Ligesom mange andre, synes jeg, Gift ved første blik er et underholdende program og følger hjertens gerne med hver torsdag!
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at ud fra et metakognitivt perspektiv, så er det et koncept, der er dømt til at mislykkes.
Godt og underholdende TV: Ja, helt sikkert!
Gode præmisser for pardannelse, intimitet, nærvær, tilstedeværelse og nysgerrighed på hinanden: Ikke just…
Er det dårligt at matche folk op?
Ét er at matche folk med nogen, de muligvis ville kunne blive interesserede i.
Så langt så godt.
Det er lidt i stil med en ven, der introducerer to venner for hinanden, fordi man tænker, de vil kunne lide hinanden.
Og man må sige, at deltagerne i programmet møder nogle som de ellers ikke ville have mødt.
Det er ikke den del af programmet, der er helt off set med metakognitive briller.
(Selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvor gode de match egentligt er…)
Hvorfor er præmisserne så helt off i Gift ved første blik?
Ét er at matche folk, noget helt andet er måden programmet er bygget op.
Her bliver deltagerne gang på gang ”inviteret” til at overtænke relationen til hinanden: Til at bekymre sig om fremtiden, hele tiden mærke efter, hvad de føler for hinanden og bekymre sig om deres følelser samt, hvordan det går.
Godt TV?
Ja, bestemt!
Men den måde, deltagerne konstant opfordres til at overtænke relationen, kan have en rigtig negativ effekt!
Overtænkning af dine relationer kan have negativ effekt ift.:
At lære en ny person at kende:
Når du er oppe i dit eget hoved og i dine bekymringer, så er du ikke tilstede i relationen, og du kan heller ikke lytte aktivt og nysgerrigt. Det gør det svært at lære nogen at kende. Herudover, hvis du hele tiden beskæftiger dig med din tvivl, vil den blot vokse. (Prøv at se programmet i aften og registrer, hver gang deltagerne bekymrer sig).
At have positive oplevelser sammen:
Når du er oppe i sit eget hoved hele tiden, så kan du ikke være tilstede og nærværende. Og det er netop, når du er tilstedeværende, at du får mulighed for at opleve samhørighed med andre og nyde oplevelser med dem.
Det oplever du ikke, hvis du hele tiden bekymrer dig om, hvorvidt I har det: ”sjovt nok”, ”lærer hinanden godt nok at kende”, ”føler nok for hinanden”. Noget som deltagerne konstant spørges ind til. Det er altså sværere at være tilstede og nærværende i relationen og lære hinanden at kende under de præmisser.
Ens humør:
Bekymringer kan sænke dit humør og øge stress, angst og tristhed. Alle fire ting besværliggør at lære en anden person at kende. Dårligt humør og grublerier giver desuden anledning til misforståelser, hvilket kan give anledning til flere bekymringer, mere dårligt humør og flere misforståelser. Hos hvilke deltagere genkender du dette mønster?
Ens selvbillede:
Bekymringer om at være god nok (som man ser hos flere af deltagerne) øger et negativt selvbillede, hvilket gør det sværere at føle sig god nok, være afslappet i en relation m.m. Når deltagerne spørges meget ind til dette, inviteres de til at bekymre sig om det. Det kan gøre deres selvbillede mere negativt og sværere bare at være sig selv.
Det kan du måske også se hos flere af deltagerne?
Bliver det til et match, er det på trods af de dårlige præmisser, der fodrer overtænkning
Dvs. måden deltagerne bliver fulgt på og spurgt ind omkring, hvad de tænker og føler undervejs fordrer nogle negative processer, der kan have en meget negativ virkning på et match.
Præmisserne for programmet (den konstante spørgen ind til, hvordan det går, hvad de tænker og føler), gør at matchene nærmest er dømt til at fejle.
For det er meget svært at være sig selv og tilstedeværende, nysgerrig på den anden og nærværende under de præmisser. Når man overtænker relationen, er den sværere at være i, og det er sværere at lære nogen at kende.
Skulle det ende med et match er det på trods af disse præmisser i Gift ved første blik og bestemt ikke på grund af dem.
Hvor ser man eksempler på, hvordan de uhensigtsmæssige præmisser påvirker deltagerne?
Anja og Dennis giver direkte udtryk for, at de synes det er hårdt at blive fulgt på den måde, de gør. At det er svært bare at slappe af i relationen, når de hele tiden skal over-forholde sig til den og til dem, der følger dem.
Flere af deltagerne kæmper med tanker om ikke at være gode nok eller forkerte (f.eks. Frederik, matchet med Maja). Sådan en følelse forstærkes og vedligeholdes af bekymringer om, hvad den anden synes, og om ikke at føle sig god nok.
Hvilke eksempler har du lagt mærke til?
Gode præmisser for at møde nye mennesker (og styrke ens nuværende relationer):
Ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om én.
Ikke bruge meget tid på negative tanker om én selv.
Ikke overanalysere sine følelser hele tiden. Det er normalt, at følelser svinger, og det er normalt, at man ikke nødvendigvis føler det samme for en person hele tiden. (Eller det store inden for 5 uger som i tilfældet med deltagerne). Det er et stort bekymringspres at lægge ovenpå at skulle overveje hele tiden, om man vil blive sammen).
Ikke bekymre sig så meget om, hvad der skal ske med relationen i fremtiden. Det fjerner fokus fra nu og her og det at være i relationen, man lytter dårligere og oplever dårligere humør.
Kort sagt i stedet kan man vælge, at:
Lade bekymringerne ligge om hvad man føler og bare være i relationen, så man får mulighed for at opleve om det er noget for en, i stedet for at bekymre sig om det.
Rette opmærksomheden mod det man har gang i, og den person man er sammen med. Det gør en nærværende og tilstedeværende og det er her, man oplever samhørighed og glæde. Herfra har man mere overskud til at lytte aktivt og ikke bare reagere på de bekymringer man får undervejs. Det gør det nemmere at træde ud af negative mønstre.
”Kan man lade være med at overtænke sine relationer og møder med andre?!”
Sådan er der mange, der tænker! Mange synes, at det er svært IKKE at bekymre sig, overanalysere hvad andre tænker, stoppe op i selvkritiske tanker og i stedet bare være tilstede og nærværende i relationen.
Oplever du at overtænke dine relationer og møder med andre, så det ender med at spænde ben for at være i mødet?
Så vil jeg bare sige, at det kan lyde svært at lade være, men at det kan læres.
Med metakognitive redskaber vil du opleve, at det ikke er så svært, som du måske tror, at bryde de mønstre. Det kræver øvelse og tålmodighed at bryde vaner, men jeg er sikker på, at også DU kan lære det.
Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, så der er noget for alle, der kunne tænke sig at lære metakognitive redskaber.
Vil du gerne høre nærmere?
Du er altid velkommen til at kontakte mig på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15 med spørgsmål.
”Ej, jeg håber at jeg bliver inviteret til det bryllup”
”Gud, hvor ser jeg tyk ud i forhold til hende”
”Yes, 5 nye likes”
”Shit, hvor ser jeg slasket ud i forhold til ham, gid jeg havde en ligeså hakket krop”
”Hvad vil folk synes om det her billede? Ej jeg sletter det bare hvis det får under 20 likes”
”Yes 3 likes mere”
Kender du også til det ovenstående?
Det er et uddrag af en typisk indre monolog, som vi igangsætter når vi bruger de sociale medier.
Monologen bærer præg af både at være selvkritisk og indebærer ligeledes en sammenligningsstrategi, hvor elementer som udseendet bliver sat i forhold til andres samtidigt med at vi forholder os til, hvad andre mon tænker/tror/synes om os.
Dette kaldes også bekymring og grubleri!
For en stor del af befolkningen, er dette en normal del, af det at være online.
At vi foretager et utal af vurderinger af os selv og andres liv.
Særligt synes vi, at sætte vores eget liv i forhold til andres.
Er vi mon ligeså pæne?
Vil andre kunne lide det vi præsenterer?
Er det for meget eller for lidt?
Er det… Indsæt selv strategi.
For nogle er denne bekymringsproces uden større betydning, men for andre udløser dette både følelsen af at være mindre værd, være forkert, være ligegyldig og igangsætter måske uro i maven eller en regulær frygt-respons.
”Men kan man ikke bare slukke for de sociale medier?”
Tænker du måske og det korte svar vil være, nej.
For mange af os, er de sociale medier så integreret en del af vores hverdag, som har mange sjove funktioner. Derudover er de kommet for at blive, så det at undgå dem helt, vil sandsynligvis indebære ligeså meget arbejde, som det at sammenligne sig selv, være selvkritisk og foretage lange vurderinger af ens eget værd.
Så hvad kan du gøre i stedet?
Prøv at forestille dig, at du går en tur ned ad gaden.
Imens du gør dette, vil jeg gerne have at du koncentrerer dig om hvad alle de mennesker du møder, mon synes om dit udseende.
Imens du gør dette vil jeg også gerne have at du finder ud af, hvordan de mennesker du passerer, mon ville vurderer dit udseende?
Og gerne i antal likes.
Samtidig vil jeg også gerne have at du sammenligner dig selv med hvert enkelt menneske du går forbi på din gåtur.
Lyder dette som noget du har lyst til? Og ville det overhovedet kunne lade sig gøre?
Sandsynligvis ikke. Så hvorfor gør vi det, når vi er online på sociale medier?
Hvad er formålet med det? Hvad hjælper det os til?
Der er hverken et formål, eller nogen nytteværdi i at indgå i disse bekymrings- og grublestrategier.
Derimod er det mentalt overarbejde, der gør os triste, ængstelige og bange.
Næste gang du besøger de sociale medier, så husk på at der er et utal af statusopdateringer om arbejde, børn, cafébesøg samt billeder og videoer af diverse nuttede dyr, pæne møbler og flotte landskaber SOM DU IKKE FORHOLDER DIG TIL.
Tænk engang, hvis du brugte samme strategi når du så statusopdateringer af forlovelser og nye jobs samt billeder af flade maver og smukke mennesker på eksotiske rejsedestinationer.
Hvad ville du få ud af det?
Ikke andet end et par minutters pause fra din hverdag, med pæne billeder og et indblik i andres glæde.
Lige nu er tingene ikke helt som du havde håbet på, men du siger til dig selv, at: hvis bare …..:
solen snart titter mere frem
jeg får en kæreste
eksamensperioden snart er overstået
jeg snart finder et arbejde
vi får råd til en anden bolig
jeg taber mig
[indsæt selv scenarie, som du håber kan løse dit ubehag]
……. så skal alting nok blive godt.
Kan du genkende dette mønster?
Oplever du også, hvordan din dagligdag bliver en lang venteposition?
Du bliver ved og ved med at vente på, at ”noget” er overstået, men det ændrer ikke rigtig på, hvordan du har det.
Og for nogen bliver livet let én lang venteposition.
Hvis du kender til dét, så oplever du sikkert også gang på gang, at en overstået eksamen, et vægttab, en flytning, en weekend eller bedre vejr sjældent giver den forløsende og beroligende effekt, som du havde håbet på. Derimod bliver det ene problem ofte afløst af det andet.
Men hvordan kan det så være?
Det er vigtigt at huske på, at livet hele tiden bringer os oplevelser og indtryk: Gode som dårlige, ventede som uventede, og dét er vi ikke altid herre over. Men hvis du er en af de mange, der kan genkende dig selv i en venteposition, og gang på gang skuffes over, at den afsluttede eksamen, ferien eller flytningen ikke giver dig den energi og glæde, som du havde drømt om, kan det være, at der er nogle mønstre, der går igen.
Ofte forholder det sig nemlig sådan, at det ikke handler om den specifikke udfordring, vi står over for, men den måde vi forsøger at tackle den på.
Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er den forestående eksamen eller det manglende arbejde i sig selv, der skaber langvarigt ubehag, angst, søvnløshed, tvivl osv., som du sikkert allerede kender alt for godt. Derimod handler det ofte om de strategier, man kommer til at bruge, når man møder den pågældende situation.
Måske kan du genkende fra dig selv, at det pågældende problem eller den pågældende udfordring nemt bliver altoverskyggende for hverdagen, og lige meget hvad du foretager dig, så fylder tankerne om de 10 kilo du ønsker at tabe, den forestående eksamen eller den manglende kæreste. Det vil altså sige, at du bruger så meget tid på bekymringerne om det pågældende problem, at det tager opmærksomheden væk fra dét, der faktisk sker omkring dig lige nu. Måske har du lagt mærke til, hvordan dette påvirker dit humør, din motivation og dit overskud, og du kan sikkert også genkende, at du kommer til at udskyde en masse ting til ”når eksamen er overstået”, ”vi er flyttet” eller ”det bliver lysere”.
Hvis du bruger meget tid på at glæde dig til, at ”DET” er overstået, og efterfølgende erfarer, at det ene problem blot afløses af det andet, så er der stor sandsynlighed for, at der er nogle tilbagevendende tanke- og handlemønstre, som kommer til at stå i vejen for det liv, du drømmer om og venter på.
Få bugt med ”ventepositionen”
Du har sikkert allerede erfaret, at denne venteposition ikke er et rart bekendtskab – og den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.
Hos mig vil du lære konkrete værktøjer, så du én gang for alle kan komme ventepositionen til livs.
Hvis du kunne tænke dig at høre mere, eller bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig uforpligtende på maria@mindcph.dk eller 31 11 13 15.
Jeg ser frem til at møde dig
Maria Rasmussen Psykolog og konsulent hos MIND CPH
PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de følgende blogs ud:
Har du spurgt dig selv om, hvordan du får et bedre selvværd? Du har, måske endda, givet dig selv god tid til at reflektere grundigt over det. Men hvad er du kommet frem til?
Har du fundet årsagen til dit lave selvværd? Har du fundet løsningen på at få bugt med dit lave selvværd? Har du fået ændret på nogle uhensigtsmæssige vaner og rutiner? Har du fundet den hellige gral, som skal hjælpe dig til at tro mere på dig selv, dit værd og dine evner?
Nej, vel…?
Så læs med her.
Hvad nu, hvis det viste sig, at en af grundene til at dit selvværd ikke bliver bedre, er valget af den strategi du bruger, når du vil ”fikse” det? Ja, du vil gerne løse problemet ved at finde svaret på dine spørgsmål. Så intentionen er altså at få løst det.
Så langt, så godt.
Men hvad nu, hvis det er selve måden du forsøger at løse problemet på, som er det virkelige problem?
Lad os tage et eksempel. Der sker noget i dit liv, som på en eller anden måde støjer og du bliver ramt af tanken: ”Er jeg god nok?”. Ret hurtigt kan du mærke ubehaget, i maven, over igen ikke at føle dig tilstrækkelig. Usikkerheden sniger sig ind på dig, og du må på en eller anden måde få løst det her. Du går i gang med at gruble over, hvorfor du tænker på om du er god nok, og hvor den tanke stammer fra. Samtidig prøver du også, at få grublet dig frem til, hvad du kunne have gjort anderledes og måske bør gøre anderledes til næste gang. Undervejs, i denne proces, forstærkes utilstrækkeligheden og usikkerheden. Du er begyndt at tvivle på om du egentlig burde have gjort A eller B. Du bliver ked af det og trist og når frem til konklusionen om, at du endnu engang har fejlet.
Du får endnu et bevis på, at du ikke er god nok.
Ovenstående er et eksempel på den tilgang, mange anvender, i ønsket om et bedre selvværd. Løsningen må ligge inde i mig, så derfor bør jeg gruble mig frem til svaret.
Måske du opnår mere viden om, hvad du gjorde forkert, men har det hjulpet dig til at få et bedre selvværd?
Sikkert ikke.
Men hvad nu, hvis et bedre selvværd gemte sig i en simpel ændring af strategi?
Har du prøvet at lade være med at grave i tidligere handlinger? At lade være med kritisk at gennemgå situationer med det formål at opdage allerede begåede fejl, til fremtidig forandring. Har du prøvet i stedet at lade disse oplevelser ligge? Uden at gøre noget ved dem?
Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne lade alle dine grublerier være? Og dermed undgå de negative effekter af grublen, såsom lavt selvværd.
Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at få bedre selvværd, så send mig en mail på michael@mindcph.dk.
Jeg tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi.
Hvor jaloux kan du blive? Og hvordan påvirker det dig?
Er du sådan én, der holder øje med din partners gøren og laden på sociale medier? Tænker du over, hvem din partner er i kontakt med? Forsøger du at tjekke det? Og hvordan får du det når du gør det?
Spænder hele din krop op? Bliver du vred og irritabel? Eller kort for hovedet?
Måske vender du blikket indad og begynder at skyde skylden på dig selv, fordi du ikke føler dig god nok eller pæn nok?
Ender du enten med at ryge ud i et skænderi med din partner om, hvorfor selv samme kiggede så upassende efter hende/ham på gaden? Eller lukker du dig fuldstændig inde i dig selv og undgår den person, du føler, er skyld i, at du nu mærker jalousi?
Disse ting hører jeg ofte, når jeg hjælper folk med jalousi.
For en stor dels vedkommende føles det både skamfuldt, dybt ubehageligt og som noget, de er fuldt ud overbeviste om ender med at ødelægge deres parforhold eller venskab.
Derfor ender de ofte i en nedadgående spiral, hvor følelsen af jalousi også handler om angsten for at miste, skammen over at være ”sådan-en-som-er-jaloux” samt vrede og et krakelerende selvværd udløst af den ødelæggende selvkritik.
Måske kender du det? Eller måske du allerede nu kan se, hvad din jalousi kan medføre?
Alle dem jeg hjælper med jalousi, har tidligere prøvet en eller flere løsninger, inden de kontakter mig, – desværre uden held.
Måske har du også forsøgt at komme jalousien til livs ved at holde øje med din partner, f.eks. på sociale medier som Facebook eller Instagram!
Du er måske også på udkig efter, hvem din partner kigger efter på gaden, eller tæller efter, hvor mange gange han eller hun nævner en specifik kollega eller ven.
Indsæt din egen strategi […………..].
Det bliver et utrætteligt arbejde, der ender med at strække jalousien, og alle de andre negative effekter, over længere tid.
Problemet med sådanne strategier er, at de ikke virker efter hensigten.
Enten finder du bevis for, at din partners adfærd er forkert eller ikke matcher dine forventninger. Eller også når du frem til, at din partner måske bare skjuler noget, og at du derfor bliver nødt til at gøre et mere ihærdigt forsøg på at finde svaret.
Uanset hvad, får du ikke løst problemet, for jalousien er der stadig med alle dens negative konsekvenser.
Realiteten er, at jalousien først kan blive mindre, i det øjeblik, du begynder at handle anderledes på din jalousi.
Dette kan du gøre ved hjælp af simple, men effektive redskaber, som hjælper dig til at forstå, besvare og handle anderledes på jalousien, uanset hvornår den opstår. Via disse redskaber sikrer du også at du bevarer den relation, som du så dybt ønsker, at jalousien ikke skal ødelægge.
Du er velkommne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk , hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg kan hjælpe dig.
De bedste hilsner
Michael Portz Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH
Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.
Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.
Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.
Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.
En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.
Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!
Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!
I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere. Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb. Disse ændringer gør, at du har bedre mulighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.
Det man får ud af et gruppeforløb er:
Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
Bedre koncentration og søvn og mere nærvær og tilstedeværelse.
Mulighed for at betale i rater.
Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!
Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på?
Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre. Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligeholder dit psykiske ubehag.
Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?
Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne. Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove. Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.
Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?
Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for. Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.
En gruppe består af max 9 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.
Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!
Bedste hilsner, Psykologerne i MIND CPH Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida
PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk
PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:
