4 råd til mere nærvær

4 råd til mere nærvær

4 råd til mere nærvær

I dag skal vi fokusere på nærvær, og du får 4 konkrete råd til at blive mere nærværende.

Måske har du lagt mærke til, at den nuværende situation i Danmark, har medvirket til, at du har sværere ved at være til stede og koncentrere dig om de ting, du er i gang med. Formentlig kan du nikke genkendende til, at du sidder lige dér med din familie, men du er et helt andet sted i tankerne, eller du har sat en serie på, som du faktisk ikke har fulgt med i.

Måske har du lagt mærke til, at du i disse tilfælde vender fokus ”indad” – det kan være på tanker, på følelser eller fornemmelser i din krop. Når din opmærksomhed peger indad, vil du ofte opleve, at du ikke er til stede, og du har måske svært ved at koncentrere dig om og engagere dig i, hvad der sker omkring dig.

MEN sådan behøver det ikke at være. Vi kan faktisk træne vores opmærksomhed, så vi i højere grad SELV bestemmer, hvad der kommer i fokus. Nedenfor giver jeg dig 4 råd, som kan hjælpe dig til mere nærvær.

4 råd til mere nærvær

1. Beslut dig for at lade tankerne være for en stund

Bekymringer og spekulationer spænder ben for vores nærvær, så beslut dig for at lade disse ligge for en stund. Tankerne må godt være der, men lad dem blot ”hænge” og passe sig selv. Vend tilbage til det, du var i gang med, da du blev forstyrret af tankerne, og udskyd bekymringer og spekulationer til din bekymringstid.

2. Indfør bekymringstid

Når der dukker bekymringstanker op, kan du udskyde at tage dig af dem til et tidspunkt senere på dagen eller dagen efter. Du kan fx beslutte dig for at have bekymringstid hver dag kl. 17, hvor du kan tage bekymringstankerne op, hvis de fortsat er aktuelle. Forsøg at begrænse din bekymringstid til max 30 minutter.

3. Forsøg at vende fokus udad

Når du opdager, at du har vendt fokus indad på bekymringstanker og spekulationer, skal du forsøge at vende tilbage til dét, du var i gang med, da du blev forstyrret af tankerne.

Engager dig i dét du laver, og det der sker omkring dig.

Gør det helt konkret, og engager dig fx i:

– Hvad siger de faktisk i radioen?

– Hvem møder du på din gåtur? – Hvordan ser de ud?, Har de en hund med?

– Lyt til samtalen ved middagsbordet – Hvad bliver der sagt?, Hvordan smager maden?

Jo bedre du bliver til lade tankerne passe dig selv og udskyde dem til din bekymringstid, desto lettere vil det være for dig at vende dit fokus udad og være nærværende.

4. Gentagelse
Det kræver øvelse at ændre vaner, så det er meget normalt, at du oplever, at din opmærksomhed hurtigt peger indad igen, på dine bekymringstanker og kroplige fornemmelser. Når du bliver opmærksom på dette, forsøger du at gentage de ovenstående råd – lader tankerne passe sig selv og forsøger at vende tilbage til dét, du var i gang med. Og husk på, at øvelse gør mester!

Hvis du har brug for hjælp til at implementere disse råd i din hverdag, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15, mail, eller booke tid online.

Vi tilbyder samtaler online, så du kan starte dit forløb med det samme. Læs mere om onlineterapi.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!

Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!

Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!

Det er muligt, at vi ikke kan undgå spredning af virus – men vi kan undgå spredning af bekymring og panik.

Corona er en realitet! Men bekymring og panik er det så sandelig også. Hvilken af de to vil få størst konsekvenser, kan kun fremtiden vise. Men for nu er dét, vi kan forholde os til, at vi har en virus i fuldt flor, som vi selvfølgelig skal gøre alt for at begrænse. Vi skal følge retningslinjerne og vi skal passe godt på os selv og hinanden, men vi bliver simpelthen også nødt til at stoppe bekymring og bevare roen.

Hvordan vi gør det, vender jeg tilbage til om lidt.

Bekymring er en spøjs ting. Kigger vi blot få uger tilbage i tiden var det klimabekymring, der malede overskrifterne og fyldte vores hoveder. Der var brande i Australien og vores verdenshave var fyldt med plastik.

Australiens brande er nu tæmmede – (omend de brændte længe efter, at vi holdt op med at bekymre os om dem) og vi har formentlig stadig samme mængde plastik i vores verdenshave.

Men det optager os ikke så meget.

Længere.

Og hvad med livets store dræbere: Selvmord, trafikuheld, kræft og rygning bare for at nævne nogle. Er de ikke længere alarmerende og bekymringsværdige?

Jo selvfølgelig!

Men dét der sker, når vi bekymrer os er, at dét, vi bekymrer os om får status af også at være det vigtigste, det farligste!. Bekymring er nemlig slet ikke så rationelt, som mange ynder at tro.

Indholdet af bekymringen er heller ikke så entydigt! og selv om vi nu er bekymrede for Corona er det vidt forskellige ting, vi bekymrer os om.

For nogle er det sygdomsbekymring. Vi er bange at blive syge, at vores nærmeste bliver syge eller at vi utilsigtet er kommet til at smitte én, der er særlig sårbar og potentielt kan dø af smitten. Vi bekymrer os også om hvorvidt sundhedssystemet kan magte opgaven.

Andre er bekymrede for ikke at have mad nok eller sjovt nok ikke at have toiletpapir nok.

Nogle bekymrer sig om, at deres fødselsdagsfest blev aflyst eller at de ikke kan komme på drømmerejsen og rigtig mange er bekymrede for, om der mon tikker løn ind på kontoen i slutningen af måneden – og så er der dem, der frygter en konkurs.

Kun tiden kan vise, hvilken bekymring var den mest truende og kun tiden kan vise, hvilke konsekvenser vores bekymringer havde.

Fanget i et bekymringsloop 

Når der opstår en bekymring så starter det typisk med en “bekymringsstarter”. En typisk bekymringsstarter er en tanke, der starter med: “Hvad nu hvis….”?

“Hvad nu hvis jeg bliver syg”? “Hvad nu hvis min gamle far bliver syg og dør”? “Hvad nu hvis jeg smitter nogen?” “Hvad nu hvis ikke vi har nok mad og skal være i karantæne i flere uger”? ”Hvad nu hvis jeg ikke får min løn og ikke kan betale mine regninger”? “Hvad nu hvis min forretning må lukke”?

Det der så kan ske for mange, på baggrund af sådan en tanke, (som iøvrigt er fuldstændig normal, naturlig og forventelig), det er, at de brygger videre på den.

De forestiller sig diverse scenarier, og ofte er det worst-case-scenarier, der opstilles. De laver mentale analyser og bekymringer og i den proces vil de opleve et øget ubehag.

Men den stopper ikke her. For det ubehag, der følger med bekymring, er med til at bekræfte bekymringen. Den bliver altså mere troværdig – og derved også mere bekymringsværdig.

Samtidig kigger vi os omkring og ser, at alle andre også bekymrer sig!

Så nu har vi den første bekymring, ser at alle andre også bekymrer sig og givet det øgede ubehag (som vi iøvrigt også bekymrer os om) er hele bekymringen nu i eksponentiel vækst, – lidt ligesom en smitsom virus.

Vi er nu fanget i et bekymringsloop og konsekvensen er, at vi risikerer at miste overblikket.

Specialist kontra generalist

Når man er dykket så meget ned i en problemstilling, så er man “specialist” på lige præcis den – men det er ofte på bekostning af et generaliseringsniveau.

Når man panikker og stresser over en problemstilling, så er man ofte ikke længere konstruktiv, og man risikerer at blokere for de mentale ressourcer, der skal hjælpe en, til at handle konstruktivt. I stedet kan man risikere at blive ædt op af bekymring, miste nattesøvn, blive aggressiv, frustreret, angst og føle, at der ikke er en vej ud af ubehaget før problemet er løst.

Nogengange kan problemet løses. Heldigvis.

Men desværre ser det ikke ud til at corona-problemet forsvinder foreløbig….

Så derfor bliver det endnu mere vigtigt, at vi er i stand til håndtere problemet, uden at stresse og panikke over det. Vi er nødt til at være i stand til fleksibelt at skifte imellem et specialistniveau og et generalistniveau.

SÅ er det muligt at have et (stort) problem uden at bekymre sig og derved bevare roen?

Ja, det er helt sikkert.!!

I hvert fald er det noget du kan lære.

Hvad kan vi så gøre for stoppe eksponentiel bekymringsvækst

Det første du gør er at identificere din bekymringsstarter. Din “hvad nu hvis”-tanke. Den er naturlig, automatisk og du kan ikke gøre for, at den dukker op!

Men i stedet for at dvæle ved den og bekymre dig videre om den så lad den hænge.

Lad den ligge, som et tyggegummi i din mund, som du vælger ikke at tygge på.

Spørg dig selv: KAN du have et tyggegummi i munden UDEN at tygge på det? UDEN at være optaget af at fjerne det?

Ja da, selvfølgelig!

Og hvad sker der, når du gør det? Jo du glemmer det ind imellem og du kan stadig både tale og være tilstede uden at tænke over det. Ind imellem mærker du det så igen, men det gør ikke noget. Du fortsætter bare din gøren og færden.

Prøv så at gøre det samme med din bekymring. Prøv at tillade den i dit hoved UDEN at tygge på den. Lad den være der UDEN, at du prøver at løse den, undertrykke den eller fjerne den.

Kan du også det?

Ja selvfølgelig! Og hvis ikke du kan det nu, så kan du relativt enkelt lære det.

Det du oplever, når du kan det er, at du kan bevarer roen og overblikket og du kan være konstruktiv – for bekymringen fylder langt mindre.

Denne teknik kan ikke stoppe virus, men den kan stoppe bekymring og panik.

Lad os tage et stort fælles ansvar for det også!!

Gode hilsner Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

Ønsker du hjælp til at få styr på bekymringerne og få mere ro og overblik til konstruktive handlinger? Læs mere om metakognitiv terapi og kontakt os gerne uforpligtende på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15.

Når overtænkning er et problem

Når overtænkning er et problem

Når overtænkning er et problem

 

Når vi bruger lang tid på en negativ tanke, påvirker det vores humør negativt. Psykisk mistrivsel hænger derfor meget sammen med den tid, som vi bruger på vores negative tanker.

Jo mere tid vi bruger på vores negative tanker dets mere vil de fylde, og des mere vil de påvirke vores humør og trivsel negativt.

I mit arbejde som psykolog ser jeg mange forskellige mennesker med mange forskellige udfordringer.

På tværs af individuelle terapiforløb og mine gruppeforløb mod angst, stress og depression oplever jeg gang på gang, hvordan overtænkning kan påvirke vores trivsel markant.

 

 

Overtænkning kan skabe stor mistrivsel i form bl.a.:

  • Lavt selvværd, jalousiproblemer og vredesproblematikker.
  • Koncentrationsbesvær og svært ved at være fuldt til stede og nærværende.
  • Stor ubeslutsomhed, tvivl og handlingslammelse.
  • Lidelserne angst, stress og depression m.fl.

 

 

Er det så alle, der udvikler markant psykisk mistrivsel af deres negative tanker?

NEJ! (Heldigvis!)
Vi får alle negative tanker.
MEN!
Det er ikke os alle sammen, der får det dårligt at bruge tid på dem.
Hvordan kan det være?

 

 

Hvorfor er der nogen, der får det dårligt af deres overtænkning, mens andre ikke gør?

Dem der får problemer med deres overtænkning, er dem, som ikke føler, at de selv kan vælge, hvor lang tid de bruger på deres negative tanker. De føler ingen kontrol!

Hvis man ikke føler, at man kan stoppe op med at bruge tid på sine negative tanker, vil de fylde i rigtig lang tid, og jo mere de fylder, jo mere vil de påvirke ens trivsel og humør negativt.

Psykisk mistrivsel (f.eks. i form af angst, lavt selvværd, handlingslammelse, depression m.m.) er altså et SYMPTOM på overtænkningen.

En overtænkning man ikke stopper med, fordi det føles ukontrollerbart!

 

 

Fra overtænkning til nedadgående bekymringsspiral:

Når man begynder at opleve ubehagelige symptomer af sin overtænkning, som f.eks. angst, er det ofte her, at der er mange der går i en rigtig ærgerlig faldgrube.

En faldgrube der kan lede ned i en nedadgående bekymringsspiral.

Faldgruben er, at mange begynder at prøve at dulme deres symptomer i stedet for at fokusere på årsagen til symptomerne, nemlig overtænkningen (de ikke føler kontrol over).

Så i stedet for at lære at stoppe op med deres bekymringer, grublerier, negative sammenligninger og selvbebrejdelser går mange i gang med at prøve at fjerne symptomerne.

 

Symptom-dulme-strategier kan være at dulme sine symptomer gennem adfærd:

Forsøge at distrahere sig selv, overspringshandlinger, vejrtrækningsøvelser, alkohol, mad, isolere sig selv/aldrig være alene, søge beroligelse hos andre, aflyse aftaler m.m.

 

Symptom-dulme-strategier kan også være at forsøge at dulme sine symptomer mentalt:

Forsøge at skubbe tanken eller følelsen væk, undgå at tænke på det, erstatte negative tanker med positive tanker, rationalisere/diskutere med tanken.

 

 

Det største problem med symptom-dulme-strategier!

Der er særligt to store problemer ved ikke at fokusere på årsagen (overtænkningen).

1) Det første er, at symptombehandling kun har midlertidigt og kortvarig effekt. Så hvis det virker, har det kun en midlertidig effekt og du vil forsat have et problem med ukontrol over din overtænkning.

2) Det andet (og største!) problem ved symptombehandling er, at det i mange tilfælde går ind og gør symptomerne værre over længere sigt. Så selv hvis man kortvarig oplever en lettelse, så virker mange af symptom-dulme-strategier på længere sigt meget forværrende på symptomerne og overtænkningen.

 

Hvordan vil dit liv se ud, hvis du selv kunne stoppe op med overtænkningen, når du ønsker det?

Vil du gerne lære, hvordan du SELV VÆLGER hvor lang tid du bruger på dine negative tanker?

I metakognitiv terapi lærer du enkle og effektive strategier til at træde ud af de mønstre, der styrker psykisk mistrivsel, og du lærer hvordan du selv kan styre, om du vil bruge tid på en tanke eller ej.

 

Problemet er ikke symptomerne.

Problemet er ikke om du bruger tid på dine negative tanker.

Problemet er, hvis du ikke føler, at du kan stoppe op igen!

 


Skal du med til min næste gruppe?

Jeg starter en ny metakognitiv gruppe mod angst, stress, depression op den 10. marts kl. 16-18, og glæder mig til at lære jer der deltager effektive redskaber til selv at kunne vælge overtænkning til og fra.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere overtænkning? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Henriette på 27 og rekrutteringskonsulent havde en del tvivl om, hvorvidt et metakognitivt gruppeforløb, var noget for hende. Efter sit gruppeforløb hos mig, ville hun derfor gerne dele sine overvejelser og tvivl om at tilmelde sig.

 

Jeg ventede i 5 måneder før jeg startede i gruppeforløbet:

”Jeg startede i terapi hos MIND CPH, da jeg under min barsel havde fået konstateret angst/sygdomsangst.

Jeg havde længe søgt efter individuel behandling på nettet, fandt frem til MIND CPH og læste deres anmeldelser vedrørende gruppeterapi.

Jeg var meget afholdende fra at tilmelde mig, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt deltagerantallet var en hindring for, at jeg kunne få noget ud af forløbet.

Jeg skrev en mail til MIND CPH allerede da jeg så tilmeldingen til gruppeforløb, men jeg endte alligevel med at vente i 5 måneder, før jeg tilmeldte mig.

Da jeg startede oplevede jeg dog ikke antallet af gruppedeltagere som en hindring, da Zinaida var meget god til at få alle med og inddraget i en god dialog.

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været bange for at dele mine erfaringer med de andre på holdet, og jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis de har brug for et par gode redskaber.”

 

Dét, der var afgørende for mig:

”Mit mål med dette forløb var, at få mit liv tilbage og nyde min familie igen. Dette er fuldendt og jeg nyder min hverdag igen.

Jeg har stadig en del arbejde foran mig, men jeg har fået så mange gode redskaber i hverdagen til at få styr på mine tanker.

Jeg er blevet et helt nyt menneske og begynder lige pludselig at nyde mit liv, fremfor at være låst af mine tanker. Jeg er så lykkelig for, at jeg valgte at starte i gruppeforløb.

Zinaida har en god måde at undervise på og hjælpe os godt på vej. Der har været meget læring i det undervejs og jeg har lært en masse om tankerne.”

 

 

Grunden til at jeg gerne vil anbefale et metakognitivt gruppeforløb til andre:

”Jeg vil anbefale forløbet hos Zinaida til andre, fordi hun er knald dygtig og lytter til hvad vores problem er. Hun forsøger ikke at overbevise os om, at vi tænker forkert, men derimod, at det er normalt at opleve angst og viser hvordan man arbejder med det.

Hun har introduceret os til en masse redskaber og gennemgået dem helt ned i detaljen, samt lavet en masse øvelser med os. Hvis andre med angst har brug for en masse redskaber, vil jeg anbefale dette gruppeforløb.”

 

 

Du behøver ikke vente 5 måneder, hvis du er i tvivl!

Vi er rigtig glade for at Henriette gerne ville dele sine oplevelser om sit forløb og den tvivl hun oplevede forinden.

Kæmpe tak til Henriette!

Er du i tvivl, ligesom Henriette var?

 

 

Du kan stadig nå med på årets sidste gruppeforløb!

Vi starter den 12. november kl. 18-20, og gruppen ledes af mig (Zinaida Riisfeldt). Du kan læse mere her.

Jeg elsker at arbejde med metakognitive gruppeforløb og synes altid, at det er et kæmpe privilegie at introducere livsforandrende redskaber og strategier til deltagerne.

Skal du med til den 12. november og gå 2020 i møde uden angst, stress og depression?

 

Har du spørgsmål ift. at investere i et metakognitivt gruppeforløb?

Så svarer jeg gerne direkte på dem på mail: zinaida@mindcph.dk

Du er også altid velkommen til at ringe på 31 11 13 15.

 

 

Jeg håber at se dig til gruppen, hvis du gerne en gang for alle vil lære nye redskaber og strategier til at lægge stress, angst eller depression bag dig.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: Har du læst mine tidligere interviews med Kir og Svend?

Svend var tidligere deltagere på et af mine metakognitive gruppeforløb. Kir deltog i individuel terapi hos en af mine kolleger. Begge har nogle mega gode refleksioner om metakognitiv terapi, så jeg kan klart anbefale at læse dem!

Læs Kirs interview om individuel terapi: Hvem er det der går til psykolog?

Læs Svends interview om gruppeterapi: Sådan blev Svends tvivl og skepsis om gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

”Jeg har det som en kat, der skal vaskes!”

”Jeg vil virkelig gerne, men det er bare så hårdt at fortælle igen og igen…”

”Han mener ikke, at han har brug for terapi, da han allerede har sagt, at han ikke vil have flere børn.”

”Lige meget hvor meget vi taler om det, så kommer vi ingen vegne.”

 

Der er mange grunde til, at par kan være i tvivl om terapi er noget for dem…

Som psykolog hører jeg ofte nogle af ovenstående citater. Det er grunde, der er givet for enten ikke at ville starte i parterapi eller for at understrege, at man kun modvilligt er mødt op.

Modvilje mod parterapi handler ofte om de fordomme, mange har om parterapi. F.eks. at man bare sidder og snakker om problemerne eller betaler en tredje person for bare at sidde og lytte til et skænderi.

Der er mange fordomme!

Hvilke fordomme har du eller din partner?

 

 

Det største problem med fordomme om parterapi

Er, at fordommene kan afholde par fra at søge hjælp til at løse deres udfordringer! I stedet for at søge hjælp, kan de ende med at bruge meget mere tid, end de behøver, for at løse deres udfordringer.

Og i værste tilfælde bruger de meget lang tid på at forsøge at løse dem – UDEN at komme videre med dem (og måske oplever de, at det bare bliver værre og værre). I stedet køres fast i de samme tanke- og handlemønstre igen og igen!

Fordomme, der kan afholde par fra at søge hjælp, er der mange af. Prøv f.eks. at se Norske NRK’s parterapi sketches her. Er det også det, du eller din partner tænker, når I tænker på parterapi?

Det er ret forståeligt, at der er mange fordomme. For hvad går parterapi egentlig ud på? Det kan måske virke som et dumt spørgsmål, da ordet parterapi umiddelbart giver en del associationer.

F.eks. til sjove sketches omkring små uenigheder, der pludseligt vokser sig voldsomt store. Eller måske det peger dig i retningen af utallige timer, hvor man forsøger at sætte ord på hver en følelse, der var forbundet til alle de gange man blev misforstået, ikke følte sig hørt eller svigtet?

 

 

Hvad går parterapi så ud på?!

Sandheden er, at svaret aldrig er helt det samme, da par vælger at gå i parterapi af vidt forskellige årsager.

Nogle gør det pga. utroskab eller anden form for tillidsbrud, nogle pga. skænderier og manglende kommunikation og nogle, fordi de ønsker at blive klogere på hinanden og styrke relationen.

I metakognitiv parterapi sørger vi derfor for at skræddersy terapien til de udfordringer, som I oplever, og ud fra de mål I har med terapien.

 

 

Hvad kan vi så forvente os som par i terapi i MIND CPH?

Hvis du overvejer, om parterapi kunne være noget for jer, kan det være fint med et indblik i, hvordan vi kan hjælpe. For selv om terapien varierer fra par til par, så er der fællestræk i, hvordan et forløb hos os foregår.

 

I første session: Først og fremmest skal vi klargøre, hvad der gør, at I oplever et behov for parterapi

 

Vi kigger på hvad i hver især oplever alene og i relationen og hvordan det påvirker jeres liv.

Samtidig med dette kortlægger vi de tanke- og handlemønstre, der ligger til grund for de udfordringer I oplever.

Har man udfordringer i sit parforhold oplever vi nemlig, at der er nogle mønstre, der går igen, som man kører fast i.

Og det er dem, som vi er ude efter at kortlægge, så det kan blive nemmere at arbejde med at træde ud af dem igen.  F.eks. hvilke bekymringer, der ofte er tilstede, som gør at man trækker sig fra hinanden eller konstant ender i konflikter.

 

Næste skridt i terapien er at bryde mønstrene, der ikke virker for jer

 

Når vi har indsigt i de negative mekanismer som fylder i netop jeres parforhold, går vi til det mere praktiske aspekt.

Det er på tide at øve sig på noget forandring!

Som par bliver I introduceret for konkrete redskaber, I kan bruge alene og selvfølgelig også sammen.

Det er vigtigt, at I får de rette værktøjer til netop at få brudt med de negative tankemønstre, så I oplever et større overskud samt en øget frihed til at være tilstede I jeres parforhold.

Man kan nemlig ikke løse udfordringer i parholdet/ægteskabet hvis man er fastlåst i sine egne bekymringer og grublerier.

Der skal nye mønstre og nye handlinger til!

I bliver også introduceret for øvelser, der lærer jer at lytte uden hele tiden at tolke, vurdere og fejlsøge i hinandens fortalte ord.

Men blot at lytte.

For mange par er det nemlig kommunikationen, der ofte er en del af problemet, og derfor har vi særligt fokus på dette.

 

 

Vi har fokus på forandring og på at træde ud af uhensigtsmæssige mønstre – IKKE på at grave rundt i fortiden igen og igen!

De redskaber og teknikker I får, vil hjælpe jer til at nå de mål, I sammen har sat, fra første gang I træder ind hos os.

Et vigtigt aspekt ved metakognitiv terapi er, at man sagtens kan gå i parterapi uden, at det kræver lange dybdegående samtaler, som ripper op i gamle sår.

Vi behøves heller ikke at grave i alle de fejltagelser, der er blevet begået, for at finde løsninger, der passer jer begge og jeres parforhold.

I stedet kan vi skabe forandringer på en nænsom, konkret og effektiv måde, som giver jer varige redskaber og teknikker til at bevare et parforhold efter jeres ønske.

 

Kunne du/I tænke jer at høre mere om muligheden for parterapi, er I mere end velkomne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk eller ringe til os på tlf. 31 11 13 15.

Du kan også læse mere om parterapi i MIND CPH her.

Med venlig hilsen,

Michael Baastrup Portz 
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

PS: parterapi, individuel terapi eller gruppe?

Udover parterapi er det også muligt at arbejde individuelt med ting, der gør det sværere at være til stede og nyde sine relationer. F.eks. som vredesproblematikker, jalousi, dårligt selvværd, tvivl eller lignende.

Ønsker du at arbejde med dig selv uden partner, så kan det gøres i individuel terapi eller i gruppeterapi.

Sidste gruppe i år starter d. 12. november kl. 18-20! Skal du med?

Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Ligesom mange andre, synes jeg, Gift ved første blik er et underholdende program og følger hjertens gerne med hver torsdag!

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at ud fra et metakognitivt perspektiv, så er det et koncept, der er dømt til at mislykkes.

Godt og underholdende TV: Ja, helt sikkert!

Gode præmisser for pardannelse, intimitet, nærvær, tilstedeværelse og nysgerrighed på hinanden: Ikke just…

 

 

Er det dårligt at matche folk op?

Ét er at matche folk med nogen, de muligvis ville kunne blive interesserede i.

Så langt så godt.

Det er lidt i stil med en ven, der introducerer to venner for hinanden, fordi man tænker, de vil kunne lide hinanden.

Og man må sige, at deltagerne i programmet møder nogle som de ellers ikke ville have mødt.

Det er ikke den del af programmet, der er helt off set med metakognitive briller.

(Selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvor gode de match egentligt er…)

 

 

Hvorfor er præmisserne så helt off i Gift ved første blik?

Ét er at matche folk, noget helt andet er måden programmet er bygget op.

Her bliver deltagerne gang på gang ”inviteret” til at overtænke relationen til hinanden: Til at bekymre sig om fremtiden, hele tiden mærke efter, hvad de føler for hinanden og bekymre sig om deres følelser samt, hvordan det  går.

Godt TV?

Ja, bestemt!

Men den måde, deltagerne konstant opfordres til at overtænke relationen, kan have en rigtig negativ effekt!

 

Overtænkning af dine relationer kan have negativ effekt ift.:

  • At lære en ny person at kende:

Når du er oppe i dit eget hoved og i dine bekymringer, så er du ikke tilstede i relationen, og du kan heller ikke lytte aktivt og nysgerrigt. Det gør det svært at lære nogen at kende. Herudover, hvis du hele tiden beskæftiger dig med din tvivl, vil den blot vokse. (Prøv at se programmet i aften og registrer, hver gang deltagerne bekymrer sig).

 

  • At have positive oplevelser sammen:

Når du er oppe i sit eget hoved hele tiden, så kan du ikke være tilstede og nærværende. Og det er netop, når du er tilstedeværende, at du får mulighed for at opleve samhørighed med andre og nyde oplevelser med dem.

Det oplever du ikke, hvis du hele tiden bekymrer dig om, hvorvidt I har det: ”sjovt nok”, ”lærer hinanden godt nok at kende”, ”føler nok for hinanden”. Noget som deltagerne konstant spørges ind til. Det er altså sværere at være tilstede og nærværende i relationen og lære hinanden at kende under de præmisser.

 

  • Ens humør:

Bekymringer kan sænke dit humør og øge stress, angst og tristhed. Alle fire ting besværliggør at lære en anden person at kende. Dårligt humør og grublerier giver desuden anledning til misforståelser, hvilket kan give anledning til flere bekymringer, mere dårligt humør og flere misforståelser. Hos hvilke deltagere genkender du dette mønster?

 

  • Ens selvbillede:

Bekymringer om at være god nok (som man ser hos flere af deltagerne) øger et negativt selvbillede, hvilket gør det sværere at føle sig god nok, være afslappet i en relation m.m. Når deltagerne spørges meget ind til dette, inviteres de til at bekymre sig om det. Det kan gøre deres selvbillede mere negativt og sværere bare at være sig selv.

Det kan du måske også se hos flere af deltagerne?

 

 

Bliver det til et match, er det på trods af de dårlige præmisser, der fodrer overtænkning

Dvs. måden deltagerne bliver fulgt på og spurgt ind omkring, hvad de tænker og føler undervejs fordrer nogle negative processer, der kan have en meget negativ virkning på et match.

Præmisserne for programmet (den konstante spørgen ind til, hvordan det går, hvad de tænker og føler), gør at matchene nærmest er dømt til at fejle.

For det er meget svært at være sig selv og tilstedeværende, nysgerrig på den anden og nærværende under de præmisser. Når man overtænker relationen, er den sværere at være i, og det er sværere at lære nogen at kende.

Skulle det ende med et match er det på trods af disse præmisser i Gift ved første blik og bestemt ikke på grund af dem.

 

 

Hvor ser man eksempler på, hvordan de uhensigtsmæssige præmisser påvirker deltagerne?

Anja og Dennis giver direkte udtryk for, at de synes det er hårdt at blive fulgt på den måde, de gør. At det er svært bare at slappe af i relationen, når de hele tiden skal over-forholde sig til den og til dem, der følger dem.

Flere af deltagerne kæmper med tanker om ikke at være gode nok eller forkerte (f.eks. Frederik, matchet med Maja). Sådan en følelse forstærkes og vedligeholdes af bekymringer om, hvad den anden synes, og om ikke at føle sig god nok.

Hvilke eksempler har du lagt mærke til?

 

 

Gode præmisser for at møde nye mennesker (og styrke ens nuværende relationer):

  • Ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om én.
  • Ikke bruge meget tid på negative tanker om én selv.
  • Ikke overanalysere sine følelser hele tiden. Det er normalt, at følelser svinger, og det er normalt, at man ikke nødvendigvis føler det samme for en person hele tiden. (Eller det store inden for 5 uger som i tilfældet med deltagerne). Det er et stort bekymringspres at lægge ovenpå at skulle overveje hele tiden, om man vil blive sammen).
  • Ikke bekymre sig så meget om, hvad der skal ske med relationen i fremtiden. Det fjerner fokus fra nu og her og det at være i relationen, man lytter dårligere og oplever dårligere humør.

 

 

Kort sagt i stedet kan man vælge, at:

  • Lade bekymringerne ligge om hvad man føler og bare være i relationen, så man får mulighed for at opleve om det er noget for en, i stedet for at bekymre sig om det.

 

  • Rette opmærksomheden mod det man har gang i, og den person man er sammen med. Det gør en nærværende og tilstedeværende og det er her, man oplever samhørighed og glæde. Herfra har man mere overskud til at lytte aktivt og ikke bare reagere på de bekymringer man får undervejs. Det gør det nemmere at træde ud af negative mønstre.

 

 

”Kan man lade være med at overtænke sine relationer og møder med andre?!”

Sådan er der mange, der tænker! Mange synes, at det er svært IKKE at bekymre sig, overanalysere hvad andre tænker, stoppe op i selvkritiske tanker og i stedet bare være tilstede og nærværende i relationen.

Oplever du at overtænke dine relationer og møder med andre, så det ender med at spænde ben for at være i mødet?

Så vil jeg bare sige, at det kan lyde svært at lade være, men at det kan læres.

Med metakognitive redskaber vil du opleve, at det ikke er så svært, som du måske tror, at bryde de mønstre. Det kræver øvelse og tålmodighed at bryde vaner, men jeg er sikker på, at også DU kan lære det.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, så der er noget for alle, der kunne tænke sig at lære metakognitive redskaber.

 

Vil du gerne høre nærmere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15 med spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH