De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Føler du, at hverdagen er lidt grå og kedelig? Går du tit og tænker, at du mangler passion i det du laver? Tror du, at først kommer passionen og så kommer det liv, som du kunne tænke dig?

Så er du måske en af dem, der begår nogle af de fire typiske fejltrin i din søgen efter passion i livet!

#1 fejltrin: Du ved ikke, hvad du gerne vil, og det bekymrer dig!

Det kan være, at du føler, at du er gået lidt i stå ift. det du gerne vil i dine relationer, uddannelse eller din karriere, og ikke ved hvad du vil.

Går du og bruger meget tid på at bekymre dig om, at du ikke ved hvad du vil, fordi der ikke er noget, som du er passioneret nok for?

Okay, så lad mig spørge dig, om disse bekymringer har bragt dig tættere på et svar eller tættere på din passion?

Nok ikke (siden du læser med her)!

Når man på den ene side ikke ved, hvad man vil, og ikke kan mærke specielt meget passion for noget, så hjælper det ikke at bekymre sig om det.

Ofte har bekymring den modsatte effekt!

Man bliver bare i endnu dårligere humør og endnu mere i tvivl om, hvad man gerne vil.

Bekymring er altså en dårlig strategi hen mod det liv, som du savner.

Dette er det første fejltrin folk typisk begår, når de søger efter passion i deres liv.

#2 fejltrin: Du tjekker hele tiden eller ofte dit humør!

Når du hele tiden vurderer om dit humør er ”godt nok”, så kan du komme til at sætte baren meget højt. Det er nemlig helt normalt, at man ikke føler sig 100% engageret og passioneret i det, som man laver.

Det er helt normalt at kede sig, at opleve dyk i ens humør gennem dagen eller lignende. Når du hele tiden fokuser på disse øjeblikke, så kommer du til at forstærke dem og forlænge tiden, som de varer ved.

Helt det modsatte af, hvad du ønsker!

#3 fejltrin: Din opmærksomhed er rettet INDAD størstedelen af tiden mod dine tanker og det du føler!

Det er ikke et problem i sig selv, hvis ens fokus er indadrettet, men det kan være et problem, hvis du føler, at det er svært at skifte fokus mod det, som er omkring dig. Hvis du føler, at det ikke er dig, der har kontrol over, hvad du fokuserer på.

Gejst, motivation og passion opstår ikke i et vakuum inde i dig, hvis du blot fokuserer nok indad.

Tværtimod.

Det opstår derimod, når du handler og engagerer dig i det du har gang i, dine omgivelser og samværet med dem omkring dig. Dette kan du ikke fuldt ud, hvis ikke du begynder at rette din opmærksomhed udad.

#4 fejltrin: Du går og venter på passionen i stedet for at være tilstede og handle!

Så kan det være, at du siger:

”Jamen, jeg ved ikke, hvad jeg vil! Jeg kan ikke mærke nogen passion eller gejst. Der er ikke noget, der interesserer mig vildt meget. Det nytter ikke at foretage mig noget, før jeg ved, hvad jeg virkelig vil!”

Når du går og venter på passionen, så kan du komme til at vente længe.

Det er et typisk fejltrin folk begår.

De tror, at de skal være passionerede eller være sikre på, hvad de vil, før de kan foretage sig noget.

Igen sættes baren rigtig højt. Og du får ikke handlet.

I stedet for retter man opmærksomheden indad og begår fejltrin 1-3.

Og så ender man typisk med slet ikke at foretage sig noget.

Det du kan starte med at gøre i stedet for de 4 typiske fejltrin:

Kort sagt: lad bekymringerne være og ret dine handlinger mod din nysgerrighed i stedet for at bekymre dig om din manglende passion.

Sådan lægger du bekymringsstrategien til side:
Hvis du gerne vil opleve større livsglæde, gejst, motivation og passion for det du laver, så handler det om at træde ud af bekymringsspiralen.

I stedet for at fokusere på passion, så prøv at lægge mærke til de triggertanker, der dukker op om dit liv. Det kan være tanker som:

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil.”
”Der er ikke noget, jeg er passioneret omkring.”
”Der er noget galt med mig.”
”Hvis jeg bekymrer mig om det, så gør jeg i det mindste noget.”

Kan du genkende lignende tanker hos dig selv?

