Hvornår ved man, om man har det dårligt nok til et gruppeforløb?

Hvornår ved man, om man har det dårligt nok til et gruppeforløb?

Det her spørgsmål får vi rigtig ofte!

Der er en udbredt misforståelse om, at man først skal overveje terapi, når man har det fuldstændigt elendigt, og nærmest ikke kan se sig vej ud. Hører man til denne gruppe kan terapi, eller et gruppeforløb, være en rigtig god idé.

MEN!

Man behøver altså ikke vente med at gå i terapi, til man har det virkelig dårligt. Måske skulle du prøve et gruppeforløb?

 

Vi vil både gerne hjælpe dig:

  • Der gerne vil have konkrete og effektive redskaber til at forebygge alvorlige angst, stress eller depressions lidelser, og gerne vil have bedre selvværd og større gå-på-mod og handlekraft på de ting, som du gerne vil i livet.

 

OG dig:

  • Der allerede har en lidelse, som du gerne vil have konkrete, enkle og effektive strategier og redskaber til at komme ud af, og forebygge, at de ikke vender tilbage igen.

Vi er kun glade, hvis vi også kan hjælpe dig, inden du har det rigtig skidt. Hvis det kan afhjælpes, er der jo ingen grund til at vente til man får det rigtig dårligt.

Samtidigt er det også vigtigt for os, at vi effektivt kan hjælpe dig, der virkelig har det rigtig skidt, så du hurtigt kan få det bedre igen.

 

Vi er kæmpe fans af metakognitiv terapi fordi:

Metakognitiv terapi er orienteret om dine udfordringer her-og-nu. Dvs. terapien IKKE er rettet mod at grave og overanalysere hele din barndom og tidligere svære stunder.

I stedet er den rettet mod at give dig nogle helt konkrete redskaber til at komme ud af dine psykiske udfordringer (eller forebygge at disse opstår!).

Det gøres ved, at du får konkrete redskaber og strategier til at træde ud af de tanke- og handlemønstre, der forårsager dit psykiske ubehag. Om det så er lavt selvværd, angst, stress, depression eller lignende.

 

Top 5 grunde til at vælge metakognitiv terapi:

  • Den er solidt bakket op af forskningsresultater.
  • Du opnår resultater uden at skulle grave i fortiden – det gør det til en meget mild terapiretning, hvor fokus er at skabe resultater for dig, og ikke at dvæle ved fortiden.
  • Den virker både forebyggende og behandlende.
  • Den er lige så effektiv i gruppeforløb som i individuel terapi.
  • Med metakognitive redskaber reduceres dine psykiske symptomer, samtidigt med at den kan øge din præstation, nærvær, tilstedeværelse og livsglæde.

 

Angst, stress og depression KAN behandles

Vi er specialiseret i metakognitiv terapi, der arbejder specifikt med de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder psykisk ubehag.

Med mere effektive strategier kan du bryde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder dit ubehag.

Du kan arbejde med os individuelt, med en af vores dygtige psykologer, eller du kan deltage i vores populære metakognitive gruppeforløb mod angst, stress og depression.

 

Skal du med til det næste gruppeforløb?

En gruppe strækker sig over 7 sessioner á 2 timers varighed. I gruppen lærer du konkrete redskaber til træde ud af de mønstre der vedligeholder psykisk ubehag. Din investering i at lære effektive redskaber mod stress, angst og depression er 4450 DKK og du kan stadig nå at booke en plads her.

EKSTRA BONUS:

(når du deltager på gruppeforløb)

Vi vil gerne have dig helt i mål med at implementere de nye strategier, som du lærer på gruppeforløbet!

Derfor får I oveni gruppeforløbet en opfølgende session, i den samme gruppe, á 2 timers varighed, 6 uger efter jeres forløb er afsluttet, samt et opfølgningskursus over mail.

Har du spørgsmål til, om du skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?

Du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk samt ringe til 31 11 13 15.

 

Vi du gerne arbejde direkte med mig en til en, så kan du læse mere om mit arbejde her eller skrive til mig på zinaida@mindcph.dk

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

 

Hvis du gerne vil vide svaret på det spørgsmål er det vigtigt, at du ved hvad fællestrækkene er for det, der vedligeholder og styrker angst.

Lad os se på tre eksempler på angst sammen.

 

Præstationsangst:
”Hvad nu, hvis jeg ikke når at blive færdig? Hvad hvis de siger, at det slet ikke er godt nok? Jeg tror ikke, at jeg kan nå det. Åh, jeg dur bare ikke til det her ræs. Hvad nu hvis jeg meldte mig syg. Så kan en anden tage præsentationen. Ej, det kan jeg ikke. Så står Ole med den i stedet. Men hvad hvis jeg går fuldstændigt i stå? Jeg kan ikke det her.”

Lad os kalde hende Lisa.

 

Social angst:
”Alle kigger på mig. Hvad, hvis de synes jeg er dum og kedelig? Hvad skal jeg sige? Hvad nu hvis der ikke er særlig mange, som jeg kender, når jeg tager derhen? Hvad hvis de kan se på mig, at jeg er herre nervøs og bange? Hvad, hvis de bare synes jeg er akavet og mærkelig? Hvad tænker de om mig? Jeg klarer ikke det her. Jeg tror, at jeg aflyser. Hvad skal jeg skrive til dem? Ved de, at jeg faker?”

Lad os kalde ham Henrik.

 

Flyskræk (og begyndende angst for at kør i bil)
”Jeg tør simpelthen ikke flyve. Jeg har ikke fløjet i fem år. Jeg tog ikke med til min farmors begravelse, fordi jeg ikke turde flyve derhen. Vi tager kun på bilferier, men det er også begyndt at føles utrygt. For hvad nu, hvis vi kører galt et øde sted, og ikke kan få hjælp i tide?”

Lad os kalde hende Tanja.

 

Angst kan se ud på mange måder. Det kan være meget forskelligt, hvad der lige netop trigger din angst.

 

For Lisa, Henrik og Tanja er følelsen meget genkendelig. Ubehaget i kroppen: Hurtig hjertebanken og vejrtrækning, ondt i maven, sved, knugen i brystet, rystende hænder/stemme, svært ved at koncentrere sig om andet, når de er bange og lignende.

 

Angst er mega ubehageligt!

Derfor gør både Lisa, Henrik og Tanja meget for at undgå den følelse.

De bekymrer sig om det, de undgår situationer, hvor de oplever angst. De prøver at skubbe følelsen eller tanker om angsten væk.

 

MEN!

  • Jo mere de bekymrer sig om angsten – des mere fylder den!

 

  • Jo mere de prøver at undgå situationer for at undgå eller dulme angsten – des mere bange bliver de for pågældende situationer.

 

  • Jo mere de prøver at undgå eller fjerne tanker om angst – des mere fylder den.

 

Det de gør, virker altså ikke særlig godt…

Tværtimod går det ind og vedligeholder og styrker angsten, når de bekymrer sig om den, prøver at fjerne den og bruger undgåelse som strategi.

 

Kan du genkende nogle af disse strategier?

 

Hvor lang tid har du brugt dem?

Har de fjernet dit problem med angst?

 

Hvis du har brugt strategier som Lisa, Henrik og Tanja, så vil du nok svare, at du har brugt strategierne i lang tid, men at de ikke har stoppet angsten i at være et problem.

 

Måske siger du så: ”Jamen, det jeg gør, dulmer angsten, nogle gange!”

Ja, nogle af de her strategier kan på kort sigt dulme angst.

F.eks. når du ikke tager med til en fest, fordi du er bange for at virke dum eller at de ikke kan lide dig, så kan det virke befriende at aflyse.

 

Men!

 

Det løser jo ikke problemet til den næste fest. Der har du stadig et angstproblem.

 

Hvis du, i længere tid, går og undgår det du er bange for, så sker der to ting.

  1. Det kan dulme angsten kortsigtet, men øger din angst på længere sigt.
  2. Når du undgår situationen, så får du aldrig lært, at du godt kan håndtere den.

 

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig ud af de her strategier, der ikke virker!

 

Vi er specialiseret i metakognitiv terapi, der arbejder specifikt med de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder psykisk ubehag.

 

Angst, stress og depression KAN behandles!

Med mere hensigtsmæssige strategier kan du bryde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder dit ubehag.

Du kan arbejde med os individuelt, med en af vores dygtige psykologer, eller du kan deltage i vores populære metakognitive gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Næste gruppe starter den 20/2. Der er max 10 deltagere og I mødes over 6 sessioner á 2 timers varighed hver onsdag fra 18-20. Dette koster 4450 DKK, og du kan stadig nå at booke en plads her.

 

Ekstra bonus til gruppedeltagere!

Vi vil gerne have dig helt i mål med at implementere de nye strategier, som du lærer på gruppeforløbet!

Derfor får I oveni gruppeforløbet en opfølgende session, i den samme gruppe, á 2 timers varighed, 6 uger efter jeres forløb er afsluttet, samt et opfølgningskursus over mail.

 

Vi du gerne arbejde direkte med mig en til en, så kan du læse mere om mit arbejde her.

 

Har du spørgsmål til, om du skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?

Du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk samt ringe til 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Du kan læse mere og booke din plads til næste gruppeforløb 20/2 her. Der er et begrænset antal pladser.

PPS: Vidste du, at du kan betale dit gruppeforløb i rater? Se her for detaljer om ratebetaling.

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Hvorfor er det så svært at ændre vaner?!

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.

Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

 

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har bedre mulighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

 

Det man får ud af et gruppeforløb er:

  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og søvn og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

 

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligeholder dit psykiske ubehag.

 

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

 

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 9 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

 

Vil du gerne med på vores næste hold?

Læs mere om og book her!

(Eller prøv at læse vores interview med Svend, og hans skepsis og tvivl om metakognitiv gruppeterapi og de ting der overraskede ham undervejs)

 

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

 

Okay.

Jeg tror ikke, at det er et eneste menneske, der ikke gør dette i nogen grad.

For vi kan jo ikke gøre alt på en gang eller være flere steder på en gang.

Når det er sagt, så er der alligevel nogen, der virkelig er udfordret, når de skal tage beslutninger eller handle på de ting, som de gerne vil, fordi de føler sig overvældet af tvivl.

 

Prøv at læs med her, hvordan Linea beskriver det:

”Jeg oplever det som om, at det er fuldstændigt umuligt at nå frem til nogen form for afklaring på de ting, som jeg skal tage stilling til. Jeg ved ikke om jeg skal tage jobbet eller starte på en ny uddannelse. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken farve jeg skal male stuen. Jeg er ovenikøbet i tvivl om mig og min kæreste er rigtige for hinanden. Jeg prøver at finde ud af det ved virkelig at overveje det frem og tilbage. Angsten for at tage de forkerte valg er der hele tiden.”

                          Linea, 32 år.

Linea forsøger at komme ud af denne beslutnings- og handlingslammelse ved at bekymre sig meget over, hvad hun skal gøre og om det er det rigtige.

Samtidigt udskyder hun at handle på de ting, som er vigtige for hende.

Men jo mere hun bekymrer sig, des mere i tvivl bliver hun om, hvad hun skal gøre.

Dvs. alt det hun foretager sig for at finde afklaring, faktisk gør hende endnu mere i tvivl om, hvad hun skal gøre.

 

Kan du genkende dette mønster meget i dit liv?

Tvivl efterfulgt af bekymring + udskydelse af handlinger og beslutninger = Beslutnings- og handlingslammelse.

Hvis du kan genkende dette mønster, så er du nok også nysgerrig på at vide, hvad man kan gøre i stedet.

 

Afklaring kommer nemlig ikke gennem bekymring i lange baner!

Afklaring kommer i højere grad gennem handling. Dvs. når du prøver ting af.

Er du i tvivl om dit forhold, kan du prøve at engagere dig i dit forhold i stedet for at bekymre dig om det.

Er du i tvivl om farven på din væg, så køb en farveprøve og mal den, se om du kan lide den.

Og er du en af dem, der i laaang tid har overvejet metakognitiv terapi, så kommer afklaringen i højere grad ved at prøve det af.

(Det brugte Linea nemlig også lang tid på inden hun kontaktede os).

Vi har mange klienter, der ville ønske, at de havde brugt mindre tid på at overveje, om de skulle tage kontakt til os, så de hurtigere kunne have fået det bedre.

 

Er du en af dem, der overvejer vores gruppeforløb og er du i tvivl?

(Så prøv at læs mit interview med Svend om hans tvivl og skepsis med at starte i gruppeforløb, og hvad der virkelig overraskede ham).

Jeg afholder gruppeterapi mod angst, stress og depression. Man behøver ikke have en diagnose for at melde sig til. Hvis du oplever at overtænkning, bekymringer eller grublerier er en større del af din hverdag end du ønsker, så er gruppen også noget for dig!

Det man får i et gruppeforløb er:
  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

Vil du gerne vide mere, så læs med her.

 

Jeg håber at se dig.
(Også selvom du er i tvivl).

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig direkte på zinaida@mindcph.dk eller på vores kliniknummer 31 11 13 15.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

Kan du genkende tanker som:
”Hvorfor har jeg bare ikke råd til at købe nogle større gaver til mine børn, som alle andre?”
”Jeg får aldrig så fede jobs som min lillebror.”
”Jeg synes min kærestes ex er flottere end mig.”
”Min lillesøsters børn er altid høfligere end mine, og får lækrere madpakker med i skolen.”
”Min venindes Instagram-opslag får mange flere likes end mine og hun har langt flere følgere.”

Alle disse negative tanker er gode eksempler på, hvordan man kan have sin helt egen private ”fest” med at sammenligne sig selv med andre.Bruger du en del tid på lignende sammenligninger?

At lave sammenligninger er helt normalt, og noget vi alle sammen gør af og til.

 


Men lad mig spørge dig:

Når du har brugt lang tid på at sammenligne dig med andre, føler du dig så gladere, lettere i kroppen, og mere tilfreds med dit liv?

Nok ikke vel?

Du læser sikkert med her, fordi du godt kan genkende det her med at sammenligne sig selv med andre. Inden vi går i gang med de tre tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet, vil jeg gerne understrege: Sammenligninger er helt normale. De behøver ikke være et problem og kan være et stort drive.

Når du ser nogen, der umiddelbart ser ud til at klare sig godt, kan sammenligningstanker dukke op i hovedet på dig helt af sig selv.

Dette er helt normalt og ikke problematisk i sig selv.

 

MEN sammenligningstanker kan være problematiske, hvis du genkender disse tegn:

1) Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest.

2) Du ikke ved hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker.

3) Du bruger en masse tid på at gruble over de ting, som du ikke er tilfreds med i dit liv UDEN at foretage dig nogle handlinger for at ændre det, som du gerne vil forandre.

Kan du genkende disse tre tegn på at sammenligninger mindsker din livskvalitet i dit eget liv?

Så kunne du nok med fordel bruge mindre tid på sammenligning med andre.

Men lad os først se nærmere på de tre tegn…

 

#1 tegn: Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest:

Hvis du er en af dem, der bliver i dårligere humør, mindre tilfreds, ikke føler dig god nok eller føler dig mindre værd, når du sammenligner dig selv meget med andre, kan det være fordi, at du kommer til at bekymre dig meget om du og dit liv er godt nok.

Den slags bekymringer skaber dårligere humør og mindre selvværd. Dette mindsker din livskvalitet.

 

#2 tegn: Du ved ikke, hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker:
Hvis du ikke ved, hvordan du kan reducere den tid, som du bruger på sammenligninger og bekymringer om at være god nok, kommer du selvsagt til at bruge rigtig lang tid på det. Meget mere end du egentligt ønsker. Dette gør, at dit humør og selvværd påvirkes negativt.

 

#3 tegn: Du bruger mere krudt på sammenligninger og bekymringer end egentlig handling:

Lang tid brugt på bekymringer om at være god nok og sammenligninger kan påvirke din motivation og handlekraft negativt, fordi man kan ende med tanker som:

”Så kan det være lige meget/det vil aldrig lykkedes.”

Man kan ikke sammenligne sig eller bekymre sig til de forandringer, som man ønsker.Hvis man bliver så låst fast i sammenlignings- og bekymringsmønster, at man ikke får handlet på de ting, som man gerne vil, får man kun bekræftet sig selv i, at man ikke kan.

