Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Bekymrer du dig meget om dit udseende?

Finder du ofte fejl ved dit udseende, som andre ikke kan se eller forstå?

Har du svært ved at se forbi disse fejl, og afholder de dig fra at gøre de ting, du har lyst til?

Der er mange mennesker, der lider under et kompliceret forhold til deres udseende.
For nogle mennesker kan træning, kostomlægning eller skønhedsbehandlinger forbedre dette, men for andre hjælper disse tiltag ikke – og hvis de gør, er virkningen kortvarig.

Efter kort tid dukker nye svære tanker op, som;

Hvordan ser jeg egentlig ud?
Hvordan ser jeg ud sammenlignet med (ven, veninde, skuespiller, blogger mv.)?
Er resultatet af min operation/ behandling/ vægttab optimalt?
Hvad tænker andre om mit udseende?

Disse tanker udløser lange kæder af bekymringer omkring udseendet af fx ens hud, mave, hårgrænse, bryster, tænder, lår, næse eller en anden kropsdel.

Man bekymrer sig omkring:
Hvorvidt man ser forkert, grim eller deform ud?
Hvad man skal stille op?
Hvorfor man er havnet i denne situation?

Dertil bekymrer man sig ofte om;
Hvordan ens problematiske forhold til ens udseende vil påvirke én fremadrettet? Vil det afholde én fra at møde kærligheden? Eller fra at følge karrieredrømmen eller fra at være en god forælder?

Det er karakteristisk, at disse bekymringer byder på megen selvkritik, idet man ofte skyder skylden på sig selv og bliver vred på sin krop og på sine beslutninger, handlinger, livsstil mv.

Bekymringsprocessen udmunder i tristhed, frustration, fortvivlelse og et dyk i selvværd.

Almindeligvis håndterer man dette følelsesmæssige ubehag ved at blive meget fokuseret på ‘den kropslige fejl’ og undersøger samt behandler den nøjere og oftere, end man har lyst til, i et forsøg på at berolige sig selv og udligne ‘fejlen’.

Man kan forsøge at berolige sig selv ved at tage afstand fra ‘fejlen’ fx ved at gemme den langt væk: Gå i løst tøj, undgå dating, undgå omklædningsrum, undgå spejle, undgå at vise sig i badetøj og undgå at være intim med nogen. Ofte undgår man også andre sociale arrangementer, fordi man ikke føler sig pæn eller attraktiv.

Mange vælger at rådføre sig omkring behandlinger, kosmetiske indgreb eller medicin på internettet samt med skønhedsbehandlere og kirurger med henblik på at fjerne ‘fejlen’.

Derudover søger mange beroligelse ved at tale meget om ‘fejlen’ med deres kæreste, venner eller familie. Emnet kan nærmest opsluge al anden samtale, fordi man hele tiden kredser om det i ens tanker.

Selvom mennesker omkring én, fx venner, kæreste eller læger, afviser ‘fejlen’ og siger, at man ser helt normal ud, så vedbliver tankerne og utilfredsheden.

Summen af disse mekanismer, er en tilstand, hvor man tilbringer uhensigtsmæssig meget tid og mange kræfter på at undersøge ens ‘fejl’.

Jo mere man undersøger, jo større vokser ‘fejlen’ sig i ens selvbillede.
Det er uhyre drænende og vanskeligt at være i, og det er en reel og anerkendt lidelse.

Man har i dag en betegnelse for denne lidelse, nemlig
Dysmorfofobi. På engelsk kaldes lidelsen Body dysmorphic disorder (BDD).

Dysmorfofobi kan optræde isoleret, i samspil med OCD eller spiseforstyrrelser eller i samspil med både OCD og spiseforstyrrelser.
Lidelsen er tæt forbundet med stærke følelser af selvforagt og frustration, og den ramte ser sig ofte nødsaget til at undgå sociale sammenhænge, da de er forbundet med et stort ubehag. Lidelsen kan udmunde i socialangst, lavt selvværd og depression.

Hos MIND CPH har vi indgående erfaring med at behandle dysmorfofobi. Dysmorfofobi er iværksat og vedligeholdt af bekymringstanker samt den ramtes copingstrategier, som er iværksat med henblik på at lindre bekymringsprocessen, men ikke opnår den ønskede effekt: Tværtimod bidrager strategierne indirekte til det problematiske selvbillede.
Man får nemlig ingen oplevelser med, at man kan undvære dem, og man uddelegerer sin mentale ro til andre mennesker og til ens omstændigheder (fx. “Hun svor, at man ikke kunne se noget, så jeg tænkte ikke mere på det” eller “Det gik godt, fordi jeg havde en strandkjole på”.)

Hos MindCph kan vi ikke forandre dit udseende, men vi kan hjælpe dig til at indstille din bekymringsproces og overflødiggøre dine copingstrategier.

Når du lærer at afkoble dig fra de svære tanker og stå for din egen mentale ro, vil du samtidigt opnå at
hvile i den, du er, og den måde du ser ud, sådan at du kan bruge din energi på de ting, du ønsker.

Bedste hilsner,

Ida Hanneborg
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Kender du det? Du føler det som om, at du sidder helt alene på en kirkegård af mislykkede forsøg på at lykkes i livet og drukner dine sorger i selvmedlidenhed, bebrejdelser og selvbebrejdelser. 
 
Det er så irriterende lokkende at starte jagten på den skyldige og køre hele retssagen i hovedet! Hvem slog mine forsøg ihjel? Hvorfor? Og hvad kunne jeg have gjort anderledes?  
 
Selvbebrejdelser, frustration og modløshed!
 
Og ja, det er sgu surt når man ikke lykkes. Og endnu mere surt, når man synes, at man har gjort alt i ens magt – for blot at blive overhalet indenom af en eller anden lykkejæger. 
 
*****
 
Livet ER helt klart sjovere når solen skinner og lykken smiler! Men har du nogensinde overvejet om selve jagten efter MERE succes og STØRRE lykke presser dig og gør dig skuffet over livet, som du har? 
 
Forleden inviterede jeg en god ven til at drukne sorgerne i selvmedlidenhedsjuice og frustration over, at ikke alting kører snorlige. I stedet for at drikke med mig fortalte han, at LEGO også havde siddet med selvsamme juice efter sidste års regnskaber blev fremlagt! De havde desværre KUN nået 8 milliarder i overskud kontra sidste års 9. 
 
Hmm… kan du tænke. Hvordan F… kan de være utilfredse med det? Dét er så langt fra det lort, jeg sidder i! Hvis bare det var sådanne luksusproblemer jeg havde! SÅ var jeg ikke ulykkelig.
 
Men ser du. Måske var du det alligevel! 
 
Det er nemlig sjælden tykkelsen af din bankbog, der afgør din tilfredshed. Det er heller ikke den objektive størrelse af dine problemer, der afgør, hvor svært du synes det er, ej heller hvor flot din karrierevej er.
 
Der er helt andre faktorer på spil. Nemlig hvor længe – og hvor meget energi, du bruger på at dvæle ved dine fiaskoer.

Hvor længe og hvor ofte drukner du dig i selvmedlidenhed på de forliste drømmes kirkegård? Hvor længe bliver du i eftersøgningen og fordømmelsen af den eller de skyldige? Hvor længe og hvor intenst holder du et problemfokus?!!
 
Men man skal da lære af sine fejl! Derfor MÅ man partout udrede samtlige fejl og mangler og afspille dem gentagne gange i hovedet! 

Ikke?
 
Stop! Stop! Stop!
 
Kan du høre det? 
 
Lad os sige, at en overvejende stor del af din tid ryger på at dvæle ved fejl og mangler. Kan du gætte hvilken følelse det producerer i dit system? 
 
Vel da næppe glæde og lykke? 
 
Hvad kunne den logiske, rationelle forklaringsmodel være på, at dét at dvæle ved negative følelser skulle kunne producere positive følelser? At hvis jeg bare tænker negativt længe nok, så får jeg det bedre? 
 
”Minus gange minus giver plus” holder (desværre) ikke vand i psykens verden.
 
Giver det stof til eftertanke?
 
Men så kommer næste problem. Du ved ikke HVORDAN du stopper med at hænge ud på kirkegården eller at bade i selvmedlidenhed. 
 
Det KAN også føles svært når nu vi lever i en kultur, der bugner under et evigt lykkepres, en sammenligningskultur og en idealisering af de stærke, smukke og succesfulde – og det er en fælde vi alle sammen falder i. 
 
Ind i mellem. 
 
Også LEGO!
 
Men det er vigtigt at huske på, at du har et valg. Hver eneste dag. For det ER et valg, hvorvidt du vil dvæle ved dine fiaskoer eller ej – og hvor længe. 
 
I MIND CPH møder vi mange, der vil have hjælp til at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der gør, at de gentagne gange bliver fanget og fastlåst i negativitet, manglende produktivitet, tristhed eller stress. Nogle har champagneproblemer i LEGO-ligaen, andre har mere jordnære genkendelige livskriser. Fælles for dem er dog, at de er trætte af, ikke at få nok ud af livet, trætte af ikke at leve, som de gerne vil, trætte af at føle sig fanget og fastlåst.  

Lyder som en du kender?

Giv os et kald og lad os finde ud af om vi kan hjælpe.

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted
Chefpsykolog og ejer af MIND CPH

OCD Er Mere End Angsten For Bakterier Og Uorden.

OCD Er Mere End Angsten For Bakterier Og Uorden.

Dette vidste du med garanti ikke om OCD. 

Hvad er det første du tænker på når du hører OCD? 
 
Er det noget med frygten for bakterier og smitte? Noget med at vaske hænder flere gange i træk? Kunne det være noget med at tælle antal fliser, man træder på? Eller måske endda noget med oprydning og rengøring?
 
Men det er altså blot en lille del af hvad OCD er.
 
OCD eller Obsessive Compulsive Disorder, er en psykisk lidelse, hvor man har skamfyldte tanker og forbudte mentale billeder eller ord/sætninger, som forårsager angst, tvivl og et stort ubehag. Disse tanker og mentale billeder føles virkelige, skræmmende og giver et stort ubehag, som den ramte så forsøger at fjerne eller neutralise ved fx længerevarende bekymringer og særlige ritualer eller gentagne handlinger. 
 
Derfor er OCD ikke blot trangen til at vaske hænder et utal af gange eller frygten for bakterier. Men der er tale om meget mere skamfulde og ”forbudte” ting, som for rigtig mange er svært at fortælle om. Det betyder desværre også, at mange ikke får den rette hjælp, til deres lidelse!
 
Så hvordan ser OCD egentlig ud indefra?
 
Har du nogensinde prøvet at få en rigtig ubehagelig tanke, som kom helt ud af det blå? F.eks. tanken om ”Hvad nu hvis min mor dør af kræft” eller ”tænk hvis min partner kører galt på vej til arbejde”. Du kan sikkert hurtigt affeje sådanne tanker, fordi de føles enormt ubehagelig og fordi du ikke har lyst til at tænke over det – og du kan som regel fortsætte din dag uden besvær.
 
For den, der lider af OCD, kan det at få en tanke som de ovenstående betyde, at de tror, at det nu højst sandsynligt vil ske. Som følge af, at tanken om ”Hvad nu hvis min mor får kræft”, har været der, er der nu en reel risiko for, at det sker. Dette er selvfølgelig enormt angstprovokerende og derfor vil man typisk igangsætte forskellige ritualer, for at neutralisere tanken, således at ingen får kræft og man føler sig rolig igen. 
Ritualerne kan dog være enormt energikrævende og bestå af flere timers mentalt overarbejde.
 
Prøv nu også at forestille dig, at de tanker der dukker op, ikke kun handler om sygdom eller ulykke, men i stedet om djævlen og ondskab, om pædofili og overgreb eller om at slå sin familie ihjel. 
 
Det er tanker der præsenterer sig som levende billeder eller sætninger og som gør dig hamrende angst. 
 
Dette er virkelighedens tanker for mange, der lider af OCD. 
 
For at undgå at disse billeder og sætninger bliver til virkelighed er man nødt til at udføre ritualer for at neutralisere, for at blive rolig og ikke mindst, for at mindske tvivlen om, hvorvidt man nu har gjort det eller ender med at gøre det! Alt dette blot fordi man har haft tankerne. 
 
En af kernesymptomerne ved OCD er tvivlen. Tvivlen om hvorvidt man har handlet på sine tanker. Om de i virkeligheden er minder, man blot har fortrængt? Eller tvivlen om, hvorvidt det at have tanken betyder, at man så rent faktisk ender med at handle på det.
 
OCD er altså ikke kun gentagen håndvask, rette på diverse nips i hjemmet eller tvangspræget orden generelt. Men også en lidelse, der for mange er forbundet med skamfulde og forbudte billeder, der skaber et omfattende ubehag og resulterer i en lang række adfærdsmæssige strategier.
 
Derfor må en effektiv behandling af OCD også inkludere mere end blot fokus på at fjerne tvangshandlinger og ritualer. Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til OCD og hjælper dig med at bryde det komplicerede tankespin, som fastholder og forstyrrer livet for den der lider af OCD.
 
Du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende snak om hvorvidt vi vil kunne hjælpe dig. Du kan også sende en mail til hello@mindcph.dk eller booke en tid direkte på vores onlinebooking.
 

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

Bare nissen flytter med?

Bare nissen flytter med?

Bare nissen flytter med! 

I MIND CPH flytter vi og den 11. 2. 2019, kan vi slå dørene op til en helt ny klinik.

Når man skal flytte, er der jo en hel del, der skal gå op i en højere enhed.

“Har vi husket at…”? Er tit begyndelsen på en lang række sætninger.
For ikke at tale om sætningen, “er der styr på…”?

Udover det, så er der alle nisserne fra det gamle sted! Mon de flytter med?

Det håber jeg faktisk.

Vi har mange nisser herinde, og vi håber så inderligt, at de alle flytter med. Vi er nemlig så glade for vores nisser
Mange af dem pakkede vi ned efter nytår, hvor al julepynten røg på loftet. Men vi har jo også mange nisser, som ikke nødvendigvis tilhører julen.

EN-FRISK-START-NISSEN må for eksempel gerne flytte med. Den der handler om at forlade noget velkendt og afprøvet, for at komme i gang med noget nyt og spændende.

DESIGNER-NISSEN håber jeg helt sikkert også flytter med, så klinikken kommer til at se mindst ligeså tjekket og lækker ud som før.

GOURMET-NISSEN er den, der sørger for at lave den gode kaffe og holde teen varm. Den må også gerne følge med op på anden sal, i opgang B, og husk lige lakridserne og vingummibamserne også.

META-NISSEN er selvskrevet. Den MÅ vi ikke glemme, og det gør vi heller ikke. Den flytter derop, helt uden bekymringer eller grublerier, så alle igen kan få både gruppe- og individuel terapi.

Ja, som skrevet, så håber jeg, at nisserne flytter med til den nye adresse, som er:

Bredgade 36B, 2 th. 1260 København K.

Du skal altså ind igennem samme port, ude fra gaden, som du plejer, men denne gang skal du ikke gå særlig langt, før at du bliver mødt af et smukt, rødt bindingsværkshus. Det er der vi holder til nu.

Vi glæder os til at tage imod dig.

Du kan nemt bestille din tid online eller på tlf.nr. 31 11 13 15. Du er også altid velkommen til at sende os en mail på hello@mindcph.dk.

Bedste hilsner,

Peter Reismer
Kommunikationsansvarlig hos MIND CPH

 

Godt nytår ønsker psykologerne hos MIND CPH

Godt nytår ønsker psykologerne hos MIND CPH

Godt nytår!

Endnu et nyt år står for døren!

Og ved årets udgang er der lagt op til refleksion og fordybelse. Det er tid til status over det forgangne, og det vi ønsker for det kommende!

Men hvordan kan du sikre, at 2018 bliver året, hvor dine drømme går i opfyldelse og du finder lykken?

Det korte (og umiddelbart nedtrykkende) svar er:

Det kan du ikke!

Du kan prøve at styre det, du kan prøve at planlægge det. Du kan prøve at kontrollere det. Men det er først når den sidste sang er spillet og lyset slukker, at du ved hvordan det er gået.

Svaret på fremtiden ligger nemlig ikke overraskende i fremtiden. Og den kan du ikke regne ud på forhånd. Hvor gerne du end vil.

Men hvad kan du så gøre for at påvirke lykken?

Jo, det er ganske simpelt – og dog så uendelig svært for mange.

  • I stedet for at fokusere på dét, der skal komme, så hav fokus på dét, der er.
  • I stedet for at skue bagud i en fejlfindende, –selvbebrejdende, eller det-skal-vi-lære-af proces, så hav dit fokus på dét, du kan påvirke. Dét, der sker lige foran din næse. Her og nu.
  • I stedet for at drømme – så lev.
  • I stedet for at udskyde, så skrid til handling.
  • I stedet for at planlægge til mindste detalje, så prøv. Tag et skridt. Se hvor det bringer dig hen.

Pudsigt nok vil du opleve, at det at være til stede i nuet giver dig en langt større glæde og tilfredshed.

I stedet for at forsøge at styre begivenhedernes gang, kan du styre din håndtering og din aktive deltagelse i begivenhederne.

Det kan være skræmmende i starten, og det kan føles som om du fralægger dig alt ansvar. Men det er netop ansvar du tager, og du lærer at stole på, at du kan håndtere, hvad end livet byder dig.

Du kan have nok så spændende planer og forestillinger, men når alt kommer til alt, så kan du ikke ane, hvad 2018 bringer dig.

Men ved at være nærværende og til stede kan du makse din egen oplevelse. Og ikke mindst kan du være mere for andre ved at vende din snude ud ad.

Vælg at sætte pris på dét, du har i stedet for at græde over dét, du ikke har eller bekymre dig om dét, der måske kommer.

Livet er for kort til andet!

Gør en indsats hver dag. Mød op. Tag aktion. Tag det næste skridt. Lad være med at bekymre dig om fremtiden, lad være med at bebrejde fortiden.

Kan du forestille dig, hvad der er tilbage, når dine bekymringer og (selv)bebrejdelser træder i baggrunden?

Hvad kan du så få øje på?

Tusind tak for i år og rigtig godt nytår,

Ønsker vi alle hos MIND CPH

Vi starter januar 2018 med to metakognitive gruppeforløb mod angst og depression, et metakognitivt gruppeforløb mod stress, et metakognitivt forløb til børn med angst eller depression og endnu et fredagskursus om mental sundhed, selvværd og handlekraft.
Flere af pladserne er allerede bookede.
Læs mere om alle vores gruppeforløb på hjemmesiden

Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning

Kender du det? Du ved, at du mest af alt har lyst til at sige nej til noget. Men alle andre mener, at det er vigtigt og rigtigt at sige ja – ikke nej!

Du aner ikke, hvad du skal stille op, og du kan ikke længere mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Hvad gør du i disse situationer?

Grubler over hvorvidt det er rigtigt at sige ja – eller nej? Spørger flere til råds? Overvejer du, hvordan du kan sige nej?

Tænker du over, hvorvidt du kan være det bekendt?
Prøver du at sætte dig ind i, hvad de andre tænker?
Prøver du at gennemtænke fordele og ulemper? Mærker du efter? Betvivler du dig selv! Er du virkelig sådan en, der siger nej altid? Og har du lyst til at være ham eller hende, der hele tiden siger nej.

Har du tænkt over, hvad der sker med dit humør og dine kropslige fornemmelser undervejs i processen?

Bliver du glad, afslappet og mere sikker på din beslutning?
Mærker du glædens og handlekraftens varme sprede sig i kroppen?

Formentlig det stik modsatte!

Tiden går. Og du får hverken sagt ja eller nej.

Jo mere du grubler, jo mere usikker bliver du på din beslutning.

Jo mere du betvivler, jo mere tvivl mærker du.

Jo mere du analyserer, jo mere er der at analysere.

Det, du nu kan håbe på er, at nogen redder dig. Nogen giver dig guldkornet. Nogen kan fortælle dig, hvad du skal gøre.

Du undlader at træffe beslutningen – og pludselig er tiden gået.

Og bagefter? Ja, så kan du bebrejde dig selv for din manglede evne til at sige til og fra. For din usikkerhed. For din handlingslammelse.

Du kan undre dig over årsagen til, at det er blevet sådan. Og du kan fortsætte din grublen.

Sådan en beslutning har jeg lige truffet.

Alle siger: Du bør sige ja! Men jeg ville helst sige nej!

Jeg ved endnu ikke om det er den rigtige beslutning. Og det finder jeg muligvis aldrig ud af.

Men jeg traf en beslutning. Og jeg grubler ikke over den.

For det hjælper intet.

Det er nemlig sådan, at du sjældent kan vide på forhånd, hvorvidt en beslutning er rigtig eller ej.

Og det giver tvivl, usikkerhed og ubehag og gør beslutningen endnu sværere at træffe.

Uvisheden og det medfølgende ubehag kan desværre ofte sætte en kæp i hjulet for din beslutningsevne – og i sidste ende dit selvværd.

Men ubehaget kan lindres, og din beslutningsevne kan styrkes. Og dét ved vi en hel del om hos MIND CPH.

Kærlige hilsner,

Erla Højsted

PS: Det svære valg bestod i JA eller NEJ til Black Friday?!

Vi valgte at sige nej tak til hurtige handler og impulskøb denne sorte fredag!

Hos MIND CPH værner vi nemlig om værdien af vores ydelser. Derfor er værdien den samme, hvad enten det er fredag, søndag eller enhver anden ugedag.

Du skal ikke føle dig snydt, blot fordi du købte din vare på den “forkerte” dag. Derfor koster vores ydelser det samme på alle ugens dage. Også på Black Friday.

Til gengæld er vi i julehumør!

Vi har besluttet os for at holde en adventskonkurrence.

Hver søndag i advent kan du bl.a. vinde et nydesignet gavekort til en af MIND CPH’s ydelser.

Konkurrencen foregår på facebook og instagram – så hvis du ikke allerede følger os dér, kan vi kun anbefale, at du klikker på ikonerne herunder og følger eller liker.