Næste gang, at du lægger mærke til dem, så prøv at udskyde at bekymre dig om dem (f.eks. til kl. 17) og ret opmærksomheden udad eller mod det, som du har gang i.

Kl. 17 kan du bruge ti minutter på at bekymre dig. Du kan også lade være, hvis du har glemt tankerne.

Dette er første skridt til at komme ud af bekymringsspiralen. Når du ikke hele tiden bekymrer dig over dit liv, er der mere plads og energi til rent faktisk at leve det.

Og når du bruger tid på at leve dit liv, så er der mere plads til passion.

Ret din opmærksomhed mod din nysgerrighed:
I stedet for at bekymre dig om din passion, så prøv i stedet at foretage dig nogle handlinger.

Prøv at erstatte ordet passion med nysgerrighed.

Hvad er du nysgerrig på?

Her mener jeg ikke, hvad er du super nysgerrig på, men hvad er du bare en lille bitte smule nysgerrig på? Hvis du ikke kan komme i tanke om noget, så er det også ok.

Prøv at være nysgerrig på, hvad der dukker op i løbet af din uge (også om det bare er et lille glimt) eller vær nysgerrig på, hvad du tidligere har været nysgerrig på.

Har du en gang haft en interesse for fotografering? Eller er du en lille smule nysgerrig på det? Så prøv at eksperimentere med at bruge 10-20 minutter om dagen på at tage billeder.
Har du tidligere været glad for at løbe? Så tag en lille løbetur eller gå en tur.

Bare eksperimenter.

Bliv ved med at eksperimenter, og vær opmærksom på at undlade at begå fejltrin 1-4.

Vil du gerne have hjælp til at finde frem til eller tilbage til din gejst, motivation, nysgerrighed og passion og til at træde ud af bekymringsspiralen?

Det kan være svært at implementere de metakognitive redskaber på egen hånd. Derfor er det altid muligt at komme til enten i individuel terapi eller til gruppeterapi.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 (for spørgsmål eller booking) eller på hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Der er rigtig mange ting, som du gerne vil.

MEN.

Du er føler dig lidt uoplagt.
Har ikke lige gejsten, energien eller lysten.
Du mangler motivation.

Kan du genkende dig selv i dette?
Er der ting, som du gerne vil, og sidder du og venter på motivationen?

Dette er en typisk brøler, som mange begår, når det handler om motivation.

  1. De tror, at de skal have motivation før de handler på noget.
  2. De tror, at motivationen kommer af sig selv.

Dette er to udbredte misforståelser.

Man kan nemlig sidde og vente forgæves i lang tid på motivation. Det er nemlig ikke noget, der kommer ud af det blå.

Du kan godt opleve en gnist af motivation inden du går i gang med et projekt, men det er ikke nødvendigt for at udføre handlingerne. Så hvorfor vente på det?

Sammenhængen mellem motivation og handling

De fleste oplever dog, at motivation er noget, der kommer mere af, når de handler på de ting, som de gerne vil.

Motivation er altså noget, der kommer gennem HANDLING.

Ikke ved at sidde og vente og tænke over de ting, som man gerne vil, hvis bare man var motiveret nok.

Hvis du gerne vil have mere motivation i dit liv OG opnå de ting, som du i læsende stund bare sidder og tænker over, så kræver det, at du begynder at handle.

Jeg ved godt, at det kan virke uoverskueligt (og det er sikkert også derfor, at du ikke er kommet i gang endnu)!

Den typiske fælde, som gør, at det virker super uoverskueligt, er alle de triggertanker, som man kan komme til at bruge tid på (i stedet for handling).

Du kan få triggertanker som:

”Det kommer aldrig til at gå!”
”Hvad nu hvis jeg prøver og fejler?”
”Hvad vil andre sige, hvis jeg gør det her”
”Hvad vil de sige, hvis jeg ikke gør det?”
”Det kan også bare være lige meget.”
”Jeg bliver nødt til at vente til jeg har energi, lyst og motivation til det.”
”Jeg kan kun gøre ting, hvis jeg er motiveret for det.”

Når du bruger lang tid på triggertankerne, så mindskes din gejst, gå-på-mod, energi, evt. motivation og handlekraft. Dit humør forværres og du ender med ikke at handle (eller ikke gennemføre det, som du gerne ville).

Kan du genkende dette mønster hos dig selv?

I stedet for at bruge tid på triggertankerne, så prøv at foretage en handling henimod det, som du gerne vil.

Tag det en-ting-ad-gangen!

Del dit projekt op.
Start på en lille bid af det.
Og forsæt, så med den næste lille bid.
Udskyd at bekymre dig om det, når der kommer triggertanker. Vend tilbage til det, som du har gang i og forsæt med det i stedet.

Når du kommer i gang, vil du opleve mere motivation.

MEN selvom man oplever motivation, kan det sagtens svinge (også selvom det er noget, der er vigtigt for en), så hvorfor gå og vente på noget, du ikke altid kan regne med er der?!

Når (ikke hvis!) motivationen svinger, så er det vigtigt at huske, at lægge mærke til de triggertanker der kommer. I stedet for at bruge tid på dem, så vend tilbage til at forsætte med dit projekt – en lille handling ad gangen.

Når du bliver god til ikke at gå og vente på motivationen og ikke bruge tid på triggertankerne, vil du opleve, at du bliver meget mere handlekraftig.

Samtidig med at du ikke spilder en masse tid med bekymring, der gør dig stresset, nedtrykt, ængstelig og handlingslammet.

Sidder du og skal implementere nogle nye vaner?
Arbejde på et stort projekt eller eksamen?
Starte noget nyt op?
Finde ud af, hvad du gerne vil?

Hvordan ville disse projekter være, hvis du kunne gå til dem handlekraftigt med gå-på-mod, godt humør og mere energi?

Det kan du opnå, hvis du lader være med at vente på motivation og bliver god til at lade triggertankerne ligge.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at gå til din motivation og dine mål på en ny måde, er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk.

Det er et af de områder, som jeg synes er virkelig fedt at hjælpe med, så du er også altid velkommen til at booke en tid her.

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Det du skal vide, når du vælger psykolog

Det du skal vide, når du vælger psykolog

Det du skal vide, når du vælger psykolog

Psykologer har ikke alle sammen den samme tilgang til terapi. Når du vælger en psykolog, er det derfor ikke den samme terapitilgang, som du kan forvente.

Her i MIND CPH arbejder vi udelukkende med metakognitiv terapi, fordi det er den terapiretning, som vi bedst kan stå inde for.

Betyder det så, at metakognitiv terapi er det bedste match for dig?

Ikke nødvendigvis.

 

Inden du vælger psykolog:

Prøv at undersøge, om den terapiretning, som vedkommende arbejder med, tiltaler dig.

Inden du vælger MIND CPH, så prøv at tjekke vores hjemmeside ud, hvor der står en masse om, hvad metakognitiv terapi er og de mange områder, det kan bruges til.

Helt kort kan man sige, at det er en veldokumenteret terapiretning, der er hurtigvirkende, rettet mod nu-og-her, hvor fokus ikke er at grave i din fortid, men ændre de tanke- og handlemønstre, der står i vejen for dig nu og her.

Mange tror, at man skal være helt sikker inden man vælger en psykolog. De bruger flere uger og måneder på at overveje om de skal starte til terapi og hvem de skal gå hos.

Tid de kunne have fået hjælp til deres problem i.

Det er altså godt at huske, at du ikke behøver at være helt sikker inden du starter til terapi. Det er helt okay at prøve noget af.

Det er nemlig meget normalt, at man er i tvivl inden man starter i terapi og at man stadig kan være lidt i tvivl undervejs. Tvivl er ikke en hindring for at opnår gode resultater med metakognitiv terapi.

Husk (lige meget om du vælger os eller nogle andre), så er du aldrig forpligtet til at komme igen efter den første session. Det er altså HELT ok at prøve noget af, og stoppe igen, hvis det virker helt forkert for dig.

Klarhed kommer gennem handling og ikke gennem at gå og bekymre sig om det. Så hvis du gerne vil vide, om metakognitiv terapi er noget for dig, kan det være en god idé at prøve det af.

Vi har ofte klienter, der fortæller os, at de ville ønske, at de havde lært strategierne og redskaberne langt tidligere.

At de (i stedet for at gå og bekymre sig om det) havde søgt hjælp hos os tidligere.

 

Hvad du skal være opmærksom på undervejs i metakognitiv terapi:

Metakognitiv terapi ikke er en mirakelkur. Dvs. den virker ikke, hvis man ikke eksperimenterer med de nye redskaber og strategier, som man bliver præsenteret for i terapien.

Ved lidelser som angst, depression og stress oplever vores klienter ofte, at der begynder at ske nogle forandringer inden for de første 1-4 sessioner – hvis de eksperimenterer med det.

For mange kan det godt tage længere tid end det, inden de kommer helt i mål, men pointen er, at det ikke sker, hvis man ikke giver det noget tid og er villig til at prøve det af.

 

Vi har ikke en specifik opskrift på det gode liv, men vi kan hjælpe dig til at finde frem til, hvad der er det gode liv for dig og hjælpe dig med at fjerne de tanke- og handlemønstre, der står i vejen for dig.

Er du nysgerrig på om metakognitiv terapi er noget for dig?

Du er altid meget velkommen til at ringe til 31 11 13 15 eller skrive til hello@mindcph.dk og stille uforpligtende spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent i MIND CPH

Work-Life Balance: Er du mentalt til stede eller et helt andet sted?

Work-Life Balance: Er du mentalt til stede eller et helt andet sted?

Work-Life Balance: Er du mentalt til stede eller et helt andet sted?

Ideen om work-life balance har eksisteret længe, og der er mange forskellige definitioner, der kan gøre samtalen unuanceret. Hertil hører, at vi som individer har forskellige værdier, interesser og prioriteter, der påvirker, hvordan god work-life balance ser ud for os hver især.

Mange ser work-life balance, som et ideal, der handler om en tidslig lige fordeling mellem arbejde og privatliv. Dette hænger sammen med, at arbejde i dag i højere og højere grad er noget, som mange tager med sig, når de har fri.

Genkender du dette fra dig selv?

For nogle er en del af udfordringen, at der er nogle forventninger fra arbejdspladsen om at være til rådighed størstedelen af døgnet.

(Denne udfordring er både et spørgsmål om virksomhedskultur og om, hvad man vender sine kolleger og chefer til, og er ikke hovedfokus i det, som jeg gerne vil fortælle om, men er en væsentlig del af problemstillingen).

Mentalt fokus og prioritering

Jeg vil gerne nuancere work-life balance til også at omfatte mental tilstedeværelse, der hvor man er og prioritering af det, som er vigtigst for en.

For de fleste er en del af udfordringen nemlig, at meget af deres fokus ikke er, der hvor de er, når de har fri. I stedet tænker de forsat på deres arbejde.

Kan du genkende dette for dig selv?

Du har fri, men holder ikke mentalt fri. Din opmærksomhed er ikke med dem, som du er sammen med, men på bekymringer om arbejdet. Selv når du holder ferie, kan tankerne om arbejdet fylde meget.

Hører du til denne gruppe, så kan du bruge metakognitive strategier til at blive mere mentalt til stede. Selv hvis du er en af dem, som fysisk fordeler døgnets vågne timer ligeligt mellem arbejde og fritid kan det være lige meget, hvis du mentalt ikke er god til at være til stede der, hvor du er nu og her.

Det påvirker nemlig kvaliteten af den tid, som du tilbringer med dem du holder af, hvis du kun er fysisk og ikke mentalt til stede.

Samtidigt så kan meget tid brugt på at bekymre dig om arbejdet, når du har fri, også lede til, at du i større grad føler dig presset og stresset over dit arbejde – fordi du jo ikke lægger det til side mentalt!

Hertil hører, at mange også går og bruger meget tid på at bekymre sig om, at de ikke har en god nok work-life balance.

Hjælper disse bekymringer så på kvaliteten af den tid, som du bruger med dem, du holder af?

Kort sagt: nej.

Når du bekymrer dig om dette, flytter du også opmærksomheden væk fra der, hvor du er (om det så er på arbejde eller i din fritid).

Hvis du i stedet bliver god til at være til stede, der hvor du er, når du holder fri, så øger du kvaliteten af den tid, som du holder fri.

Omvendt bliver du også mere effektiv på dit arbejde, hvis du bliver bedre til at fokusere på lige netop den opgave, som du er i gang med. (Og ikke spilder mental energi og tid på at bekymre dig om alt muligt andet imens)!

Mental work-life balance kan altså siges at være mentalt til stede, der hvor du er og med det, som du har gang i.

Dette vil øge kvaliteten både ift. dit arbejde og ift. din fritid.

 

Hvordan opnår man så en mental work-life balance?

Første skridt er at lægge mærke til (både på arbejdet og i din fritid), når din opmærksomhed rykker sig væk fra det, som du har gang i.

Er du derhjemme med venner eller familie, så ret din opmærksomhed udad mod det, som du har gang i. når du lægger mærke til, at dit fokus er flyttet indad og på tanker om arbejdet, så ret det tilbage udad igen.

Er du på arbejdet, og er du i gang med noget, så fokuser på det. Læg mærke til, når dit fokus ryger andre steder hen (f.eks. på andre opgaver, mails, bekymringer om du kan gøre det godt nok osv.), og flyt så dit fokus udad igen og tilbage på det, som du har gang i.

Når du retter din opmærksomhed tilbage på det, som du har gang i, så prøv at udskyde at bekymre dig om de andre ting til et senere tidspunkt på dagen eller næste dag.

 

Prioritering af det, som er vigtigst for dig

En tredje del af udfordringen med work-life balance kan være, at du glemmer at prioritere det, som er vigtigst for dig.

Bruger du din tid på arbejdet på de opgaver, som er vigtigst? Eller kommer du til at fylde dagen ud med en masse småopgaver, hvor du aldrig rigtigt når til de vigtigste opgaver og ting?

Bruger du din fritid på de ting og mennesker, som er vigtigst for dig og som giver dig mest glæde og energi? Eller fylder du din tid op med en masse småopgaver, uden at nå til de ting, som faktisk er allervigtigst for dig?

Tidsmæssig balance mellem arbejdsliv og fritidsliv kan være underordnet, hvis du alligevel kommer til at bruge begge dele på ting, opgaver og relationer, der er mindre vigtige for dig.

Der er rigtig meget at hente ved at rette din opmærksomhed, der hvor du er, både i dit fritidsliv og dit arbejdsliv og at fokusere på de ting, opgaver og relationer, som er vigtigst for dig. Det øger din livskvalitet, produktivitet, tilfredshed og mindsker tendens til stress, depression og angst.

Dette gælder om du er en af dem, der elsker at arbejde meget eller om du er en af dem, som hellere vil fordele mere tid på din fritid.

Kunne du tænke dig at arbejde videre med disse ting med metakognitive redskaber, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere.

 

Jeg tilbyder bl.a. individuel terapi, som har særligt fokus på dette.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Mange tøver med at søge hjælp når de har ondt i psyken, hvilket for en psykolog kan virke lidt spøjst.

Vi går jo til lægen, når der er noget fysisk galt med os. Også når det ikke handler om gravalvorlige lidelser

(Eller de fleste af os gør heldigvis).

 

Er du én af dem, der tror, at man skal have det rigtig, rigtig dårligt inden, at det kan betale sig at søge hjælp?

Så er du ikke alene!

Vi bliver nemlig ofte spurgt om, hvor dårligt man skal have det for at få hjælp af en psykolog.

Det korte svar er, at man ikke behøver have det specielt dårligt for at gå til psykolog. Har du det rigtig dårligt, kan vi selvfølgelig også hjælpe, men pointen er, at en psykolog kan meget mere end du lige tror.

Fx hjælper vi mange, som gerne vil rykke på deres mål og ambitioner.

Disse kan både være af relationel-, personlig- eller karrieremæssig karakter.

Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med enkle og effektive redskaber til at nå dine mål og overkomme de krumspring, som du normalt saboterer dig selv med. Dette gøres ved at undersøge, hvilke uhensigtsmæssige tanke- og handlestrategier, som du har og hjælpe dig med at ændre dem.

Vi har også klienter, som har lidt af stress, angst eller depression meget længere end de behøvede, fordi de ventede så længe med at søge hjælp.

Mange af dem ville ønske, at de havde søgt hjælp tidligere.

Der er altså ingen grund til at vente til, at du er gået helt ned med flaget og blevet sygemeldt. Et metakognitiv forløb kan i stedet forhindre, at du havner der.

 

Hvis du mærker, at du har det dårligt, og du overvejer, om du skal gå i metakognitiv terapi, så prøv at spørge dig selv:

Hvor længe du har haft det sådan?

I hvor stor grad påvirker det din hverdag?

I hvor stor grad står det i vejen for det liv, som du gerne vil leve?

Dér, hvor du bør overveje terapi, er, når du oplever, at en dårlig periode varer længere tid eller hvor du har konkrete mål, som du gerne vil arbejde med.

Vi har alle dårlige perioder en gang i mellem.

Det er ikke nødvendigvis noget, som man skal gå i terapi for, da det er helt normalt, og ikke behøver være problematisk. Det er også helt normalt i perioder at være trist, stresset eller bange for noget.

Men spørg dig selv:  Hvorfor gå og døje med ubehag og uhensigtsmæssige strategier, når der findes effektive redskaber, der bare venter på, at du lærer dem?

 

Er du stadig i tvivl, om du et terapiforløb er noget for dig, er du ALTID velkommen til at skrive til hello@mindcph.dk eller ringe til 31 11 13 15 og stille uforpligtende spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer dit barns gå-på-mod!

Hvis du har et barn, der er forsigtigt, ængsteligt og bekymret har du sikkert flere gange set, hvordan dit barn afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og du kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret dit barn er over, at det ikke magter at være med.

Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i dit forældrehjerte, især hvis dit barn samtidigt er ensomt og ked af det.

Det kan være ret komplekst at bryde det uhensigtsmæssige mønster, som barnet er havnet i. For det er jo ikke kun dit barn, det drejer sig om – det er også omverdenen. Barnet har sandsynligvis allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og mange er sikkert holdt op med at spørge. Alle kan se det, men ingen ved, hvordan de skal handle.

Bekymrede børn er tit super bange for at fejle (og at andre skal se det) og vil derfor kun gøre ting, som de er 110% trygge ved.

Og når målet er 110% hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor og de føler, at hele verden enten står eller falder på, at de magter udfordringen.

Derfor bliver de angste og handlingslammede.

Jeg ved ikke om du nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være at skulle spise en elefant? Eller bestige Mount Everest?

Det er jo udfordringer, som de fleste nok ikke lige umiddelbart tager på sig.

Men for et barn, der er bekymret, forsigtigt og ængsteligt, kan selv små hverdags udfordringer føles som om, at de skal bestige Mount Everest.

Mange forældre står på sidelinjen med bekymring, fortvivlelse og handlingslammelse. De føler med børnene og prøver efter bedste evne at hjælpe dem. Men det er svært, når først bekymringerne har taget fat.

Men du må huske på, at “synd for dem” ikke hjælper dem til at klare sin udfordring. At være modig handler nemlig om at gøre noget, på trods af, at man er bange for at gøre det.

Du kan dog gøre en kæmpe forskel for dit barn på en ret enkel måde og vise dit barn, at selv om udfordringen FØLES kæmpestor, så er den ikke umulig.

Det første du skal gøre er ikke at lade din egen bekymring komme til syne. Vis i stedet en positiv forventning til barnet. Vis dit barn, at du tror, at det kan.

For det andet så skal du bryde udfordringen i delmål. Det er lidt ligesom, hvis du nu skulle spise elefanten, så ville du jo skære den i bidder.

Ligeledes ville du heller ikke kunne bestige Mount Everest i morgen, men starte med at identificere processen fra din nuværende fysiske (og psykiske) tilstand og så begynde med en passende udfordring, fx en kortere løbetur.

Dit barn har ikke brug for at blive beskyttet mod det, som det er bange for (medmindre det selvfølgelig er objektivt farligt), men har brug for, at du støtter det til at klare sine udfordringer.

Har du brug for hjælp til at gøre dette er du velkommen til at kontakte os. Vi ved nemlig hvordan man hjælper børn til at bryde bekymringerne, slippe angsten og skabe mod!

Vi arbejder med metakognitiv terapi, som er en effektiv og skånsom metode, der fjerner angst og hjælper både dig og dit barn til at blive mere modigt.

Er dit barn mellem 10-14 år tilbyder vi desuden et gruppeforløb, hvor vi udstyrer børnene med alt de behøver for at slippe angst og bekymringer og giver dem mere mod på livet.

Nyt hold starter den 23. februar klokken 13.30-15.

Kærlig hilsen

Erla Højsted