Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress

Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress

Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress.

  • “Jeg burde egentlig læse nu”
  • ”Mine medstuderende klarer det meget bedre end mig”
  • ”Tænk hvis jeg får stress?”
  • ”Jeg er nødt til at forberede mig virkelig godt for at være sikker på, at jeg klarer mig godt og ikke bliver for nervøs til eksamen”
  • ”Mine tanker kører hele tiden i ring og jeg kan ikke koncentrere mig eller falde i søvn”

Disse sætninger hører jeg ofte fra studerende, som jeg møder i klinikken.
De fortæller om den evige dårlige samvittighed som følger dem, når de ikke læser eller bruger tid på studiet, og de fortæller om de mange krav, der stilles både på og udenfor studiet.
Mange af de studerende, har svært ved at arbejde under dette pres og prioritere og navigere i alle krav og forventninger.

Et eksempel på en af de studerende jeg møder i klinikken, er en studerende fra jurastudiet – lad os kalde ham Oskar*.

Oskar er 22 år og læser på 2. semester på jurastudiet på Københavns Universitet. Han flyttede hjemmefra for et år siden, og arbejder på et advokatkontor et par gange om ugen.

Oskar vil gerne klare sig godt på studiet og investerer meget tid på forberedelse. Men Oskar har bemærket, at hans uddannelse fylder HELE TIDEN, og det er svært for ham at lave andre ting end at studere og forberede sig, for “i princippet kunne jeg jo lige nå at læse lidt mere, i stedet for at mødes med min kammerat eller flade ud på sofaen”, og det giver ham dårlig samvittighed, når Oskar en sjælden gang imellem prioriterer at holde fri. Selv når Oskar lægger bøgerne fra sig, kører tankerne om studiet rundt i hovedet på ham.

Derudover har Oskar opdaget, at han har svært ved at holde fokus og koncentrere sig, når han studerer, og han bruger meget tid på overspringshandlinger. Dét frustrerer Oskar, og medvirker til, at han må bruge endnu mere tid end sædvanligt på opgaver.
Især i eksamensperioder bliver Oskar udfordret af præstationsangst og han oplever bekymringer og tankespind som: “Tænk hvis jeg får en dårlig karakter og måske ikke får et særligt godt job?”, “Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke på studiet hele tiden?”, ”Hvorfor er jeg ikke lige så god til at koncentrere mig som tidligere?”, “Kan censor se, at jeg er nervøs?”. Det fjerner fokus fra den opgave, som Oskar forsøger at lave, og bidrager til, at han må kæmpe endnu mere for bare at få skrevet noget. Derudover oplever Oskar eksamensperioder som forbundet med meget uro og nervøsitet.

Hvad der påvirker Oskars trivsel i negativ retning
En af de væsentlige faktorer, der påvirker Oskars trivsel i negativ retning er, at han bruger meget tid på “mentalt overarbejde”. Han bruger meget tid på tanker som: ”Kan jeg nå alle de deadlines?”,Hvorfor kan jeg ikke bare holde fokus?”, ”Kan jeg holde til det?”, og denne overtænkning påvirker hans humør, søvn og velbefindende i negativ retning. Det er samtidig Oskars overtænkning, der stjæler hans fokus og gør det næsten umuligt at koncentrere sig.
Han kan mærke, at han ofte føler sig presset, træt og har svært ved at koncentrere sig, og Oskar ærgrer sig over, at han ikke nyder sin studietid så meget, som han havde håbet. Og dét giver yderligere anledning til bekymring.

Heldigvis kan denne negative spiral stoppes vha. simple værktøjer, og Oskar kan lære at skrue ned for bekymring og dermed få mere overskud og tid til den opgave han sidder med. Og vigtigst af alt kan Oskars trivsel øges markant!

Vil du lære mere om mental trivsel i din studietid?
Mandag d. 02/03/20 kl. 16-18 starter jeg gruppeforløbet “Mental trivsel og High performance” for studerende på videregående uddannelser, som du kan tilmelde dig HER.

På kurset lærer du effektive strategier til at præstere i en hverdag fuld af krav og deadlines samtidig med, at du kan nyde studietiden og trives mentalt.

Forløbet giver dig værktøjer til at:

  • Håndtere pres, deadlines og mange krav på en konstruktiv måde
  • “Holde fri når du har fri”
  • Bevare overblikket og holde fokus på dét, du er i gang med selv i pressede situationer
  • Stoppe overtænkning, bekymring og evige analyser
  • Få mere overskud og bedre søvn
  • Håndtere præstationsangst

Kort sagt: Du får værktøjer til mental trivsel og performance, som du kan bruge både nu og efter din studietid.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig til en studietid med bedre trivsel og mere overskud.

Bedste hilsner Maria
Psykolog i MIND CPH

*Casen om Oskar er fiktiv, men jeg hjælper ofte mennesker i klinikken, som oplever lignende udfordringer.

Sådan gør du, hvis du har kvajet dig juleaften

Sådan gør du, hvis du har kvajet dig juleaften

Sådan gør du, hvis du har kvajet dig juleaften

Forleden havde jeg en snak med min søn, som kom til mig med en idé. Han har mange idéer, den kære dreng, så jeg kørte lidt videre med den mail, jeg var i gang med og lyttede egentlig kun halvt (hvilket jeg selvfølgelig normalt ALDRIG gør).

Anyway!

Han syntes, jeg skulle lave et forløb for dem, der føler sig for tykke! Ikke et slanke-forløb dog. Men et forløb, der handler om noget helt andet end mad og træning. Og han taler rent ud af sin egen (12-årige) erfaring. Ikke at han er for tyk, – men efter egen vurdering er han for kort.

Nåh men, det han har erfaret er, at det ikke nytter noget at græde over noget, man ikke kan gøre noget ved. At græde sig i søvn over sin højde om aftenen er ikke det værd, har han fundet ud af. Det ændrer intet!
Så enten skal man gøre noget ved sine problemer – eller også gælder det om at synes om situationen.

Min halvt fraværende hjerne var pludselig både PÅ og BEGEJSTRET. For min gut har sørme fat i noget rigtigt. Det hjalp også gevaldigt på mor-samvittigheden, at han på trods af min til tider fraværende tilstedeværelse, har lært sig en af livets vigtigste lektioner:

Hvad enten dit problem er noget du KAN gøre noget ved eller ej, så hjælper det INTET at græde over det. Er det noget du kan og vil ændre, så fint! Gør det – men er det ikke, så lad det ligge.

Det er ikke det samme som at sige pyt til det, være ligeglad eller ikke være ked af, at noget er på en måde, du ikke ønsker. Slet ikke. (Dét er nemlig ofte en ret umulig opgave). Det handler i stedet om ikke at bore i det mentalt. Ikke pille i såret, så at sige.

Så hvordan skal det munde ud i et godt råd til juleaften?

Jo ser du, hvis du nu på juleaften ikke er nået i mål med ALT, det du gerne ville nå. Hvis du har glemt en gave eller den brune farve til sovsen – eller noget helt tredje, så spørg dig selv: Er det noget du kan og vil gøre noget ved? Hvis ja, så skynd dig at fikse det. Er det ikke, så lad det ligge.

Og her mener jeg, som i rigtig at lade ligge. Parker det. Dvæl ikke mere ved det. Kom ikke salt i såret. Stop med at bebrejde dig selv – eller en anden. Behold dit gode humør og deltag i situationen som den er lige foran dig.

Jeg selv har kilometer-lange-to-do-lister med mere eller mindre vigtige sager på. Men LIGE NU gør jeg noget andet. Jeg parkerer mine ufærdige opgaver og mine uløste problemer. Jeg tænker ikke på lister. De er gemt væk til en stund, hvor jeg VIL gøre noget ved det – hvis jeg KAN. Lige nu handler det om at lave julemad og være glad, tilstedeværende og lade julestemningen komme.

Jeg synes du skal gøre det samme.

Giv dig selv lov til at slippe forventninger, krav, uforløste drømme og gør hvad du kan, nyd det der er. I al dets u-perfekthed. Det er der, det bliver perfekt.

Glædelig jul,

Ønsker vi alle på MIND CPH

//Erla

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Har du husket at sortere dit affald? Har du tænkt på, at det er blevet varmere og vådere i Danmark? Er du holdt op med at bruge plastik?

Osv.

Klimabekymring er et HOT emne lige nu og fylder rigtigt meget i manges dagligdag.

Der arrangeres klimademonstrationer, vi bliver opfordret til at sortere vores affald og meteorologerne prikker til os og minder os om, at vejret har ændret karakter de seneste år.

De fleste af os, kan formentlig nikke genkendende til, at denne opmærksomhed gør indtryk og får os måske også til at overveje en ekstra gang, hvorvidt vi selv kan gøre noget for at vende denne udvikling. Men i det store hele lever vi for det meste alligevel som vi plejer.

For nogles vedkommende bliver klimabekymring dog altoverskyggende. Bekymringstanker og katastrofetanker fylder mange af de vågne timer, og dette kan medføre mistrivsel, usikkerhed og tristhed.

En af dem er Rikke*, som er 17 år og går i gymnasiet.

Rikkes interesse for klimaet startede, da hun gik i folkeskole. De havde temauge om klimaforandringer og globalopvarmning i skolen, og siden den dag har Rikke været meget optaget af klimaet.
På det seneste har Rikke dog lagt mærke til, at klimabekymringerne ikke kun fylder, når hun deltager i demonstrationer og træffer klimavenlige valg, men de fylder faktisk stort set alle hendes vågne timer – Og hun føler ikke, at hun kan stoppe med at tænke på de utallige katastrofescenarier om klimaet, når først tankerne har meldt sin ankomst.

Rikkes tanker kredser fx om:

Hvordan bliver fremtiden mon”?
“Kommer mine fremtidige børnebørn overhovedet til at få et lige så godt liv, som jeg har haft indtil nu?
Hvad med klimaflygtninge? Og er vi overhovedet rustet til naturkatastrofer i Danmark?
Vi burde aldrig have fløjet så meget i vores familie!

Hvad nu, hvis det er for sent at gøre noget nu? ……

Rikke bruger mange timer hver dag på sådanne bekymringstanker, det gør hende endnu mere urolig for fremtiden, og det påvirker hendes energi og overskud. Rikke var tidligere meget aktiv i klimabevægelser, men hun har lagt mærke til, at hendes tankemylder gør hende mere passiv og trist, og hun har ikke energi til at tage lige så meget initiativ, som hun plejer. Dette giver anledning til nye bekymringer for: “Hvordan skal det hele gå, hvis hun ikke længere selv kan tage de initiativer, som hun føler er nødvendige for klimaet?

Når Rikke kommer til MIND CPH, giver vi hende værktøjer til at slippe det opslidende tankespind. Værktøjerne hjælper Rikke til at afkoble sig fra alle bekymringstankerne, og hun oplever at genvinde sin ro og sit overskud. I stedet for at lade alle de opslidende bekymringer og katastrofetanker overtage, kan hun igen kæmpe den klimakamp, som hun brænder for.

Vi er ikke eksperter på klima, men vi er eksperter på at nedbringe bekymringer og angst.

I MIND CPH arbejder vi dagligt med at afhjælpe bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mønstre, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Rikke er en fiktiv person. 

OBS Bekymringer har det med at hægte sig på forskellige emner, men disse varierer fra tid til anden og fra person til person. Er du nysgerrig på at læse mere om bekymring har vi fx skrevet om bekymringer om udseende, og om hvordan der nemt kan gå vokseværk i en bekymring. Du kan også læse om en der nu HAR fået hjælp til sine bekymringer ønskede at have vidst om bekymringer tidligere.

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
Hvorfor glemmer jeg ting”?
Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Hvorfor er det så svært at ændre vaner?!

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.

Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

 

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har bedre mulighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

 

Det man får ud af et gruppeforløb er:

  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og søvn og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

 

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligeholder dit psykiske ubehag.

 

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

 

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 9 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

 

Vil du gerne med på vores næste hold?

Læs mere om og book her!

(Eller prøv at læse vores interview med Svend, og hans skepsis og tvivl om metakognitiv gruppeterapi og de ting der overraskede ham undervejs)

 

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

Få en december uden stress og tankemylder

Få en december uden stress og tankemylder

December uden stress og tankemylder

Gaveræs, pynteræs, bytteræs, udsalgsræs…. Der venter mange forskellige typer ”ræs” i december, og måske er du også en af dem, der allerede har taget tilløb til disse.

Julelysene er så småt begyndt at dukke op, og det samme er dit tankemylder om den forestående december sikkert.

Det er DIG, der står for nissegaverne til børnene, du skal have gjort hjemmet juleklar, det er dit ansvar, at firmajulefrokosten spiller, din mand arbejder ekstra, så du er mere alene med børnene OG så er det jer, der skal holde jul i år – med den del af familien, som du ikke bryder dig om.

Alt dette fører til en masse tanker, og du kender sikkert til tanker som:
* Når jeg det hele? 

* Bliver børnene glade for deres gaver? 

* Hvorfor har vi ikke råd til lige så store gaver som andre i familien? 

* Bare jeg ikke havde sagt ja til at deltage i så mange arrangementer i december!

* Hvordan skal det gå, når svigerfamilien skal overnatte i 3 DAGE!? 

* Tænk, hvis de lægger mærke til, at jeg ikke er så god til at lave mad ?

* Bare december var overstået !

Dine tanker kredser altså hele tiden om december, og hvordan du skal overkomme de uanede mængder af opgaver, der ligger og venter forude. Du har måske også lagt mærke til, at al denne tænkning gør dig træt, stresset og uoplagt. Og dét sætter gang i endnu flere tanker.

****

En december med mindre tankemylder. 

December ER en travl måned for mange, og helt objektivt set har du sikkert meget om ørerne.

Men hvad, hvis du kunne tage december dag for dag, udfordring for udfordring og faktisk nyde julelysene og pebernødderne?

Hvad, hvis du kunne sortere al overtænkningen fra?

Dét kan vi hjælpe dig med hos MIND CPH. Vi lærer dig metakognitive redskaber til at blive tankemylderet kvit, så du kan bruge tid på det, du ønsker.

Vi vil fokusere på, hvordan du i højere grad kan tage styringen over dit tankemylder, og du vil lære, at du faktisk har rigtigt meget at skulle have sagt i forhold til, hvor længe tankemylderet og ubehaget bliver hængende.

”Det er da for sent nu”, tænker du måske.

Men svaret på dén tanke er: ”Nej. Metakognitiv terapi er en hurtigtvirkende terapiform, der inden for relativt kort tid vil gøre det lettere for dig ikke at blive opslugt af tankemylder og ubehag”.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Du kan også nemt og enkelt bestille tid online.

Jeg glæder mig til at møde dig.
De bedste hilsner

Maria Mølskov Rasmussen 

Psykolog hos MIND CPH