Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

af | sep 29, 2019 | Angst, Marias blogs, Stress

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Har du husket at sortere dit affald? Har du tænkt på, at det er blevet varmere og vådere i Danmark? Er du holdt op med at bruge plastik?

Osv.

Klimabekymring er et HOT emne lige nu og fylder rigtigt meget i manges dagligdag.

Der arrangeres klimademonstrationer, vi bliver opfordret til at sortere vores affald og meteorologerne prikker til os og minder os om, at vejret har ændret karakter de seneste år.

De fleste af os, kan formentlig nikke genkendende til, at denne opmærksomhed gør indtryk og får os måske også til at overveje en ekstra gang, hvorvidt vi selv kan gøre noget for at vende denne udvikling. Men i det store hele lever vi for det meste alligevel som vi plejer.

For nogles vedkommende bliver klimabekymring dog altoverskyggende. Bekymringstanker og katastrofetanker fylder mange af de vågne timer, og dette kan medføre mistrivsel, usikkerhed og tristhed.

En af dem er Rikke*, som er 17 år og går i gymnasiet.

Rikkes interesse for klimaet startede, da hun gik i folkeskole. De havde temauge om klimaforandringer og globalopvarmning i skolen, og siden den dag har Rikke været meget optaget af klimaet.
På det seneste har Rikke dog lagt mærke til, at klimabekymringerne ikke kun fylder, når hun deltager i demonstrationer og træffer klimavenlige valg, men de fylder faktisk stort set alle hendes vågne timer – Og hun føler ikke, at hun kan stoppe med at tænke på de utallige katastrofescenarier om klimaet, når først tankerne har meldt sin ankomst.

Rikkes tanker kredser fx om:

“Hvordan bliver fremtiden mon”?
“Kommer mine fremtidige børnebørn overhovedet til at få et lige så godt liv, som jeg har haft indtil nu?
Hvad med klimaflygtninge? Og er vi overhovedet rustet til naturkatastrofer i Danmark?
Vi burde aldrig have fløjet så meget i vores familie!

Hvad nu, hvis det er for sent at gøre noget nu? ……

Rikke bruger mange timer hver dag på sådanne bekymringstanker, det gør hende endnu mere urolig for fremtiden, og det påvirker hendes energi og overskud. Rikke var tidligere meget aktiv i klimabevægelser, men hun har lagt mærke til, at hendes tankemylder gør hende mere passiv og trist, og hun har ikke energi til at tage lige så meget initiativ, som hun plejer. Dette giver anledning til nye bekymringer for: “Hvordan skal det hele gå, hvis hun ikke længere selv kan tage de initiativer, som hun føler er nødvendige for klimaet?

Når Rikke kommer til MIND CPH, giver vi hende værktøjer til at slippe det opslidende tankespind. Værktøjerne hjælper Rikke til at afkoble sig fra alle bekymringstankerne, og hun oplever at genvinde sin ro og sit overskud. I stedet for at lade alle de opslidende bekymringer og katastrofetanker overtage, kan hun igen kæmpe den klimakamp, som hun brænder for.

Vi er ikke eksperter på klima, men vi er eksperter på at nedbringe bekymringer og angst.

I MIND CPH arbejder vi dagligt med at afhjælpe bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mønstre, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Rikke er en fiktiv person. 

OBS Bekymringer har det med at hægte sig på forskellige emner, men disse varierer fra tid til anden og fra person til person. Er du nysgerrig på at læse mere om bekymring har vi fx skrevet om bekymringer om udseende, og om hvordan der nemt kan gå vokseværk i en bekymring. Du kan også læse om en der nu HAR fået hjælp til sine bekymringer ønskede at have vidst om bekymringer tidligere.

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

af | jun 27, 2019 | Angst, Erlas Blogs, Stress

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

”Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
”Hvorfor glemmer jeg ting”?
”Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

”Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

af | jan 4, 2019 | Angst, Depression, Forløb, Metakognitiv terapi, Personlig udvikling, Stress, Terapi, Zinaidas blogs

Hvorfor er det så svært at ændre vaner?!

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.

Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

 

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har bedre mulighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

 

Det man får ud af et gruppeforløb er:

  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og søvn og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

 

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligeholder dit psykiske ubehag.

 

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

 

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 9 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

 

Vil du gerne med på vores næste hold?

Læs mere om og book her!

(Eller prøv at læse vores interview med Svend, og hans skepsis og tvivl om metakognitiv gruppeterapi og de ting der overraskede ham undervejs)

 

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.
Få en december uden stress og tankemylder

Få en december uden stress og tankemylder

af | nov 28, 2018 | Marias blogs, Stress

December uden stress og tankemylder

Gaveræs, pynteræs, bytteræs, udsalgsræs…. Der venter mange forskellige typer ”ræs” i december, og måske er du også en af dem, der allerede har taget tilløb til disse.

Julelysene er så småt begyndt at dukke op, og det samme er dit tankemylder om den forestående december sikkert.

Det er DIG, der står for nissegaverne til børnene, du skal have gjort hjemmet juleklar, det er dit ansvar, at firmajulefrokosten spiller, din mand arbejder ekstra, så du er mere alene med børnene OG så er det jer, der skal holde jul i år – med den del af familien, som du ikke bryder dig om.

Alt dette fører til en masse tanker, og du kender sikkert til tanker som:
* Når jeg det hele? 

* Bliver børnene glade for deres gaver? 

* Hvorfor har vi ikke råd til lige så store gaver som andre i familien? 

* Bare jeg ikke havde sagt ja til at deltage i så mange arrangementer i december!

* Hvordan skal det gå, når svigerfamilien skal overnatte i 3 DAGE!? 

* Tænk, hvis de lægger mærke til, at jeg ikke er så god til at lave mad ?

* Bare december var overstået !

Dine tanker kredser altså hele tiden om december, og hvordan du skal overkomme de uanede mængder af opgaver, der ligger og venter forude. Du har måske også lagt mærke til, at al denne tænkning gør dig træt, stresset og uoplagt. Og dét sætter gang i endnu flere tanker.

****

En december med mindre tankemylder. 

December ER en travl måned for mange, og helt objektivt set har du sikkert meget om ørerne.

Men hvad, hvis du kunne tage december dag for dag, udfordring for udfordring og faktisk nyde julelysene og pebernødderne?

Hvad, hvis du kunne sortere al overtænkningen fra?

Dét kan vi hjælpe dig med hos MIND CPH. Vi lærer dig metakognitive redskaber til at blive tankemylderet kvit, så du kan bruge tid på det, du ønsker.

Vi vil fokusere på, hvordan du i højere grad kan tage styringen over dit tankemylder, og du vil lære, at du faktisk har rigtigt meget at skulle have sagt i forhold til, hvor længe tankemylderet og ubehaget bliver hængende.

”Det er da for sent nu”, tænker du måske.

Men svaret på dén tanke er: ”Nej. Metakognitiv terapi er en hurtigtvirkende terapiform, der inden for relativt kort tid vil gøre det lettere for dig ikke at blive opslugt af tankemylder og ubehag”.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Du kan også nemt og enkelt bestille tid online.

Jeg glæder mig til at møde dig.
De bedste hilsner

Maria Mølskov Rasmussen 

Psykolog hos MIND CPH

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.
Sover du heller ikke om natten

Sover du heller ikke om natten

af | okt 29, 2018 | Angst, Marias blogs, Søvn, Stress

”I nat havde jeg IGEN svært ved at sove. Lige så snart jeg lagde hovedet på hovedpuden, startede mit tankemylder med fuld fart. Jeg kom i tanke om alt det, jeg skulle huske til dagen efter, og hvad jeg skulle sige, hvis min chef ikke syntes, at jeg havde lavet opgaven godt nok.
Pludselig havde jeg brugt timer i selskab med overtænkning, bekymringer og ubehag, og jeg var mildest talt irriteret på mig selv og følte afmagt over, at jeg ikke bare kunne sove, når nu jeg var så træt”.

Susanne, 42 år*.

Kan du genkende dig selv i Susannes historie, og holder bekymringer og tankemylder dig vågen nat efter nat?

Tanke- og handlemønstre, der holder liv i søvnløsheden
Alle mennesker oplever i perioder at have svært ved at sove, og når det står på over længere tid, kan det komme til at fylde meget i hverdagen.
Det gør det også for Susanne, og derfor har hun en helt særlig rutine i forbindelse med at falde i søvn:

”Jeg prøver at forberede mig bedst muligt, så jeg kan sove den pågældende nat. Det er bl.a. også derfor, at jeg er stoppet med at træne om aftenen og generelt har skåret ned på mine aktiviteter om aftenen, så jeg får god tid til at ”falde ned” før sengetid. Jeg skal også helst nå at meditere om aftenen”

Hun har også ofte bekymringer som:

  • ”Hvordan bliver næste nat?”
  • ”Bare jeg kan sove, så jeg er klar til mødet i morgen”
  • ”Hvorfor kan jeg nu ikke sove igen?”
  • ”Åh nej, nu nåede jeg ikke at lave min meditation før sengetid”
  •  ”Jeg må hellere blive hjemme, så jeg kan nå at falde til ro inden sengetid”
  • ”Hvorfor virker det ikke, at jeg ikke er fysisk aktiv om aftenen?”

”Ritualer” og bekymringer om søvnen fylder altså meget for Susanne både før, under og efter sengetid, og dét er faktisk en stor del af forklaringen på, at det er svært for Susanne at blive søvnløsheden kvit.
Susannes opmærksomhed kredser nemlig mere eller mindre hele tiden om søvn, og det er ofte utallige og timelange bekymringer som ”Hvad nu, hvis jeg ikke kan sove i nat?” og mange forberedelser og søvnritualer, der kan spænde ben for søvnen.
Når først Susanne ligger i sin seng fylder tankemylder om dagen, der er gået, eller bekymringer om ting hun skal nå dagen efter også meget. Og det er endnu en faktor, der er medvirkende til, at Susanne ikke kan sove.

Men sådan behøver det ikke at være!

Du (og Susanne) har nemlig noget at skulle have sagt i forhold til, om bekymringer og tankemylder skal forstyrre jeres nattesøvn. Og med stor sandsynlighed betyder dét, at I skal gøre mindre for at falde i søvn, end I plejer.

Kunne du tænke dig at sove om natten ved hjælp af få og enkle redskaber?
I et metakognitivt forløb hos MIND CPH får du simple og nænsomme værktøjer, der kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dit tankemylder, så du igen kan sove godt om natten. Du lærer at kontrollere, om bekymringstankerne skal holde dig vågen, eller du vil gemme dem til dagen efter, og vi ser på de søvnstrategier, der kan være med til at vedligeholde søvnløsheden.
En sidegevinst er, at det ikke blot er bekymringer og tankemylder ved sengetid, du lærer at styre – ved hjælp af de metakognitive redskaber vil du nemlig opdage, at du har rigtigt meget at skulle have sagt i forhold til, hvor meget og hvor længe bekymringer og ubehaget bliver hængende.

Dine nye metakognitive redskaber er altså alsidige og du vil lære, hvordan du kan bruge dem på de fleste af hverdagens udfordringer.

Jeg står klar til at hjælpe dig, hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med metakognitiv terapi.

Du kan læse mere om metakognitiv terapi og booke tid hos mig. Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi. Og du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk eller ringe på 31 11 13 15, hvis du har nogle spørgsmål.

(*Susanne er en fiktiv person, men det gør ikke historien mindre virkelighedstro)

Mange hilsner,

Maria Mølskov Rasmussen,
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne lære mere? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

af | sep 14, 2018 | Erlas Blogs, Forløb, Stress

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det var det første Katrine sagde, da hun ringede til os i morges.

Sådanne indvendinger (og mange flere) hører vi tit.

Katrine er ansat i en virksomhed, hvor arbejdsvilkårene er, at man forventes at være ”på pinden” når der er en deadline. Og det er der tit i Katrines branche. Men Katrine har også en familie, der har brug for hende. Og så er det svært for Katrine at være på pinden. To steder. På samme tid.

Katrines problem er altså et reelt problem. Og det giver hende voldsomt ubehag, manglende søvn og alenlange bekymringer. For de har også et hus (inkl. gæld) og alt mulig andet, der kræver et stabilt cash-flow.

Så hvordan kan et forløb, hvor man lærer at håndtere sig selv og sine tanke- og adfærdsmønstre anderledes hjælpe en som Katrine, der faktisk har stress, der skyldes et reelt problem?

For Katrine er i problemer. Hun har et praktisk og logistisk problem i og med, at hun ikke KAN være to steder på samme tid.
Hun har også det problem, at hvis ikke hun kan udføre sit arbejde, så får hun på sigt et økonomisk problem. Vælger hun arbejdet over familien – ja så kan det være hun får problemer på hjemmefronten. Og Katrine er monster presset af situationen.

Men det der også sker for Katrine, og som sker for tusinder af andre i lignende situationer er, at tankerne om problemerne og de manglende løsninger fylder mere og mere i bevidstheden.

Katrine tænker på det nærmest konstant. Hun føler, at tankerne har taget over og er blevet til rent tankemylder. Hun kan ikke længere nyde sin weekend, ej heller sin fyraften og nattesøvnen kan hun skyde en lang hvid pil efter. Hun lægger flere og flere timer på arbejdet og går derved glip af de fritidsaktiviteter, hun ellers var så glad for. Hun er ikke mentalt tilstede hverken i fritiden eller på arbejdet. Hun føler sig som en tom skal, fanget i et vakuum, og hun bliver dårligere og dårligere til problemløsning, og hun bliver dårligere og dårligere til at leve livet i det hele taget.

Alle velmenende råd er på dette tidspunkt svære at leve op til. Veninderne prikker til hende og siger, at hun skal sygemeldes. Hendes mand er bekymret og synes hun skal tage kampen op med chefen. Naboen forsøger at få hende til at gå med til noget god energigivende morgentræning. Og hun er helt stoppet med at svare opkald fra hendes mor. For Katrine orker intet af det. Hun er så udkørt, at alle de gode råd blot bliver endnu et ”problem”, som hun ikke orker at tage tag i.

Hun er ved at erkende, at hun nok er stresset og har brug for hjælp. Men det gør hende bange at indrømme. For alle dem hun kender, der er gået ned med stress, er ikke kommet tilbage på fuld styrke. Mange har endda været nødt til at foretage drastiske karriereskift.

Og det er her, at Hr. Google har hjulpet Katrine. Hun stødte på metakognitiv terapi på nettet og tænkte: “Gad vide om dette alligevel er noget for mig”.

Og det er lige præcis hvad det er.

Vi har i mange år behandlet og forebygget stress og vi har sammenskruet et stressforløb baseret på metakognitiv terapi og den nyeste viden om stress. Og stress kan behandles. Selv når stress skyldes et reelt problem.

Det er et forløb, hvor du lærer nye og mere hensigtsmæssige stresshåndteringsstrategier. Du lærer at få styr på tankerne, tankemylderet og hvordan du kan få overskuddet tilbage. Du lærer at lade ting fylde så meget, som de reelt bør fylde. Hverken mere eller mindre. Du lærer at lade tanker om arbejde blive på arbejde når du har fri. Og du lærer at blive effektiv på arbejde, når du er på arbejde. Kort sagt. Du lærer at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre som er skyld i det psykiske ubehag og som vedligeholder stress.

Og når du igen er velfungerende, balanceret og ude af tankemylder og søvnmangel, så skal du ikke være overrasket, når du opdager, at du sagtens kan løse den fastlåste knude, du var viklet ind i. Og hvis knuden faktisk er uløselig, så finder du på anden måde en fornuftig løsning på dit problem.

Skal du med på det kommende forløb?

Det man får ud af et gruppeforløb er:
  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og søvn og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

Læs mere om vores gruppeforløb på hjemmesiden.

Er du mere interesseret i individuelle forløb? Så se mere her.

 

De allerbedste hilsner

Erla Højsted

Chefpsykolog MIND CPH

 

PS: har du spørgsmål? Så svarer vi rigtig gerne på mail hello@mindcph.dk eller tlf 31 11 13 15.