Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Har du husket at sortere dit affald? Har du tænkt på, at det er blevet varmere og vådere i Danmark? Er du holdt op med at bruge plastik?

Osv.

Klimabekymring er et HOT emne lige nu og fylder rigtigt meget i manges dagligdag.

Der arrangeres klimademonstrationer, vi bliver opfordret til at sortere vores affald og meteorologerne prikker til os og minder os om, at vejret har ændret karakter de seneste år.

De fleste af os, kan formentlig nikke genkendende til, at denne opmærksomhed gør indtryk og får os måske også til at overveje en ekstra gang, hvorvidt vi selv kan gøre noget for at vende denne udvikling. Men i det store hele lever vi for det meste alligevel som vi plejer.

For nogles vedkommende bliver klimabekymring dog altoverskyggende. Bekymringstanker og katastrofetanker fylder mange af de vågne timer, og dette kan medføre mistrivsel, usikkerhed og tristhed.

En af dem er Rikke*, som er 17 år og går i gymnasiet.

Rikkes interesse for klimaet startede, da hun gik i folkeskole. De havde temauge om klimaforandringer og globalopvarmning i skolen, og siden den dag har Rikke været meget optaget af klimaet.
På det seneste har Rikke dog lagt mærke til, at klimabekymringerne ikke kun fylder, når hun deltager i demonstrationer og træffer klimavenlige valg, men de fylder faktisk stort set alle hendes vågne timer – Og hun føler ikke, at hun kan stoppe med at tænke på de utallige katastrofescenarier om klimaet, når først tankerne har meldt sin ankomst.

Rikkes tanker kredser fx om:

Hvordan bliver fremtiden mon”?
“Kommer mine fremtidige børnebørn overhovedet til at få et lige så godt liv, som jeg har haft indtil nu?
Hvad med klimaflygtninge? Og er vi overhovedet rustet til naturkatastrofer i Danmark?
Vi burde aldrig have fløjet så meget i vores familie!

Hvad nu, hvis det er for sent at gøre noget nu? ……

Rikke bruger mange timer hver dag på sådanne bekymringstanker, det gør hende endnu mere urolig for fremtiden, og det påvirker hendes energi og overskud. Rikke var tidligere meget aktiv i klimabevægelser, men hun har lagt mærke til, at hendes tankemylder gør hende mere passiv og trist, og hun har ikke energi til at tage lige så meget initiativ, som hun plejer. Dette giver anledning til nye bekymringer for: “Hvordan skal det hele gå, hvis hun ikke længere selv kan tage de initiativer, som hun føler er nødvendige for klimaet?

Når Rikke kommer til MIND CPH, giver vi hende værktøjer til at slippe det opslidende tankespind. Værktøjerne hjælper Rikke til at afkoble sig fra alle bekymringstankerne, og hun oplever at genvinde sin ro og sit overskud. I stedet for at lade alle de opslidende bekymringer og katastrofetanker overtage, kan hun igen kæmpe den klimakamp, som hun brænder for.

Vi er ikke eksperter på klima, men vi er eksperter på at nedbringe bekymringer og angst.

I MIND CPH arbejder vi dagligt med at afhjælpe bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mønstre, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Rikke er en fiktiv person. 

OBS Bekymringer har det med at hægte sig på forskellige emner, men disse varierer fra tid til anden og fra person til person. Er du nysgerrig på at læse mere om bekymring har vi fx skrevet om bekymringer om udseende, og om hvordan der nemt kan gå vokseværk i en bekymring. Du kan også læse om en der nu HAR fået hjælp til sine bekymringer ønskede at have vidst om bekymringer tidligere.

Lever du dit liv i venteposition?

Lever du dit liv i venteposition?

 

Lever du dit liv i venteposition?

Du kender det sikkert.

Lige nu er tingene ikke helt som du havde håbet på, men du siger til dig selv, at:
hvis bare …..:

  • solen snart titter mere frem
  • jeg får en kæreste
  • eksamensperioden snart er overstået
  • jeg snart finder et arbejde
  • vi får råd til en anden bolig
  • jeg taber mig
  • [indsæt selv scenarie, som du håber kan løse dit ubehag]

……. så skal alting nok blive godt.

Kan du genkende dette mønster?

Oplever du også, hvordan din dagligdag bliver en lang venteposition?

Du bliver ved og ved med at vente på, at ”noget” er overstået, men det ændrer ikke rigtig på, hvordan du har det.

Og for nogen bliver livet let én lang venteposition.

Hvis du kender til dét, så oplever du sikkert også gang på gang, at en overstået eksamen, et vægttab, en flytning, en weekend eller bedre vejr sjældent giver den forløsende og beroligende effekt, som du havde håbet på. Derimod bliver det ene problem ofte afløst af det andet.

Men hvordan kan det så være?

Det er vigtigt at huske på, at livet hele tiden bringer os oplevelser og indtryk: Gode som dårlige, ventede som uventede, og dét er vi ikke altid herre over.
Men hvis du er en af de mange, der kan genkende dig selv i en venteposition, og gang på gang skuffes over, at den afsluttede eksamen, ferien eller flytningen ikke giver dig den energi og glæde, som du havde drømt om, kan det være, at der er nogle mønstre, der går igen.

Ofte forholder det sig nemlig sådan, at det ikke handler om den specifikke udfordring, vi står over for, men den måde vi forsøger at tackle den på.

Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er den forestående eksamen eller det manglende arbejde i sig selv, der skaber langvarigt ubehag, angst, søvnløshed, tvivl osv., som du sikkert allerede kender alt for godt. Derimod handler det ofte om de strategier, man kommer til at bruge, når man møder den pågældende situation.

Måske kan du genkende fra dig selv, at det pågældende problem eller den pågældende udfordring nemt bliver altoverskyggende for hverdagen, og lige meget hvad du foretager dig, så fylder tankerne om de 10 kilo du ønsker at tabe, den forestående eksamen eller den manglende kæreste.
Det vil altså sige, at du bruger så meget tid på bekymringerne om det pågældende problem, at det tager opmærksomheden væk fra dét, der faktisk sker omkring dig lige nu.
Måske har du lagt mærke til, hvordan dette påvirker dit humør, din motivation og dit overskud, og du kan sikkert også genkende, at du kommer til at udskyde en masse ting til ”når eksamen er overstået”, ”vi er flyttet” eller ”det bliver lysere”.

Hvis du bruger meget tid på at glæde dig til, at ”DET” er overstået, og efterfølgende erfarer, at det ene problem blot afløses af det andet, så er der stor sandsynlighed for, at der er nogle tilbagevendende tanke- og handlemønstre, som kommer til at stå i vejen for det liv, du drømmer om og venter på.

Få bugt med ”ventepositionen”

Du har sikkert allerede erfaret, at denne venteposition ikke er et rart bekendtskab – og den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.

Hos mig vil du lære konkrete værktøjer, så du én gang for alle kan komme ventepositionen til livs.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere, eller bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig uforpligtende på maria@mindcph.dk eller 31 11 13 15.

Jeg ser frem til at møde dig

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de følgende blogs ud:

Få en december uden stress og tankemylder

Få en december uden stress og tankemylder

December uden stress og tankemylder

Gaveræs, pynteræs, bytteræs, udsalgsræs…. Der venter mange forskellige typer ”ræs” i december, og måske er du også en af dem, der allerede har taget tilløb til disse.

Julelysene er så småt begyndt at dukke op, og det samme er dit tankemylder om den forestående december sikkert.

Det er DIG, der står for nissegaverne til børnene, du skal have gjort hjemmet juleklar, det er dit ansvar, at firmajulefrokosten spiller, din mand arbejder ekstra, så du er mere alene med børnene OG så er det jer, der skal holde jul i år – med den del af familien, som du ikke bryder dig om.

Alt dette fører til en masse tanker, og du kender sikkert til tanker som:
* Når jeg det hele? 

* Bliver børnene glade for deres gaver? 

* Hvorfor har vi ikke råd til lige så store gaver som andre i familien? 

* Bare jeg ikke havde sagt ja til at deltage i så mange arrangementer i december!

* Hvordan skal det gå, når svigerfamilien skal overnatte i 3 DAGE!? 

* Tænk, hvis de lægger mærke til, at jeg ikke er så god til at lave mad ?

* Bare december var overstået !

Dine tanker kredser altså hele tiden om december, og hvordan du skal overkomme de uanede mængder af opgaver, der ligger og venter forude. Du har måske også lagt mærke til, at al denne tænkning gør dig træt, stresset og uoplagt. Og dét sætter gang i endnu flere tanker.

****

En december med mindre tankemylder. 

December ER en travl måned for mange, og helt objektivt set har du sikkert meget om ørerne.

Men hvad, hvis du kunne tage december dag for dag, udfordring for udfordring og faktisk nyde julelysene og pebernødderne?

Hvad, hvis du kunne sortere al overtænkningen fra?

Dét kan vi hjælpe dig med hos MIND CPH. Vi lærer dig metakognitive redskaber til at blive tankemylderet kvit, så du kan bruge tid på det, du ønsker.

Vi vil fokusere på, hvordan du i højere grad kan tage styringen over dit tankemylder, og du vil lære, at du faktisk har rigtigt meget at skulle have sagt i forhold til, hvor længe tankemylderet og ubehaget bliver hængende.

”Det er da for sent nu”, tænker du måske.

Men svaret på dén tanke er: ”Nej. Metakognitiv terapi er en hurtigtvirkende terapiform, der inden for relativt kort tid vil gøre det lettere for dig ikke at blive opslugt af tankemylder og ubehag”.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Du kan også nemt og enkelt bestille tid online.

Jeg glæder mig til at møde dig.
De bedste hilsner

Maria Mølskov Rasmussen 

Psykolog hos MIND CPH

Sover du heller ikke om natten

Sover du heller ikke om natten

”I nat havde jeg IGEN svært ved at sove. Lige så snart jeg lagde hovedet på hovedpuden, startede mit tankemylder med fuld fart. Jeg kom i tanke om alt det, jeg skulle huske til dagen efter, og hvad jeg skulle sige, hvis min chef ikke syntes, at jeg havde lavet opgaven godt nok.
Pludselig havde jeg brugt timer i selskab med overtænkning, bekymringer og ubehag, og jeg var mildest talt irriteret på mig selv og følte afmagt over, at jeg ikke bare kunne sove, når nu jeg var så træt”.

Susanne, 42 år*.

Kan du genkende dig selv i Susannes historie, og holder bekymringer og tankemylder dig vågen nat efter nat?

Tanke- og handlemønstre, der holder liv i søvnløsheden
Alle mennesker oplever i perioder at have svært ved at sove, og når det står på over længere tid, kan det komme til at fylde meget i hverdagen.
Det gør det også for Susanne, og derfor har hun en helt særlig rutine i forbindelse med at falde i søvn:

Jeg prøver at forberede mig bedst muligt, så jeg kan sove den pågældende nat. Det er bl.a. også derfor, at jeg er stoppet med at træne om aftenen og generelt har skåret ned på mine aktiviteter om aftenen, så jeg får god tid til at ”falde ned” før sengetid. Jeg skal også helst nå at meditere om aftenen”

Hun har også ofte bekymringer som:

  • ”Hvordan bliver næste nat?”
  • ”Bare jeg kan sove, så jeg er klar til mødet i morgen”
  • ”Hvorfor kan jeg nu ikke sove igen?”
  • ”Åh nej, nu nåede jeg ikke at lave min meditation før sengetid”
  •  ”Jeg må hellere blive hjemme, så jeg kan nå at falde til ro inden sengetid”
  • ”Hvorfor virker det ikke, at jeg ikke er fysisk aktiv om aftenen?”

”Ritualer” og bekymringer om søvnen fylder altså meget for Susanne både før, under og efter sengetid, og dét er faktisk en stor del af forklaringen på, at det er svært for Susanne at blive søvnløsheden kvit.
Susannes opmærksomhed kredser nemlig mere eller mindre hele tiden om søvn, og det er ofte utallige og timelange bekymringer som ”Hvad nu, hvis jeg ikke kan sove i nat?” og mange forberedelser og søvnritualer, der kan spænde ben for søvnen.
Når først Susanne ligger i sin seng fylder tankemylder om dagen, der er gået, eller bekymringer om ting hun skal nå dagen efter også meget. Og det er endnu en faktor, der er medvirkende til, at Susanne ikke kan sove.

Men sådan behøver det ikke at være!

Du (og Susanne) har nemlig noget at skulle have sagt i forhold til, om bekymringer og tankemylder skal forstyrre jeres nattesøvn. Og med stor sandsynlighed betyder dét, at I skal gøre mindre for at falde i søvn, end I plejer.

Kunne du tænke dig at sove om natten ved hjælp af få og enkle redskaber?
I et metakognitivt forløb hos MIND CPH får du simple og nænsomme værktøjer, der kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dit tankemylder, så du igen kan sove godt om natten. Du lærer at kontrollere, om bekymringstankerne skal holde dig vågen, eller du vil gemme dem til dagen efter, og vi ser på de søvnstrategier, der kan være med til at vedligeholde søvnløsheden.
En sidegevinst er, at det ikke blot er bekymringer og tankemylder ved sengetid, du lærer at styre – ved hjælp af de metakognitive redskaber vil du nemlig opdage, at du har rigtigt meget at skulle have sagt i forhold til, hvor meget og hvor længe bekymringer og ubehaget bliver hængende.

Dine nye metakognitive redskaber er altså alsidige og du vil lære, hvordan du kan bruge dem på de fleste af hverdagens udfordringer.

Jeg står klar til at hjælpe dig, hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med metakognitiv terapi.

Du kan læse mere om metakognitiv terapi og booke tid hos mig. Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi. Og du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk eller ringe på 31 11 13 15, hvis du har nogle spørgsmål.

(*Susanne er en fiktiv person, men det gør ikke historien mindre virkelighedstro)

Mange hilsner,

Maria Mølskov Rasmussen,
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne lære mere? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

Vil du være bekymringer kvit?

Vil du være bekymringer kvit?

Vil du være bekymringer kvit?

  • ”Hvad nu, hvis jeg har valgt det forkerte arbejde?”
  • ”Er det her overhovedet den rigtige uddannelse?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg ikke fik låst døren?”
  • ”Bliver hun nogensinde rask?”
  • ”Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg træffer de forkerte valg?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg aldrig får det anderledes?”
  • ”Hvad nu, hvis……..?”

De fleste kender til bekymringstanker som disse, og måske er du en af de mange, hvor bekymringer og tankemylder er en velkendt og tyngende følgesvend.

Det kan være, du tænker, at: ”jeg er sådan en, der bekymrer mig for meget”, men du har måske samtidig en opfattelse af, at hvis du bare tænker de forestående begivenheder igennem, bekymrer dig om mulige (og ofte utallige) skrækscenarier, og ruster dig med løsningsforslag a, b og c, så er du bedre forberedt.

Sådan er der i hvert fald mange, der har det.
Men der er desværre en bagside af bekymrings-medaljen, som du sikkert allerede har stiftet bekendtskab med: Det viser sig nemlig, at jo mere man dvæler ved og dyrker bekymringstanker og følelser, jo mere vil de fylde, og jo værre får man det typisk.

Det vil altså sige, at jo mere man forsøger at forudsige, undgå og løse fremtidige scenarier ved hjælp af bekymringer, jo mere usikker og utilpas kan man blive. Også selvom formålet med bekymringerne faktisk var at føle sig mere tryg og forberedt.

”Men jeg løser eller forudsiger mine problemer bedre, hvis jeg bekymrer mig om dem”, tænker du måske.

Og det er helt almindeligt at tænke sådan.

Men prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan har du det, når bekymringerne har taget fat?
  • Hvor ofte er det egentlig lykkes dig at forudsige tingenes gang fuldstændigt ved hjælp af bekymringer?
  • Hvor ofte har du siddet tilbage med en følelse af, at dine timelange bekymringer og katastrofetanker har været spild af tid?
  • Løser du problemer bedre, når først tankemylderet og følelserne har fat?

Hvis du kunne tænke dig hjælp til at få et liv, hvor bekymringerne ikke styrer slagets gang, så er metakognitiv terapi højst sandsynligt noget for dig.

Bliv bekymringerne kvit
I MIND CPH arbejder vi med metakognitiv terapi, hvor udgangspunktet for terapien er, at du faktisk skal forsøge at ”gøre mindre” ved bekymringerne, end du plejer. Det vil sige, at du ved hjælp af simple værktøjer lærer at lade bekymringstankerne være – jo mindre næring du giver bekymringstankerne, jo mindre vil de nemlig vokse.

Det handler ikke om, at du ikke skal anerkende tingene som de er, for måske er der faktisk et reelt problem, du skal tage hånd om.

Men det handler om, at du skal bruge mindre tid i selskab med de tidskrævende og opslidende bekymringer. Dette vil hjælpe dig til, at du får det bedre, og faktisk bliver bedre rustet til at løse de problemer, der eventuelt måtte være.

Du tænker måske, at det lyder lettere sagt end gjort, og det kan jeg sagtens forstå. Derfor er jeg klar til at hjælpe dig, så du kan komme godt i gang med de metakognitive redskaber, og du én gang for alle kan vende tilbage til et liv, der ikke er domineret af bekymringer og tankemylder.

Du er velkommen til at tage kontakt på telefon 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk, og du kan læse mere og booke tid HER.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH