”Ej, jeg håber at jeg bliver inviteret til det bryllup”
”Gud, hvor ser jeg tyk ud i forhold til hende”
”Yes, 5 nye likes”
”Shit, hvor ser jeg slasket ud i forhold til ham, gid jeg havde en ligeså hakket krop”
”Hvad vil folk synes om det her billede? Ej jeg sletter det bare hvis det får under 20 likes”
”Yes 3 likes mere”
Kender du også til det ovenstående?
Det er et uddrag af en typisk indre monolog, som vi igangsætter når vi bruger de sociale medier.
Monologen bærer præg af både at være selvkritisk og indebærer ligeledes en sammenligningsstrategi, hvor elementer som udseendet bliver sat i forhold til andres samtidigt med at vi forholder os til, hvad andre mon tænker/tror/synes om os.
Dette kaldes også bekymring og grubleri!
For en stor del af befolkningen, er dette en normal del, af det at være online.
At vi foretager et utal af vurderinger af os selv og andres liv.
Særligt synes vi, at sætte vores eget liv i forhold til andres.
Er vi mon ligeså pæne?
Vil andre kunne lide det vi præsenterer?
Er det for meget eller for lidt?
Er det… Indsæt selv strategi.
For nogle er denne bekymringsproces uden større betydning, men for andre udløser dette både følelsen af at være mindre værd, være forkert, være ligegyldig og igangsætter måske uro i maven eller en regulær frygt-respons.
”Men kan man ikke bare slukke for de sociale medier?”
Tænker du måske og det korte svar vil være, nej.
For mange af os, er de sociale medier så integreret en del af vores hverdag, som har mange sjove funktioner. Derudover er de kommet for at blive, så det at undgå dem helt, vil sandsynligvis indebære ligeså meget arbejde, som det at sammenligne sig selv, være selvkritisk og foretage lange vurderinger af ens eget værd.
Så hvad kan du gøre i stedet?
Prøv at forestille dig, at du går en tur ned ad gaden.
Imens du gør dette, vil jeg gerne have at du koncentrerer dig om hvad alle de mennesker du møder, mon synes om dit udseende.
Imens du gør dette vil jeg også gerne have at du finder ud af, hvordan de mennesker du passerer, mon ville vurderer dit udseende?
Og gerne i antal likes.
Samtidig vil jeg også gerne have at du sammenligner dig selv med hvert enkelt menneske du går forbi på din gåtur.
Lyder dette som noget du har lyst til? Og ville det overhovedet kunne lade sig gøre?
Sandsynligvis ikke. Så hvorfor gør vi det, når vi er online på sociale medier?
Hvad er formålet med det? Hvad hjælper det os til?
Der er hverken et formål, eller nogen nytteværdi i at indgå i disse bekymrings- og grublestrategier.
Derimod er det mentalt overarbejde, der gør os triste, ængstelige og bange.
Næste gang du besøger de sociale medier, så husk på at der er et utal af statusopdateringer om arbejde, børn, cafébesøg samt billeder og videoer af diverse nuttede dyr, pæne møbler og flotte landskaber SOM DU IKKE FORHOLDER DIG TIL.
Tænk engang, hvis du brugte samme strategi når du så statusopdateringer af forlovelser og nye jobs samt billeder af flade maver og smukke mennesker på eksotiske rejsedestinationer.
Hvad ville du få ud af det?
Ikke andet end et par minutters pause fra din hverdag, med pæne billeder og et indblik i andres glæde.
Lige nu er tingene ikke helt som du havde håbet på, men du siger til dig selv, at: hvis bare …..:
solen snart titter mere frem
jeg får en kæreste
eksamensperioden snart er overstået
jeg snart finder et arbejde
vi får råd til en anden bolig
jeg taber mig
[indsæt selv scenarie, som du håber kan løse dit ubehag]
……. så skal alting nok blive godt.
Kan du genkende dette mønster?
Oplever du også, hvordan din dagligdag bliver en lang venteposition?
Du bliver ved og ved med at vente på, at ”noget” er overstået, men det ændrer ikke rigtig på, hvordan du har det.
Og for nogen bliver livet let én lang venteposition.
Hvis du kender til dét, så oplever du sikkert også gang på gang, at en overstået eksamen, et vægttab, en flytning, en weekend eller bedre vejr sjældent giver den forløsende og beroligende effekt, som du havde håbet på. Derimod bliver det ene problem ofte afløst af det andet.
Men hvordan kan det så være?
Det er vigtigt at huske på, at livet hele tiden bringer os oplevelser og indtryk: Gode som dårlige, ventede som uventede, og dét er vi ikke altid herre over. Men hvis du er en af de mange, der kan genkende dig selv i en venteposition, og gang på gang skuffes over, at den afsluttede eksamen, ferien eller flytningen ikke giver dig den energi og glæde, som du havde drømt om, kan det være, at der er nogle mønstre, der går igen.
Ofte forholder det sig nemlig sådan, at det ikke handler om den specifikke udfordring, vi står over for, men den måde vi forsøger at tackle den på.
Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er den forestående eksamen eller det manglende arbejde i sig selv, der skaber langvarigt ubehag, angst, søvnløshed, tvivl osv., som du sikkert allerede kender alt for godt. Derimod handler det ofte om de strategier, man kommer til at bruge, når man møder den pågældende situation.
Måske kan du genkende fra dig selv, at det pågældende problem eller den pågældende udfordring nemt bliver altoverskyggende for hverdagen, og lige meget hvad du foretager dig, så fylder tankerne om de 10 kilo du ønsker at tabe, den forestående eksamen eller den manglende kæreste. Det vil altså sige, at du bruger så meget tid på bekymringerne om det pågældende problem, at det tager opmærksomheden væk fra dét, der faktisk sker omkring dig lige nu. Måske har du lagt mærke til, hvordan dette påvirker dit humør, din motivation og dit overskud, og du kan sikkert også genkende, at du kommer til at udskyde en masse ting til ”når eksamen er overstået”, ”vi er flyttet” eller ”det bliver lysere”.
Hvis du bruger meget tid på at glæde dig til, at ”DET” er overstået, og efterfølgende erfarer, at det ene problem blot afløses af det andet, så er der stor sandsynlighed for, at der er nogle tilbagevendende tanke- og handlemønstre, som kommer til at stå i vejen for det liv, du drømmer om og venter på.
Få bugt med ”ventepositionen”
Du har sikkert allerede erfaret, at denne venteposition ikke er et rart bekendtskab – og den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.
Hos mig vil du lære konkrete værktøjer, så du én gang for alle kan komme ventepositionen til livs.
Hvis du kunne tænke dig at høre mere, eller bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig uforpligtende på maria@mindcph.dk eller 31 11 13 15.
Jeg ser frem til at møde dig
Maria Rasmussen Psykolog og konsulent hos MIND CPH
Har du spurgt dig selv om, hvordan du får et bedre selvværd? Du har, måske endda, givet dig selv god tid til at reflektere grundigt over det. Men hvad er du kommet frem til?
Har du fundet årsagen til dit lave selvværd? Har du fundet løsningen på at få bugt med dit lave selvværd? Har du fået ændret på nogle uhensigtsmæssige vaner og rutiner? Har du fundet den hellige gral, som skal hjælpe dig til at tro mere på dig selv, dit værd og dine evner?
Nej, vel…?
Så læs med her.
Hvad nu, hvis det viste sig, at en af grundene til at dit selvværd ikke bliver bedre, er valget af den strategi du bruger, når du vil ”fikse” det? Ja, du vil gerne løse problemet ved at finde svaret på dine spørgsmål. Så intentionen er altså at få løst det.
Så langt, så godt.
Men hvad nu, hvis det er selve måden du forsøger at løse problemet på, som er det virkelige problem?
Lad os tage et eksempel. Der sker noget i dit liv, som på en eller anden måde støjer og du bliver ramt af tanken: ”Er jeg god nok?”. Ret hurtigt kan du mærke ubehaget, i maven, over igen ikke at føle dig tilstrækkelig. Usikkerheden sniger sig ind på dig, og du må på en eller anden måde få løst det her. Du går i gang med at gruble over, hvorfor du tænker på om du er god nok, og hvor den tanke stammer fra. Samtidig prøver du også, at få grublet dig frem til, hvad du kunne have gjort anderledes og måske bør gøre anderledes til næste gang. Undervejs, i denne proces, forstærkes utilstrækkeligheden og usikkerheden. Du er begyndt at tvivle på om du egentlig burde have gjort A eller B. Du bliver ked af det og trist og når frem til konklusionen om, at du endnu engang har fejlet.
Du får endnu et bevis på, at du ikke er god nok.
Ovenstående er et eksempel på den tilgang, mange anvender, i ønsket om et bedre selvværd. Løsningen må ligge inde i mig, så derfor bør jeg gruble mig frem til svaret.
Måske du opnår mere viden om, hvad du gjorde forkert, men har det hjulpet dig til at få et bedre selvværd?
Sikkert ikke.
Men hvad nu, hvis et bedre selvværd gemte sig i en simpel ændring af strategi?
Har du prøvet at lade være med at grave i tidligere handlinger? At lade være med kritisk at gennemgå situationer med det formål at opdage allerede begåede fejl, til fremtidig forandring. Har du prøvet i stedet at lade disse oplevelser ligge? Uden at gøre noget ved dem?
Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne lade alle dine grublerier være? Og dermed undgå de negative effekter af grublen, såsom lavt selvværd.
Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at få bedre selvværd, så send mig en mail på michael@mindcph.dk. Du er også meget velkommen til at deltage på mit gratis foredrag for at få boostet dit selvværd d. 26/2-19. Læs mere om det her.
Hvor jaloux kan du blive? Og hvordan påvirker det dig?
Er du sådan én, der holder øje med din partners gøren og laden på sociale medier? Tænker du over, hvem din partner er i kontakt med? Forsøger du at tjekke det? Og hvordan får du det når du gør det?
Spænder hele din krop op? Bliver du vred og irritabel? Eller kort for hovedet?
Måske vender du blikket indad og begynder at skyde skylden på dig selv, fordi du ikke føler dig god nok eller pæn nok?
Ender du enten med at ryge ud i et skænderi med din partner om, hvorfor selv samme kiggede så upassende efter hende/ham på gaden? Eller lukker du dig fuldstændig inde i dig selv og undgår den person, du føler, er skyld i, at du nu mærker jalousi?
Disse ting hører jeg ofte, når jeg hjælper folk med jalousi.
For en stor dels vedkommende føles det både skamfuldt, dybt ubehageligt og som noget, de er fuldt ud overbeviste om ender med at ødelægge deres parforhold eller venskab.
Derfor ender de ofte i en nedadgående spiral, hvor følelsen af jalousi også handler om angsten for at miste, skammen over at være ”sådan-en-som-er-jaloux” samt vrede og et krakelerende selvværd udløst af den ødelæggende selvkritik.
Måske kender du det? Eller måske du allerede nu kan se, hvad din jalousi kan medføre?
Alle dem jeg hjælper med jalousi, har tidligere prøvet en eller flere løsninger, inden de kontakter mig, – desværre uden held.
Måske har du også forsøgt at komme jalousien til livs ved at holde øje med din partner, f.eks. på sociale medier som Facebook eller Instagram!
Du er måske også på udkig efter, hvem din partner kigger efter på gaden, eller tæller efter, hvor mange gange han eller hun nævner en specifik kollega eller ven.
Indsæt din egen strategi […………..].
Det bliver et utrætteligt arbejde, der ender med at strække jalousien, og alle de andre negative effekter, over længere tid.
Problemet med sådanne strategier er, at de ikke virker efter hensigten.
Enten finder du bevis for, at din partners adfærd er forkert eller ikke matcher dine forventninger. Eller også når du frem til, at din partner måske bare skjuler noget, og at du derfor bliver nødt til at gøre et mere ihærdigt forsøg på at finde svaret.
Uanset hvad, får du ikke løst problemet, for jalousien er der stadig med alle dens negative konsekvenser.
Realiteten er, at jalousien først kan blive mindre, i det øjeblik, du begynder at handle anderledes på din jalousi.
Dette kan du gøre ved hjælp af simple, men effektive redskaber, som hjælper dig til at forstå, besvare og handle anderledes på jalousien, uanset hvornår den opstår. Via disse redskaber sikrer du også at du bevarer den relation, som du så dybt ønsker, at jalousien ikke skal ødelægge.
Du er velkommne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk , hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg kan hjælpe dig.
De bedste hilsner
Michael Portz Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH
Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.
Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.
Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.
Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.
En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med. . Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!
Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!
I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere. Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb. Disse ændringer gør, at du har større sandsynlighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.
Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på?
Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre. Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligholder dit psykiske ubehag.
Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?
Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne. Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove. Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.
Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?
Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for. Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.
En gruppe består af max 10 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.
Vil du gerne med på vores næste hold?
Vi har ledige pladser på vores næste stress, angst & depressionsforløb d. 20/2 2019 kl. 18-20, som du kan læse mere om og booke her. Forløbet er både til dig, der gerne vil behandle eller forebygge stress og få værktøjer til at slippe ud af de mønstre, der vedligeholder og styrker stressen og få overskud, glæde og nærvær tilbage i din hverdag. Men det er også til dig som enten vil forebygge eller behandle angst og/eller depression. På forløbet vil du få konkrete værktøjer til at træde ud af de mønstre, der gør, at angsten eller depressionen styrkes. Vores deltagere oplever også, at de får mere overskud i hverdagen og at deres aktiviteter i hverdagen ikke længere bliver dikteret af angsten eller depressionen. Du kan også BOOKE direkte.
HVIS du dog ikke har mulighed for at deltage på det kommende gruppeforløb, og derfor er interesseret i at modtage info om det næste forløb derefter kan du melde dig til at få mails om det HER.
Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!
Bedste hilsner, Psykologerne i MIND CPH Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida
PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk
3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet
Kan du genkende tanker som:
”Hvorfor har jeg bare ikke råd til at købe nogle større gaver til mine børn, som alle andre?”
”Jeg får aldrig så fede jobs som min lillebror.”
”Jeg synes min kærestes ex er flottere end mig.”
”Min lillesøsters børn er altid høfligere end mine, og får lækrere madpakker med i skolen.”
”Min venindes Instagram-opslag får mange flere likes end mine og hun har langt flere følgere.”
…
Alle disse negative tanker er gode eksempler på, hvordan man kan have sin helt egen private ”fest” med at sammenligne sig selv med andre.Bruger du en del tid på lignende sammenligninger?
At lave sammenligninger er helt normalt, og noget vi alle sammen gør af og til.
Men lad mig spørge dig: Når du har brugt lang tid på at sammenligne dig med andre, føler du dig så gladere, lettere i kroppen, og mere tilfreds med dit liv?
Nok ikke vel?
Du læser sikkert med her, fordi du godt kan genkende det her med at sammenligne sig selv med andre. Inden vi går i gang med de tre tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet, vil jeg gerne understrege: Sammenligninger er helt normale. De behøver ikke være et problem og kan være et stort drive.
Når du ser nogen, der umiddelbart ser ud til at klare sig godt, kan sammenligningstanker dukke op i hovedet på dig helt af sig selv.
Dette er helt normalt og ikke problematisk i sig selv.
MEN sammenligningstanker kan være problematiske, hvis du genkender disse tegn:
1) Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest.
2) Du ikke ved hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker.
3) Du bruger en masse tid på at gruble over de ting, som du ikke er tilfreds med i dit liv UDEN at foretage dig nogle handlinger for at ændre det, som du gerne vil forandre.
Kan du genkende disse tre tegn på at sammenligninger mindsker din livskvalitet i dit eget liv?
Så kunne du nok med fordel bruge mindre tid på sammenligning med andre.
Men lad os først se nærmere på de tre tegn…
#1 tegn: Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest:
Hvis du er en af dem, der bliver i dårligere humør, mindre tilfreds, ikke føler dig god nok eller føler dig mindre værd, når du sammenligner dig selv meget med andre, kan det være fordi, at du kommer til at bekymre dig meget om du og dit liv er godt nok.
Den slags bekymringer skaber dårligere humør og mindre selvværd. Dette mindsker din livskvalitet.
#2 tegn: Du ved ikke, hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker: Hvis du ikke ved, hvordan du kan reducere den tid, som du bruger på sammenligninger og bekymringer om at være god nok, kommer du selvsagt til at bruge rigtig lang tid på det. Meget mere end du egentligt ønsker. Dette gør, at dit humør og selvværd påvirkes negativt.
#3 tegn: Du bruger mere krudt på sammenligninger og bekymringer end egentlig handling:
Lang tid brugt på bekymringer om at være god nok og sammenligninger kan påvirke din motivation og handlekraft negativt, fordi man kan ende med tanker som:
”Så kan det være lige meget/det vil aldrig lykkedes.”
Man kan ikke sammenligne sig eller bekymre sig til de forandringer, som man ønsker.Hvis man bliver så låst fast i sammenlignings- og bekymringsmønster, at man ikke får handlet på de ting, som man gerne vil, får man kun bekræftet sig selv i, at man ikke kan.
Men faktisk har man jo ikke nødvendigvis rigtig prøvet. Måske har man prøvet halvt samtidigt med at man har sammenlignet sig selv en masse med andre og bekymret sig om man kan klare det.
I så fald har man måske handlet, men man har samtidigt brugt en masse krudt på bekymring – hvilket virker totalt demotiverende og som derfor kan sabotere ens proces.
Er dette noget som du kan genkende fra dit eget liv?
Måske vil du gerne have en god karakter i en eksamen, men i stedet for at fokusere på at læse op, så bekymrer du dig om du er god nok, og sammenligner dig selv med dine klassekammerater.
Måske vil du gerne arbejde med dit forhold. Men i stedet for at handle på det kommer du til at bekymre dig om det og sammenligne dig selv med andre.
Måske er du startet på noget nyt, og sammenligner dig selv med folk, der er rigtig gode til det, og mister gejsten på det, fordi du ikke føler dig god nok til det.
Måske havde du det rigtig godt i den kjole du havde på, men så ser du din veninde og hendes kjole, sammenligner dig selv med hende, og føler dig måske mindre tilpas i dig selv og din kjole bagefter.
Metakognitiv terapi er et redskab til dig, som ønsker at lære, hvordan du kan træde ud af sammenligningstanker og i stedet have det bedre med dig selv, fokusere på at leve dit liv fuldt ud og handle på de ting, som du ønsker at handle på.
Jeg arbejder særligt med fokus på at kvitte sammenligningstankerne, når de ikke gavner dig, og skrue op for handlingskraft, livsglæde og motivation i stedet.
Bedste hilsner, Zinaida Mathiasen Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH
