Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

Du behøver ikke nytår for at hanke op i dig selv eller gøre noget nyt.

Når det er sagt, får nytår mange af os til lige at overveje: ”Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?”

Det er ikke et spørgsmål, som jeg vil opfordre dig til at gruble lang tid over.

Det kan nemlig hurtigt lede til lange sammenligner med andre eller andre selvbebrejdelser. Ingen af de to ting fører til, at du får større gå-på-mod til at gøre noget nyt eller mere livsglæde og gejst.

Må jeg foreslå et alternativ?

I stedet for at gruble over, hvor du er nu, så prøv at spørge dig selv:

  • Hvad vil jeg gerne gøre mere af i 2018?
  • Hvad vil jeg gerne gøre mindre af i 2018?

Og stille og roligt, så begynd at gøre mere af det, der gør dig glad, og mindre af det, som ikke gør.

En af de typiske ting, der spænder ben for nye vaner, er selvbebrejdelser (grublerier og bekymring), når man falder i (ja, NÅR ikke hvis!), og gør noget, der ikke er i overensstemmelse med sine mål.

Selvbebrejdelserne, der står i vejen, når man falder i, er den der type grublerier, hvor man på den ene side slår sig selv oveni hovedet over at være faldet i. Og på den anden side bekymrer sig over/konstaterer, at man ikke kan eller aldrig kommer til at lykkedes med den nye ting, som man forsøger at indføre.

Jo længere tid, du bruger på den type bekymrings- og gruble-aktivitet, des sværere er det at rejse sig op og blive ved med at handle på dit mål. For man er ikke supermotiveret efter at have slået sig selv mentalt oveni hovedet.

Tværtimod bliver man ofte mere nedtrykt og håbløs. Og tanken: Det kan da også være lige meget, sniger sig ind. Og man dropper det, som man er startet på.

Kan du genkende dette mønster hos dig selv?

Har du før startet på noget nyt (nye vaner eller nye projekter) og gået direkte i bekymringsfælden og nærmest sluttet med dit projekt inden du overhovedet fik givet dig selv en chance for at gennemføre det?

Hvis du kender det, er du langt fra den eneste.

MEN der er heldigvis andre måder at gå til det på end at hoppe i bekymringsfælden.

Vil du gerne rykke på nye vaner er det vigtigt, at du 1) handler på målet, 2) lægger mærke til triggertankerne, når du falder i og 3) udskyder at bekymre dig om det, og 4) vender tilbage til at handle på dine mål.

At indføre nye vaner tager tid. Om det er at implementere metakognitive strategier eller at gøre mere af det, som gør dig glad og mindre af det, som ikke gør dig glad.

Når man starter med at handle på sine mål, oplever mange, at få et boost. Lige indtil, at de kommer til at gøre noget, der ikke stemmer overens med målet. Her er det ofte, at man kommer til at tænke:

”Jamen, så kan det da også bare være lige meget.”

”Jeg kan ikke gøre det her.”

”Jeg er bare ikke gearet til det.”

”Andre kan, bare ikke mig”.

”Jeg er ikke god nok.”

Alle sammen en masse triggertanker, som man kan slå sig selv oveni hovedet med og bruge lang tid på at dvæle ved.

Og når du gør det, så bruger du tid på bekymringer og får mindre lyst og gejst til at handle.

Du når sjældent dine mål med en enten-eller-attitude, der går på: ”enten så gør jeg det 100 % og fejlfrit eller også så kan jeg lige så godt lade være”.

Når du ikke tillader plads til at fejle, så lærer du ikke dig selv, hvordan du kan rejse dig op igen og gå efter dine mål. Det er udfordrende at lære nye ting og at lære nogle nye vaner, og mange går slet ikke i gang, fordi de ikke har lyst til at fejle. Eller også så stopper de hurtigt med at handle, når de falder i.

Frem for en enten-eller-attitude, så prøv i stedet med en: at-kvaje-sig-er-en-del-af-processen-attitude. Her er man nemlig indstillet på at handle på sine mål, og ikke slå sig selv oveni i hovedet, når man kvajer sig, men i stedet rejse sig op og gå i gang igen. Med denne attitude sætter du dig selv op til succes på en meget mere langsigtet måde.

Vil du gerne have hjælp til at nå dine mål i 2018?

Så har du mulighed for at arbejde med mig til reduceret pris, mens jeg færdiggør mit speciale. Du kan læse mere her om 1:1 terapi hos mig.

 

Glædelig 4. januar

Bedste hilsner,

Zinaida

PS: Vidste du, at når du har været i metakognitivt gruppeforløb, så har du mulighed for at melde dig til vores gruppebooster-sessioner, som jeg afholder den første fredag i hver måned? Du kan læse mere om det her. Næste gruppebooster er den 5. januar!

Har jeg en vinterdepression? MIND CPH

Har jeg en vinterdepression? MIND CPH

Har jeg en vinterdepression?

Kan du hjælpe? Jeg tror, at jeg lider af kroniske vinterdepressioner!

Susan fortæller med tårevædede øjne, hvordan hun gennem mange år har lidt af vinterdepressioner.

Hvert eneste år i takt med at dagene bliver mørkere mærker hun, at hendes energiniveau daler og hendes lyst til at pakke sig ind under dynen vokser.

Hun synes, at hun har prøvet alt! Hun spiser sundt og regelmæssigt, motionerer, passer på sig selv, skærer ned på krævende aktiviteter og sørger for mindst 1½ times lysterapi hver dag.

Men hendes depressioner har endnu ikke sluppet taget i hende!

Hendes kollega havde sidste vinter prøvet metakognitiv terapi – og derfor sidder hun nu her hos mig.

I første session kortlægger vi hendes vinterdepression. Vi identificerer de faktorer, der udløser og vedligeholder den – og hun får allerede her øje på en vej ud af vinterdepressionens klør.

Susan får en ny måde at forstå sin vinterdepression – og hun får en løsning på problemet.

Det store problem i vinterdepression

Når Susan mærker de første tegn på vinterdepressionen, holder hun øje med dem. Hun fører dagbog over symptomerne og mulige årsager til dem. Hver dag mærker hun efter og måler sit humør både morgen og aften og når det er rigtig slemt, måler hun det også midt på dagen.

Når hun mærker trætheden sørger hun for at hvile. Hun prøver også at gå lange ture, hvor hun forholder sig til livet, arbejdet, familielivet og hendes personlige liv.
Hun spekulerer også en del over årsagerne til, at hun bliver deprimeret og prøver at forstå problemet for at komme nærmere en løsning.

Det føles som en vigtig og nødvendig del af bedringsprocessen.
Men hun kan også godt mærke, at det er en hård proces.

Udfordringen er, at hendes tanker kører i ring som racerbiler på en racerbane. Jo flere runder de kører, jo mindre er hendes overblik. Hun føler sig stresset og træt, men formår ikke at finde ro.

For tankerne er ligeglade! De fortsætter racet!

Når jeg spørger Susan, hvor lang tid hun bruger på at håndtere og forstå vinterdepressionen, kan hun til sin egen overraskelse konstatere, at hun bruger størstedelen af vinterens timer på at dvæle ved depressionen. Det bliver til mange timer på en dag – og skræmmende mange timer på en hel vinter.

Timer hun i stedet kunne have brugt på
børnene,
vennerne,
hendes gamle far,
karrieren,
og andre aktiviteter.

Susan føler dog ikke, at hun kan gøre andet! Hun er ramt af depressionen – og på en måde fanget i eftersøgningen af en løsning.

Dette er et gennemgående (men ofte overset) mønster i depression. Den depressive er fanget i grublerier og gentagne forsøg på at forstå, analysere og håndtere symptomerne, der trods alle forsøg på kontrol, lever deres eget liv og lægger sig som et tykt filter mellem den depressive og livet udenfor.

Susan selv beskriver det som om, at hun går med ekstremt fedtede briller hele vinteren og ikke evner at se klart.

Heldigvis er det ikke så kompliceret at pudse brillerne, når man bruger det rigtige middel.

***

Har du fået dig en vinterdepression? Eller kender du en der har?

Så spild ikke dyrebar tid denne smukke årstid, men gå vinteren i møde uden vinterdepression!

Der stadig ledige pladser på det metakognitive gruppeforløb, der starter på tirsdag og vi har altid åbent for nye individuelle forløb.

Du kan nemt booke en tid online og du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15.

Vi besvarer gerne dine spørgsmål.

Gode hilsner,

Erla Højsted, chefpsykolog Mind Cph

Læs mere om metakognitiv behandling af depression

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

(Pssst: der er mere end bare én god nyhed, hvis du er tidligere deltager på en af vores gruppeforløb eller hvis du overvejer at melde dig på et forløb!)

Vi oplever, at der er mange der henvender sig efter endt forløb, om at de gerne vil arbejde videre og komme mere i dybde med de strategier og redskaber, som de har lært på vores metakognitive gruppeforløb.

Derfor har vi nu oprettet muligheden for at deltage på gruppebooster sessioner!

Gruppebooster sessioner er til dig som:

  • Har lyst til at gå i dybden med metakognitive strategier og få fif og tricks til, hvordan du kan implementere dem til netop DIN hverdag.
  • Har lyst at øve detached mindfulness og få ideer til at bruge det mere i din hverdag og blive mere tilstedeværende og nærværende.
  • Bare har lyst til en hurtig genopfrisker.

 

Konceptet er ret enkelt:

Du kan melde dig til gruppebooster sessionen op til 24 timer før, og du binder dig kun til en gruppebooster session ad gangen.

Dvs. du kan melde dig til efter behov!

Vi har gjort det sådan, fordi at det er meget vigtigt for os, at tidligere deltagere i vores gruppeforløb har mulighed for fleksibelt og nemt at kunne melde sig til gruppebooster og få genopfrisket det metakognitive redskaber og få gode teknikker til nemmere at kunne implementere dem mere effektivt i sin hverdag og mulighed for at videreudvikle det, som de allerede har lært.

Næste gruppebooster er fredag d. 3. november 16:15-18:15.

Der er plads til 10 deltagere til hver session, og du kan booke din plads HER.

Men jeg lovede jo mere end én god nyhed!

Den anden gode nyhed er, at når man har været på et gruppeforløb, så har man mulighed for (eksklusivt for tidligere gruppedeltagere) at melde sig på vores Metabooster-mails.

Her deler jeg tips og tricks (1-2 gange om måneden) til at komme godt videre efter dit gruppeforløb og holde de metakognitive redskaber ved lige. Det kan være alt fra specifikke øvelser, fif og tricks til reminders ift. typiske faldgrupper, som vi oplever, at folk nemt falder i.

Dette bliver alle kommende gruppedeltagere tilbudt at melde sig på.

Men hvis du sidder og tidligere er gruppedeltager, så skal du ikke snydes!

Derfor kan du, hvis du ønsker at få tips og tricks med Metabooster-mails specifikt rettet til folk, der har været i forløb hos os, skrive en mail til mig på zinaida@mindcph, så skriver jeg dig på listen, så du løbende får gode tips og tricks til at implementere metakognitive redskaber i din hverdag.

Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde både Metabooster-mails og mulighed for tilmelding til Metagruppe-boosters til vores tidligere deltagere på gruppeforløb, og håber I bliver glade for det!

Vel mødt,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut i MIND CPH

Vil du læse mere om gruppebooster og hvordan de foregår, kan du læse mere HER.

 

Den bekymrende sandhed om bekymringer

Den bekymrende sandhed om bekymringer

Den bekymrende sandhed om bekymringer!

Når man bekymrer sig, er man ophængt i en række tanker og forestillinger om dét, der muligvis kommer til at ske. Tanker der handler om den nære fremtid samt tanker om fremtiden på længere sigt. Når man bekymrer sig, forholder man sig også til mulige udfald af de forskellige tanke scenarier samt planlægger og udtænker løsninger herpå.

Bekymringer bliver således et forsøg på at forudsige og kontrollere fremtiden samt en forberedelse på dét, der kan gå galt.

Men hvor nyttige er disse bekymringer egentlig?

Lad os sige, at du skal på en rejse. Du er ikke vant til at rejse. Du har måske endda i mange år undgået ferier, hvor du skulle rejse med fly. Men nu har du besluttet dig for at tage af sted.

Hvad gør du?

Jo, højst sandsynligt vil du begynde at analysere og tænke igennem alle de potentielle forhold, der kan gå galt.

Hvad nu hvis flyet er forsinket?
Hvordan kan du sikre, at du ikke bliver fanget på en øde flyplads uden sikkerhed for at kunne rejse videre?
Hvad nu hvis din bagage bliver væk?
Hvad nu hvis der er strejke?
Skal du vælge SAS, Norwegian eller noget helt andet ?
Hvad er mest sikkert? Stabilt? Bekvemt?

Du gør dit yderste for at få øje på alle farer og faldgruber, og du forsøger at finde acceptable løsninger, der kan dæmme op for det hele, så du derved kan opnå en en følelse af sikkerhed og vished for, at du kan kontrollere situationen.

Så kommer der et nyt kuld bekymringer.

Hvad nu hvis du får et panikanfald i flyet?
Hvad hvis du bliver syg inden rejsen?
Hvad nu hvis et af børnene bliver syge i flyet?
Hvad nu hvis flyet ikke kan holde sig i luften?

Kan du regne ud, hvordan du har det efter denne type fremstids-worse-case-scenarie-tænkning?

Genkender du processen fra dig selv?

Måske handler det for dit vedkommende ikke om fly- og rejseskræk. Det kan være helt andre ting, som du bekymrer dig om.

Men ikke desto mindre er det, der sker, når din hjerne er beskæftiget med bekymringer, trusler og farer, at kroppen sætter gang i produktion af den energi, der skal hjælpe dig med at håndtere truslen.

Dit alarmberedskab er i alarm!

Adrenalinen kører. Du føler dig muligvis svedig, varm og hjertebankende. Måske oplever du svimmelhed, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær, og må jeg stille dig et spørgsmål? Hvor stor er din lyst til at rejse nu?

Jeg gætter, at lysten er dalet et par grader!?

Godt så!

Den er bekymrende sandhed om bekymringer er desværre, at for manges vedkommende vil bekymringerne betyde, at de desværre melder afbud til rejsen – samt til rigtig mange andre ting i livet.

Og det er selvfølgelig helt fint. Alle behøver ikke rejse verden rundt.
Men jeg gætter alligevel, at du dybest set gerne vil ud at rejse. Gerne vil være mere aktiv og turde levet livet noget mere.

Måske er du inderst inde ret ked af, at det er sådan at være dig. Du ser andre mennesker være glade og bekymringsfrie, og så er du “stuck” med denne skrabede udgave af dig selv. Det er da trist og irriterende.

Ville det ikke være 100 gange federe at være mere modig, omfavne livet og turde at sige ja tak til oplevelser? Store som små?

***

Vi har i mange år troet, at angst var en tilstand, som nogen mennesker bare måtte lære at leve med. Det ved vi nu ikke passer. Alle kan slippe ud af angstens greb.

Vi har også længe troet, at angst er en lidelse, der er svær at behandle. Men også det er helt forkert.

Det kan føles både pinligt, skamfuldt og særdeles smertefuldt at lide af angst, og man føler sig som den eneste i verden med dette problem. Men også det kan afkræftes.

Vi ser mange mennesker med angst hos os i MIND CPH. Alle har sådanne tanker. Men det gode er, at efter et metakognitivt forløb, så har de fået et helt nyt syn på angst og har lært helt specifikke strategier til at slippe af med de bekymrende bekymringer og angsten.

Vil du også lære det?

Vi starter løbende nye metakognitive gruppeforløb, hvor du får effektiv metakognitiv gruppeterapi terapi til blot 312,50 pr time.

Vi er også meget glade for endelig at kunne tilbyde gruppeterapi til børn i alderen 10-14 år.

Kunne du tænke dig en plads til dit barn, eller kender du et barn der kunne have glæde af et forløb så kan du læse mere om forløbet og booke plads på hjemmesiden.

Gode hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

Illustration af Florence Duchâteau

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi! │MIND CPH

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi! │MIND CPH

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi

Har du brækket et ben, søger du lægehjælp. Har du knækket en tand, søger du tandlægehjælp. Er din bil i stykker, finder du en mekaniker. Det er ret indlysende for de fleste af os.

Men hvornår søger du en psykolog?

For rigtig mange er psykologen ikke et naturligt valg på trods af, at man har ondt i psyken.

Og det handler for en stor dels vedkommende om, at der eksisterer mange fordomme om terapi.

Rigtig mange.

Når jeg taler med mine kolleger i MIND CPH, snakker vi tit om, hvad vi ville ønske, at folk vidste om metakognitiv terapi, der er en nyere og meget effektiv terapiform.

De samtaler kom der dette lille blogindlæg ud af (tak til Ida, Michael og Erla!).

#1 misforståelse: Det er HÅRDT at være i metakognitiv terapi, fordi man skal tale om alt det, der er svært!

Hvis man har det dårligt, og skal bruge meget lang tid på at dvæle ved alt det, der gik galt i barndommen, dét, der er galt nu og dét man frygter, kan gå galt i fremtiden, så kan det være ret hårdt at være i terapi.

En af de gode ting ved metakognitiv terapi er, at det er en blid og effektiv terapiform, hvor du lærer nogle solide strategier og redskaber til at få det bedre, og hvor du ikke behøver detaljeret at beskrive, hvad der er sket i dit liv eller finde fejlen, for at få det bedre.

Metakognitiv terapi er derimod rettet mod, hvordan du tænker nu-og-her. Vi går ikke i detaljer om fortiden, for det hjælper dig ikke til at lære at bruge de metakognitive redskaber.

Når du implementerer de metakogntive redskaber, vil du opleve, at du får det bedre, at din hverdag bliver lettere og der bliver plads til at handle meget mere på de ting, som du gerne vil.

Metakognitiv terapi er derfor nyttigt til dig:

  • Der ønsker effektiv terapi, der virker hurtigt, men ikke har synderligt lyst til at tale om din barndom eller fortid.
  • Der har været udsat for et traume, og som gerne vil lære at håndtere oplevelsen og komme videre med dit liv, uden at skulle gennemleve traumet igen og igen ved at fortælle om det i terapien.
  • Der gerne vil skabe mere mentalt og fysisk overskud og en lettere hverdag, samt nå dine mål.

#2 misforståelse: Terapi tager lang tid!

Metakognitiv terapi er en korttidsterapi. Det betyder, at forløb i metakognitiv terapi typisk varer mellem 6-12 gange.

Alle er er forskellige og har forskellige behov og problemstillinger og passer selvfølgelig ikke bare i en kasse af x-antal terapi sessioner. Derfor vil nogle forløb være kortere, mens andre forløb vil være længere.

#3 misforståelse: Jeg skal have overskud for at kunne gå i terapi!

Metakognitiv terapi er netop godt at gå i gang med, når man ikke har så meget overskud. Selve formålet med metakognitiv terapi er at fjerne psykisk lidelse – og gør det effektivt.

Du lærer helt fra start af at bruge teknikkerne i situationer eller områder af dit liv, hvor du har det svært.

Og du begynder at få mere overskud.

Overskud du kan bruge til at gå efter det liv, som dit manglende overskud, har stået i vejen for.

#4 misforståelse: Metakognitiv terapi er kun relevant, hvis jeg har det dårligt psykisk!

Metakognitiv terapi er rigtig godt (både til børn og voksne), hvis man har det dårligt psykisk. Det være sig, hvis man døjer med stress, angst, depression eller lignende.

Men!
Det kan også meget mere end det.

Ønsker du at øge din produktivitet? Blive bedre til at præstere på jobbet? Blive mere handlekraftig? Øge dit selvværd? Få et boost til at nå dine mål?

Så er metakognitiv terapi også et rigtig godt valg.

Du behøver således ikke at have det dårligt for at blive hjulpet med metakognitiv terapi.

Redskaberne og strategierne er meget effektive til at give et boost i den retning, som du ønsker at flytte dig. Og det gode er, når man først har lært redskaberne og strategierne, så kan man bruge dem på alle områder af livet.

Hele livet.

#5 misforståelse: Det er rigtig dyrt!

Ja, det er delvis rigtigt. Individuel terapi hos vores dygtige psykologer kan være dyrt. Særligt hvis man har en stram økonomi.

Men det med pris et relativt fænomen. Det er rigtig nok en stor investering her-og-nu, men på den anden side får du redskaber og strategier, der varer hele livet, og som sikrer din mentale sundhed, sådan at du kan leve og fungere på et langt mere tilfredsstillende niveau.

Vi har ofte en tendens til at underprioritere vores psykiske velbefindende.

For det kan vel vente.
Ikke?
Måske.

Men tænk, hvis du gik med noget, der forholdsvis nemt kunne ændres? Og givet at metakognitiv terapi er en korttidsterapi, så er der måske ikke brug for så mange sessioner, som du kunne frygte.

Vi har desuden mulighed for terapi i flere prisklasser, fordi vi insisterer på, at metakognitiv terapi skal være en økonomisk mulighed for alle. Derfor har vi udover vores individuelle terapi flere gode prisvenlige alternativer.

Vi har fx metakognitive gruppeforløb, der ledes af klinikkens chefpsykolog Erla. Disse er lige så effektive som individuel terapi, hvor du samtidigt sparer omkring 66 % af prisen på et helt terapiforløb.  Du kan læse mere om dem her.

Du har også det næste halve år mulighed for at få individuel terapi hos mig, mens jeg færdiggør mit speciale om metakognitiv terapi og stress. Jeg er færdiguddannet psykolog i foråret 2018, hvor jeg starter som psykolog i MIND CPH.

Derfor har du nu mulighed for at få individuel terapi fra oktober 2017 til marts 2018 til halv pris (500 DKK per session), inden jeg officielt er psykolog.

Hvis du vil læse mere om mig og mit arbejde så klik her.

De bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH.

Hvad tænker din psykolog. Interview med psykolog Erla Højsted

Hvad tænker din psykolog. Interview med psykolog Erla Højsted

Hvad tænker din psykolog? Del 2: Interview med psykolog Erla Højsted

§  Hvad synes du er mest interessant i dit arbejde som psykolog?

Jeg har altid været optaget af udvikling og forandring og nyder at igangsætte og følge menneskers udvikling.

Med metakognitiv terapi har jeg fundet et redskab, der virkelig rykker, og det er meget tilfredsstillende både for mig og de mennesker, jeg hjælper. Og det fede er, at metoden både kan bruges til behandling, forebyggelse og til optimering.

§  Hvad synes du særligt du kan bidrage med i terapi med et metakognitivt udgangspunkt?

Metakognitiv terapi er for mig den mest effektive og mest skånsomme måde at øge psykisk sundhed på og skabe varige forandringer.

Vi behøver ikke først at grave efter årsager i det forgangne, men kan gå direkte til sagens kerne og skabe ændringer, der hurtigt øger din mentale velvære. Vi arbejder med din måde at tænke på og din måde at forholde dig til tanker, følelser og symptomer på. Du opnår en helt ny og anderledes forståelse af psyken og dens måde at fungere på.

Vi arbejder ikke blot med symptomlindring, men giver dig konkrete og effektive redskaber, sådan at du også i fremtiden kan håndtere pres og udfordringer uden samtidig at få det dårligt psykisk.

Det handler i den grad om Empowerment og om at give mennesker nogle effektive redskaber, som de selv kan gå ud og bruge til at skabe forandringer i deres psykiske tilstand og deres liv.

§  Hvem har du særlig god erfaring med at hjælpe?

Jeg har i den sidste tid mest arbejdet med ledere, erhvervsfolk og andre, der befinder sig i et krævende miljø omkring forebyggelse og behandling af stress, angst, depression samt øget performance.

Jeg kører desuden de populære metagrupper i MIND CPH hvor det handler om behandling af stress, angst og depression. Det synes jeg er vældig givende, lærerigt og fantastisk sådan at kunne tilbyde en effektiv behandling til en meget fordelagtige pris

§  Hvad er vigtigt for dig, når dine klienter kommer i klinikken?

Mange har fordomme og forestillinger om psykologer og det vil jeg gerne udfordre. I MIND CPH mødes vi som ligeværdige. Du har dine spidskompetencer og vi har vores. Har du psykiske problemer handler det ikke om, at du har en defekt, eller på anden vis er svag eller skadet. Det handler om, at du anvender uhensigtsmæssige strategier, der i stedet for at løse dine psykiske udfordringer, vedligeholder dem. Og det kan vi hjælpe dig med at ændre på.

Vi gør desuden meget ud af at skabe et lækkert og hyggeligt miljø og vi bestræber os på, at du føler dig velkommen, men vigtigst af alt er, at du får reel hjælp til dit problem.

Vi er her for din skyld – og ikke omvendt.

§  Hvad vil du gerne have, at folk ved om det at gå til psykolog?

At der findes mange forskellige psykologer, der arbejder med vidt forskellige metoder og som har vidt forskellige interesseområder.

I MIND CPH ser vi det som vores fornemste opgave at hjælpe dig. Mener vi ikke, at vi kan hjælpe dig, så siger vi det.

Vi vælger 100% bevidst at være åbne, imødekommende og tydelige med hvad vi kan. Bl.a. blogger og skriver vi nyhedsbreve for at afmystificerer ”det at gå til psykolog” og vil gerne give dig et forhåndsindtryk, der gør det lettere for dig enten at vælge os til eller fra.

Husk altid, at psykologen er der for din skyld, og det er dig, der skal have noget ud af at være der. Så vælg en metode og en psykolog, der tiltaler dig og som du har det godt med.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i MIND CPH

PS: (Du gik vel ikke glip af de tidligere interviews med psykologerne Ida og Michael?)