Men faktisk har man jo ikke nødvendigvis rigtig prøvet. Måske har man prøvet halvt samtidigt med at man har sammenlignet sig selv en masse med andre og bekymret sig om man kan klare det.

I så fald har man måske handlet, men man har samtidigt brugt en masse krudt på bekymring – hvilket virker totalt demotiverende og som derfor kan sabotere ens proces.

 

Er dette noget som du kan genkende fra dit eget liv?

Måske vil du gerne have en god karakter i en eksamen, men i stedet for at fokusere på at læse op, så bekymrer du dig om du er god nok, og sammenligner dig selv med dine klassekammerater.

Måske vil du gerne arbejde med dit forhold. Men i stedet for at handle på det kommer du til at bekymre dig om det og sammenligne dig selv med andre.

Måske er du startet på noget nyt, og sammenligner dig selv med folk, der er rigtig gode til det, og mister gejsten på det, fordi du ikke føler dig god nok til det.

Måske havde du det rigtig godt i den kjole du havde på, men så ser du din veninde og hendes kjole, sammenligner dig selv med hende, og føler dig måske mindre tilpas i dig selv og din kjole bagefter.

 

Metakognitiv terapi er et redskab til dig, som ønsker at lære, hvordan du kan træde ud af sammenligningstanker og i stedet have det bedre med dig selv, fokusere på at leve dit liv fuldt ud og handle på de ting, som du ønsker at handle på.

Jeg arbejder særligt med fokus på at kvitte sammenligningstankerne, når de ikke gavner dig, og skrue op for handlingskraft, livsglæde og motivation i stedet.

I MIND CPH tilbyder vi både gruppeterapi og individuel terapi.

Jeg afholder gruppeterapi mod angst, stress og depression. Man behøver ikke have en diagnose for at melde sig til. Hvis du oplever at overtænkning, bekymringer eller grublerier er en større del af din hverdag end du ønsker, så er gruppen også noget for dig!

Det man får i et gruppeforløb er:
  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

Vil du gerne vide mere, så læs med her.

 

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Føler du, at hverdagen er lidt grå og kedelig? Går du tit og tænker, at du mangler passion i det du laver? Tror du, at først kommer passionen og så kommer det liv, som du kunne tænke dig?

Så er du måske en af dem, der begår nogle af de fire typiske fejltrin i din søgen efter passion i livet!

 

#1 fejltrin: Du ved ikke, hvad du gerne vil, og det bekymrer dig!

Det kan være, at du føler, at du er gået lidt i stå ift. det du gerne vil i dine relationer, uddannelse eller din karriere, og ikke ved hvad du vil.

Går du og bruger meget tid på at bekymre dig om, at du ikke ved hvad du vil, fordi der ikke er noget, som du er passioneret nok for?

Okay, så lad mig spørge dig, om disse bekymringer har bragt dig tættere på et svar eller tættere på din passion?

Nok ikke (siden du læser med her)!

Når man på den ene side ikke ved, hvad man vil, og ikke kan mærke specielt meget passion for noget, så hjælper det ikke at bekymre sig om det.

Ofte har bekymring den modsatte effekt!

Man bliver bare i endnu dårligere humør og endnu mere i tvivl om, hvad man gerne vil.

Bekymring er altså en dårlig strategi hen mod det liv, som du savner.

Dette er det første fejltrin folk typisk begår, når de søger efter passion i deres liv.

 

#2 fejltrin: Du tjekker hele tiden eller ofte dit humør!

Når du hele tiden vurderer om dit humør er ”godt nok”, så kan du komme til at sætte baren meget højt. Det er nemlig helt normalt, at man ikke føler sig 100% engageret og passioneret i det, som man laver.

Det er helt normalt at kede sig, at opleve dyk i ens humør gennem dagen eller lignende. Når du hele tiden fokuser på disse øjeblikke, så kommer du til at forstærke dem og forlænge tiden, som de varer ved.

Helt det modsatte af, hvad du ønsker!

 

#3 fejltrin: Din opmærksomhed er rettet INDAD størstedelen af tiden mod dine tanker og det du føler!

Det er ikke et problem i sig selv, hvis ens fokus er indadrettet, men det kan være et problem, hvis du føler, at det er svært at skifte fokus mod det, som er omkring dig. Hvis du føler, at det ikke er dig, der har kontrol over, hvad du fokuserer på.

Gejst, motivation og passion opstår ikke i et vakuum inde i dig, hvis du blot fokuserer nok indad.

Tværtimod.

Det opstår derimod, når du handler og engagerer dig i det du har gang i, dine omgivelser og samværet med dem omkring dig. Dette kan du ikke fuldt ud, hvis ikke du begynder at rette din opmærksomhed udad.

 

#4 fejltrin: Du går og venter på passionen i stedet for at være tilstede og handle!

Så kan det være, at du siger:

”Jamen, jeg ved ikke, hvad jeg vil! Jeg kan ikke mærke nogen passion eller gejst. Der er ikke noget, der interesserer mig vildt meget. Det nytter ikke at foretage mig noget, før jeg ved, hvad jeg virkelig vil!”

Når du går og venter på passionen, så kan du komme til at vente længe.

Det er et typisk fejltrin folk begår.

De tror, at de skal være passionerede eller være sikre på, hvad de vil, før de kan foretage sig noget.

Igen sættes baren rigtig højt. Og du får ikke handlet.

I stedet for retter man opmærksomheden indad og begår fejltrin 1-3.

Og så ender man typisk med slet ikke at foretage sig noget.

 

Det du kan starte med at gøre i stedet for de 4 typiske fejltrin:

Kort sagt: lad bekymringerne være og ret dine handlinger mod din nysgerrighed i stedet for at bekymre dig om din manglende passion.

Sådan lægger du bekymringsstrategien til side:

Hvis du gerne vil opleve større livsglæde, gejst, motivation og passion for det du laver, så handler det om at træde ud af bekymringsspiralen.

I stedet for at fokusere på passion, så prøv at lægge mærke til de triggertanker, der dukker op om dit liv. Det kan være tanker som:

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil.”
”Der er ikke noget, jeg er passioneret omkring.”
”Der er noget galt med mig.”
”Hvis jeg bekymrer mig om det, så gør jeg i det mindste noget.”

Kan du genkende lignende tanker hos dig selv?

Næste gang, at du lægger mærke til dem, så prøv at udskyde at bekymre dig om dem (f.eks. til kl. 17) og ret opmærksomheden udad eller mod det, som du har gang i.

Kl. 17 kan du bruge ti minutter på at bekymre dig. Du kan også lade være hvis du har glemt tankerne.

Dette er første skridt til at komme ud af bekymringsspiralen. Når du ikke hele tiden bekymrer dig over dit liv, er der mere plads og energi til rent faktisk at leve det.

Og når du bruger tid på at leve dit liv, så er der mere plads til passion.

Ret din opmærksomhed mod din nysgerrighed:

I stedet for at bekymre dig om din passion, så prøv i stedet at foretage dig nogle handlinger.

Prøv at erstatte ordet passion med nysgerrighed.

Hvad er du nysgerrig på?

Her mener jeg ikke, hvad er du super nysgerrig på, men hvad er du bare en lille bitte smule nysgerrig på? Hvis du ikke kan komme i tanke om noget, så er det også ok.

Prøv at være nysgerrig på, hvad der dukker op i løbet af din uge (også om det bare er et lille glimt) eller vær nysgerrig på, hvad du tidligere har været nysgerrig på.

Har du en gang haft en interesse for fotografering? Eller er du en lille smule nysgerrig på det? Så prøv at eksperimentere med at bruge 10-20 minutter om dagen på at tage billeder.
Har du tidligere været glad for at løbe? Så tag en lille løbetur eller gå en tur.

Bare eksperimenter.

Bliv ved med at eksperimenter, og vær opmærksom på at undlade at begå fejltrin 1-4.

Vil du gerne have hjælp til at finde frem til eller tilbage til din gejst, motivation, nysgerrighed og passion og til at træde ud af bekymringsspiralen?

Det kan være svært at implementere de metakognitive redskaber på egen hånd. Derfor er det altid muligt at komme til enten i individuel terapi eller til gruppeterapi.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 (for spørgsmål eller booking) eller på hello@mindcph.dk

Vi har ikke ventetid på individuel terapi og vi tilbyder også gruppeterapi, der virker lige så godt.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud: