Sådan virker online terapi

Sådan virker online terapi

Sådan virker online terapi

Hvad er online terapi egentlig og er det noget for mig?

Dette spørgsmål har vi fået en del i denne tid.

Sådan virker online terapi: Lad os starte med det lette. Hvorvidt det er noget for dig, er sandsynligvis en smagssag. MEN jeg vil til enhver tid anbefale dig at prøve det. Fordi behovet for hjælp eller støtte ikke ændres, blot fordi samfundet og vores adgang til terapi ændres. Desværre.

Er du tynget af ensomhed i disse dage eller har ekstra mange bekymringer om sygdom, økonomi eller fremtiden og fylder dette mere end du kan kontrollere. Jamen så er online terapi noget for dig! Du kan være sikker på at få den samme hjælp og støtte, som ved at møde op fysisk i en klinik.

Hvad online terapi er, er heldigvis også ganske simpelt.

Terapien og arbejdet er nøjagtig det samme! Dog på en anderledes platform.

Dvs. at du får de samme redskaber, de samme indsigter og de samme erfaringer med dig, som du ville have fået, hvis du var mødt op fysisk hos os!

Online terapi kan både afholdes individuelt eller i grupper. Forskellen er blot, at du gør det fra din sofa, spisestue eller hvor du finder det behageligt. Er det individuelt er samtalerne stadig 50 minutter lange og er det i gruppeform er det 2 timer af gangen.

Online terapi kan også være langt mere fleksibelt end den fysiske form. Vi kan planlægge den rundt om de forhold der er for os i dag. Har man arbejde på bestemte tidspunkter, børn hjemme eller andet, kan vi altid planlægge samtalen, der hvor det passer dig bedst.

Vi starter altid med at du fortæller hvad du ønsker hjælp til. Dernæst planlægger vi i fællesskab hvordan forløbet kan se ud, baseret på dine mål. Du får også indsigt i nogle af de mønstre der kan ligge til grund for hvorfor du er der, hvor du er lige nu.

Kigger vi på den individuelle form først, giver denne næsten sig selv. Vi sidder ansigt til ansigt, i hver sin stue, men med det samme arbejde foran os. I fællesskab aftaler vi hvordan samtalerne skal forløbe. Har du behov for praktiske redskaber, der kan hjælpe dig ud af bekymringerne eller de negative spiraler? Har du behov for at få sat ord på det der er svært for dig eller måske et miks af disse? Uanset hvad, får vi sammen hjulpet dig hen til et sted, hvor du kan opleve mere overskud, et bedre fokus og mere fleksibilitet til at vælge, hvad der er rigtigt for dig.

De samme resultater kan du også få ved et online gruppeforløb. MEN her er vi jo en del flere mennesker sammen. Det gode ved den form er, at vi i fællesskab har adgang til langt flere erfaringer end kun dine egne. Derfor kan vi sammen både øve og udforske os frem til, hvordan du bedst slipper for de nagende tanker, de ubehagelige følelser, der kan fylde en hel dag eller at gentage de mønstre, der ikke virker for dig.

Udover hjælp fra en psykolog, får du altså også hjælp fra dine medkursister til arbejdet med at indføre nye og mere hjælpsomme rutiner.

Har du spørgsmål til hvordan man kommer i gang med et online forløb eller andet, så ring eller skriv til os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

3 simple råd mod bekymringer

3 simple råd mod bekymringer

3 råd mod bekymringer

Er dit angstniveau steget markant indenfor de sidste uger? Har du bekymret dig mere end sædvanligt? Er du blevet mere nervøs for dig selv og dine nærmeste?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så frygt ej, du reagerer ganske menneskeligt.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at det er fuldstændig unødvendigt at gå rundt med alle disse bekymringer og den angst, der følger med og at du sagtens kan skære markant ned for dine bekymringer?

Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre ved blot at foretage nogle enkle ændringer.

Det er ganske almindeligt at bekymre sig på baggrund af den situation, vi oplever på verdensplan lige nu. Flere bruger bekymringer som en strategi til at forberede sig på det værst tænkelige scenario, til at forberede sig på nye udfordringer i forbindelse med Corona eller måske som en strategi til at passe bedre på sig selv og dem omkring.

Problemet med denne strategi er dog, at bekymringer dels er dét, der udløser angst og også dét, der vedligeholder angst. Hvis fokus i overvejende grad er rettet mod alt dét, der kan gå galt, de værst tænkelige scenarier samt sygdom og død, så er det indlysende, at vi også reagerer følelsesmæssigt med angst, nervøsitet, uro og ubehag.

Du får her 3 råd mod bekymringer, så du kan håndtere denne situation på en mere ubekymret måde, hvor du udover at passe på dig selv, din familie og samfundet omkring dig OGSÅ får passet på dit mentale helbred.

1. 

For at mindske bekymring kan du starte med at vælge et bestemt tidspunkt på dagen eller ugen, hvor du afsætter tid til dine bekymringer. Dvs., at du beslutter dig for et fast bekymringstidspunkt i stedet for at du bekymrer dig hele dagen. F.eks. kl. 16.00 til kl. 16.15.
I dette tidsrum kan du give dine bekymringer tid og fuld opmærksomhed imens du resten af dagen kan vælge at udskyde dine bekymringer til dit bekymringstidspunkt og dermed give dig selv mere tid og mulighed til at fokusere på din familie, de ting du gerne vil bruge tid på eller noget helt tredje.

2. 

Flyt dit fokus fra dine bekymringer til de ting du laver for dig selv eller med din familie. Vær opmærksom på det, som du engagerer dig i hvad end det så er puslespil, lege med dine børn eller få malet den væg, du så længe har tænkt på.

Når du flytter dit fokus til det, som du er i gang med, så bliver det også nemmere for dig at lade dine bekymringer være. Det handler ikke om, at du skal undgå eller fjerne bekymringerne, men blot behandle dem som skyer på himlen, forbipasserende og midlertidige.

3. 

Det sidste du kan gøre for dig selv er at både skære ned på al den tid du bruger på information om corona og forholde dig kildekritisk til de nyheder, blogs og alt muligt andet, der bliver delt i stride strømme på facebook, instagram og andre medier i disse dage.
Det er en god idé at opsøge relevant information fra sundhedsstyrelsen f.eks. så vi kan holde os opdateret på, om der kommer nye tiltag. Dette kan du med fordel også gøre i din bekymringstid, så det ikke fylder hele din dag.

 

Hvis vi ikke forholder os kritiske til de informationer, der kommer om Corona, så kan vi desværre ende med dels at gå og bekymre os om noget som slet ikke er en mulighed og dels også ende med at viderebringe falske informationer.

Har du brug for hjælp til at få implementeret disse råd i din hverdag, kan du altid kontakte os på mail eller tlf. 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og online terapi, Vi tilbyder også vores gruppeterapi online så du ikke behøves bevæge dig udenfor, men nemt og hurtigt kan få hjælp derfra hvor du befinder dig.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Har du husket Valentines day?

Har du husket Valentines day?

Har du husket Valentines day?

Selvfølgelig har jeg det! Tænker du måske, mens andre måske tænker noget i stil med ”Hold nu op, det er en fuldstændig almindelig og ikke mindst ligegyldig dag!”.

Men det ville nu også være svært at glemme denne dag, siden vi konstant bliver mindet om det i div. butiksvinduer, supermarkeder, på instagram osv.

I de sidste par uger er jeg stødt på begge holdninger op til flere gange, og det fik mig egentlig til at undre mig over, hvorfor denne dag får lov at fylde så meget? Så meget, at man til tider kan føle, at det er nødvendigt at dele omfanget af dagen med de mennesker, man møder på sin vej.

Men hvad er det så, der fylder på denne mærkedag?

For mange er det bekymringer:

Skal jeg købe noget? 

Er blomster nok? Eller skal jeg også købe chokolade? 

Hvad med en bamse? 

Eller er det bedre at invitere på en middag? 

Burde jeg vinde på noget andet end blomster og chokolade? Og hvad bør det så være? 

Får jeg mon selv noget? 

Er det overhovedet noget vi går op i? 

Disse bekymringer var nogle af dem jeg stødte på, når jeg spurgte ind til, hvad der var vigtigt på denne dag. Derefter blev jeg nysgerrig på, om det egentlig er noget, der blot optager os en enkelt dag eller om vi gentagende gange besøger disse bekymringer for at finde den ”rigtige” løsning.

Men hvor lang tid tager det egentlig at købe blomster? At sige ”jeg elsker dig”? At booke et bord til to på en restaurant? Eller ganske enkelt bare at gøre ingenting? Det tager sandsynligvis ikke mere end et par minutter. Gad vide hvor lang tid der i stedet er blevet brugt på at besvare ens bekymringer om netop Valentins dag? Og står det mål med resultatet? Er det tiden og bekymringerne værd?

