Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!
Det er muligt, at vi ikke kan undgå spredning af virus – men vi kan undgå spredning af bekymring og panik.
Corona er en realitet! Men bekymring og panik er det så sandelig også. Hvilken af de to vil få størst konsekvenser, kan kun fremtiden vise. Men for nu er dét, vi kan forholde os til, at vi har en virus i fuldt flor, som vi selvfølgelig skal gøre alt for at begrænse. Vi skal følge retningslinjerne og vi skal passe godt på os selv og hinanden, men vi bliver simpelthen også nødt til at stoppe bekymring og bevare roen.
Hvordan vi gør det, vender jeg tilbage til om lidt.
Bekymring er en spøjs ting. Kigger vi blot få uger tilbage i tiden var det klimabekymring, der malede overskrifterne og fyldte vores hoveder. Der var brande i Australien og vores verdenshave var fyldt med plastik.
Australiens brande er nu tæmmede – (omend de brændte længe efter, at vi holdt op med at bekymre os om dem) og vi har formentlig stadig samme mængde plastik i vores verdenshave.
Men det optager os ikke så meget.
Længere.
Og hvad med livets store dræbere: Selvmord, trafikuheld, kræft og rygning bare for at nævne nogle. Er de ikke længere alarmerende og bekymringsværdige?
Jo selvfølgelig!
Men dét der sker, når vi bekymrer os er, at dét, vi bekymrer os om får status af også at være det vigtigste, det farligste!. Bekymring er nemlig slet ikke så rationelt, som mange ynder at tro.
Indholdet af bekymringen er heller ikke så entydigt! og selv om vi nu er bekymrede for Corona er det vidt forskellige ting, vi bekymrer os om.
For nogle er det sygdomsbekymring. Vi er bange at blive syge, at vores nærmeste bliver syge eller at vi utilsigtet er kommet til at smitte én, der er særlig sårbar og potentielt kan dø af smitten. Vi bekymrer os også om hvorvidt sundhedssystemet kan magte opgaven.
Andre er bekymrede for ikke at have mad nok eller sjovt nok ikke at have toiletpapir nok.
Nogle bekymrer sig om, at deres fødselsdagsfest blev aflyst eller at de ikke kan komme på drømmerejsen og rigtig mange er bekymrede for, om der mon tikker løn ind på kontoen i slutningen af måneden – og så er der dem, der frygter en konkurs.
Kun tiden kan vise, hvilken bekymring var den mest truende og kun tiden kan vise, hvilke konsekvenser vores bekymringer havde.
Fanget i et bekymringsloop
Når der opstår en bekymring så starter det typisk med en “bekymringsstarter”. En typisk bekymringsstarter er en tanke, der starter med: “Hvad nu hvis….”?
“Hvad nu hvis jeg bliver syg”? “Hvad nu hvis min gamle far bliver syg og dør”? “Hvad nu hvis jeg smitter nogen?” “Hvad nu hvis ikke vi har nok mad og skal være i karantæne i flere uger”? ”Hvad nu hvis jeg ikke får min løn og ikke kan betale mine regninger”? “Hvad nu hvis min forretning må lukke”?
Det der så kan ske for mange, på baggrund af sådan en tanke, (som iøvrigt er fuldstændig normal, naturlig og forventelig), det er, at de brygger videre på den.
De forestiller sig diverse scenarier, og ofte er det worst-case-scenarier, der opstilles. De laver mentale analyser og bekymringer og i den proces vil de opleve et øget ubehag.
Men den stopper ikke her. For det ubehag, der følger med bekymring, er med til at bekræfte bekymringen. Den bliver altså mere troværdig – og derved også mere bekymringsværdig.
Samtidig kigger vi os omkring og ser, at alle andre også bekymrer sig!
Så nu har vi den første bekymring, ser at alle andre også bekymrer sig og givet det øgede ubehag (som vi iøvrigt også bekymrer os om) er hele bekymringen nu i eksponentiel vækst, – lidt ligesom en smitsom virus.
Vi er nu fanget i et bekymringsloop og konsekvensen er, at vi risikerer at miste overblikket.
Specialist kontra generalist
Når man er dykket så meget ned i en problemstilling, så er man “specialist” på lige præcis den – men det er ofte på bekostning af et generaliseringsniveau.
Når man panikker og stresser over en problemstilling, så er man ofte ikke længere konstruktiv, og man risikerer at blokere for de mentale ressourcer, der skal hjælpe en, til at handle konstruktivt. I stedet kan man risikere at blive ædt op af bekymring, miste nattesøvn, blive aggressiv, frustreret, angst og føle, at der ikke er en vej ud af ubehaget før problemet er løst.
Nogengange kan problemet løses. Heldigvis.
Men desværre ser det ikke ud til at corona-problemet forsvinder foreløbig….
Så derfor bliver det endnu mere vigtigt, at vi er i stand til håndtere problemet, uden at stresse og panikke over det. Vi er nødt til at være i stand til fleksibelt at skifte imellem et specialistniveau og et generalistniveau.
SÅ er det muligt at have et (stort) problem uden at bekymre sig og derved bevare roen?
Ja, det er helt sikkert.!!
I hvert fald er det noget du kan lære.
Hvad kan vi så gøre for stoppe eksponentiel bekymringsvækst
Det første du gør er at identificere din bekymringsstarter. Din “hvad nu hvis”-tanke. Den er naturlig, automatisk og du kan ikke gøre for, at den dukker op!
Men i stedet for at dvæle ved den og bekymre dig videre om den så lad den hænge.
Lad den ligge, som et tyggegummi i din mund, som du vælger ikke at tygge på.
Spørg dig selv: KAN du have et tyggegummi i munden UDEN at tygge på det? UDEN at være optaget af at fjerne det?
Ja da, selvfølgelig!
Og hvad sker der, når du gør det? Jo du glemmer det ind imellem og du kan stadig både tale og være tilstede uden at tænke over det. Ind imellem mærker du det så igen, men det gør ikke noget. Du fortsætter bare din gøren og færden.
Prøv så at gøre det samme med din bekymring. Prøv at tillade den i dit hoved UDEN at tygge på den. Lad den være der UDEN, at du prøver at løse den, undertrykke den eller fjerne den.
Kan du også det?
Ja selvfølgelig! Og hvis ikke du kan det nu, så kan du relativt enkelt lære det.
Det du oplever, når du kan det er, at du kan bevarer roen og overblikket og du kan være konstruktiv – for bekymringen fylder langt mindre.
Denne teknik kan ikke stoppe virus, men den kan stoppe bekymring og panik.
Lad os tage et stort fælles ansvar for det også!!
Gode hilsner Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH
Ønsker du hjælp til at få styr på bekymringerne og få mere ro og overblik til konstruktive handlinger? Læs mere om metakognitiv terapi og kontakt os gerne uforpligtende på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15.
Er dit angstniveau steget markant indenfor de sidste uger? Har du bekymret dig mere end sædvanligt? Er du blevet mere nervøs for dig selv og dine nærmeste?
Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så frygt ej, du reagerer ganske menneskeligt.
Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at det er fuldstændig unødvendigt at gå rundt med alle disse bekymringer og den angst, der følger med og at du sagtens kan skære markant ned for dine bekymringer?
Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre ved blot at foretage nogle enkle ændringer.
Det er ganske almindeligt at bekymre sig på baggrund af den situation, vi oplever på verdensplan lige nu. Flere bruger bekymringer som en strategi til at forberede sig på det værst tænkelige scenario, til at forberede sig på nye udfordringer i forbindelse med Corona eller måske som en strategi til at passe bedre på sig selv og dem omkring.
Problemet med denne strategi er dog, at bekymringer dels er dét, der udløser angst og også dét, der vedligeholder angst. Hvis fokus i overvejende grad er rettet mod alt dét, der kan gå galt, de værst tænkelige scenarier samt sygdom og død, så er det indlysende, at vi også reagerer følelsesmæssigt med angst, nervøsitet, uro og ubehag.
Du får her 3 råd mod bekymringer, så du kan håndtere denne situation på en mere ubekymret måde, hvor du udover at passe på dig selv, din familie og samfundet omkring dig OGSÅ får passet på dit mentale helbred.
1.
For at mindske bekymring kan du starte med at vælge et bestemt tidspunkt på dagen eller ugen, hvor du afsætter tid til dine bekymringer. Dvs., at du beslutter dig for et fast bekymringstidspunkt i stedet for at du bekymrer dig hele dagen. F.eks. kl. 16.00 til kl. 16.15. I dette tidsrum kan du give dine bekymringer tid og fuld opmærksomhed imens du resten af dagen kan vælge at udskyde dine bekymringer til dit bekymringstidspunkt og dermed give dig selv mere tid og mulighed til at fokusere på din familie, de ting du gerne vil bruge tid på eller noget helt tredje.
2.
Flyt dit fokus fra dine bekymringer til de ting du laver for dig selv eller med din familie. Vær opmærksom på det, som du engagerer dig i hvad end det så er puslespil, lege med dine børn eller få malet den væg, du så længe har tænkt på.
Når du flytter dit fokus til det, som du er i gang med, så bliver det også nemmere for dig at lade dine bekymringer være. Det handler ikke om, at du skal undgå eller fjerne bekymringerne, men blot behandle dem som skyer på himlen, forbipasserende og midlertidige.
3.
Det sidste du kan gøre for dig selv er at både skære ned på al den tid du bruger på information om corona og forholde dig kildekritisk til de nyheder, blogs og alt muligt andet, der bliver delt i stride strømme på facebook, instagram og andre medier i disse dage. Det er en god idé at opsøge relevant information fra sundhedsstyrelsen f.eks. så vi kan holde os opdateret på, om der kommer nye tiltag. Dette kan du med fordel også gøre i din bekymringstid, så det ikke fylder hele din dag.
Hvis vi ikke forholder os kritiske til de informationer, der kommer om Corona, så kan vi desværre ende med dels at gå og bekymre os om noget som slet ikke er en mulighed og dels også ende med at viderebringe falske informationer.
Har du brug for hjælp til at få implementeret disse råd i din hverdag, kan du altid kontakte os på mail eller tlf. 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og online terapi, Vi tilbyder også vores gruppeterapi online så du ikke behøves bevæge dig udenfor, men nemt og hurtigt kan få hjælp derfra hvor du befinder dig.
Bedste hilsner,
Michael Portz Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH
Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden
Hovepine, feber, rindende næser og en diskussion med ens partner (der giver associationer til en psykologisk thriller) om hvis tur det er til endnu en barn-syge-dag, hvor man samtidig vinder chancen for selv at ryge med i faldet.
Jep. Den tid på året, hvor halstørklædet bliver fast bestanddel af garderoben, hvor Magasin melder udsolgt på heldækkende foundation og køen til apoteket overhaler nytårsforsætternes kø til fitnesscenteret.
Jep. Virus-sæsonen er over os og vi monitorerer sygdommens udvikling, foretager målinger og beregninger på temperaturudsving samtidig med, at vi krydser fingre, banker under bordet og beder til et hastigt temperaturfald.
Og jep. Vi har alle været der. Og det er ikke nødvendigvis kønt mens det står på. Men heldigvis går det over og monitoreringen af kropslige symptomer og temperaturmålinger stopper.
Termometeret pakkes væk og forbliver glemt indtil næste gang nogen i familien bliver syg.
****
Termometeret er et redskab, som vi bruger til at monitorere vores tilstand. Vi bruger det til at afgøre, hvor slemt det står til og til at bekræfte og underbygge vores sløjhed.
Vi bruger det velvidende, at det ingen direkte effekt har på sygdomsforløbet, hverken af helende karakter eller forebyggende.
Udenfor sygdomsperioder ligger det bagerst i skabet.
Men tænk hvis anbefalingen var, at vi regelmæssigt bør måle vores temperatur. Hvad ville det mon have af effekter?
Jo, udover at være en belastning i hverdagen, ville vores bevidsthed om sygdom og risiko for samme, sandsynligvis være langt mere fremtrædende.
Men hvorfor skrever jeg overhovedet om termometer og virus?
Jo, ser du. Ligesom vi hiver et termometer ned fra hylderne når det gælder influenza, så hiver vi et ”mentalt” termometer ned fra hylderne når det handler om stress.
Men konkret hvordan dette mentale termometer fungerer, og hvad det præcis måler, er dog mere end en smule uklart. På trods af det, og til forskel fra det det almindelige termometer, så råder velmenende sundhedsprofessionelle og stresscoaches os til at have termometeret indenfor rækkevidde til enhver tid.
Og hvorfor nu det!?
Jo, der hersker utvivlsomt en forestilling om, at udover at kunne måle en stresstilstand, så kan dette termometer forebygge og hele stress. Det er simpelthen blevet en indgroet del af redskabskassen når vi taler om behandling og forebyggelse af stress.
Men bare fordi man har hørt den samme sang mange gange udelukker det ikke, at der kan være andre og måske bedre sange.
Der er helt klart en hel del ulemper forbundet med den “etablerede” forestilling om det mentale termometer: Og her vil vi nævne nogle af dem.
Når vi har termometeret lige ved hånden bliver vi mere opmærksomme på risikoen for stress. Dette øger for manges vedkommende både bekymring og angst i stedet for at skabe den ønskede ro og tryghed.
Termometerets udefinerbare funktion og effekt gør det vanskeligt for mange at vide, hvad de skal måle – og hvordan. Det skaber tvivl, usikkerhed og nogen gange en langvarig og energikrævende ”mærken-efter”.
Den øgede opmærksomhed på ubehageligheder, trusler og fare kan også betyde, at vi rent faktisk kan mærke mere ubehag og føle os mere i fare. Dét, der er i fokus er også dét, der ER i fokus, så at sige.
Sidst men ikke mindst kan vi komme til at tvivle på egen dømmekraft og vores naturlige iboende termometer (det indre kompas om du vil) bliver slået ud af funktion og over-rulet af en vedvarende, slidsom monitorering.
Bl.a af ovenstående grunde anbefaler vi, at du pakker det mentale termometer til side og i stedet lærer (igen) at forstå og stole på dit naturlige termometer.
Måske lettere sagt end gjort?
Hvis du konstant har dit termometer ved hånden og ikke ved hvordan du lægger det væk igen (eller ikke tør)! Eller hvis du på anden vis er træt af det øgede indre fokus og bare gerne vil leve livet lidt friere, lidt vildere og mere ubekymret så tøv ikke med at kontakte os.
Vi er eksperter i det, og vi står klar til at hjælpe dig.
Vi er også eksperter i at behandle og forebygge både stress, angst og depressioner samt give dig mere effektive redskaber til at booste din mentale trivsel – uden brug af termometer.
Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress.
“Jeg burde egentlig læse nu”
”Mine medstuderende klarer det meget bedre end mig”
”Tænk hvis jeg får stress?”
”Jeg er nødt til at forberede mig virkelig godt for at være sikker på, at jeg klarer mig godt og ikke bliver for nervøs til eksamen”
”Mine tanker kører hele tiden i ring og jeg kan ikke koncentrere mig eller falde i søvn”
Disse sætninger hører jeg ofte fra studerende, som jeg møder i klinikken. De fortæller om den evige dårlige samvittighed som følger dem, når de ikke læser eller bruger tid på studiet, og de fortæller om de mange krav, der stilles både på og udenfor studiet. Mange af de studerende, har svært ved at arbejde under dette pres og prioritere og navigere i alle krav og forventninger.
Et eksempel på en af de studerende jeg møder i klinikken, er en studerende fra jurastudiet – lad os kalde ham Oskar*.
Oskar er 22 år og læser på 2. semester på jurastudiet på Københavns Universitet. Han flyttede hjemmefra for et år siden, og arbejder på et advokatkontor et par gange om ugen.
Oskar vil gerne klare sig godt på studiet og investerer meget tid på forberedelse. Men Oskar har bemærket, at hans uddannelse fylder HELE TIDEN, og det er svært for ham at lave andre ting end at studere og forberede sig, for “i princippet kunne jeg jo lige nå at læse lidt mere, i stedet for at mødes med min kammerat eller flade ud på sofaen”, og det giver ham dårlig samvittighed, når Oskar en sjælden gang imellem prioriterer at holde fri. Selv når Oskar lægger bøgerne fra sig, kører tankerne om studiet rundt i hovedet på ham.
Derudover har Oskar opdaget, at han har svært ved at holde fokus og koncentrere sig, når han studerer, og han bruger meget tid på overspringshandlinger. Dét frustrerer Oskar, og medvirker til, at han må bruge endnu mere tid end sædvanligt på opgaver. Især i eksamensperioder bliver Oskar udfordret af præstationsangst og han oplever bekymringer og tankespind som: “Tænk hvis jeg får en dårlig karakter og måske ikke får et særligt godt job?”, “Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke på studiet hele tiden?”, ”Hvorfor er jeg ikke lige så god til at koncentrere mig som tidligere?”, “Kan censor se, at jeg er nervøs?”. Det fjerner fokus fra den opgave, som Oskar forsøger at lave, og bidrager til, at han må kæmpe endnu mere for bare at få skrevet noget. Derudover oplever Oskar eksamensperioder som forbundet med meget uro og nervøsitet.
Hvad der påvirker Oskars trivsel i negativ retning En af de væsentlige faktorer, der påvirker Oskars trivsel i negativ retning er, at han bruger meget tid på “mentalt overarbejde”. Han bruger meget tid på tanker som: ”Kan jeg nå alle de deadlines?”, “Hvorfor kan jeg ikke bare holde fokus?”, ”Kan jeg holde til det?”, og denne overtænkning påvirker hans humør, søvn og velbefindende i negativ retning. Det er samtidig Oskars overtænkning, der stjæler hans fokus og gør det næsten umuligt at koncentrere sig. Han kan mærke, at han ofte føler sig presset, træt og har svært ved at koncentrere sig, og Oskar ærgrer sig over, at han ikke nyder sin studietid så meget, som han havde håbet. Og dét giver yderligere anledning til bekymring.
Heldigvis kan denne negative spiral stoppes vha. simple værktøjer, og Oskar kan lære at skrue ned for bekymring og dermed få mere overskud og tid til den opgave han sidder med. Og vigtigst af alt kan Oskars trivsel øges markant!
Vil du lære mere om mental trivsel i din studietid? Mandag d. 02/03/20 kl. 16-18 starter jeg gruppeforløbet “Mental trivsel og High performance” for studerende på videregående uddannelser, som du kan tilmelde dig HER.
På kurset lærer du effektive strategier til at præstere i en hverdag fuld af krav og deadlines samtidig med, at du kan nyde studietiden og trives mentalt.
Forløbet giver dig værktøjer til at:
Håndtere pres, deadlines og mange krav på en konstruktiv måde
“Holde fri når du har fri”
Bevare overblikket og holde fokus på dét, du er i gang med selv i pressede situationer
Stoppe overtænkning, bekymring og evige analyser
Få mere overskud og bedre søvn
Håndtere præstationsangst
Kort sagt: Du får værktøjer til mental trivsel og performance, som du kan bruge både nu og efter din studietid.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig til en studietid med bedre trivsel og mere overskud.
Bedste hilsner Maria Psykolog i MIND CPH
*Casen om Oskar er fiktiv, men jeg hjælper ofte mennesker i klinikken, som oplever lignende udfordringer.
Forleden havde jeg en snak med min søn, som kom til mig med en idé. Han har mange idéer, den kære dreng, så jeg kørte lidt videre med den mail, jeg var i gang med og lyttede egentlig kun halvt (hvilket jeg selvfølgelig normalt ALDRIG gør).
Anyway!
Han syntes, jeg skulle lave et forløb for dem, der føler sig for tykke! Ikke et slanke-forløb dog. Men et forløb, der handler om noget helt andet end mad og træning. Og han taler rent ud af sin egen (12-årige) erfaring. Ikke at han er for tyk, – men efter egen vurdering er han for kort.
Nåh men, det han har erfaret er, at det ikke nytter noget at græde over noget, man ikke kan gøre noget ved. At græde sig i søvn over sin højde om aftenen er ikke det værd, har han fundet ud af. Det ændrer intet! Så enten skal man gøre noget ved sine problemer – eller også gælder det om at synes om situationen.
Min halvt fraværende hjerne var pludselig både PÅ og BEGEJSTRET. For min gut har sørme fat i noget rigtigt. Det hjalp også gevaldigt på mor-samvittigheden, at han på trods af min til tider fraværende tilstedeværelse, har lært sig en af livets vigtigste lektioner:
Hvad enten dit problem er noget du KAN gøre noget ved eller ej, så hjælper det INTET at græde over det. Er det noget du kan og vil ændre, så fint! Gør det – men er det ikke, så lad det ligge.
Det er ikke det samme som at sige pyt til det, være ligeglad eller ikke være ked af, at noget er på en måde, du ikke ønsker. Slet ikke. (Dét er nemlig ofte en ret umulig opgave). Det handler i stedet om ikke at bore i det mentalt. Ikke pille i såret, så at sige.
Så hvordan skal det munde ud i et godt råd til juleaften?
Jo ser du, hvis du nu på juleaften ikke er nået i mål med ALT, det du gerne ville nå. Hvis du har glemt en gave eller den brune farve til sovsen – eller noget helt tredje, så spørg dig selv: Er det noget du kan og vil gøre noget ved? Hvis ja, så skynd dig at fikse det. Er det ikke, så lad det ligge.
Og her mener jeg, som i rigtig at lade ligge. Parker det. Dvæl ikke mere ved det. Kom ikke salt i såret. Stop med at bebrejde dig selv – eller en anden. Behold dit gode humør og deltag i situationen som den er lige foran dig.
Jeg selv har kilometer-lange-to-do-lister med mere eller mindre vigtige sager på. Men LIGE NU gør jeg noget andet. Jeg parkerer mine ufærdige opgaver og mine uløste problemer. Jeg tænker ikke på lister. De er gemt væk til en stund, hvor jeg VIL gøre noget ved det – hvis jeg KAN. Lige nu handler det om at lave julemad og være glad, tilstedeværende og lade julestemningen komme.
Jeg synes du skal gøre det samme.
Giv dig selv lov til at slippe forventninger, krav, uforløste drømme og gør hvad du kan, nyd det der er. I al dets u-perfekthed. Det er der, det bliver perfekt.
Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?
Har du husket at sortere dit affald? Har du tænkt på, at det er blevet varmere og vådere i Danmark? Er du holdt op med at bruge plastik?
Osv.
Klimabekymring er et HOT emne lige nu og fylder rigtigt meget i manges dagligdag.
Der arrangeres klimademonstrationer, vi bliver opfordret til at sortere vores affald og meteorologerne prikker til os og minder os om, at vejret har ændret karakter de seneste år.
De fleste af os, kan formentlig nikke genkendende til, at denne opmærksomhed gør indtryk og får os måske også til at overveje en ekstra gang, hvorvidt vi selv kan gøre noget for at vende denne udvikling. Men i det store hele lever vi for det meste alligevel som vi plejer.
For nogles vedkommende bliver klimabekymring dog altoverskyggende. Bekymringstanker og katastrofetanker fylder mange af de vågne timer, og dette kan medføre mistrivsel, usikkerhed og tristhed.
En af dem er Rikke*, som er 17 år og går i gymnasiet.
Rikkes interesse for klimaet startede, da hun gik i folkeskole. De havde temauge om klimaforandringer og globalopvarmning i skolen, og siden den dag har Rikke været meget optaget af klimaet. På det seneste har Rikke dog lagt mærke til, at klimabekymringerne ikke kun fylder, når hun deltager i demonstrationer og træffer klimavenlige valg, men de fylder faktisk stort set alle hendes vågne timer – Og hun føler ikke, at hun kan stoppe med at tænke på de utallige katastrofescenarier om klimaet, når først tankerne har meldt sin ankomst.
Rikkes tanker kredser fx om:
“Hvordan bliver fremtiden mon”? “Kommer mine fremtidige børnebørn overhovedet til at få et lige så godt liv, som jeg har haft indtil nu? Hvad med klimaflygtninge? Og er vi overhovedet rustet til naturkatastrofer i Danmark? Vi burde aldrig have fløjet så meget i vores familie!
Hvad nu, hvis det er for sent at gøre noget nu? ……
Rikke bruger mange timer hver dag på sådanne bekymringstanker, det gør hende endnu mere urolig for fremtiden, og det påvirker hendes energi og overskud. Rikke var tidligere meget aktiv i klimabevægelser, men hun har lagt mærke til, at hendes tankemylder gør hende mere passiv og trist, og hun har ikke energi til at tage lige så meget initiativ, som hun plejer. Dette giver anledning til nye bekymringer for:“Hvordan skal det hele gå, hvis hun ikke længere selv kan tage de initiativer, som hun føler er nødvendige for klimaet?
Når Rikke kommer til MIND CPH, giver vi hende værktøjer til at slippe det opslidende tankespind. Værktøjerne hjælper Rikke til at afkoble sig fra alle bekymringstankerne, og hun oplever at genvinde sin ro og sit overskud. I stedet for at lade alle de opslidende bekymringer og katastrofetanker overtage, kan hun igen kæmpe den klimakamp, som hun brænder for.
Vi er ikke eksperter på klima, men vi er eksperter på at nedbringe bekymringer og angst.
I MIND CPH arbejder vi dagligt med at afhjælpe bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mønstre, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Bedste hilsner,
Maria Rasmussen Psykolog og konsulent hos MIND CPH
*Rikke er en fiktiv person.
OBS Bekymringer har det med at hægte sig på forskellige emner, men disse varierer fra tid til anden og fra person til person. Er du nysgerrig på at læse mere om bekymring har vi fx skrevet om bekymringer om udseende, og om hvordan der nemt kan gå vokseværk i en bekymring. Du kan også læse om en der nu HAR fået hjælp til sine bekymringer ønskede at have vidst om bekymringer tidligere.
