af Erla Højsted | feb 9, 2018 | Angst, Børn, Personlig udvikling
Hvorfor bekymring forpurrer dit barns gå-på-mod!
Hvis du har et barn, der er forsigtigt, ængsteligt og bekymret har du sikkert flere gange set, hvordan dit barn afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og du kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret dit barn er over, at det ikke magter at være med.
Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i dit forældrehjerte, især hvis dit barn samtidigt er ensomt og ked af det.
Det kan være ret komplekst at bryde det uhensigtsmæssige mønster, som barnet er havnet i. For det er jo ikke kun dit barn, det drejer sig om – det er også omverdenen. Barnet har sandsynligvis allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og mange er sikkert holdt op med at spørge. Alle kan se det, men ingen ved, hvordan de skal handle.
Bekymrede børn er tit super bange for at fejle (og at andre skal se det) og vil derfor kun gøre ting, som de er 110% trygge ved.
Og når målet er 110% hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor og de føler, at hele verden enten står eller falder på, at de magter udfordringen.
Derfor bliver de angste og handlingslammede.
Jeg ved ikke om du nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være at skulle spise en elefant? Eller bestige Mount Everest?
Det er jo udfordringer, som de fleste nok ikke lige umiddelbart tager på sig.
Men for et barn, der er bekymret, forsigtigt og ængsteligt, kan selv små hverdags udfordringer føles som om, at de skal bestige Mount Everest.
Mange forældre står på sidelinjen med bekymring, fortvivlelse og handlingslammelse. De føler med børnene og prøver efter bedste evne at hjælpe dem. Men det er svært, når først bekymringerne har taget fat.
Men du må huske på, at “synd for dem” ikke hjælper dem til at klare sin udfordring. At være modig handler nemlig om at gøre noget, på trods af, at man er bange for at gøre det.
Du kan dog gøre en kæmpe forskel for dit barn på en ret enkel måde og vise dit barn, at selv om udfordringen FØLES kæmpestor, så er den ikke umulig.
Det første du skal gøre er ikke at lade din egen bekymring komme til syne. Vis i stedet en positiv forventning til barnet. Vis dit barn, at du tror, at det kan.
For det andet så skal du bryde udfordringen i delmål. Det er lidt ligesom, hvis du nu skulle spise elefanten, så ville du jo skære den i bidder.
Ligeledes ville du heller ikke kunne bestige Mount Everest i morgen, men starte med at identificere processen fra din nuværende fysiske (og psykiske) tilstand og så begynde med en passende udfordring, fx en kortere løbetur.
Dit barn har ikke brug for at blive beskyttet mod det, som det er bange for (medmindre det selvfølgelig er objektivt farligt), men har brug for, at du støtter det til at klare sine udfordringer.
Har du brug for hjælp til at gøre dette er du velkommen til at kontakte os. Vi ved nemlig hvordan man hjælper børn til at bryde bekymringerne, slippe angsten og skabe mod!
Vi arbejder med metakognitiv terapi, som er en effektiv og skånsom metode, der fjerner angst og hjælper både dig og dit barn til at blive mere modigt.
Er dit barn mellem 10-14 år tilbyder vi desuden et gruppeforløb, hvor vi udstyrer børnene med alt de behøver for at slippe angst og bekymringer og giver dem mere mod på livet.
Nyt hold starter den 23. februar klokken 13.30-15.
Kærlig hilsen
Erla Højsted
af Erla Højsted | jan 24, 2018 | Angst, Metakognitiv terapi, Personlig udvikling
Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018
Årets mandag er ved at være forbi og nytårsløfterne er ved at være saga blot! Køen foran fitnesscentret er væk og der hersker mere normale tilstande i byens shoppingscentre.
Sådan er det hvert år.
Når årets fattigste måned er passeret, er vi alle lullet tilbage i hverdagens trummerum.
Og det er fordi at ønsker og løfter ikke er en strategi. Så længe der ikke sker vedvarende handling mod forandring, er vi ved status quo.
Og det er svært at gennemføre forandringer, da det kræver en stor portion mod og tålmodighed og en evne til at håndtere den usikkerhed, der følger med forandring.
Og sig mig!
Har du nogensinde været så lykkelig, at du samtidig kunne mærke en knugende angst for at for at miste det, du har? At nogen eller noget pludselig tager det hele fra dig, og du står tilbage som et lille barn, der lige har tabt sin is på fortovet.. ?
Eller har du nogengange følelsen af, at du en dag vågner op og finder ud af, at det hele var en drøm, en løgn eller en illusion, og at du i virkeligheden overhovedet ikke fortjener lykken?
Eller, at du med en destruktiv handling eller fejltagelse kommer til at ødelægge det, du har og elsker?
Så velkommen i klubben.
Angst for at miste og fejle er nemlig en almindelig, normal og nyttig følelse, der minder os om, at behandle vores liv og dem, vi elsker på en ordentlig måde.
Men ofte ender din angst for miste eller fejle dog med at stå i vejen for forandring fordi du enten begrænser dig selv, siger nej tak til muligheder eller pakker dig ind i vat i din iver efter at beskytte dig og dine mod verdens onder.
Angsten for at fejle handlingslammer og gør, at du ikke tør leve livet, give slip og åbne for muligheder, hvor du ikke har 100% kontrol og kan forudsige resultatet.
Angsten for at fejle gør også, at du overspringshandler eller udskyder vigtige ting på ubestemt tid.
Angsten kan gøre, at du kommer til at behandle dig selv, dit liv og dine følelser som porcelæn, der let går i stykker. At du beskytter og begrænser så meget, at du aldrig nogensinde oplever den frustration og skuffelse, som det er at tabe en is på fortovet og du lærer derfor heller aldrig at håndtere det.
Det gør, at din selvtillid og dit selvværd daler, og du risikerer at ende som én stor undskyldning for dig selv.
Og det kommer desværre ikke at forandre sig, medmindre du begynder at handle anderledes. Næste år kan du så give dig selv de samme nytårsløfter, men resultatet forbliver uændret.
Medmindre du identificerer de forhold, der står i mellem dig og dine ønsker – og effektivt ændrer dem, så sker der ingen forandringer på din selvtillid konto i 2018!
Vil du gerne kickstarte den forandring, tilbyder vi lige nu et 3 ugers metakognitivt kursus, der giver dig stærke redskaber til bedre selvtillid, selvværd og handlekraft i din hverdag.
Det koster kun 2450,- kr og du kan betale i rater.
Du får konkrete værktøjer til at øge din handlekraft og styrke din selvtillid og livsglæde.
Bedste hilsener fra,
Erla Højsted
GemGem
af Zinaida Mathiasen | jan 4, 2018 | Forløb, Metakognitiv terapi, Personlig udvikling
Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år
Du behøver ikke nytår for at hanke op i dig selv eller gøre noget nyt.
Når det er sagt, får nytår mange af os til lige at overveje: ”Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?”
Det er ikke et spørgsmål, som jeg vil opfordre dig til at gruble lang tid over.
Det kan nemlig hurtigt lede til lange sammenligner med andre eller andre selvbebrejdelser. Ingen af de to ting fører til, at du får større gå-på-mod til at gøre noget nyt eller mere livsglæde og gejst.
Må jeg foreslå et alternativ?
I stedet for at gruble over, hvor du er nu, så prøv at spørge dig selv:
- Hvad vil jeg gerne gøre mere af i 2018?
- Hvad vil jeg gerne gøre mindre af i 2018?
Og stille og roligt, så begynd at gøre mere af det, der gør dig glad, og mindre af det, som ikke gør.
En af de typiske ting, der spænder ben for nye vaner, er selvbebrejdelser (grublerier og bekymring), når man falder i (ja, NÅR ikke hvis!), og gør noget, der ikke er i overensstemmelse med sine mål.
Selvbebrejdelserne, der står i vejen, når man falder i, er den der type grublerier, hvor man på den ene side slår sig selv oveni hovedet over at være faldet i. Og på den anden side bekymrer sig over/konstaterer, at man ikke kan eller aldrig kommer til at lykkedes med den nye ting, som man forsøger at indføre.
Jo længere tid, du bruger på den type bekymrings- og gruble-aktivitet, des sværere er det at rejse sig op og blive ved med at handle på dit mål. For man er ikke supermotiveret efter at have slået sig selv mentalt oveni hovedet.
Tværtimod bliver man ofte mere nedtrykt og håbløs. Og tanken: Det kan da også være lige meget, sniger sig ind. Og man dropper det, som man er startet på.
Kan du genkende dette mønster hos dig selv?
Har du før startet på noget nyt (nye vaner eller nye projekter) og gået direkte i bekymringsfælden og nærmest sluttet med dit projekt inden du overhovedet fik givet dig selv en chance for at gennemføre det?
Hvis du kender det, er du langt fra den eneste.
MEN der er heldigvis andre måder at gå til det på end at hoppe i bekymringsfælden.
Vil du gerne rykke på nye vaner er det vigtigt, at du 1) handler på målet, 2) lægger mærke til triggertankerne, når du falder i og 3) udskyder at bekymre dig om det, og 4) vender tilbage til at handle på dine mål.
At indføre nye vaner tager tid. Om det er at implementere metakognitive strategier eller at gøre mere af det, som gør dig glad og mindre af det, som ikke gør dig glad.
Når man starter med at handle på sine mål, oplever mange, at få et boost. Lige indtil, at de kommer til at gøre noget, der ikke stemmer overens med målet. Her er det ofte, at man kommer til at tænke:
”Jamen, så kan det da også bare være lige meget.”
”Jeg kan ikke gøre det her.”
”Jeg er bare ikke gearet til det.”
”Andre kan, bare ikke mig”.
”Jeg er ikke god nok.”
Alle sammen en masse triggertanker, som man kan slå sig selv oveni hovedet med og bruge lang tid på at dvæle ved.
Og når du gør det, så bruger du tid på bekymringer og får mindre lyst og gejst til at handle.
Du når sjældent dine mål med en enten-eller-attitude, der går på: ”enten så gør jeg det 100 % og fejlfrit eller også så kan jeg lige så godt lade være”.
Når du ikke tillader plads til at fejle, så lærer du ikke dig selv, hvordan du kan rejse dig op igen og gå efter dine mål. Det er udfordrende at lære nye ting og at lære nogle nye vaner, og mange går slet ikke i gang, fordi de ikke har lyst til at fejle. Eller også så stopper de hurtigt med at handle, når de falder i.
Frem for en enten-eller-attitude, så prøv i stedet med en: at-kvaje-sig-er-en-del-af-processen-attitude. Her er man nemlig indstillet på at handle på sine mål, og ikke slå sig selv oveni i hovedet, når man kvajer sig, men i stedet rejse sig op og gå i gang igen. Med denne attitude sætter du dig selv op til succes på en meget mere langsigtet måde.
Vil du gerne have hjælp til at nå dine mål i 2018?
Så har du mulighed for at arbejde med mig til reduceret pris, mens jeg færdiggør mit speciale. Du kan læse mere her om 1:1 terapi hos mig.
Glædelig 4. januar
Bedste hilsner,
Zinaida
PS: Vidste du, at når du har været i metakognitivt gruppeforløb, så har du mulighed for at melde dig til vores gruppebooster-sessioner, som jeg afholder den første fredag i hver måned? Du kan læse mere om det her. Næste gruppebooster er den 5. januar!
af Erla Højsted | dec 31, 2017 | Ikke kategoriseret, Personlig udvikling
Godt nytår!
Endnu et nyt år står for døren!
Og ved årets udgang er der lagt op til refleksion og fordybelse. Det er tid til status over det forgangne, og det vi ønsker for det kommende!
Men hvordan kan du sikre, at 2018 bliver året, hvor dine drømme går i opfyldelse og du finder lykken?
Det korte (og umiddelbart nedtrykkende) svar er:
Det kan du ikke!
Du kan prøve at styre det, du kan prøve at planlægge det. Du kan prøve at kontrollere det. Men det er først når den sidste sang er spillet og lyset slukker, at du ved hvordan det er gået.
Svaret på fremtiden ligger nemlig ikke overraskende i fremtiden. Og den kan du ikke regne ud på forhånd. Hvor gerne du end vil.
Men hvad kan du så gøre for at påvirke lykken?
Jo, det er ganske simpelt – og dog så uendelig svært for mange.
- I stedet for at fokusere på dét, der skal komme, så hav fokus på dét, der er.
- I stedet for at skue bagud i en fejlfindende, –selvbebrejdende, eller det-skal-vi-lære-af proces, så hav dit fokus på dét, du kan påvirke. Dét, der sker lige foran din næse. Her og nu.
- I stedet for at drømme – så lev.
- I stedet for at udskyde, så skrid til handling.
- I stedet for at planlægge til mindste detalje, så prøv. Tag et skridt. Se hvor det bringer dig hen.
Pudsigt nok vil du opleve, at det at være til stede i nuet giver dig en langt større glæde og tilfredshed.
I stedet for at forsøge at styre begivenhedernes gang, kan du styre din håndtering og din aktive deltagelse i begivenhederne.
Det kan være skræmmende i starten, og det kan føles som om du fralægger dig alt ansvar. Men det er netop ansvar du tager, og du lærer at stole på, at du kan håndtere, hvad end livet byder dig.
Du kan have nok så spændende planer og forestillinger, men når alt kommer til alt, så kan du ikke ane, hvad 2018 bringer dig.
Men ved at være nærværende og til stede kan du makse din egen oplevelse. Og ikke mindst kan du være mere for andre ved at vende din snude ud ad.
Vælg at sætte pris på dét, du har i stedet for at græde over dét, du ikke har eller bekymre dig om dét, der måske kommer.
Livet er for kort til andet!
Gør en indsats hver dag. Mød op. Tag aktion. Tag det næste skridt. Lad være med at bekymre dig om fremtiden, lad være med at bebrejde fortiden.
Kan du forestille dig, hvad der er tilbage, når dine bekymringer og (selv)bebrejdelser træder i baggrunden?
Hvad kan du så få øje på?
Tusind tak for i år og rigtig godt nytår,
Ønsker vi alle hos MIND CPH
Vi starter januar 2018 med to metakognitive gruppeforløb mod angst og depression, et metakognitivt gruppeforløb mod stress, et metakognitivt forløb til børn med angst eller depression og endnu et fredagskursus om mental sundhed, selvværd og handlekraft.
Flere af pladserne er allerede bookede.
Læs mere om alle vores gruppeforløb på hjemmesiden
af Erla Højsted | nov 24, 2017 | Ikke kategoriseret, Personlig udvikling, Terapi
Vi har truffet en beslutning
Kender du det? Du ved, at du mest af alt har lyst til at sige nej til noget. Men alle andre mener, at det er vigtigt og rigtigt at sige ja – ikke nej!
Du aner ikke, hvad du skal stille op, og du kan ikke længere mærke, hvad der er rigtigt for dig.
Hvad gør du i disse situationer?
Grubler over hvorvidt det er rigtigt at sige ja – eller nej? Spørger flere til råds? Overvejer du, hvordan du kan sige nej?
Tænker du over, hvorvidt du kan være det bekendt?
Prøver du at sætte dig ind i, hvad de andre tænker?
Prøver du at gennemtænke fordele og ulemper? Mærker du efter? Betvivler du dig selv! Er du virkelig sådan en, der siger nej altid? Og har du lyst til at være ham eller hende, der hele tiden siger nej.
Har du tænkt over, hvad der sker med dit humør og dine kropslige fornemmelser undervejs i processen?
Bliver du glad, afslappet og mere sikker på din beslutning?
Mærker du glædens og handlekraftens varme sprede sig i kroppen?
Formentlig det stik modsatte!
Tiden går. Og du får hverken sagt ja eller nej.
Jo mere du grubler, jo mere usikker bliver du på din beslutning.
Jo mere du betvivler, jo mere tvivl mærker du.
Jo mere du analyserer, jo mere er der at analysere.
Det, du nu kan håbe på er, at nogen redder dig. Nogen giver dig guldkornet. Nogen kan fortælle dig, hvad du skal gøre.
Du undlader at træffe beslutningen – og pludselig er tiden gået.
Og bagefter? Ja, så kan du bebrejde dig selv for din manglede evne til at sige til og fra. For din usikkerhed. For din handlingslammelse.
Du kan undre dig over årsagen til, at det er blevet sådan. Og du kan fortsætte din grublen.
Sådan en beslutning har jeg lige truffet.
Alle siger: Du bør sige ja! Men jeg ville helst sige nej!
Jeg ved endnu ikke om det er den rigtige beslutning. Og det finder jeg muligvis aldrig ud af.
Men jeg traf en beslutning. Og jeg grubler ikke over den.
For det hjælper intet.
Det er nemlig sådan, at du sjældent kan vide på forhånd, hvorvidt en beslutning er rigtig eller ej.
Og det giver tvivl, usikkerhed og ubehag og gør beslutningen endnu sværere at træffe.
Uvisheden og det medfølgende ubehag kan desværre ofte sætte en kæp i hjulet for din beslutningsevne – og i sidste ende dit selvværd.
Men ubehaget kan lindres, og din beslutningsevne kan styrkes. Og dét ved vi en hel del om hos MIND CPH.
Kærlige hilsner,
Erla Højsted
PS: Det svære valg bestod i JA eller NEJ til Black Friday?!
Vi valgte at sige nej tak til hurtige handler og impulskøb denne sorte fredag!
Hos MIND CPH værner vi nemlig om værdien af vores ydelser. Derfor er værdien den samme, hvad enten det er fredag, søndag eller enhver anden ugedag.
Du skal ikke føle dig snydt, blot fordi du købte din vare på den “forkerte” dag. Derfor koster vores ydelser det samme på alle ugens dage. Også på Black Friday.
Til gengæld er vi i julehumør!
Vi har besluttet os for at holde en adventskonkurrence.
Hver søndag i advent kan du bl.a. vinde et nydesignet gavekort til en af MIND CPH’s ydelser.
Konkurrencen foregår på facebook og instagram – så hvis du ikke allerede følger os dér, kan vi kun anbefale, at du klikker på ikonerne herunder og følger eller liker.
af Erla Højsted | nov 16, 2017 | Coaching, Ikke kategoriseret, Personlig udvikling
Det burde være anderledes!
Hjemme hos os er der hver eneste gang, der skal ryddes op en uundgåelig diskussion om, hvem gør mest, hvem har leget med hvad, om der i virkeligheden behøver at blive ryddet op – og hvorfor jeg ikke bare kan gøre det selv i så fald!
Og hver gang det sker, smager jeg på min egen frustration.
Børnene burde kunne hjælpe til uden brok. Hvorfor skal det være så svært? Jeg hader at bruge energi på disse latterlige situationer! De er store nok til at vide, at de burde gå i gang, og de burde vide, at vi til sidst bare bliver sure på hinanden.
Osv.
Og jeg bliver irriteret.
Indrømmet.
Jeg bliver irriteret over, at de ikke bare rydder op, fordi de har nået en alder, hvor de burde kunne gøre det uden postyr.
Så det er vel rimeligt nok!
Ikke?
Men at jeg bliver irriteret på mine børn, får dem ikke til at rydde op. Det fører blot til en dårlig stemning.
***
Dengang de var mindre blev jeg ikke irriteret over at hjælpe dem med at rydde op. Så hvad har forandret sig?
Jo, deres alder og mine forventninger til dem.
Min frustration går ikke så meget på selve oprydningen – men på, at de efterhånden burde kunne gøre det selv uden brok.
Og dét, der i realiteten skaber min frustration er, at jeg involverer mig i tanken om, at de burde kunne gøre det.
***
Det er nemlig sådan, at når du engagerer dig i tanken om, at noget burde være anderledes, så sker det, at du mærker frustration, vrede og irritation, og du starter en indre dialog om
- hvorfor det skal være sådan?
- hvad har du gjort forkert?
- hvorfor skal det ramme dig?
- hvad har du gjort for at fortjene dette?
- [indsæt dit eget spørgsmål]
Men din indre dialog om, hvorvidt det burde være anderledes eller ej, producerer ikke en løsning på problemet.
Den hjælper ikke på situationen.
Tværtimod.
***
Det er fristende at lade sig suge ind i tankespindet om, at noget burde være anderledes. I øjeblikket føles det på en måde så retfærdigt og rigtigt.
Problemet er, at det er meget lidt konstruktivt og ender i sidste ende med at stå i vejen for, at du kan gøre noget for at ændre din situation.
I dette tilfælde handlede det om oprydning. Men det kunne ligesåvel have været tanken om, at dit liv burde være anderledes. Tanken om, at dit forhold til dig selv burde være anderledes. Du burde være dygtigere, mere ambitiøs, mere struktureret, mere tilfreds med livet, mere glad for dig selv?
***
Jeg bliver også ramt af tankespind, men med den store forskel, at jeg ved hvordan jeg effektivt får sat en stopper for det.
Hun har sin uddannelse, tænker du måske?
Og ja, det har jeg.
Men ønsker du, så kan jeg lære dig alt, du behøver at vide om, hvordan du stopper tankespind, får et bedre selvværd, bliver mere tilfreds med livet og mere konstruktivt kan gøre ændringer, der hvor du ønsker at gøre ændringer.
Book din plads på kurset: Handlekraft, selvværd og mental sundhed
Det koster kun 2100,- hvilket svarer til halvanden individuel session hos mig eller en ordentlig omgang hos frisøren.
Du får konkrete og varige værktøjer til at øge din mentale sundhed og styrke dit selvværd og livsglæde.
Ses vi ?
Kærlig hilsen
Erla Højsted
Illustration af Florence Duchâteau
