Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning

Kender du det? Du ved, at du mest af alt har lyst til at sige nej til noget. Men alle andre mener, at det er vigtigt og rigtigt at sige ja – ikke nej!

Du aner ikke, hvad du skal stille op, og du kan ikke længere mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Hvad gør du i disse situationer?

Grubler over hvorvidt det er rigtigt at sige ja – eller nej? Spørger flere til råds? Overvejer du, hvordan du kan sige nej?

Tænker du over, hvorvidt du kan være det bekendt?
Prøver du at sætte dig ind i, hvad de andre tænker?
Prøver du at gennemtænke fordele og ulemper? Mærker du efter? Betvivler du dig selv! Er du virkelig sådan en, der siger nej altid? Og har du lyst til at være ham eller hende, der hele tiden siger nej.

Har du tænkt over, hvad der sker med dit humør og dine kropslige fornemmelser undervejs i processen?

Bliver du glad, afslappet og mere sikker på din beslutning?
Mærker du glædens og handlekraftens varme sprede sig i kroppen?

Formentlig det stik modsatte!

Tiden går. Og du får hverken sagt ja eller nej.

Jo mere du grubler, jo mere usikker bliver du på din beslutning.

Jo mere du betvivler, jo mere tvivl mærker du.

Jo mere du analyserer, jo mere er der at analysere.

Det, du nu kan håbe på er, at nogen redder dig. Nogen giver dig guldkornet. Nogen kan fortælle dig, hvad du skal gøre.

Du undlader at træffe beslutningen – og pludselig er tiden gået.

Og bagefter? Ja, så kan du bebrejde dig selv for din manglede evne til at sige til og fra. For din usikkerhed. For din handlingslammelse.

Du kan undre dig over årsagen til, at det er blevet sådan. Og du kan fortsætte din grublen.

Sådan en beslutning har jeg lige truffet.

Alle siger: Du bør sige ja! Men jeg ville helst sige nej!

Jeg ved endnu ikke om det er den rigtige beslutning. Og det finder jeg muligvis aldrig ud af.

Men jeg traf en beslutning. Og jeg grubler ikke over den.

For det hjælper intet.

Det er nemlig sådan, at du sjældent kan vide på forhånd, hvorvidt en beslutning er rigtig eller ej.

Og det giver tvivl, usikkerhed og ubehag og gør beslutningen endnu sværere at træffe.

Uvisheden og det medfølgende ubehag kan desværre ofte sætte en kæp i hjulet for din beslutningsevne – og i sidste ende dit selvværd.

Men ubehaget kan lindres, og din beslutningsevne kan styrkes. Og dét ved vi en hel del om hos MIND CPH.

Kærlige hilsner,

Erla Højsted

PS: Det svære valg bestod i JA eller NEJ til Black Friday?!

Vi valgte at sige nej tak til hurtige handler og impulskøb denne sorte fredag!

Hos MIND CPH værner vi nemlig om værdien af vores ydelser. Derfor er værdien den samme, hvad enten det er fredag, søndag eller enhver anden ugedag.

Du skal ikke føle dig snydt, blot fordi du købte din vare på den “forkerte” dag. Derfor koster vores ydelser det samme på alle ugens dage. Også på Black Friday.

Til gengæld er vi i julehumør!

Vi har besluttet os for at holde en adventskonkurrence.

Hver søndag i advent kan du bl.a. vinde et nydesignet gavekort til en af MIND CPH’s ydelser.

Konkurrencen foregår på facebook og instagram – så hvis du ikke allerede følger os dér, kan vi kun anbefale, at du klikker på ikonerne herunder og følger eller liker.

 

Hvad tænker din psykolog?  ǀ MIND CPH

Hvad tænker din psykolog? ǀ MIND CPH

Interview med psykolog Ida Grøn Hanneborg Mind Cph

§  Hvad synes du er mest interessant i dit arbejde som psykolog?

Jeg finder det altid interessant, hvor ens vi mennesker er. Vi får alle sammen negative tanker, vi møder allesammen modgang, tristhed, usikkerhed, begår fejl osv.

Næsten alle kender til at være stresset, ængstelig eller deprimeret. I hvert fald, hvad de milde versioner angår. De går som regel hurtigt over igen og har ikke den store indflydelse på vores hverdag.

Vi ved i dag, at det er essentielt, hvad man stiller op i disse perioder. Nogle strategier kan forlænge og forstærke i forvejen svære perioder.

Jeg er endnu ikke stødt på en klient, hvis problemstilling ikke gav mening. Med det mener jeg, at vi hver især anvender nogle specifikke strategier, når vi gerne vil løse vores problemer og få det godt igen.

Intentionen er god, men udbyttet kan udeblive. Den strategi, man anvender, har sandsynligvis været nødvendig og virket på et tidspunkt, men har af forskellige årsager ikke samme effekt i dag.

Det er uhyre interessant at opfange dette misforhold og forandre det.

Der er meget selvomsorg i at forandre disse mønstre og strategier. Uden de uhensigtsmæssige strategier, vil der frigives det mentale overskud, som ruster dig til at opnå dine mål, forbedre din præstation og øge dit selvværd.

§  Hvad synes du særligt, at du kan bidrage med i terapi med et metakognitivt udgangspunkt?

Jeg kan generelt rigtig godt lide at anskue ting fra et fugleperspektiv. Det er interessant at indfange, hvilke antagelser og mekanismer, der ligger til grund for, at mennesker trives eller netop ikke trives.

Hvis du forandrer systemet, opnår du et anderledes output. Det synes jeg er langt mere spændende end at dykke ned i en enkelt facet ved systemet, så som en svær tanke eller følelse og forsøge at forstå, hvorfor den dukkede op?

Det kan der være 200 faktorer, der tilsammen bidrager til, lad os ikke lede efter dem. Lad os koncentrere os om systemet – Når systemet er optimeret, er svære tanker eller følelser ikke længere “tegn på forværring”, “farlige”, “ødelæggende” eller “overvældende”.  De er blot tanker og følelser, som kommer og går, og hører tilværelsen til.

§  Hvem har du særlig god erfaring med at hjælpe?

Jeg er særligt erfaren i at afhjælpe problemstillinger som angst, jalousi, vrede, eksistentielle kriser og lavt selvværd.

Jeg har også en særlig interesse for eksamensangst, pga. problematikkens uundgåelighed: Eksamener vil altid være en effektiv måde at måle viden på. Og når studiet er ovre, går vi fortsat til eksamener, vi kalder dem bare noget andet; jobsamtaler, møder, præsentationer mv.

Herudover har eksamensangst vidtstrakte konsekvenser.

Når man opgør, hvad vi mennesker fortryder mest, så er manglende eller uafsluttet uddannelse nr 1 på listen.

Realiteten er, at vi allesammen kan gå til eksamener, men samtidigt kan vi også blive mentalt fastlåst i et negativt tankearbejde, som forhindrer os i det.

Jeg er passioneret omkring at udslukke dette tankearbejde, så du kan opnå netop de uddannelses- og karrieremål, du ønsker.

Jeg er også erfaren i at arbejde med børn, fra ca. 10 års alderen og op, som lider af angst.

Jeg nyder at arbejde med børn, fordi de er så mentalt fleksible. Idet man giver børnene et alternativ til deres ængstelige tankemønstre, kaster de sig ud i det uden forbehold og opnår lynhurtigt resultater. Pludseligt kan de; sove i deres egen seng, gå til sport, cykle i klub og sove ude hos venner. Alle de ting, som de ængstelige tanker forhindrede dem i før. Så bliver de pavestolte, og det samme bliver jeg.

§  Hvad er vigtigt for dig, når dine klienter kommer i klinikken? 

At de føler sig vel tilpas og godt taget imod. Jeg bestræber mig altid på at overholde tider, næsten på minutslaget, for det er ufedt for klienten at sidde og vente.

Det skal være en tryg oplevelse at gå i terapi, og relationen mellem klienten og jeg skal adskille sig fra klientens øvrige relationer.

Som psykolog har jeg tavshedspligt, og klienten skal ikke tage hensyn til mine interesser, følelser eller lign. Det gør relationen unik. Sessionen tilhører klienten, og jeg ønsker, at mine klienter til enhver tid oplever, at de har min fulde opmærksomhed og kan tale frit om, hvad de oplever.

§  Hvad vil du gerne have, at folk ved om det at gå til psykolog?

At man ikke behøver forberede sig på at gå i terapi. Man skal derimod bare komme herind, som man er. Man må gerne begynde at græde, og man  må gerne komme herind, når svære tanker og ubehagelige symptomer vælter rundt i én.

Når de svære tanker er “aktive” hos klienten, så kommer de terapeutiske værktøjer virkelig til deres ret, og man kan opnå nogle skelsættende resultater, som ellers havde været længere undervejs.

Det er altid en stor oplevelse at se klienter tage værktøjerne i brug og derved ændre deres tilstand og opnå mental og fysisk ro netop NU, hvor der er behov for det.

§  Hvis du skulle give et godt råd til én, som overvejer at gå til psykolog, hvad skulle det så være?

At man ikke behøver en diagnose eller en række fysiske symptomer for at opsøge en psykolog.

Rigtig mange klienter kommer herind med diffuse beskrivelser, så som at være fjern, uoplagt, selvkritisk,  frustreret over kærligheds-, arbejds- eller familieliv eller have besvær med at performe på studiet eller jobbet.

Du behøver ikke passe ind i en kategori for at ville forandre din situation. Hvis du har konstateret, at du ikke trives, så lad os om at få de terapeutiske værktøjer til at fungere for dig.

Læs mere om Ida Grøn Hanneborg