Forleden havde jeg en snak med min søn, som kom til mig med en idé. Han har mange idéer, den kære dreng, så jeg kørte lidt videre med den mail, jeg var i gang med og lyttede egentlig kun halvt (hvilket jeg selvfølgelig normalt ALDRIG gør).
Anyway!
Han syntes, jeg skulle lave et forløb for dem, der føler sig for tykke! Ikke et slanke-forløb dog. Men et forløb, der handler om noget helt andet end mad og træning. Og han taler rent ud af sin egen (12-årige) erfaring. Ikke at han er for tyk, – men efter egen vurdering er han for kort.
Nåh men, det han har erfaret er, at det ikke nytter noget at græde over noget, man ikke kan gøre noget ved. At græde sig i søvn over sin højde om aftenen er ikke det værd, har han fundet ud af. Det ændrer intet! Så enten skal man gøre noget ved sine problemer – eller også gælder det om at synes om situationen.
Min halvt fraværende hjerne var pludselig både PÅ og BEGEJSTRET. For min gut har sørme fat i noget rigtigt. Det hjalp også gevaldigt på mor-samvittigheden, at han på trods af min til tider fraværende tilstedeværelse, har lært sig en af livets vigtigste lektioner:
Hvad enten dit problem er noget du KAN gøre noget ved eller ej, så hjælper det INTET at græde over det. Er det noget du kan og vil ændre, så fint! Gør det – men er det ikke, så lad det ligge.
Det er ikke det samme som at sige pyt til det, være ligeglad eller ikke være ked af, at noget er på en måde, du ikke ønsker. Slet ikke. (Dét er nemlig ofte en ret umulig opgave). Det handler i stedet om ikke at bore i det mentalt. Ikke pille i såret, så at sige.
Så hvordan skal det munde ud i et godt råd til juleaften?
Jo ser du, hvis du nu på juleaften ikke er nået i mål med ALT, det du gerne ville nå. Hvis du har glemt en gave eller den brune farve til sovsen – eller noget helt tredje, så spørg dig selv: Er det noget du kan og vil gøre noget ved? Hvis ja, så skynd dig at fikse det. Er det ikke, så lad det ligge.
Og her mener jeg, som i rigtig at lade ligge. Parker det. Dvæl ikke mere ved det. Kom ikke salt i såret. Stop med at bebrejde dig selv – eller en anden. Behold dit gode humør og deltag i situationen som den er lige foran dig.
Jeg selv har kilometer-lange-to-do-lister med mere eller mindre vigtige sager på. Men LIGE NU gør jeg noget andet. Jeg parkerer mine ufærdige opgaver og mine uløste problemer. Jeg tænker ikke på lister. De er gemt væk til en stund, hvor jeg VIL gøre noget ved det – hvis jeg KAN. Lige nu handler det om at lave julemad og være glad, tilstedeværende og lade julestemningen komme.
Jeg synes du skal gøre det samme.
Giv dig selv lov til at slippe forventninger, krav, uforløste drømme og gør hvad du kan, nyd det der er. I al dets u-perfekthed. Det er der, det bliver perfekt.
Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud
Så er der kun 2 dage til det går løs juleaften!
Jeg ved du sikkert har meget at se til, derfor vil jeg gøre denne her mail kort, og dele mit bedste juletip til at få mere juleoverskud. Mit tip gælder dig der:
Ikke helt kan overskue alle de begivenheder, du skal til.
Ikke liiige føler dig i julestemning, og føler du burde være det.
Ikke kan overskue at skulle høre din onkels far-jokes, og ”hygge” racistiske udtalelser og udspørgelser om dit datingliv eller hvornår du skal have børn.
Føler dig presset og bekymrer dig om ALT det, du skal nå at gøre.
Bekymrer dig om julen bliver ”god nok”.
(Og også til dig, der ikke stresser, men som bare gerne vil være så til stede som muligt med dem du holder af).
Når du bekymrer dig om alle de ting på forhånd, så skaber det bare mere pres, stress og dårligt humør, det modsatte af, hvad man ønsker!
Hvad er det mest enkle og effektive tip til at få mere juleoverskud?
1) Tag en ting ad gangen.
2) Fokuser på den ene ting du har gang i.
3) Når du bliver distraheret (af tanker om alt det du skal nå, tanker om din onkel, dit dårlige humør eller lignende), så lad de tanker og følelser være og ret din opmærksomhed tilbage på det, du har gang i eller dem du er sammen med.
Hvad skal du så lade være med at gøre?
Lad være med at gøre dine negative tanker eller følelser forkerte (det får dem kun til at fylde mere)
De må gerne være der.
Alle mennesker får negative tanker og følelser. Det er helt normalt.
Men du kan vælge, hvor meget fokus du giver dem.
Prøv bare at lade dem ”hænge” og passe sig selv, mens du tager en ting ad gangen.
Du kan ikke tvinge julestemning og overskud frem! Men hvis du følger rådet, så får det mulighed for at opstå af sig selv. Og ved at tage en ting ad gangen, giver du dig selv mulighed for at være til stede der, hvor du er lige nu og her.
En god jul behøver ikke være en ”enten eller” jul, hvor alt enten er perfekt eller skidt.
Vi ønsker dig en dejlig, skøn uperfekt jul, hvor der er plads til at følelser kan svinge og tanker kan komme og gå uden du skal kæmpe med dem.
Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH
PS:
Psykolog Michael Portz og jeg starter begge metakognitive gruppeforløb op i det nye år, hvor du sammen med andre kan lære, hvordan man kan træde ud af de negative mønstre, der holder gang i stress, angst og depression. Skal du med? Læs mere her!
Ligesom mange andre, synes jeg, Gift ved første blik er et underholdende program og følger hjertens gerne med hver torsdag!
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at ud fra et metakognitivt perspektiv, så er det et koncept, der er dømt til at mislykkes.
Godt og underholdende TV: Ja, helt sikkert!
Gode præmisser for pardannelse, intimitet, nærvær, tilstedeværelse og nysgerrighed på hinanden: Ikke just…
Er det dårligt at matche folk op?
Ét er at matche folk med nogen, de muligvis ville kunne blive interesserede i.
Så langt så godt.
Det er lidt i stil med en ven, der introducerer to venner for hinanden, fordi man tænker, de vil kunne lide hinanden.
Og man må sige, at deltagerne i programmet møder nogle som de ellers ikke ville have mødt.
Det er ikke den del af programmet, der er helt off set med metakognitive briller.
(Selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvor gode de match egentligt er…)
Hvorfor er præmisserne så helt off i Gift ved første blik?
Ét er at matche folk, noget helt andet er måden programmet er bygget op.
Her bliver deltagerne gang på gang ”inviteret” til at overtænke relationen til hinanden: Til at bekymre sig om fremtiden, hele tiden mærke efter, hvad de føler for hinanden og bekymre sig om deres følelser samt, hvordan det går.
Godt TV?
Ja, bestemt!
Men den måde, deltagerne konstant opfordres til at overtænke relationen, kan have en rigtig negativ effekt!
Overtænkning af dine relationer kan have negativ effekt ift.:
At lære en ny person at kende:
Når du er oppe i dit eget hoved og i dine bekymringer, så er du ikke tilstede i relationen, og du kan heller ikke lytte aktivt og nysgerrigt. Det gør det svært at lære nogen at kende. Herudover, hvis du hele tiden beskæftiger dig med din tvivl, vil den blot vokse. (Prøv at se programmet i aften og registrer, hver gang deltagerne bekymrer sig).
At have positive oplevelser sammen:
Når du er oppe i sit eget hoved hele tiden, så kan du ikke være tilstede og nærværende. Og det er netop, når du er tilstedeværende, at du får mulighed for at opleve samhørighed med andre og nyde oplevelser med dem.
Det oplever du ikke, hvis du hele tiden bekymrer dig om, hvorvidt I har det: ”sjovt nok”, ”lærer hinanden godt nok at kende”, ”føler nok for hinanden”. Noget som deltagerne konstant spørges ind til. Det er altså sværere at være tilstede og nærværende i relationen og lære hinanden at kende under de præmisser.
Ens humør:
Bekymringer kan sænke dit humør og øge stress, angst og tristhed. Alle fire ting besværliggør at lære en anden person at kende. Dårligt humør og grublerier giver desuden anledning til misforståelser, hvilket kan give anledning til flere bekymringer, mere dårligt humør og flere misforståelser. Hos hvilke deltagere genkender du dette mønster?
Ens selvbillede:
Bekymringer om at være god nok (som man ser hos flere af deltagerne) øger et negativt selvbillede, hvilket gør det sværere at føle sig god nok, være afslappet i en relation m.m. Når deltagerne spørges meget ind til dette, inviteres de til at bekymre sig om det. Det kan gøre deres selvbillede mere negativt og sværere bare at være sig selv.
Det kan du måske også se hos flere af deltagerne?
Bliver det til et match, er det på trods af de dårlige præmisser, der fodrer overtænkning
Dvs. måden deltagerne bliver fulgt på og spurgt ind omkring, hvad de tænker og føler undervejs fordrer nogle negative processer, der kan have en meget negativ virkning på et match.
Præmisserne for programmet (den konstante spørgen ind til, hvordan det går, hvad de tænker og føler), gør at matchene nærmest er dømt til at fejle.
For det er meget svært at være sig selv og tilstedeværende, nysgerrig på den anden og nærværende under de præmisser. Når man overtænker relationen, er den sværere at være i, og det er sværere at lære nogen at kende.
Skulle det ende med et match er det på trods af disse præmisser i Gift ved første blik og bestemt ikke på grund af dem.
Hvor ser man eksempler på, hvordan de uhensigtsmæssige præmisser påvirker deltagerne?
Anja og Dennis giver direkte udtryk for, at de synes det er hårdt at blive fulgt på den måde, de gør. At det er svært bare at slappe af i relationen, når de hele tiden skal over-forholde sig til den og til dem, der følger dem.
Flere af deltagerne kæmper med tanker om ikke at være gode nok eller forkerte (f.eks. Frederik, matchet med Maja). Sådan en følelse forstærkes og vedligeholdes af bekymringer om, hvad den anden synes, og om ikke at føle sig god nok.
Hvilke eksempler har du lagt mærke til?
Gode præmisser for at møde nye mennesker (og styrke ens nuværende relationer):
Ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om én.
Ikke bruge meget tid på negative tanker om én selv.
Ikke overanalysere sine følelser hele tiden. Det er normalt, at følelser svinger, og det er normalt, at man ikke nødvendigvis føler det samme for en person hele tiden. (Eller det store inden for 5 uger som i tilfældet med deltagerne). Det er et stort bekymringspres at lægge ovenpå at skulle overveje hele tiden, om man vil blive sammen).
Ikke bekymre sig så meget om, hvad der skal ske med relationen i fremtiden. Det fjerner fokus fra nu og her og det at være i relationen, man lytter dårligere og oplever dårligere humør.
Kort sagt i stedet kan man vælge, at:
Lade bekymringerne ligge om hvad man føler og bare være i relationen, så man får mulighed for at opleve om det er noget for en, i stedet for at bekymre sig om det.
Rette opmærksomheden mod det man har gang i, og den person man er sammen med. Det gør en nærværende og tilstedeværende og det er her, man oplever samhørighed og glæde. Herfra har man mere overskud til at lytte aktivt og ikke bare reagere på de bekymringer man får undervejs. Det gør det nemmere at træde ud af negative mønstre.
”Kan man lade være med at overtænke sine relationer og møder med andre?!”
Sådan er der mange, der tænker! Mange synes, at det er svært IKKE at bekymre sig, overanalysere hvad andre tænker, stoppe op i selvkritiske tanker og i stedet bare være tilstede og nærværende i relationen.
Oplever du at overtænke dine relationer og møder med andre, så det ender med at spænde ben for at være i mødet?
Så vil jeg bare sige, at det kan lyde svært at lade være, men at det kan læres.
Med metakognitive redskaber vil du opleve, at det ikke er så svært, som du måske tror, at bryde de mønstre. Det kræver øvelse og tålmodighed at bryde vaner, men jeg er sikker på, at også DU kan lære det.
Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, så der er noget for alle, der kunne tænke sig at lære metakognitive redskaber.
Vil du gerne høre nærmere?
Du er altid velkommen til at kontakte mig på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15 med spørgsmål.
”Ej, jeg håber at jeg bliver inviteret til det bryllup”
”Gud, hvor ser jeg tyk ud i forhold til hende”
”Yes, 5 nye likes”
”Shit, hvor ser jeg slasket ud i forhold til ham, gid jeg havde en ligeså hakket krop”
”Hvad vil folk synes om det her billede? Ej jeg sletter det bare hvis det får under 20 likes”
”Yes 3 likes mere”
Kender du også til det ovenstående?
Det er et uddrag af en typisk indre monolog, som vi igangsætter når vi bruger de sociale medier.
Monologen bærer præg af både at være selvkritisk og indebærer ligeledes en sammenligningsstrategi, hvor elementer som udseendet bliver sat i forhold til andres samtidigt med at vi forholder os til, hvad andre mon tænker/tror/synes om os.
Dette kaldes også bekymring og grubleri!
For en stor del af befolkningen, er dette en normal del, af det at være online.
At vi foretager et utal af vurderinger af os selv og andres liv.
Særligt synes vi, at sætte vores eget liv i forhold til andres.
Er vi mon ligeså pæne?
Vil andre kunne lide det vi præsenterer?
Er det for meget eller for lidt?
Er det… Indsæt selv strategi.
For nogle er denne bekymringsproces uden større betydning, men for andre udløser dette både følelsen af at være mindre værd, være forkert, være ligegyldig og igangsætter måske uro i maven eller en regulær frygt-respons.
”Men kan man ikke bare slukke for de sociale medier?”
Tænker du måske og det korte svar vil være, nej.
For mange af os, er de sociale medier så integreret en del af vores hverdag, som har mange sjove funktioner. Derudover er de kommet for at blive, så det at undgå dem helt, vil sandsynligvis indebære ligeså meget arbejde, som det at sammenligne sig selv, være selvkritisk og foretage lange vurderinger af ens eget værd.
Så hvad kan du gøre i stedet?
Prøv at forestille dig, at du går en tur ned ad gaden.
Imens du gør dette, vil jeg gerne have at du koncentrerer dig om hvad alle de mennesker du møder, mon synes om dit udseende.
Imens du gør dette vil jeg også gerne have at du finder ud af, hvordan de mennesker du passerer, mon ville vurderer dit udseende?
Og gerne i antal likes.
Samtidig vil jeg også gerne have at du sammenligner dig selv med hvert enkelt menneske du går forbi på din gåtur.
Lyder dette som noget du har lyst til? Og ville det overhovedet kunne lade sig gøre?
Sandsynligvis ikke. Så hvorfor gør vi det, når vi er online på sociale medier?
Hvad er formålet med det? Hvad hjælper det os til?
Der er hverken et formål, eller nogen nytteværdi i at indgå i disse bekymrings- og grublestrategier.
Derimod er det mentalt overarbejde, der gør os triste, ængstelige og bange.
Næste gang du besøger de sociale medier, så husk på at der er et utal af statusopdateringer om arbejde, børn, cafébesøg samt billeder og videoer af diverse nuttede dyr, pæne møbler og flotte landskaber SOM DU IKKE FORHOLDER DIG TIL.
Tænk engang, hvis du brugte samme strategi når du så statusopdateringer af forlovelser og nye jobs samt billeder af flade maver og smukke mennesker på eksotiske rejsedestinationer.
Hvad ville du få ud af det?
Ikke andet end et par minutters pause fra din hverdag, med pæne billeder og et indblik i andres glæde.
Lige nu er tingene ikke helt som du havde håbet på, men du siger til dig selv, at: hvis bare …..:
solen snart titter mere frem
jeg får en kæreste
eksamensperioden snart er overstået
jeg snart finder et arbejde
vi får råd til en anden bolig
jeg taber mig
[indsæt selv scenarie, som du håber kan løse dit ubehag]
……. så skal alting nok blive godt.
Kan du genkende dette mønster?
Oplever du også, hvordan din dagligdag bliver en lang venteposition?
Du bliver ved og ved med at vente på, at ”noget” er overstået, men det ændrer ikke rigtig på, hvordan du har det.
Og for nogen bliver livet let én lang venteposition.
Hvis du kender til dét, så oplever du sikkert også gang på gang, at en overstået eksamen, et vægttab, en flytning, en weekend eller bedre vejr sjældent giver den forløsende og beroligende effekt, som du havde håbet på. Derimod bliver det ene problem ofte afløst af det andet.
Men hvordan kan det så være?
Det er vigtigt at huske på, at livet hele tiden bringer os oplevelser og indtryk: Gode som dårlige, ventede som uventede, og dét er vi ikke altid herre over. Men hvis du er en af de mange, der kan genkende dig selv i en venteposition, og gang på gang skuffes over, at den afsluttede eksamen, ferien eller flytningen ikke giver dig den energi og glæde, som du havde drømt om, kan det være, at der er nogle mønstre, der går igen.
Ofte forholder det sig nemlig sådan, at det ikke handler om den specifikke udfordring, vi står over for, men den måde vi forsøger at tackle den på.
Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er den forestående eksamen eller det manglende arbejde i sig selv, der skaber langvarigt ubehag, angst, søvnløshed, tvivl osv., som du sikkert allerede kender alt for godt. Derimod handler det ofte om de strategier, man kommer til at bruge, når man møder den pågældende situation.
Måske kan du genkende fra dig selv, at det pågældende problem eller den pågældende udfordring nemt bliver altoverskyggende for hverdagen, og lige meget hvad du foretager dig, så fylder tankerne om de 10 kilo du ønsker at tabe, den forestående eksamen eller den manglende kæreste. Det vil altså sige, at du bruger så meget tid på bekymringerne om det pågældende problem, at det tager opmærksomheden væk fra dét, der faktisk sker omkring dig lige nu. Måske har du lagt mærke til, hvordan dette påvirker dit humør, din motivation og dit overskud, og du kan sikkert også genkende, at du kommer til at udskyde en masse ting til ”når eksamen er overstået”, ”vi er flyttet” eller ”det bliver lysere”.
Hvis du bruger meget tid på at glæde dig til, at ”DET” er overstået, og efterfølgende erfarer, at det ene problem blot afløses af det andet, så er der stor sandsynlighed for, at der er nogle tilbagevendende tanke- og handlemønstre, som kommer til at stå i vejen for det liv, du drømmer om og venter på.
Få bugt med ”ventepositionen”
Du har sikkert allerede erfaret, at denne venteposition ikke er et rart bekendtskab – og den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.
Hos mig vil du lære konkrete værktøjer, så du én gang for alle kan komme ventepositionen til livs.
Hvis du kunne tænke dig at høre mere, eller bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig uforpligtende på maria@mindcph.dk eller 31 11 13 15.
Jeg ser frem til at møde dig
Maria Rasmussen Psykolog og konsulent hos MIND CPH
PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de følgende blogs ud:
Har du spurgt dig selv om, hvordan du får et bedre selvværd? Du har, måske endda, givet dig selv god tid til at reflektere grundigt over det. Men hvad er du kommet frem til?
Har du fundet årsagen til dit lave selvværd? Har du fundet løsningen på at få bugt med dit lave selvværd? Har du fået ændret på nogle uhensigtsmæssige vaner og rutiner? Har du fundet den hellige gral, som skal hjælpe dig til at tro mere på dig selv, dit værd og dine evner?
Nej, vel…?
Så læs med her.
Hvad nu, hvis det viste sig, at en af grundene til at dit selvværd ikke bliver bedre, er valget af den strategi du bruger, når du vil ”fikse” det? Ja, du vil gerne løse problemet ved at finde svaret på dine spørgsmål. Så intentionen er altså at få løst det.
Så langt, så godt.
Men hvad nu, hvis det er selve måden du forsøger at løse problemet på, som er det virkelige problem?
Lad os tage et eksempel. Der sker noget i dit liv, som på en eller anden måde støjer og du bliver ramt af tanken: ”Er jeg god nok?”. Ret hurtigt kan du mærke ubehaget, i maven, over igen ikke at føle dig tilstrækkelig. Usikkerheden sniger sig ind på dig, og du må på en eller anden måde få løst det her. Du går i gang med at gruble over, hvorfor du tænker på om du er god nok, og hvor den tanke stammer fra. Samtidig prøver du også, at få grublet dig frem til, hvad du kunne have gjort anderledes og måske bør gøre anderledes til næste gang. Undervejs, i denne proces, forstærkes utilstrækkeligheden og usikkerheden. Du er begyndt at tvivle på om du egentlig burde have gjort A eller B. Du bliver ked af det og trist og når frem til konklusionen om, at du endnu engang har fejlet.
Du får endnu et bevis på, at du ikke er god nok.
Ovenstående er et eksempel på den tilgang, mange anvender, i ønsket om et bedre selvværd. Løsningen må ligge inde i mig, så derfor bør jeg gruble mig frem til svaret.
Måske du opnår mere viden om, hvad du gjorde forkert, men har det hjulpet dig til at få et bedre selvværd?
Sikkert ikke.
Men hvad nu, hvis et bedre selvværd gemte sig i en simpel ændring af strategi?
Har du prøvet at lade være med at grave i tidligere handlinger? At lade være med kritisk at gennemgå situationer med det formål at opdage allerede begåede fejl, til fremtidig forandring. Har du prøvet i stedet at lade disse oplevelser ligge? Uden at gøre noget ved dem?
Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne lade alle dine grublerier være? Og dermed undgå de negative effekter af grublen, såsom lavt selvværd.
Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at få bedre selvværd, så send mig en mail på michael@mindcph.dk.
Jeg tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi.
