjorde. Eller det kunne være sammenligninger med mig selv og andre.

Det kunne f.eks. dukke op mens jeg underviste; at folk nok synes jeg var dårlig til ditten og datten. Wow, jeg kunne blive helt forpustet over alle de tanker, jeg kunne nå at tænke. Og faktisk – har jeg tænkt over efterfølgende – hvor er det egentligt strengt at gå dagen lang og tænke om andre, at de har sygt dårlige tanker om mig.

Jeg oplevede at være meget usikker på mig selv, meget i tvivl, ikke føle mig god nok, og at være trist og ubeslutsom. Samtidigt så bebrejdede jeg mig også, at jeg havde det sådan, fordi jeg tænkte, at jeg burde være glad. Og jeg tænkte, at jeg var klog nok til selv at ændre på de følelser.

Jeg havde prøvet at løse det selv i mange år. Jeg har brugt virkelig meget tid på at analysere det. Jeg brugte rigtig meget tid på tankerne om ikke at være god nok, når de dukkede op.

Jo mere tid jeg brugte på de selvkritiske tanker, jo mere fyldte de og jo mere usikker følte jeg mig.

Samtidigt troede jeg, at hvis jeg bare tænkte over det nok, så ville jeg finde svaret. At mine negative tanker ville gøre mig til et bedre menneske. En slags selvevaluering. Så jeg kunne forberede mig og aldrig lave fejl.

Men jeg har lært, at det ikke fungerer sådan. At der er en anden måde at gå til mine tanker på.

 

”Jeg lærte, at jeg kunne vælge hvilke tanker jeg brugte tid på”

Jeg lærte, at det var vildt uproduktivt og drænende at bruge mine analyseevner på alle de negative tanker jeg fik om ikke at gøre det godt nok.

Jeg lærte, at jeg kunne lade være med at bruge tid på de selvkritiske tanker, når de dukkede op. Det kunne jeg ikke før. Der føltes det ikke som noget jeg kunne vælge at slippe.

Nu kan jeg meget mere bare engagere mig i de ting, som jeg laver eller de situationer jeg er i.

Nu gør jeg – for det meste – bare de her ting, jeg gerne vil, uden det her kommentarspor får lov at køre imens, og uden at jeg tvivler på mig selv hele tiden.

Nu er jeg mere til stede i det jeg laver. Jeg bruger ikke så lang tid på at tvivle, om jeg burde have gjort ting på en anden måde.

Hvis der nu opstår noget nederen, så forholder jeg mig til det ved at se:
1) kan jeg gøre noget ved det ja/nej, og 2) vil jeg gøre noget ja/nej, 3) handle på det eller parkere det.

Dvs. jeg enten handler på ting eller parkerer dem. Det sparrer enormt meget tid og energi, og jeg kan engagere mig i det jeg laver i større grad og uden støjen fra kommentarsporet overtager.

 

”En stærk aha-oplevelse under mit forløb var: Jeg troede virkelig, at jeg ikke ville være lige så dygtig og engageret, hvis jeg ikke bekymrede mig”

Jeg troede, at mit drive kom fra bekymring, konstant selvevaluering og overtænkning. At det kunne forfine min undervisning og intuition.

Jeg tænkte ofte, at jeg ville blive selvfed og uengageret, hvis jeg helt droppede at bruge al denne her tid på de negative tanker.

Men det jeg gjorde, var jo bare at tæske mig selv med tanken om ikke at være god nok.

Så først lærte jeg, at jeg kunne lade være med at bruge tid på den slags tanker, og efter en del tid begyndte det at synke ind, at den slags tanker ikke gavnede mig. Og jeg oplevede faktisk det modsatte, når jeg droppede bekymringerne.

Jeg følte mig mere engageret, havde mere drive og at jeg kunne give mere af mig selv. Jeg har ikke mistet min edge, men er i stedet blevet meget mere til stede, og jeg mener faktisk, at det har gjort mig til en endnu bedre underviser.

Nu oplever jeg bekymringer som sindssygt drænende og uproduktivt at bruge en masse tid på.

 

”Jeg vil gerne dele mine oplevelser med metakognitiv terapi for at dele, hvad redskaberne giver mig i min dagligdag”

Noget af det, der har været vigtig for mig med redskaberne er, at filosofien ikke er, at man skal ændre på alt muligt ved sig selv, men at man kan lære at styrke de mentale evner, som man allerede har i forvejen.

Jeg lærte, hvordan jeg kunne vælge, hvilke tanker jeg bruger tid på.

Det frigiver en masse tid og energi i min dagligdag og jeg kan i stedet fokusere på at være til stede og handle på de ting jeg faktisk gerne vil bruge tid på.

 

”Det er vigtigt at forsætte med at bruge redskaberne”

Det er jo ikke sådan, at når man har lært redskaberne, så kommer der aldrig negative tanker.

Det handler altså ikke om kun at lære at bruge redskaberne, men om at bruge dem løbende på de negative tanker, der dukker op. Sådan at man bruger dem i de situationer, man møder og forskellige roller man træder ind i.

F.eks. da jeg blev mor, var det en helt ny situation med nye triggertanker om f.eks. ikke at gøre det godt nok. Det kunne være: ”Vil Baby Birte bebrejde mig ting senere som voksen?”

Den slags tanker skulle jeg lige vænne mig til også at bruge redskaberne på. Så man bliver ikke færdig med at bruge dem. Man har dem ligesom med sig.

Nogle gange kan man føle, at man ”falder i” og bruger mere tid på bekymring, men nu føler jeg, at jeg har redskaberne til at stoppe op igen. Nogle gange bruger jeg også metakognitiv terapi som mental massage, hvor jeg genopfrisker det jeg har lært.

Som selvstændig bruger jeg f.eks. redskaberne både når jeg underviser og skaber nye ting. De har gjort en kæmpe forskel for mig både ift. hvordan jeg går til opgaver og hvordan jeg går til mine relationer.

I stedet for at bruge meget energi på at bekymre mig om det, jeg laver, er godt nok, så prøver jeg at rette min opmærksomhed mod at handle og være til stede, der hvor jeg er, med de ting jeg har gang i eller de mennesker, jeg er sammen med.

Frem for at tænke over, hvordan et projekt ville komme til at gå, om nogen vil komme til den workshop, jeg sætter op og om mine kollegaer i branchen synes om det jeg laver osv. osv.

 

Jeg vil klart anbefale metakognitiv terapi, hvis du oplever nogle af de her ting, som jeg oplevede fyldte meget:

  • Ikke at kunne vælge hvor lang tid du bruger på selvkritiske og negative tanker.
  • Føler dig låst i de samme mønstre.
  • Føler dig meget ubeslutsomhed og i tvivl.
  • Føler dig trist, ikke god nok eller at du ”burde” have det godt.
  • Hvis du har gang i mange ting, og har ting du gerne vil gå efter, og gerne vil have en makker på sidelinjen, der hjælper dig med redskaber til at gå efter de ting du gerne vil.
  • Er bange for at fejle og ikke at gøre ting godt nok.
  • Hvis du synes du bruger meget tid på sammenligninger eller tanker om hvad andre tænker eller om ikke at gøre det godt nok.
  • Eller hvis du helt overordnet føler, at overtænkning fylder meget, og du gerne vil lære, hvordan man selv vælger hvor lang tid man bruger på de tanker, der dukker op i løbet af ens dag.
  • Hvis du tror, at det er godt, vigtigt eller nødvendigt at overveje alt hvad du gør.
  • Hvis du gerne vil være forberedt på alle tænkelige situationer du kan lande i – og bruger meget tid på den forberedelse.
  • Hvis du bruger meget tid på at gøre alting fejlfrit og på at alle kan lide dig.

 

Et kæmpe tak til Kir, ejer af Styrk Dig,  for at dele sine oplevelser
og overvejelser om metakognitiv terapi!
Interviewet er foretaget og redigeret af undertegnede.

 

Har du spørgsmål om metakognitiv terapi?

Vi vil rigtig gerne svare på dem!

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk.

Vi tilbyder både individuel terapi uden ventetid og gruppeterapi.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Skal du med til gruppen, som jeg starter i denne uge?

Gruppen starter tirsdag d. 24/9 kl. 18-20, og jeg glæder mig rigtig meget! Læs mere og book din plads her.

 

PPS: Hør hvad Svend (tidligere gruppedeltager) fik ud af sit metakognitive gruppeforløb:

Interview: “Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse”

 

 

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

 

Svend var meget i tvivl og skeptisk inden han startede i gruppeterapi og han troede, at han var nødt til at være helt sikker på, at det ville virke for ham, inden han begyndte.

Han blev dog overrasket på flere måder undervejs.

Dét har jeg lavet et interview med ham om.

(Psst: nederst i bloggen kan du læse mine 2 bedste tips om, hvordan du får mest muligt ud af dit forløb selv om du er i tvivl).

 

INTERVIEW: Svends oplevelser med tvivl, skepsis og aha-oplevelser med metakognitiv gruppeterapi

 

Jeg overvejede metakognitiv terapi fordi jeg gerne ville have nogle redskaber mod angst

Det var fordi jeg har været meget angstpræget i mange år, mere eller mindre. Så jeg har prøvet forskellige former for psykologhjælp osv. Men jeg synes aldrig, at jeg sådan blev gladere 100 %. Så har jeg været hos en psykolog et par gange, men da jeg havde haft nogle anfald to dage i træk som var rimelig voldsomme, så kunne min familie og jeg se, at det var blevet rigtig slemt, og at vi måtte prøve noget andet end det vi har prøvet før.

 

Jeg var rigtig meget i tvivl og har haft oplevelser hos andre psykologer, der ikke hjalp noget

I starten stolede jeg ikke rigtig på det. Jeg synes, at jeg havde prøvet så meget forskelligt. Alle havde sagt til mig: Svend, du bliver nødt til at søge hjælp. Og jeg synes jo ikke, at jeg havde lavet andet end at søge hjælp. Jeg har været til 6-7 psykologer og betalt og betalt. Men synes jo ikke, at jeg rigtig kom videre. For vi sad ligesom bare og snakkede om, hvor synd det var for mig.

Selvom det lød meget fornuftigt med MIND CPH, så var jeg bare skeptisk. Jeg tænkte: Ja, det lyder jo meget godt, men det kommer der nok ikke noget ud af.

Jeg tænkte bare, at alle psykologer bare snakker med en og så tjener de bare penge. Man lyder bare sød, og så får man bare penge. Jeg tænkte ikke rigtig, at der var noget seriøst i det. Indtil jeg kom til MIND CPH, så fik jeg et andet syn på det.

 

Tidligere kunne jeg ikke rigtig gøre noget mod min angst

Jeg prøvede at glemme det. At skubbe det væk. Jo, mere jeg prøvede at glemme det des mere kom jeg i tanke om det. Så det hjalp aldrig. Så når angsten og vreden kom, så gav jeg bare op. Så var jeg bare ked af det og sur.

 

Mit største håb med at deltage i gruppeforløbet var at få musikglæden tilbage

Når alt kommer til alt, var det, det jeg ønskede. Og så, at blive mere glad og overskudsagtig. Men jeg vil gerne få glæden ved musikken tilbage og glæden ved andre tilbage. Jeg vil gerne være glad med min familie og venner. At have overskud til at leve. Og ikke stresse om alt muligt.

 

Mine største aha-oplevelser var de andre deltagere og de redskaber jeg lærte

Jeg lagde mærke til, at der var forskellige aldre, og når jeg hørte de andre præsentere hvad deres problem var, så gik det mere op for mig end det gjorde i forvejen, at lige meget hvor gammel man er, så er følelserne de samme. De har ikke nogen alder. De er udødelige. Ligegyldigt om du er ung eller gammel så føler vi det samme. Men når jeg hørte dem tale, så følte jeg, at vi var ens. Det føltes faktisk bare rigtig rart. Fordi jeg kunne måske bare følte mig ung, dum og uerfaren, og så gik det bare op for mig, at selv når man er ældre, så kan man bare føle det samme. Så det beroligede mig.

Og så fik jeg aha-følelse når jeg prøvede strategierne af, når jeg prøvede at lade tankerne hænge og ikke gøre noget med dem. De første gange jeg prøvede, var det mega angst-provokerende. Jeg sad første gang og var rimelig utilpas, men så valgte jeg at blive, og så mærkede jeg, at efter 2-5 minutter så var angsten overstået, fordi jeg lod den hænge. Og det syntes jeg var vildt og virkelig syret. At det bare hjalp at lade den hænge og passe sig selv. At jeg kunne gøre det på den måde.

At når der kommer en tanke, så kommer der en ny tanke. Det var også rart at tænke på. At lade tankerne være, og så bare lade naturen gå sin gang, og så kommer der en ny tanke. At hjernen er bygget til at skifte tanker ud af sig selv. Og det skal vi lade den gøre. Vi skal ikke forhindre den i det. Det har jeg lært. Det har gjort, at jeg har vænnet mig til, at tanker bare er tanker. Det er vores handlinger, der er afgørende for, hvad der skal ske. Tankerne er sig selv.

 

Det gav faktisk også noget helt særligt at være i en gruppe

At jeg ikke var alene. Udover psykologerne. Det gjorde, at det var rart, at jeg ikke behøvede være den, der talte hele tiden. Er man alene, så er det mig der skal tale hele tiden. At man både kunne tale, men også bare lytte. Man skulle ikke være på hele tiden. For meget af det nogen af de andre sagde, var som taget ud fra min mund. Det var bare præcis sådan, som jeg også havde det.

Jeg tror også. Bare det der med at sidde og lytte og høre, hvad andre havde at sige, det var rart. At jeg bare kunne lytte, og få nogle svar for mig selv uden at skulle sidde og dele, hvordan jeg havde det. Det var nok, at jeg selv vidste det. Det gav aha-oplevelse gennem det, de andre fik svar på fra psykologerne. Så jeg kunne også få behandling uden at sige en lyd. Det var virkelig dejligt.

 

Der er flere grunde til, at jeg gerne vil anbefale det til andre

Jeg vil klart anbefale det. Jeg kan virkelig anbefale det til mange, fordi der er mange, der har brug for det. Om de så vælger gruppe eller ej, må være op til den enkelte. Men det (gruppen) kræver ikke særlig meget. Vi var der kun seks gange. Så ved jeg ikke om nogen har brug for mere. Jeg tror, der er mange, der kunne have gavn af det.

Jeg tror personligt, at man ikke behøver at have voldsom angst for at det hjælper en. Det kan også være, at det er noget dagligdags noget, der bare har generet en over længere tid. Jeg tror virkelig at det er godt for mennesker at lære at lade deres tanker være, i stedet for at være stressede over økonomi, arbejde, børn eller familieliv eller sådan noget andet, så tror jeg virkelig, at der er mange, der har behov for det, for at kunne kontrollere tingene (tiden brugt på tanker).

Fordi jeg synes, jeg har fået et klarere syn i mit eget sind, jeg kan tænke klarere, jeg kan tænke tingene igennem, jeg bliver ikke hængende i mine dårlige tanker. Jeg kan anbefale det til at overskue tingene lettere.

En stor tak til Svend: musiker og tidligere deltager
på vores metakognitivt gruppeforløb
mod angst, stress og depression

Okay, hvordan får du det bedste ud af et metakognitivt (gruppe)forløb?

Nu har du læst Svends interview om tvivl, skepsis og hans aha-oplevelser undervejs i forløbet.

Men hvordan får du det bedste ud af et forløb?

 

Det vigtigste er at:

 

  1. Du er villig til at afprøve redskaberne, som du lærer, i din hverdag. Det kræver nemlig, at man øver sig for at kunne lære at bruge dem. Man kan nemlig ikke tænke sig til det, men bliver nødt til at prøve dem af, løbende over forløbet.

 

2. Du ved at tvivl og skepsis er helt normalt i starten, og at det ikke står i vejen for at opnå gode resultater.

 

Dvs. det vigtige er ikke om man er sikker, men om man er villig til at eksperimentere med de redskaber, som man lærer. At du giver dig selv lov til at prøve de nye redskaber af.

På den måde får du en masse oplevelser med at prøve redskaberne af, og det er gennem at prøve dem af en masse, at du lærer at bruge dem og får dem solidt implementeret i din dagligdag.

 

Overvejer du et metakognitivt gruppeforløb mod angst, stress og depression? Tjek vores næste grupper ud her.

 

Hvis du har nogle spørgsmål, så vil vi rigtig gerne svare på dem! Du kan bare ringe til 31 11 13 15 eller skrive til hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

 

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

 

Helt ærligt: første gang jeg hørte om metakognitiv terapi, så forstod jeg ikke rigtig fidusen med det…

”Hvad vil det egentligt sige at kontrollere sine bekymringer? Hvordan gør man det? Og hvordan lærer man andre det? Og er det i det hele taget vigtigt at kontrollere sine bekymringer?”

Det var spørgsmål jeg stillede mig selv første gang, at jeg læste om metakognitiv terapi.

Her var jeg på bachelordelen af psykologistudiet. Og mellem os sagt, så forstod jeg heller ikke helt på det tidspunkt forskellen mellem metakognitiv terapi og kognitiv terapi (som jeg sidenhen har lært, at der er meget stor forskel på).

MEN!

Det er ikke forskellen mellem kognitiv terapi og metakognitiv terapi, som jeg vil dele om her (den kan vi tage en anden gang).

Jeg vil nemlig gerne fortælle om nogle af de vigtigste ting, jeg har lært om bekymringer, som jeg ville ønske, at jeg havde vidst langt tidligere.

(Og som mange af mine klienter og gruppedeltagere også siger, at de ville ønske, at de havde vidst tidligere, når de først lærer om det).

Men først vil jeg dele, hvordan jeg fik mine aha-oplevelser om bekymringer.

Det var nemlig ikke ved at læse om metakognitiv terapi. At læse om det gav mig bare spørgsmål (som ovenfor!) men ikke direkte svar.

 

 

MIND CPH: Stedet jeg lærte dét jeg ville ønske, jeg havde vidst før om bekymringer

For at lære svarene på mine spørgsmål om metakognitiv terapi startede jeg i praktik i MIND CPH, der arbejder udelukkende med metakognitiv terapi. Her var jeg på kandidatdelen af psykologiuddannelsen.

Her deltog jeg blandt andet i en del metakognitive gruppeforløb mod stress, angst og depression som observatør.

Terapiforløbene bestod både af undervisning, praktiske øvelser og enkle hjemmeopgaver.

Og det var undervejs som observatør i gruppeterapiforløbene, at jeg fik mine aha-oplevelser om bekymring.

De 3 største aha-oplevelser jeg lærte i MIND CPH

Jeg lavede øvelserne og hjemmeopgaverne sideløbende med gruppedeltagerne, og her lærte jeg noget rigtig interessant på egen krop:

  1. At jeg ikke behøver at bekymre mig.
  2. At psykisk mistrivsel holdes i gang gennem specifikke bekymringsmønstre.
  3. Og konkrete redskaber til, hvordan jeg kunne lade være med at bekymre mig.

Nu er du måske nysgerrig på, hvad jeg så brugte redskaberne på? Det deler jeg gerne om lidt.

Men først vil jeg gerne fortælle om, hvilken forandring disse aha-oplevelser gjorde for gruppedeltagerne på vores metakognitive stress, angst og depressionsgrupper.

Det var nemlig forandringerne jeg så hos dem, der gjorde, at jeg for alvor blev bidt af meta, og vidste, at det var det jeg ville specialisere mig inden for som psykolog.

Jeg så nemlig hvordan deltagerne over de 6 uger forløbene varede lærte at genkende deres bekymringsmønstre. Og vigtigst: at når de begyndte at lære, hvordan de kunne styre deres bekymringer, så faldt de mønstre, der holdt gang i deres angst, stress eller depression, fra hinanden.

Angsten, stressen og depressionen kunne ikke vedligeholdes uden bekymringerne.

Ligesom et bål ikke kan holdes i live, hvis man ikke tilføjer mere brænde. Det dør ud. Det samme gjaldt stress, angst og depression.

Ved at lære at styre deres bekymringer (sådan at de selv kunne vælge, hvornår og i hvor lang tid – hvis overhovedet – de bekymrede sig), så kunne de altså træde ud af de mønstre, der holdte gang i deres psykiske ubehag.

 

 

De 4 ting jeg var særligt fascineret af at være vidne til ved gruppeterapiforløbet:

  1. Deltagerne behøvede faktisk ikke engang tale om deres forhistorie for at terapien virkede.
  2. At fokus i terapien var på, hvad der var udfordrende nu og her, og konkrete redskaber til at træde ud af uhensigtsmæssige bekymringsmønstre.
  3. Gruppedeltagerne oplevede hurtigt effekt når de begyndte at anvende de nye redskaber de lærte i terapien.
  4. At redskaberne virkede på tværs af mange forskellige problematikker og udfordringer (og hurtigt til med!)

 

Problematikker som folk kom med i grupperne var:

Stress, angst, depression og problematikker med alt fra vrede, søvnbesvær, lavt selvværd, lav motivation, manglende handlekraft, ofte at føle sig meget i tvivl eller have svært ved at tage beslutninger.

Og når de lærte, hvordan de kunne træde ud af de mønstre, der holdte gang i de forskellige typer ubehag, så fik de det bedre.

Samme effekt så jeg, da jeg selv havde individuelle klienter i terapi under min praktik.

Så jeg var slet ikke i tvivl om, at det var metakognitiv terapi, som jeg ville arbejde med.

 

Okay, hvad var det så helt konkret, jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer?

Inden jeg var i praktik og lærte metakognitive redskaber på egen krop og så, hvordan det ændrede folks liv, så havde jeg ikke rigtig tænkt over mine bekymringer som en handling jeg foretog mig.

Bekymringer føltes mere som noget der kom af sig selv.

Så hvis jeg f.eks. skulle til en eksamen, så ville bekymringerne fylde meget. Og jo mere de fyldte des mere ondt i maven kunne jeg få over det, og det kunne være svært at koncentrere sig.

Den slags bekymringer føltes som noget der skete af sig selv. Og ikke som et valg.

Eller hvis jeg ikke kunne sove, og bekymrede mig om det. Så føltes bekymringerne heller ikke som et valg.

Hvorfor føltes det ikke som et valg?

Jo, fordi jeg ikke vidste, hvordan man stopper og derfor ikke havde tænkt på det som en mulighed.

Og hvis man ikke ved, det er en mulighed, og hvis man ikke ved hvordan, så føles det ikke som et valg.

Det har gjort en kæmpe forskel i mit eget liv at lære metakognitive redskaber, der gør bekymring til et valg. Og mellem os sagt, så ville jeg ønske, at jeg havde lært dem tidligere.

Og det samme er der rigtig mange af vores gruppedeltagere og individuelle klienter, der fortæller!

 

 

De vigtigste fordele ved at kunne vælge bekymringer fra

At styre sine bekymringer behandler eller forebygger angst, stress og depression og øger også ens energi, overskud, livsglæde, motivation, selvværd, handlekraft m.m.

Et eksempel fra mit eget liv var, at jeg efter at have lært metakognitive redskaber i mit praktikforløb kunne skrive mit speciale uden at bekymre mig.

Når jeg sad med det koncentrerede jeg mig om at arbejde i stedet for at bekymre mig, og når jeg holdt fri, kunne jeg også holde mentalt fri fra specialet uden at bruge tid på at tænke over det.

Det gav overskud, gjorde at jeg nåede meget mere på kortere tid og at jeg var i ret godt humør det meste af processen og ikke stresset over det.

 

 

Som psykolog og specialiseret inden for metakognitiv terapi lærer jeg andre om, hvordan de kan bruge metakognitive redskaber til at håndtere deres udfordringer

 

Vil du også gerne lære metakognitive redskaber på samme måde, som jeg lærte dem i sin tid? Så tilbyder vi gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Sidder du inde med spørgsmål om gruppeterapi, så svarer jeg dem meget gerne – bare skriv til zinaida@mindcph.dk og så svarer jeg så hurtigt som muligt.

(Psst, du må også gerne skrive om spørgsmål om metakognitiv terapi generelt).

 

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: En sidste vigtig pointe jeg gerne vil dele: Metakognitive redskaber er ikke noget, der skal forstås intellektuelt – det skal prøves af for at lære dem. Og det er det, at vores gruppeforløb er skræddersyet til. Så man lærer, hvordan man bruger redskaberne i sin dagligdag.