Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Mange tøver med at søge hjælp når de har ondt i psyken, hvilket for en psykolog kan virke lidt spøjst.

Vi går jo til lægen, når der er noget fysisk galt med os. Også når det ikke handler om gravalvorlige lidelser

(Eller de fleste af os gør heldigvis).

 

Er du én af dem, der tror, at man skal have det rigtig, rigtig dårligt inden, at det kan betale sig at søge hjælp?

Så er du ikke alene!

Vi bliver nemlig ofte spurgt om, hvor dårligt man skal have det for at få hjælp af en psykolog.

Det korte svar er, at man ikke behøver have det specielt dårligt for at gå til psykolog. Har du det rigtig dårligt, kan vi selvfølgelig også hjælpe, men pointen er, at en psykolog kan meget mere end du lige tror.

Fx hjælper vi mange, som gerne vil rykke på deres mål og ambitioner.

Disse kan både være af relationel-, personlig- eller karrieremæssig karakter.

Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med enkle og effektive redskaber til at nå dine mål og overkomme de krumspring, som du normalt saboterer dig selv med. Dette gøres ved at undersøge, hvilke uhensigtsmæssige tanke- og handlestrategier, som du har og hjælpe dig med at ændre dem.

Vi har også klienter, som har lidt af stress, angst eller depression meget længere end de behøvede, fordi de ventede så længe med at søge hjælp.

Mange af dem ville ønske, at de havde søgt hjælp tidligere.

Der er altså ingen grund til at vente til, at du er gået helt ned med flaget og blevet sygemeldt. Et metakognitiv forløb kan i stedet forhindre, at du havner der.

 

Hvis du mærker, at du har det dårligt, og du overvejer, om du skal gå i metakognitiv terapi, så prøv at spørge dig selv:

Hvor længe du har haft det sådan?

I hvor stor grad påvirker det din hverdag?

I hvor stor grad står det i vejen for det liv, som du gerne vil leve?

Dér, hvor du bør overveje terapi, er, når du oplever, at en dårlig periode varer længere tid eller hvor du har konkrete mål, som du gerne vil arbejde med.

Vi har alle dårlige perioder en gang i mellem.

Det er ikke nødvendigvis noget, som man skal gå i terapi for, da det er helt normalt, og ikke behøver være problematisk. Det er også helt normalt i perioder at være trist, stresset eller bange for noget.

Men spørg dig selv:  Hvorfor gå og døje med ubehag og uhensigtsmæssige strategier, når der findes effektive redskaber, der bare venter på, at du lærer dem?

 

Er du stadig i tvivl, om du et terapiforløb er noget for dig, er du ALTID velkommen til at skrive til hello@mindcph.dk eller ringe til 31 11 13 15 og stille uforpligtende spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

”Det reddede mig fra stress, at jeg fik en au-pair!”
”På mit job har vi en politik om, at vi ikke må besvare mails hjemmefra – det har reddet mig fra at gå ned med stress”.
 ”Vi får maden leveret fra nemlig – ellers ville jeg blive stresset!”
”Jeg har skiftet lederstillingen ud for at undgå stress.”

Få en au-pair, arbejd mindre, få maden leveret eller …[fortsæt gerne listen med gode råd…], så kan du navigere mellem udfordringer, krav og forventninger og undgå at ryge ned med stress.

Hvor meget tror du på, at det virker?

Gid det bare var så enkelt tænker jeg! For så havde vi formentlig ikke 100.000vis af danskere, der lider af stress hver dag.

Men det har vi, så der er noget, vi må have misforstået!

En stor del af misforståelsen ligger i idéen om, at vi kan undgå stress ved at nedsætte og begrænse krav og forventninger.

Bevares! Et liv i chokolade og champagne er ikke at kimse ad, men for de flestes vedkommende ligger dét ikke lige for. Og realiteten er, at selv livet i sus og dus ikke er fritaget for stress.

For at komme stressproblematikken til livs skal vi gribe den anderledes an, og vi må starte med at kigge på ligningen:

Store udfordringer og krav = STRESS

Den er for simpel, ikke sand og der mangler en kæmpestor mellemregning.

Der findes både mennesker med store udfordringer og krav, men som ikke lider af stress, og der findes mennesker med små udfordringer og krav, som lider af stress!

Men her må du endelig ikke tro, at vi så mener, at visse mennesker har færre ressourcer end andre eller, at vi har et ønske om at placere skyld og ansvar på den enkelte. Sådan forholder det sig på ingen måde. Det handler om at kunne yde effektiv behandling og forebyggelse, bringe dig ud af stress og tilbage til livet, som du ønsker.

Men dét, vi skal have tilføjet ligningen handler om et specifikt sæt af håndteringsstrategier.

Derudover ved vi, at dét, der udløser stress, blot er en brøkdel af sandheden om stress som lidelse.

Endda en særdeles lille brøkdel.

Den nye ligning ser derfor sådan ud:

(Store udfordringer og krav) + håndteringsstrategier = STRESS

For at gennemskue og nedbringe stress kan vi bruge den mangeårige viden, vi har fra forskning og behandling i psykisk lidelse med metakognitiv terapi.

Den metakognitive terapi har nemlig identificeret et særligt kognitivt syndrom (CAS), som består af en serie uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der fører til og vedligeholder lidelser som stress, angst og depression.

Det lyder måske kompliceret, men det er ikke svært for en trænet metakognitiv terapeut at få øje på, og hjælpe dig ud af.

Og når du kender din CAS, så kan du ændre det og lære at navigere mellem alle de udfordringer og krav, du har lyst til – uden at ryge ned med stress.

Vi beder dig ikke om at lukke ned for dit liv og dine aktiviteter – Vi hjælper dig istedet med at fastholde og leve det.

Vi øger din evne til at håndtere stress på en markant mere effektiv og konstruktiv måde.

Vi lærer vi dig effektive strategier, så du igen kan gøre dit liv mere meningsfuldt uden at give afkald på et aktivt liv.

Hvis du nu tænker, at det må koste en bondegård – så tager du helt fejl. For vi har nemlig specialiseret os i gruppeforløb, hvor du effektivt og sikkert lærer din CAS at kende – og at bryde dette fastlåste tanke- og adfærdsmønster, der er hovedingrediensen i stress.

Et gruppeforløb koster 3750,- kr og strækker sig over 6x2 lektioner.

Læs mere om vores gruppeforløb på hjemmesiden.

Der er stadig enkelte pladser på gruppeterapi mod stress og gruppeterapi mod angst og depression som starter i morgen torsdag 12.4.

Gode hilsner

Erla Højsted

Illustration by Florence Duchâteau

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

“Hvordan går det egentlig?” Spørger en venlig kollega.

Og du skal lige trække vejret en ekstra gang, inden du svarer. For virkeligheden er ikke serveringsklar.

Det går nemlig ad h… til!

Arbejdet driver dig til vanvid, du føler dig alene i verden, du er utilfreds med dig selv og dit liv. Du føler dig utilstrækkelig og er mest af alt skræmt af din lyst til at skride fra det hele.

Men det kan man ikke sige højt, vel?

I stedet for den rå sandhed hører du dig selv vælge den neutrale variant:

Joooe, tak, det går ok – lidt hektisk det hele, men det er vel sådan det er? Hvad med dig?

Du skjuler fortvivlelsen og vender fokus på noget andet!

***

Kender du scenariet?

Jeg gør i hvert fald – og jeg taler dagligt med mennesker, der gør.

Så dét undrer mig ikke. Men dét, der til gengæld undrer mig er, at det er så svært at tale om negative følelser.

Vi oplever alle en følelse af magtesløshed ind i mellem. Vi har alle negative tanker og følelser, og vi føler alle, at vi ikke er gode nok.

Men oven i hatten føler vi os forkerte, når de negative følelser er til stede.

Og dét er indgangsvinklen til en ond spiral.

For det der sker er, at vi kommer til at bruge lang tid på at dvæle ved de selvsamme følelser, vi helst ikke vil eje. Vi vender og drejer dem. Prøver på at finde ud af, hvorfor de opstår. Går på fejlfinding inde i os selv – eller i vores liv og hverdag. Prøver at regne dem ud. Vi vil finde ind til kildens udspring. Følelsernes oprindelse.

Vi tror, at det er sådan, vi kan fjerne dem.

Men der kommer vi til kort.

Desværre er hele denne frygt for negative følelser et vigtig element i, at de uønsket kommer til at fylde så meget.

Man kan nemlig ikke fjerne følelser på den måde. Jo, mere man prøver, jo mere vil de bestå.

Mekanismen er, at når du prøver på at fjerne eller løse en følelse, så er du uomtvisteligt i kontakt med den. Og så lever den i din bevidsthed. Og du bliver ikke af med den.

Skal du have de negative følelser til at fylde mindre, kræver det en ændret strategi.

I stedet for at fjerne følelsen, handler det om at give slip på den.

Det er ganske simpelt egentlig. Men det kan være uendelig svært at praktisere, når man for det første ikke tør give slip på den og for det andet ikke har erfaringen med at gøre det på den rigtige måde.

***

I metakognitiv terapi arbejder vi bl.a. med at give slip på negative tanker og følelser. Metakognitiv terapi er en almenpsykologisk tilgang til psykisk sundhed, og du behøver derfor ikke en egentlig psykisk lidelse for at få glæde af metakognitiv terapi.

Vi ser de samme tanke- og adfærdsmønstre være på spil når det handler om almenpsykologiske problemstillinger som fx bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, selvkritik, lavt selvværd, dårlig selvtillid, manglende motivation og energi, overspringshandlinger, usikkerhed og ubehag ved sociale præstationer, jalousi, vrede, humørsvingninger og øvrige temperamentsproblemer.

Mange af disse problemstillinger er genkendelige for de fleste mennesker i større eller mindre grad, og alle har gavn af nogle helt personlige metakognitive redskaber til større trivsel og glæde i livet.

Når du kender dine mønstre og ved, hvordan du effektivt kan bryde dem, så kan du yde på et langt højere niveau, være mere glad og tilfreds med dig selv, mere tolerant, nærværende og til stede i dit liv samt træffe mere velovervejede beslutninger og valg. Du får i det hele taget mere styr på dig selv på en afslappet måde, og du kan hvile i dig selv på en ny og befriende måde.

Vil du gerne lære det?

Vi har både mulighed for skræddersyede individuelle forløb hos psykologerne i MIND CPH, og vi har også specialiseret os i gruppeforløb, hvor fokus er på at bryde de negative adfærds- og handlemønstre og øge psykisk velvære og trivsel.

Gode hilsner

Erla Højsted

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018 │MIND CPH

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018 │MIND CPH

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018

Årets mandag er ved at være forbi og nytårsløfterne er ved at være saga blot! Køen foran fitnesscentret er væk og der hersker mere normale tilstande i byens shoppingscentre.

Sådan er det hvert år.

Når årets fattigste måned er passeret, er vi alle lullet tilbage i hverdagens trummerum.

Og det er fordi at ønsker og løfter ikke er en strategi. Så længe der ikke sker vedvarende handling mod forandring, er vi ved status quo.

Og det er svært at gennemføre forandringer, da det kræver en stor portion mod og tålmodighed og en evne til at håndtere den usikkerhed, der følger med forandring.

Og sig mig!

Har du nogensinde været så lykkelig, at du samtidig kunne mærke en knugende angst for at for at miste det, du har? At nogen eller noget pludselig tager det hele fra dig, og du står tilbage som et lille barn, der lige har tabt sin is på fortovet.. ?

Eller har du nogengange følelsen af, at du en dag vågner op og finder ud af, at det hele var en drøm, en løgn eller en illusion, og at du i virkeligheden overhovedet ikke fortjener lykken?

Eller, at du med en destruktiv handling eller fejltagelse kommer til at ødelægge det, du har og elsker?

Så velkommen i klubben.

Angst for at miste og fejle er nemlig en almindelig, normal og nyttig følelse, der minder os om, at behandle vores liv og dem, vi elsker på en ordentlig måde.

Men ofte ender din angst for miste eller fejle dog med at stå i vejen for forandring fordi du enten begrænser dig selv, siger nej tak til muligheder eller pakker dig ind i vat i din iver efter at beskytte dig og dine mod verdens onder.

Angsten for at fejle handlingslammer og gør, at du ikke tør leve livet, give slip og åbne for muligheder, hvor du ikke har 100% kontrol og kan forudsige resultatet.

Angsten for at fejle gør også, at du overspringshandler eller udskyder vigtige ting på ubestemt tid.

Angsten kan gøre, at du kommer til at behandle dig selv, dit liv og dine følelser som porcelæn, der let går i stykker. At du beskytter og begrænser så meget, at du aldrig nogensinde oplever den frustration og skuffelse, som det er at tabe en is på fortovet og du lærer derfor heller aldrig at håndtere det.

Det gør, at din selvtillid og dit selvværd daler, og du risikerer at ende som én stor undskyldning for dig selv.

Og det kommer desværre ikke at forandre sig, medmindre du begynder at handle anderledes. Næste år kan du så give dig selv de samme nytårsløfter, men resultatet forbliver uændret.

Medmindre du identificerer de forhold, der står i mellem dig og dine ønsker – og effektivt ændrer dem, så sker der ingen forandringer på din selvtillid konto i 2018!

Vil du gerne kickstarte den forandring, tilbyder vi lige nu et 3 ugers metakognitivt kursus, der giver dig stærke redskaber til bedre selvtillid, selvværd og handlekraft i din hverdag.

Det koster kun 2450,- kr og du kan betale i rater.

Du får konkrete værktøjer til at øge din handlekraft og styrke din selvtillid og livsglæde.

Bedste hilsener fra,

Erla Højsted

GemGem

Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

Du behøver ikke nytår for at hanke op i dig selv eller gøre noget nyt.

Når det er sagt, får nytår mange af os til lige at overveje: ”Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?”

Det er ikke et spørgsmål, som jeg vil opfordre dig til at gruble lang tid over.

Det kan nemlig hurtigt lede til lange sammenligner med andre eller andre selvbebrejdelser. Ingen af de to ting fører til, at du får større gå-på-mod til at gøre noget nyt eller mere livsglæde og gejst.

Må jeg foreslå et alternativ?

I stedet for at gruble over, hvor du er nu, så prøv at spørge dig selv:

  • Hvad vil jeg gerne gøre mere af i 2018?
  • Hvad vil jeg gerne gøre mindre af i 2018?

Og stille og roligt, så begynd at gøre mere af det, der gør dig glad, og mindre af det, som ikke gør.

En af de typiske ting, der spænder ben for nye vaner, er selvbebrejdelser (grublerier og bekymring), når man falder i (ja, NÅR ikke hvis!), og gør noget, der ikke er i overensstemmelse med sine mål.

Selvbebrejdelserne, der står i vejen, når man falder i, er den der type grublerier, hvor man på den ene side slår sig selv oveni hovedet over at være faldet i. Og på den anden side bekymrer sig over/konstaterer, at man ikke kan eller aldrig kommer til at lykkedes med den nye ting, som man forsøger at indføre.

Jo længere tid, du bruger på den type bekymrings- og gruble-aktivitet, des sværere er det at rejse sig op og blive ved med at handle på dit mål. For man er ikke supermotiveret efter at have slået sig selv mentalt oveni hovedet.

Tværtimod bliver man ofte mere nedtrykt og håbløs. Og tanken: Det kan da også være lige meget, sniger sig ind. Og man dropper det, som man er startet på.

Kan du genkende dette mønster hos dig selv?

Har du før startet på noget nyt (nye vaner eller nye projekter) og gået direkte i bekymringsfælden og nærmest sluttet med dit projekt inden du overhovedet fik givet dig selv en chance for at gennemføre det?

Hvis du kender det, er du langt fra den eneste.

MEN der er heldigvis andre måder at gå til det på end at hoppe i bekymringsfælden.

Vil du gerne rykke på nye vaner er det vigtigt, at du 1) handler på målet, 2) lægger mærke til triggertankerne, når du falder i og 3) udskyder at bekymre dig om det, og 4) vender tilbage til at handle på dine mål.

At indføre nye vaner tager tid. Om det er at implementere metakognitive strategier eller at gøre mere af det, som gør dig glad og mindre af det, som ikke gør dig glad.

Når man starter med at handle på sine mål, oplever mange, at få et boost. Lige indtil, at de kommer til at gøre noget, der ikke stemmer overens med målet. Her er det ofte, at man kommer til at tænke:

”Jamen, så kan det da også bare være lige meget.”

”Jeg kan ikke gøre det her.”

”Jeg er bare ikke gearet til det.”

”Andre kan, bare ikke mig”.

”Jeg er ikke god nok.”

Alle sammen en masse triggertanker, som man kan slå sig selv oveni hovedet med og bruge lang tid på at dvæle ved.

Og når du gør det, så bruger du tid på bekymringer og får mindre lyst og gejst til at handle.

Du når sjældent dine mål med en enten-eller-attitude, der går på: ”enten så gør jeg det 100 % og fejlfrit eller også så kan jeg lige så godt lade være”.

Når du ikke tillader plads til at fejle, så lærer du ikke dig selv, hvordan du kan rejse dig op igen og gå efter dine mål. Det er udfordrende at lære nye ting og at lære nogle nye vaner, og mange går slet ikke i gang, fordi de ikke har lyst til at fejle. Eller også så stopper de hurtigt med at handle, når de falder i.

Frem for en enten-eller-attitude, så prøv i stedet med en: at-kvaje-sig-er-en-del-af-processen-attitude. Her er man nemlig indstillet på at handle på sine mål, og ikke slå sig selv oveni i hovedet, når man kvajer sig, men i stedet rejse sig op og gå i gang igen. Med denne attitude sætter du dig selv op til succes på en meget mere langsigtet måde.

Vil du gerne have hjælp til at nå dine mål i 2018?

Så har du mulighed for at arbejde med mig til reduceret pris, mens jeg færdiggør mit speciale. Du kan læse mere her om 1:1 terapi hos mig.

 

Glædelig 4. januar

Bedste hilsner,

Zinaida

PS: Vidste du, at når du har været i metakognitivt gruppeforløb, så har du mulighed for at melde dig til vores gruppebooster-sessioner, som jeg afholder den første fredag i hver måned? Du kan læse mere om det her. Næste gruppebooster er den 5. januar!

Har jeg en vinterdepression? MIND CPH

Har jeg en vinterdepression? MIND CPH

Har jeg en vinterdepression?

Kan du hjælpe? Jeg tror, at jeg lider af kroniske vinterdepressioner!

Susan fortæller med tårevædede øjne, hvordan hun gennem mange år har lidt af vinterdepressioner.

Hvert eneste år i takt med at dagene bliver mørkere mærker hun, at hendes energiniveau daler og hendes lyst til at pakke sig ind under dynen vokser.

Hun synes, at hun har prøvet alt! Hun spiser sundt og regelmæssigt, motionerer, passer på sig selv, skærer ned på krævende aktiviteter og sørger for mindst 1½ times lysterapi hver dag.

Men hendes depressioner har endnu ikke sluppet taget i hende!

Hendes kollega havde sidste vinter prøvet metakognitiv terapi – og derfor sidder hun nu her hos mig.

I første session kortlægger vi hendes vinterdepression. Vi identificerer de faktorer, der udløser og vedligeholder den – og hun får allerede her øje på en vej ud af vinterdepressionens klør.

Susan får en ny måde at forstå sin vinterdepression – og hun får en løsning på problemet.

Det store problem i vinterdepression

Når Susan mærker de første tegn på vinterdepressionen, holder hun øje med dem. Hun fører dagbog over symptomerne og mulige årsager til dem. Hver dag mærker hun efter og måler sit humør både morgen og aften og når det er rigtig slemt, måler hun det også midt på dagen.

Når hun mærker trætheden sørger hun for at hvile. Hun prøver også at gå lange ture, hvor hun forholder sig til livet, arbejdet, familielivet og hendes personlige liv.
Hun spekulerer også en del over årsagerne til, at hun bliver deprimeret og prøver at forstå problemet for at komme nærmere en løsning.

Det føles som en vigtig og nødvendig del af bedringsprocessen.
Men hun kan også godt mærke, at det er en hård proces.

Udfordringen er, at hendes tanker kører i ring som racerbiler på en racerbane. Jo flere runder de kører, jo mindre er hendes overblik. Hun føler sig stresset og træt, men formår ikke at finde ro.

For tankerne er ligeglade! De fortsætter racet!

Når jeg spørger Susan, hvor lang tid hun bruger på at håndtere og forstå vinterdepressionen, kan hun til sin egen overraskelse konstatere, at hun bruger størstedelen af vinterens timer på at dvæle ved depressionen. Det bliver til mange timer på en dag – og skræmmende mange timer på en hel vinter.

Timer hun i stedet kunne have brugt på
børnene,
vennerne,
hendes gamle far,
karrieren,
og andre aktiviteter.

Susan føler dog ikke, at hun kan gøre andet! Hun er ramt af depressionen – og på en måde fanget i eftersøgningen af en løsning.

Dette er et gennemgående (men ofte overset) mønster i depression. Den depressive er fanget i grublerier og gentagne forsøg på at forstå, analysere og håndtere symptomerne, der trods alle forsøg på kontrol, lever deres eget liv og lægger sig som et tykt filter mellem den depressive og livet udenfor.

Susan selv beskriver det som om, at hun går med ekstremt fedtede briller hele vinteren og ikke evner at se klart.

Heldigvis er det ikke så kompliceret at pudse brillerne, når man bruger det rigtige middel.

***

Har du fået dig en vinterdepression? Eller kender du en der har?

Så spild ikke dyrebar tid denne smukke årstid, men gå vinteren i møde uden vinterdepression!

Der stadig ledige pladser på det metakognitive gruppeforløb, der starter på tirsdag og vi har altid åbent for nye individuelle forløb.

Du kan nemt booke en tid online og du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15.

Vi besvarer gerne dine spørgsmål.

Gode hilsner,

Erla Højsted, chefpsykolog Mind Cph

Læs mere om metakognitiv behandling af depression