Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.
.
Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har større sandsynlighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligholder dit psykiske ubehag.

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 10 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

Vil du gerne med på vores næste hold?

Vi har ledige pladser på vores næste stress, angst & depressionsforløb d. 20/2 2019 kl. 18-20, som du kan læse mere om og booke her. Forløbet er både til dig, der gerne vil behandle eller forebygge stress og få værktøjer til at slippe ud af de mønstre, der vedligeholder og styrker stressen og få overskud, glæde og nærvær tilbage i din hverdag. Men det er også til dig som enten vil forebygge eller behandle angst og/eller depression. På forløbet vil du få konkrete værktøjer til at træde ud af de mønstre, der gør, at angsten eller depressionen styrkes. Vores deltagere oplever også, at de får mere overskud i hverdagen og at deres aktiviteter i hverdagen ikke længere bliver dikteret af angsten eller depressionen. Du kan også BOOKE direkte.

HVIS du dog ikke har mulighed for at deltage på det kommende gruppeforløb, og derfor er interesseret i at modtage info om det næste forløb derefter kan du melde dig til at få mails om det HER.

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk

 

 

 

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

 

Okay.

Jeg tror ikke, at det er et eneste menneske, der ikke gør dette i nogen grad.

For vi kan jo ikke gøre alt på en gang eller være flere steder på en gang.

Når det er sagt, så er der alligevel nogen, der virkelig er udfordret, når de skal tage beslutninger eller handle på de ting, som de gerne vil, fordi de føler sig overvældet af tvivl.

 

Prøv at læs med her, hvordan Linea beskriver det:

”Jeg oplever det som om, at det er fuldstændigt umuligt at nå frem til nogen form for afklaring på de ting, som jeg skal tage stilling til. Jeg ved ikke om jeg skal tage jobbet eller starte på en ny uddannelse. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken farve jeg skal male stuen. Jeg er ovenikøbet i tvivl om mig og min kæreste er rigtige for hinanden. Jeg prøver at finde ud af det ved virkelig at overveje det frem og tilbage. Angsten for at tage de forkerte valg er der hele tiden.”

                          Linea, 32 år.

Linea forsøger at komme ud af denne beslutnings- og handlingslammelse ved at bekymre sig meget over, hvad hun skal gøre og om det er det rigtige.

Samtidigt udskyder hun at handle på de ting, som er vigtige for hende.

Men jo mere hun bekymrer sig, des mere i tvivl bliver hun om, hvad hun skal gøre.

Dvs. alt det hun foretager sig for at finde afklaring, faktisk gør hende endnu mere i tvivl om, hvad hun skal gøre.

 

Kan du genkende dette mønster meget i dit liv?

Tvivl efterfulgt af bekymring + udskydelse af handlinger og beslutninger = Beslutnings- og handlingslammelse.

Hvis du kan genkende dette mønster, så er du nok også nysgerrig på at vide, hvad man kan gøre i stedet.

 

Afklaring kommer nemlig ikke gennem bekymring i lange baner!

Afklaring kommer i højere grad gennem handling. Dvs. når du prøver ting af.

Er du i tvivl om dit forhold, kan du prøve at engagere dig i dit forhold i stedet for at bekymre dig om det.

Er du i tvivl om farven på din væg, så køb en farveprøve og mal den, se om du kan lide den.

Og er du en af dem, der i laaang tid har overvejet metakognitiv terapi, så kommer afklaringen i højere grad ved at prøve det af.

(Det brugte Linea nemlig også lang tid på inden hun kontaktede os).

Vi har mange klienter, der ville ønske, at de havde brugt mindre tid på at overveje, om de skulle tage kontakt til os, så de hurtigere kunne have fået det bedre.

 

Er du en af dem, der overvejer vores gruppeforløb og er du i tvivl?

Så er det SIDSTE chance i år til at melde dig til vores metakogntive gruppe mod angst og depression.

Forløbet starter torsdag d. 25. oktober fra 16-18.
Det man får i et gruppeforløb er:

  • 12 timers metakognitiv terapi (fordelt over 6 gange af to timer).
  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst og depression.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • En pris på 3.750,- hvilket er under 1/3 af prisen af hvad tilsvarende antal timer ville koste i individuel terapi.
  • BONUS: Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

Gruppelederne i dette forløb er Erla Højsted, som er chefpsykolog i klinikken og mig.

 

Vi håber at se dig.
(Også selvom du er i tvivl).

 

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: hvis du synes, at emnerne handlingslammelse og beslutningslammelse er interessante, vil du måske også være interesseret i disse to blogs:

 

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

Kan du genkende tanker som:
”Hvorfor har jeg bare ikke råd til at købe nogle større gaver til mine børn, som alle andre?”
”Jeg får aldrig så fede jobs som min lillebror.”
”Jeg synes min kærestes ex er flottere end mig.”
”Min lillesøsters børn er altid høfligere end mine, og får lækrere madpakker med i skolen.”
”Min venindes Instagram-opslag får mange flere likes end mine og hun har langt flere følgere.”

Alle disse negative tanker er gode eksempler på, hvordan man kan have sin helt egen private ”fest” med at sammenligne sig selv med andre.Bruger du en del tid på lignende sammenligninger?

At lave sammenligninger er helt normalt, og noget vi alle sammen gør af og til.

 


Men lad mig spørge dig:

Når du har brugt lang tid på at sammenligne dig med andre, føler du dig så gladere, lettere i kroppen, og mere tilfreds med dit liv?

Nok ikke vel?

Du læser sikkert med her, fordi du godt kan genkende det her med at sammenligne sig selv med andre. Inden vi går i gang med de tre tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet, vil jeg gerne understrege: Sammenligninger er helt normale. De behøver ikke være et problem og kan være et stort drive.

Når du ser nogen, der umiddelbart ser ud til at klare sig godt, kan sammenligningstanker dukke op i hovedet på dig helt af sig selv.

Dette er helt normalt og ikke problematisk i sig selv.

 

MEN sammenligningstanker kan være problematiske, hvis du genkender disse tegn:

1) Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest.

2) Du ikke ved hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker.

3) Du bruger en masse tid på at gruble over de ting, som du ikke er tilfreds med i dit liv UDEN at foretage dig nogle handlinger for at ændre det, som du gerne vil forandre.

Kan du genkende disse tre tegn på at sammenligninger mindsker din livskvalitet i dit eget liv?

Så kunne du nok med fordel bruge mindre tid på sammenligning med andre.

Men lad os først se nærmere på de tre tegn…

 

#1 tegn: Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest:

Hvis du er en af dem, der bliver i dårligere humør, mindre tilfreds, ikke føler dig god nok eller føler dig mindre værd, når du sammenligner dig selv meget med andre, kan det være fordi, at du kommer til at bekymre dig meget om du og dit liv er godt nok.

Den slags bekymringer skaber dårligere humør og mindre selvværd. Dette mindsker din livskvalitet.

 

#2 tegn: Du ved ikke, hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker:
Hvis du ikke ved, hvordan du kan reducere den tid, som du bruger på sammenligninger og bekymringer om at være god nok, kommer du selvsagt til at bruge rigtig lang tid på det. Meget mere end du egentligt ønsker. Dette gør, at dit humør og selvværd påvirkes negativt.

 

#3 tegn: Du bruger mere krudt på sammenligninger og bekymringer end egentlig handling:

Lang tid brugt på bekymringer om at være god nok og sammenligninger kan påvirke din motivation og handlekraft negativt, fordi man kan ende med tanker som:

”Så kan det være lige meget/det vil aldrig lykkedes.”

Man kan ikke sammenligne sig eller bekymre sig til de forandringer, som man ønsker.Hvis man bliver så låst fast i sammenlignings- og bekymringsmønster, at man ikke får handlet på de ting, som man gerne vil, får man kun bekræftet sig selv i, at man ikke kan.

Men faktisk har man jo ikke nødvendigvis rigtig prøvet. Måske har man prøvet halvt samtidigt med at man har sammenlignet sig selv en masse med andre og bekymret sig om man kan klare det.

I så fald har man måske handlet, men man har samtidigt brugt en masse krudt på bekymring – hvilket virker totalt demotiverende og som derfor kan sabotere ens proces.

 

Er dette noget som du kan genkende fra dit eget liv?

Måske vil du gerne have en god karakter i en eksamen, men i stedet for at fokusere på at læse op, så bekymrer du dig om du er god nok, og sammenligner dig selv med dine klassekammerater.

Måske vil du gerne arbejde med dit forhold. Men i stedet for at handle på det kommer du til at bekymre dig om det og sammenligne dig selv med andre.

Måske er du startet på noget nyt, og sammenligner dig selv med folk, der er rigtig gode til det, og mister gejsten på det, fordi du ikke føler dig god nok til det.

Måske havde du det rigtig godt i den kjole du havde på, men så ser du din veninde og hendes kjole, sammenligner dig selv med hende, og føler dig måske mindre tilpas i dig selv og din kjole bagefter.

 

Metakognitiv terapi er et redskab til dig, som ønsker at lære, hvordan du kan træde ud af sammenligningstanker og i stedet have det bedre med dig selv, fokusere på at leve dit liv fuldt ud og handle på de ting, som du ønsker at handle på.

Jeg arbejder særligt med fokus på at kvitte sammenligningstankerne, når de ikke gavner dig, og skrue op for handlingskraft, livsglæde og motivation i stedet.

 

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Føler du, at hverdagen er lidt grå og kedelig? Går du tit og tænker, at du mangler passion i det du laver? Tror du, at først kommer passionen og så kommer det liv, som du kunne tænke dig?

Så er du måske en af dem, der begår nogle af de fire typiske fejltrin i din søgen efter passion i livet!

#1 fejltrin: Du ved ikke, hvad du gerne vil, og det bekymrer dig!

Det kan være, at du føler, at du er gået lidt i stå ift. det du gerne vil i dine relationer, uddannelse eller din karriere, og ikke ved hvad du vil.

Går du og bruger meget tid på at bekymre dig om, at du ikke ved hvad du vil, fordi der ikke er noget, som du er passioneret nok for?

Okay, så lad mig spørge dig, om disse bekymringer har bragt dig tættere på et svar eller tættere på din passion?

Nok ikke (siden du læser med her)!

Når man på den ene side ikke ved, hvad man vil, og ikke kan mærke specielt meget passion for noget, så hjælper det ikke at bekymre sig om det.

Ofte har bekymring den modsatte effekt!

Man bliver bare i endnu dårligere humør og endnu mere i tvivl om, hvad man gerne vil.

Bekymring er altså en dårlig strategi hen mod det liv, som du savner.

Dette er det første fejltrin folk typisk begår, når de søger efter passion i deres liv.

#2 fejltrin: Du tjekker hele tiden eller ofte dit humør!

Når du hele tiden vurderer om dit humør er ”godt nok”, så kan du komme til at sætte baren meget højt. Det er nemlig helt normalt, at man ikke føler sig 100% engageret og passioneret i det, som man laver.

Det er helt normalt at kede sig, at opleve dyk i ens humør gennem dagen eller lignende. Når du hele tiden fokuser på disse øjeblikke, så kommer du til at forstærke dem og forlænge tiden, som de varer ved.

Helt det modsatte af, hvad du ønsker!

#3 fejltrin: Din opmærksomhed er rettet INDAD størstedelen af tiden mod dine tanker og det du føler!

Det er ikke et problem i sig selv, hvis ens fokus er indadrettet, men det kan være et problem, hvis du føler, at det er svært at skifte fokus mod det, som er omkring dig. Hvis du føler, at det ikke er dig, der har kontrol over, hvad du fokuserer på.

Gejst, motivation og passion opstår ikke i et vakuum inde i dig, hvis du blot fokuserer nok indad.

Tværtimod.

Det opstår derimod, når du handler og engagerer dig i det du har gang i, dine omgivelser og samværet med dem omkring dig. Dette kan du ikke fuldt ud, hvis ikke du begynder at rette din opmærksomhed udad.

#4 fejltrin: Du går og venter på passionen i stedet for at være tilstede og handle!

Så kan det være, at du siger:

”Jamen, jeg ved ikke, hvad jeg vil! Jeg kan ikke mærke nogen passion eller gejst. Der er ikke noget, der interesserer mig vildt meget. Det nytter ikke at foretage mig noget, før jeg ved, hvad jeg virkelig vil!”

Når du går og venter på passionen, så kan du komme til at vente længe.

Det er et typisk fejltrin folk begår.

De tror, at de skal være passionerede eller være sikre på, hvad de vil, før de kan foretage sig noget.

Igen sættes baren rigtig højt. Og du får ikke handlet.

I stedet for retter man opmærksomheden indad og begår fejltrin 1-3.

Og så ender man typisk med slet ikke at foretage sig noget.

Det du kan starte med at gøre i stedet for de 4 typiske fejltrin:

Kort sagt: lad bekymringerne være og ret dine handlinger mod din nysgerrighed i stedet for at bekymre dig om din manglende passion.

Sådan lægger du bekymringsstrategien til side:
Hvis du gerne vil opleve større livsglæde, gejst, motivation og passion for det du laver, så handler det om at træde ud af bekymringsspiralen.

I stedet for at fokusere på passion, så prøv at lægge mærke til de triggertanker, der dukker op om dit liv. Det kan være tanker som:

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil.”
”Der er ikke noget, jeg er passioneret omkring.”
”Der er noget galt med mig.”
”Hvis jeg bekymrer mig om det, så gør jeg i det mindste noget.”

Kan du genkende lignende tanker hos dig selv?

Næste gang, at du lægger mærke til dem, så prøv at udskyde at bekymre dig om dem (f.eks. til kl. 17) og ret opmærksomheden udad eller mod det, som du har gang i.

Kl. 17 kan du bruge ti minutter på at bekymre dig. Du kan også lade være, hvis du har glemt tankerne.

Dette er første skridt til at komme ud af bekymringsspiralen. Når du ikke hele tiden bekymrer dig over dit liv, er der mere plads og energi til rent faktisk at leve det.

Og når du bruger tid på at leve dit liv, så er der mere plads til passion.

Ret din opmærksomhed mod din nysgerrighed:
I stedet for at bekymre dig om din passion, så prøv i stedet at foretage dig nogle handlinger.

Prøv at erstatte ordet passion med nysgerrighed.

Hvad er du nysgerrig på?

Her mener jeg ikke, hvad er du super nysgerrig på, men hvad er du bare en lille bitte smule nysgerrig på? Hvis du ikke kan komme i tanke om noget, så er det også ok.

Prøv at være nysgerrig på, hvad der dukker op i løbet af din uge (også om det bare er et lille glimt) eller vær nysgerrig på, hvad du tidligere har været nysgerrig på.

Har du en gang haft en interesse for fotografering? Eller er du en lille smule nysgerrig på det? Så prøv at eksperimentere med at bruge 10-20 minutter om dagen på at tage billeder.
Har du tidligere været glad for at løbe? Så tag en lille løbetur eller gå en tur.

Bare eksperimenter.

Bliv ved med at eksperimenter, og vær opmærksom på at undlade at begå fejltrin 1-4.

Vil du gerne have hjælp til at finde frem til eller tilbage til din gejst, motivation, nysgerrighed og passion og til at træde ud af bekymringsspiralen?

Det kan være svært at implementere de metakognitive redskaber på egen hånd. Derfor er det altid muligt at komme til enten i individuel terapi eller til gruppeterapi.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 (for spørgsmål eller booking) eller på hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Der er rigtig mange ting, som du gerne vil.

MEN.

Du er føler dig lidt uoplagt.
Har ikke lige gejsten, energien eller lysten.
Du mangler motivation.

Kan du genkende dig selv i dette?
Er der ting, som du gerne vil, og sidder du og venter på motivationen?

Dette er en typisk brøler, som mange begår, når det handler om motivation.

  1. De tror, at de skal have motivation før de handler på noget.
  2. De tror, at motivationen kommer af sig selv.

Dette er to udbredte misforståelser.

Man kan nemlig sidde og vente forgæves i lang tid på motivation. Det er nemlig ikke noget, der kommer ud af det blå.

Du kan godt opleve en gnist af motivation inden du går i gang med et projekt, men det er ikke nødvendigt for at udføre handlingerne. Så hvorfor vente på det?

Sammenhængen mellem motivation og handling

De fleste oplever dog, at motivation er noget, der kommer mere af, når de handler på de ting, som de gerne vil.

Motivation er altså noget, der kommer gennem HANDLING.

Ikke ved at sidde og vente og tænke over de ting, som man gerne vil, hvis bare man var motiveret nok.

Hvis du gerne vil have mere motivation i dit liv OG opnå de ting, som du i læsende stund bare sidder og tænker over, så kræver det, at du begynder at handle.

Jeg ved godt, at det kan virke uoverskueligt (og det er sikkert også derfor, at du ikke er kommet i gang endnu)!

Den typiske fælde, som gør, at det virker super uoverskueligt, er alle de triggertanker, som man kan komme til at bruge tid på (i stedet for handling).

Du kan få triggertanker som:

”Det kommer aldrig til at gå!”
”Hvad nu hvis jeg prøver og fejler?”
”Hvad vil andre sige, hvis jeg gør det her”
”Hvad vil de sige, hvis jeg ikke gør det?”
”Det kan også bare være lige meget.”
”Jeg bliver nødt til at vente til jeg har energi, lyst og motivation til det.”
”Jeg kan kun gøre ting, hvis jeg er motiveret for det.”

Når du bruger lang tid på triggertankerne, så mindskes din gejst, gå-på-mod, energi, evt. motivation og handlekraft. Dit humør forværres og du ender med ikke at handle (eller ikke gennemføre det, som du gerne ville).

Kan du genkende dette mønster hos dig selv?

I stedet for at bruge tid på triggertankerne, så prøv at foretage en handling henimod det, som du gerne vil.

Tag det en-ting-ad-gangen!

Del dit projekt op.
Start på en lille bid af det.
Og forsæt, så med den næste lille bid.
Udskyd at bekymre dig om det, når der kommer triggertanker. Vend tilbage til det, som du har gang i og forsæt med det i stedet.

Når du kommer i gang, vil du opleve mere motivation.

MEN selvom man oplever motivation, kan det sagtens svinge (også selvom det er noget, der er vigtigt for en), så hvorfor gå og vente på noget, du ikke altid kan regne med er der?!

Når (ikke hvis!) motivationen svinger, så er det vigtigt at huske, at lægge mærke til de triggertanker der kommer. I stedet for at bruge tid på dem, så vend tilbage til at forsætte med dit projekt – en lille handling ad gangen.

Når du bliver god til ikke at gå og vente på motivationen og ikke bruge tid på triggertankerne, vil du opleve, at du bliver meget mere handlekraftig.

Samtidig med at du ikke spilder en masse tid med bekymring, der gør dig stresset, nedtrykt, ængstelig og handlingslammet.

Sidder du og skal implementere nogle nye vaner?
Arbejde på et stort projekt eller eksamen?
Starte noget nyt op?
Finde ud af, hvad du gerne vil?

Hvordan ville disse projekter være, hvis du kunne gå til dem handlekraftigt med gå-på-mod, godt humør og mere energi?

Det kan du opnå, hvis du lader være med at vente på motivation og bliver god til at lade triggertankerne ligge.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at gå til din motivation og dine mål på en ny måde, er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk.

Det er et af de områder, som jeg synes er virkelig fedt at hjælpe med, så du er også altid velkommen til at booke en tid her.

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Det du skal vide, når du vælger psykolog

Det du skal vide, når du vælger psykolog

Det du skal vide, når du vælger psykolog

Psykologer har ikke alle sammen den samme tilgang til terapi. Når du vælger en psykolog, er det derfor ikke den samme terapitilgang, som du kan forvente.

Her i MIND CPH arbejder vi udelukkende med metakognitiv terapi, fordi det er den terapiretning, som vi bedst kan stå inde for.

Betyder det så, at metakognitiv terapi er det bedste match for dig?

Ikke nødvendigvis.

 

Inden du vælger psykolog:

Prøv at undersøge, om den terapiretning, som vedkommende arbejder med, tiltaler dig.

Inden du vælger MIND CPH, så prøv at tjekke vores hjemmeside ud, hvor der står en masse om, hvad metakognitiv terapi er og de mange områder, det kan bruges til.

Helt kort kan man sige, at det er en veldokumenteret terapiretning, der er hurtigvirkende, rettet mod nu-og-her, hvor fokus ikke er at grave i din fortid, men ændre de tanke- og handlemønstre, der står i vejen for dig nu og her.

Mange tror, at man skal være helt sikker inden man vælger en psykolog. De bruger flere uger og måneder på at overveje om de skal starte til terapi og hvem de skal gå hos.

Tid de kunne have fået hjælp til deres problem i.

Det er altså godt at huske, at du ikke behøver at være helt sikker inden du starter til terapi. Det er helt okay at prøve noget af.

Det er nemlig meget normalt, at man er i tvivl inden man starter i terapi og at man stadig kan være lidt i tvivl undervejs. Tvivl er ikke en hindring for at opnår gode resultater med metakognitiv terapi.

Husk (lige meget om du vælger os eller nogle andre), så er du aldrig forpligtet til at komme igen efter den første session. Det er altså HELT ok at prøve noget af, og stoppe igen, hvis det virker helt forkert for dig.

Klarhed kommer gennem handling og ikke gennem at gå og bekymre sig om det. Så hvis du gerne vil vide, om metakognitiv terapi er noget for dig, kan det være en god idé at prøve det af.

Vi har ofte klienter, der fortæller os, at de ville ønske, at de havde lært strategierne og redskaberne langt tidligere.

At de (i stedet for at gå og bekymre sig om det) havde søgt hjælp hos os tidligere.

 

Hvad du skal være opmærksom på undervejs i metakognitiv terapi:

Metakognitiv terapi ikke er en mirakelkur. Dvs. den virker ikke, hvis man ikke eksperimenterer med de nye redskaber og strategier, som man bliver præsenteret for i terapien.

Ved lidelser som angst, depression og stress oplever vores klienter ofte, at der begynder at ske nogle forandringer inden for de første 1-4 sessioner – hvis de eksperimenterer med det.

For mange kan det godt tage længere tid end det, inden de kommer helt i mål, men pointen er, at det ikke sker, hvis man ikke giver det noget tid og er villig til at prøve det af.

 

Vi har ikke en specifik opskrift på det gode liv, men vi kan hjælpe dig til at finde frem til, hvad der er det gode liv for dig og hjælpe dig med at fjerne de tanke- og handlemønstre, der står i vejen for dig.

Er du nysgerrig på om metakognitiv terapi er noget for dig?

Du er altid meget velkommen til at ringe til 31 11 13 15 eller skrive til hello@mindcph.dk og stille uforpligtende spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent i MIND CPH