Nej, selvfølgelig er det ikke det!

I virkeligheden er det ret enkelt. Vi deltager givetvis i denne dag, for at vise vores kærlighed overfor den eller dem vi vælger. Det gør vi sikkert flere dage om året. Men selve målet med at vise det, er vel netop at være der sammen i nu’et. Opleve hinanden, mærke hinanden og styrke hinanden. Gør vi det i vores bekymringer? Nej! Dem kan ingen andre end os selv høre eller mærke.

Og netop derfor er det vigtigt, at du gør det, som du har lyst til at gøre på denne dag. Blot uden at overtænke det. Hvis du gerne vil vise din kærlighed, så skal du bare gøre det. Dine bekymringer har intet med det at gøre. De tager blot din tid og dit fokus fra den, det handler om.

Nærvær og kærlighed findes ikke i bekymringer, det findes i det, vi siger til og gør for vores partner.

Med venlig hilsen

Michael Portz
Psykolog, MIND CPH

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde!

Forleden dag var jeg ude og drikke kaffe med en god ven, som bragte emnet kærlighed og dating på banen. Det er der som sådan ikke noget specielt ved, men da han spurgte mig, ”hvorfor er det at jeg ikke kan finde en kæreste?”, faldt mine tanker straks på standard svarerne:

Det skal nok komme. 

– Der findes også en derude til dig! 

– Der dukker en op, når du stopper med at lede! 

– Nyd nu single livet sålænge det varer. 

Indsæt selv  […….. ]

Men ret hurtigt slog det mig også, at disse standard svar jo ikke tjener andet formål end blot at berolige.

Det er der som sådan heller ikke noget galt med, men i stedet spurgte jeg min ven, hvad han egentlig havde brug for, når nu han fortalte mig det han gjorde.

Havde han mon brug for, at jeg sam-grublede med ham om, hvor umulig situationen måtte være? Over alle de fejl, man kan begå, som man kan kigge tilbage på og fortryde, imens man tillægger sig selv skylden for, at det gik galt? Eller havde han mon brug for, at vi bekymrede os i fællesskab om mulige fejlinvesteringer i hans dating liv? Eller snakkede om al den tid man kan spilde på de ”forkerte dates”?

Osv.

Hans svar var, ikke overraskende ”Nej!”.

Men hvad gør man så, hvis man drømmer om at møde kærligheden, men gang på gang oplever, at man spilder sin tid? At det aldrig rigtig lykkedes. At man leder og leder, men uanset hvor man kigger hen, så finder man aldrig den helt rigtige.

Ingen kan give dig den helt præcise formel på at møde kærligheden, men jeg kan fortælle dig hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil gøre dit dating liv sjovere og nemmere.

  1. Stop med at sammenligne dine dates.
  2. Lad være med at kigge efter fejl hos din date.
  3. Stop med at planlægge fremtiden og vær tilstede i nuet.
  4. Stop med at date i dine tanker.
  5. Lad være med at holde igen, men prøv dig i stedet frem.

Grundlæggende skal vi huske på, at dating og kærlighed er en proces. Vi skal give os tid til at møde mennesker, der hvor de er, være tålmodige og lytte. På den måde får vi lov at opleve den autentiske date, som giver os et langt bedre udgangspunkt for at møde en mulig partner. Men det kan godt godt være svært at gøre i praksis.

Føler du dig fanget i din dating proces og ude af stand til at få brudt med dine mønstre, så skriv eller ring til os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeforløb, som giver dig redskaberne, du du skal bruge til at få det bedste ud af dating, inklusiv alle de sjove oplevelser.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

”Jeg har det som en kat, der skal vaskes!”

”Jeg vil virkelig gerne, men det er bare så hårdt at fortælle igen og igen…”

”Han mener ikke, at han har brug for terapi, da han allerede har sagt, at han ikke vil have flere børn.”

”Lige meget hvor meget vi taler om det, så kommer vi ingen vegne.”

 

Der er mange grunde til, at par kan være i tvivl om terapi er noget for dem…

Som psykolog hører jeg ofte nogle af ovenstående citater. Det er grunde, der er givet for enten ikke at ville starte i parterapi eller for at understrege, at man kun modvilligt er mødt op.

Modvilje mod parterapi handler ofte om de fordomme, mange har om parterapi. F.eks. at man bare sidder og snakker om problemerne eller betaler en tredje person for bare at sidde og lytte til et skænderi.

Der er mange fordomme!

Hvilke fordomme har du eller din partner?

 

 

Det største problem med fordomme om parterapi

Er, at fordommene kan afholde par fra at søge hjælp til at løse deres udfordringer! I stedet for at søge hjælp, kan de ende med at bruge meget mere tid, end de behøver, for at løse deres udfordringer.

Og i værste tilfælde bruger de meget lang tid på at forsøge at løse dem – UDEN at komme videre med dem (og måske oplever de, at det bare bliver værre og værre). I stedet køres fast i de samme tanke- og handlemønstre igen og igen!

Fordomme, der kan afholde par fra at søge hjælp, er der mange af. Prøv f.eks. at se Norske NRK’s parterapi sketches her. Er det også det, du eller din partner tænker, når I tænker på parterapi?

Det er ret forståeligt, at der er mange fordomme. For hvad går parterapi egentlig ud på? Det kan måske virke som et dumt spørgsmål, da ordet parterapi umiddelbart giver en del associationer.

F.eks. til sjove sketches omkring små uenigheder, der pludseligt vokser sig voldsomt store. Eller måske det peger dig i retningen af utallige timer, hvor man forsøger at sætte ord på hver en følelse, der var forbundet til alle de gange man blev misforstået, ikke følte sig hørt eller svigtet?

 

 

Hvad går parterapi så ud på?!

Sandheden er, at svaret aldrig er helt det samme, da par vælger at gå i parterapi af vidt forskellige årsager.

Nogle gør det pga. utroskab eller anden form for tillidsbrud, nogle pga. skænderier og manglende kommunikation og nogle, fordi de ønsker at blive klogere på hinanden og styrke relationen.

I metakognitiv parterapi sørger vi derfor for at skræddersy terapien til de udfordringer, som I oplever, og ud fra de mål I har med terapien.

 

 

Hvad kan vi så forvente os som par i terapi i MIND CPH?

Hvis du overvejer, om parterapi kunne være noget for jer, kan det være fint med et indblik i, hvordan vi kan hjælpe. For selv om terapien varierer fra par til par, så er der fællestræk i, hvordan et forløb hos os foregår.

 

I første session: Først og fremmest skal vi klargøre, hvad der gør, at I oplever et behov for parterapi

 

Vi kigger på hvad i hver især oplever alene og i relationen og hvordan det påvirker jeres liv.

Samtidig med dette kortlægger vi de tanke- og handlemønstre, der ligger til grund for de udfordringer I oplever.

Har man udfordringer i sit parforhold oplever vi nemlig, at der er nogle mønstre, der går igen, som man kører fast i.

Og det er dem, som vi er ude efter at kortlægge, så det kan blive nemmere at arbejde med at træde ud af dem igen.  F.eks. hvilke bekymringer, der ofte er tilstede, som gør at man trækker sig fra hinanden eller konstant ender i konflikter.

 

Næste skridt i terapien er at bryde mønstrene, der ikke virker for jer

 

Når vi har indsigt i de negative mekanismer som fylder i netop jeres parforhold, går vi til det mere praktiske aspekt.

Det er på tide at øve sig på noget forandring!

Som par bliver I introduceret for konkrete redskaber, I kan bruge alene og selvfølgelig også sammen.

Det er vigtigt, at I får de rette værktøjer til netop at få brudt med de negative tankemønstre, så I oplever et større overskud samt en øget frihed til at være tilstede I jeres parforhold.

Man kan nemlig ikke løse udfordringer i parholdet/ægteskabet hvis man er fastlåst i sine egne bekymringer og grublerier.

Der skal nye mønstre og nye handlinger til!

I bliver også introduceret for øvelser, der lærer jer at lytte uden hele tiden at tolke, vurdere og fejlsøge i hinandens fortalte ord.

Men blot at lytte.

For mange par er det nemlig kommunikationen, der ofte er en del af problemet, og derfor har vi særligt fokus på dette.

 

 

Vi har fokus på forandring og på at træde ud af uhensigtsmæssige mønstre – IKKE på at grave rundt i fortiden igen og igen!

De redskaber og teknikker I får, vil hjælpe jer til at nå de mål, I sammen har sat, fra første gang I træder ind hos os.

Et vigtigt aspekt ved metakognitiv terapi er, at man sagtens kan gå i parterapi uden, at det kræver lange dybdegående samtaler, som ripper op i gamle sår.

Vi behøves heller ikke at grave i alle de fejltagelser, der er blevet begået, for at finde løsninger, der passer jer begge og jeres parforhold.

I stedet kan vi skabe forandringer på en nænsom, konkret og effektiv måde, som giver jer varige redskaber og teknikker til at bevare et parforhold efter jeres ønske.

 

Kunne du/I tænke jer at høre mere om muligheden for parterapi, er I mere end velkomne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk eller ringe til os på tlf. 31 11 13 15.

Du kan også læse mere om parterapi i MIND CPH her.

Med venlig hilsen,

Michael Baastrup Portz 
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

PS: parterapi, individuel terapi eller gruppe?

Udover parterapi er det også muligt at arbejde individuelt med ting, der gør det sværere at være til stede og nyde sine relationer. F.eks. som vredesproblematikker, jalousi, dårligt selvværd, tvivl eller lignende.

Ønsker du at arbejde med dig selv uden partner, så kan det gøres i individuel terapi eller i gruppeterapi.

Sidste gruppe i år starter d. 12. november kl. 18-20! Skal du med?

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Så lad mig vise dig en vej ud af din tandlægeskræk og samtidig gøre dig klogere på, hvorfor nogle mennesker reagerer med angst, ubehag og undgåelse, når det gælder et besøg hos tandlægen.

Tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, er en fobi, der kan opstå hos alle og omhandler den angst, man oplever i forbindelse med et forestående tandlægebesøg.

Det er ikke unormalt at være nervøs inden man skal til tandlægen, det er faktisk ganske almindeligt. Det kan for flere endda vække en smule uro, typisk over, om der mon er nogle huller eller om regningen bliver dyr. Det kan altså forstås som en slags naturlig effekt.

Men for nogle mennesker er det ikke blot en midlertidig nervøsitet og uro, der opleves. Tværtimod er det en ekstrem angst for tandlægebesøget. Denne angst er udløst af en voldsom mængde bekymringer, typisk omkring potentielle smerter og andre delelementer af tandlægebesøget.

Med denne ekstreme angst følger en række fysiske og følelsesmæssige symptomer. F.eks. hjertebanken, fysisk ubehag, ondt i maven, frygt og nervøsitet. Alle disse symptomer kan være særdeles forstyrrende og alarmerende, da de kan bidrage til en vedligeholdelse af tandlægeskrækken, typisk fordi man vil forsøge at reducere eller fjerne symptomerne, og dette gøres mest effektivt ved blot at undgå tandlægen.

På sigt vil dét at undgå tandlægen dog ikke være hjælpsomt. Tværtimod er der tale om en særdeles kortvarig effekt på baggrund af undgåelses adfærden. Det bliver nemlig også en form for kontraproduktiv løsning, da man blot udsætter symptomerne til næste tandlæge besøg dukker op. Det betyder desværre, at man vedligeholder sin tandlægeskræk, fordi man aldrig lader sig selv erfare hvad der reelt set sker med ens angstniveau, når man sætter sig i tandlægestolen. Derudover er konsekvensen også, at man udskyder den nødvendige tandbehandling, som på sigt kan forværre tændernes tilstand og dermed gøre et fremtidigt besøg langt mere omfattende. Både økonomisk, men også potentialet for eventuelle smerter. Vi kan antage, at jo værre tilstand ens tænder er i, desto mere arbejde kræves der.

For nogle opstår tandlægeskrækken umiddelbart uden nogen grund og kan derfor være et resultat af overdreven bekymring. For andre opstår tandlægeskrækken måske på baggrund af en smertefuld oplevelse hos en tandlæge. Dette resulterer måske i frygt for næste besøg, som besvares igen med bekymring. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssige tænkningsstrategi – og det er denne vi gerne vil slippe af med.

Her arbejder vi altså med, hvilke tanker der udløser og vedligeholder tandlægeskrækken. Det betyder at måden vi arbejder på er både effektiv og utroligt nænsom. Du vil hurtigt lære at håndtere de uhensigtsmæssige tankemønstre igennem konkrete redskaber, som du med stor fordel kan anvende før og under besøget hos tandlægen. Dette hjælper dig ikke kun til at være i kontrol, men også én gang for alle, at blive fri for din tandlægeskræk.

Oplever du tandlægeskræk eller andre fobier/angst tilstande tilbyder vi både 1:1 terapi samt gruppeforløb, som starter onsdag d. 9/10-19 og seks uger frem, fra kl. 18.00-20.00.

Du kan tilmelde dig begge dele nemt og hurtigt via vores hjemmesideeller online booking funktion, eller du kan kontakte os på hello@mindcph.dkeller på 31 11 13 15.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH