Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Hvor er dit fokus imens du har sex?

  • Bekymrer du dig om at præstere?
  • Bekymrer du dig om, hvad din partner tænker om din krop?
  • Kører du to-do lister igennem i hovedet?
  • Bekymrer du dig om du gør det godt nok?
  • Bekymrer du dig om dit sexliv er godt nok, spændende nok, vildt nok, ofte nok?
  • Bekymrer du dig om du får orgasme eller om du ikke kommer hurtigt nok?

Kort sagt, når du har sex: Er du tilstede i din krop eller i dine bekymringer?

Når jeg spørger, så er det fordi, at bekymringer sætter en ordentlig dæmper på lyst, nydelse, nærvær og tilstedeværelse under akten.
Ikke just det, man ønsker undervejs, vel?
Har du oplevet, at bekymringer kan spænde ben for dit sexliv?

For nogle er bekymringer både et problem FØR, UNDER og EFTER, at de har sex.

Når bekymringer fylder før, under og efter, så kan man opleve at føle:

  • Mindre lyst, nærvær, glæde og selvsikkerhed.
  • Mere ængstelse, nervøsitet, usikkerhed.

For kvinder kan der f.eks. ligge et pres ift. at få orgasme, for mænd kan det f.eks. være bekymringer om at kunne præstere og holde i lang tid. Mange har bekymringer om, hvad den anden tænker om dem, eller om det er ”godt” nok. Mange oplever at bekymringer om andre ting kan fylde meget (f.eks. job eller lignende).

Er bekymringer så ødelæggende for ens sexliv, spørger du måske?

Nej!
Ikke i sig selv.
At få negative tanker eller at blive distraheret under sex af random tanker er ikke problemet.
(Det er faktisk normalt at blive distraheret af tanker).
Så det er ikke selv tilstedeværelsen af negative eller forstyrrende tanker, der er problemet!
Det er snarere et spørgsmål om, hvad du gør med dem, når de dukker op.

Hvilke af de her 3 scenarier er mest dig, når der dukker negative tanker op, mens du har sex?

  1. Bekymrer du dig om dem?
  2. Prøver du for alt i verden at undgå dem eller komme af med dem?
  3. Eller lader du dem være og retter din opmærksomhed tilbage på akten?

Hvis du svarer C og bare lader dem være, så behøver bekymringer ikke spænde ben for dit sexliv. (For så er du jo selv i kontrol over, hvor meget tid du bruger på dem).
Men hvis du svarer A eller B og oplever at bekymre dig meget eller kæmpe med tankerne, så kan det spænde markant ben for at være til stede i kroppen og nyde.

[Så spørgsmålet er: kan du slippe negative tanker eller kører de konstant og spænder ben for dit sexliv?]

Kan du genkende situationer, hvor din lyst og nydelse blev kvalt i bekymringer og tankemylder?

Vil du gerne lære, hvordan du kan stoppe de bekymringer, der sætter en dæmper for dit sexliv?

Vi tilbyder terapi, hvor du får konkrete redskaber til at lære at lade bekymringer være og være mere tilstede og nærværende i det, du har gang i hvad end det er omkring sex, dating, parfold eller helt andre områder af dit liv.

Alle kan lære, hvordan man slipper bekymringer og i stedet være nærværende og tilstede.

Vil du vide mere?

Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

PS: Vil du gerne vide mere om metakognitiv parterapi? Eller om hvordan du kan date på den fede måde? Så klik på linket og læs hvad Michael har skrevet om emnet.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde!

Forleden dag var jeg ude og drikke kaffe med en god ven, som bragte emnet kærlighed og dating på banen. Det er der som sådan ikke noget specielt ved, men da han spurgte mig, ”hvorfor er det at jeg ikke kan finde en kæreste?”, faldt mine tanker straks på standard svarerne:

Det skal nok komme. 

– Der findes også en derude til dig! 

– Der dukker en op, når du stopper med at lede! 

– Nyd nu single livet sålænge det varer. 

Indsæt selv  […….. ]

Men ret hurtigt slog det mig også, at disse standard svar jo ikke tjener andet formål end blot at berolige.

Det er der som sådan heller ikke noget galt med, men i stedet spurgte jeg min ven, hvad han egentlig havde brug for, når nu han fortalte mig det han gjorde.

Havde han mon brug for, at jeg sam-grublede med ham om, hvor umulig situationen måtte være? Over alle de fejl, man kan begå, som man kan kigge tilbage på og fortryde, imens man tillægger sig selv skylden for, at det gik galt? Eller havde han mon brug for, at vi bekymrede os i fællesskab om mulige fejlinvesteringer i hans dating liv? Eller snakkede om al den tid man kan spilde på de ”forkerte dates”?

Osv.

Hans svar var, ikke overraskende ”Nej!”.

Men hvad gør man så, hvis man drømmer om at møde kærligheden, men gang på gang oplever, at man spilder sin tid? At det aldrig rigtig lykkedes. At man leder og leder, men uanset hvor man kigger hen, så finder man aldrig den helt rigtige.

Ingen kan give dig den helt præcise formel på at møde kærligheden, men jeg kan fortælle dig hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil gøre dit dating liv sjovere og nemmere.

  1. Stop med at sammenligne dine dates.
  2. Lad være med at kigge efter fejl hos din date.
  3. Stop med at planlægge fremtiden og vær tilstede i nuet.
  4. Stop med at date i dine tanker.
  5. Lad være med at holde igen, men prøv dig i stedet frem.

Grundlæggende skal vi huske på, at dating og kærlighed er en proces. Vi skal give os tid til at møde mennesker, der hvor de er, være tålmodige og lytte. På den måde får vi lov at opleve den autentiske date, som giver os et langt bedre udgangspunkt for at møde en mulig partner. Men det kan godt godt være svært at gøre i praksis.

Føler du dig fanget i din dating proces og ude af stand til at få brudt med dine mønstre, så skriv eller ring til os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeforløb, som giver dig redskaberne, du du skal bruge til at få det bedste ud af dating, inklusiv alle de sjove oplevelser.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Henriette på 27 og rekrutteringskonsulent havde en del tvivl om, hvorvidt et metakognitivt gruppeforløb, var noget for hende. Efter sit gruppeforløb hos mig, ville hun derfor gerne dele sine overvejelser og tvivl om at tilmelde sig.

 

Jeg ventede i 5 måneder før jeg startede i gruppeforløbet:

”Jeg startede i terapi hos MIND CPH, da jeg under min barsel havde fået konstateret angst/sygdomsangst.

Jeg havde længe søgt efter individuel behandling på nettet, fandt frem til MIND CPH og læste deres anmeldelser vedrørende gruppeterapi.

Jeg var meget afholdende fra at tilmelde mig, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt deltagerantallet var en hindring for, at jeg kunne få noget ud af forløbet.

Jeg skrev en mail til MIND CPH allerede da jeg så tilmeldingen til gruppeforløb, men jeg endte alligevel med at vente i 5 måneder, før jeg tilmeldte mig.

Da jeg startede oplevede jeg dog ikke antallet af gruppedeltagere som en hindring, da Zinaida var meget god til at få alle med og inddraget i en god dialog.

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været bange for at dele mine erfaringer med de andre på holdet, og jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis de har brug for et par gode redskaber.”

 

Dét, der var afgørende for mig:

”Mit mål med dette forløb var, at få mit liv tilbage og nyde min familie igen. Dette er fuldendt og jeg nyder min hverdag igen.

Jeg har stadig en del arbejde foran mig, men jeg har fået så mange gode redskaber i hverdagen til at få styr på mine tanker.

Jeg er blevet et helt nyt menneske og begynder lige pludselig at nyde mit liv, fremfor at være låst af mine tanker. Jeg er så lykkelig for, at jeg valgte at starte i gruppeforløb.

Zinaida har en god måde at undervise på og hjælpe os godt på vej. Der har været meget læring i det undervejs og jeg har lært en masse om tankerne.”

 

 

Grunden til at jeg gerne vil anbefale et metakognitivt gruppeforløb til andre:

”Jeg vil anbefale forløbet hos Zinaida til andre, fordi hun er knald dygtig og lytter til hvad vores problem er. Hun forsøger ikke at overbevise os om, at vi tænker forkert, men derimod, at det er normalt at opleve angst og viser hvordan man arbejder med det.

Hun har introduceret os til en masse redskaber og gennemgået dem helt ned i detaljen, samt lavet en masse øvelser med os. Hvis andre med angst har brug for en masse redskaber, vil jeg anbefale dette gruppeforløb.”

 

 

Du behøver ikke vente 5 måneder, hvis du er i tvivl!

Vi er rigtig glade for at Henriette gerne ville dele sine oplevelser om sit forløb og den tvivl hun oplevede forinden.

Kæmpe tak til Henriette!

Er du i tvivl, ligesom Henriette var?

 

 

Du kan stadig nå med på årets sidste gruppeforløb!

Vi starter den 12. november kl. 18-20, og gruppen ledes af mig (Zinaida Riisfeldt). Du kan læse mere her.

Jeg elsker at arbejde med metakognitive gruppeforløb og synes altid, at det er et kæmpe privilegie at introducere livsforandrende redskaber og strategier til deltagerne.

Skal du med til den 12. november og gå 2020 i møde uden angst, stress og depression?

 

Har du spørgsmål ift. at investere i et metakognitivt gruppeforløb?

Så svarer jeg gerne direkte på dem på mail: zinaida@mindcph.dk

Du er også altid velkommen til at ringe på 31 11 13 15.

 

 

Jeg håber at se dig til gruppen, hvis du gerne en gang for alle vil lære nye redskaber og strategier til at lægge stress, angst eller depression bag dig.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: Har du læst mine tidligere interviews med Kir og Svend?

Svend var tidligere deltagere på et af mine metakognitive gruppeforløb. Kir deltog i individuel terapi hos en af mine kolleger. Begge har nogle mega gode refleksioner om metakognitiv terapi, så jeg kan klart anbefale at læse dem!

Læs Kirs interview om individuel terapi: Hvem er det der går til psykolog?

Læs Svends interview om gruppeterapi: Sådan blev Svends tvivl og skepsis om gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

”Jeg har det som en kat, der skal vaskes!”

”Jeg vil virkelig gerne, men det er bare så hårdt at fortælle igen og igen…”

”Han mener ikke, at han har brug for terapi, da han allerede har sagt, at han ikke vil have flere børn.”

”Lige meget hvor meget vi taler om det, så kommer vi ingen vegne.”

 

Der er mange grunde til, at par kan være i tvivl om terapi er noget for dem…

Som psykolog hører jeg ofte nogle af ovenstående citater. Det er grunde, der er givet for enten ikke at ville starte i parterapi eller for at understrege, at man kun modvilligt er mødt op.

Modvilje mod parterapi handler ofte om de fordomme, mange har om parterapi. F.eks. at man bare sidder og snakker om problemerne eller betaler en tredje person for bare at sidde og lytte til et skænderi.

Der er mange fordomme!

Hvilke fordomme har du eller din partner?

 

 

Det største problem med fordomme om parterapi

Er, at fordommene kan afholde par fra at søge hjælp til at løse deres udfordringer! I stedet for at søge hjælp, kan de ende med at bruge meget mere tid, end de behøver, for at løse deres udfordringer.

Og i værste tilfælde bruger de meget lang tid på at forsøge at løse dem – UDEN at komme videre med dem (og måske oplever de, at det bare bliver værre og værre). I stedet køres fast i de samme tanke- og handlemønstre igen og igen!

Fordomme, der kan afholde par fra at søge hjælp, er der mange af. Prøv f.eks. at se Norske NRK’s parterapi sketches her. Er det også det, du eller din partner tænker, når I tænker på parterapi?

Det er ret forståeligt, at der er mange fordomme. For hvad går parterapi egentlig ud på? Det kan måske virke som et dumt spørgsmål, da ordet parterapi umiddelbart giver en del associationer.

F.eks. til sjove sketches omkring små uenigheder, der pludseligt vokser sig voldsomt store. Eller måske det peger dig i retningen af utallige timer, hvor man forsøger at sætte ord på hver en følelse, der var forbundet til alle de gange man blev misforstået, ikke følte sig hørt eller svigtet?

 

 

Hvad går parterapi så ud på?!

Sandheden er, at svaret aldrig er helt det samme, da par vælger at gå i parterapi af vidt forskellige årsager.

Nogle gør det pga. utroskab eller anden form for tillidsbrud, nogle pga. skænderier og manglende kommunikation og nogle, fordi de ønsker at blive klogere på hinanden og styrke relationen.

I metakognitiv parterapi sørger vi derfor for at skræddersy terapien til de udfordringer, som I oplever, og ud fra de mål I har med terapien.

 

 

Hvad kan vi så forvente os som par i terapi i MIND CPH?

Hvis du overvejer, om parterapi kunne være noget for jer, kan det være fint med et indblik i, hvordan vi kan hjælpe. For selv om terapien varierer fra par til par, så er der fællestræk i, hvordan et forløb hos os foregår.

 

I første session: Først og fremmest skal vi klargøre, hvad der gør, at I oplever et behov for parterapi

 

Vi kigger på hvad i hver især oplever alene og i relationen og hvordan det påvirker jeres liv.

Samtidig med dette kortlægger vi de tanke- og handlemønstre, der ligger til grund for de udfordringer I oplever.

Har man udfordringer i sit parforhold oplever vi nemlig, at der er nogle mønstre, der går igen, som man kører fast i.

Og det er dem, som vi er ude efter at kortlægge, så det kan blive nemmere at arbejde med at træde ud af dem igen.  F.eks. hvilke bekymringer, der ofte er tilstede, som gør at man trækker sig fra hinanden eller konstant ender i konflikter.

 

Næste skridt i terapien er at bryde mønstrene, der ikke virker for jer

 

Når vi har indsigt i de negative mekanismer som fylder i netop jeres parforhold, går vi til det mere praktiske aspekt.

Det er på tide at øve sig på noget forandring!

Som par bliver I introduceret for konkrete redskaber, I kan bruge alene og selvfølgelig også sammen.

Det er vigtigt, at I får de rette værktøjer til netop at få brudt med de negative tankemønstre, så I oplever et større overskud samt en øget frihed til at være tilstede I jeres parforhold.

Man kan nemlig ikke løse udfordringer i parholdet/ægteskabet hvis man er fastlåst i sine egne bekymringer og grublerier.

Der skal nye mønstre og nye handlinger til!

I bliver også introduceret for øvelser, der lærer jer at lytte uden hele tiden at tolke, vurdere og fejlsøge i hinandens fortalte ord.

Men blot at lytte.

For mange par er det nemlig kommunikationen, der ofte er en del af problemet, og derfor har vi særligt fokus på dette.

 

 

Vi har fokus på forandring og på at træde ud af uhensigtsmæssige mønstre – IKKE på at grave rundt i fortiden igen og igen!

De redskaber og teknikker I får, vil hjælpe jer til at nå de mål, I sammen har sat, fra første gang I træder ind hos os.

Et vigtigt aspekt ved metakognitiv terapi er, at man sagtens kan gå i parterapi uden, at det kræver lange dybdegående samtaler, som ripper op i gamle sår.

Vi behøves heller ikke at grave i alle de fejltagelser, der er blevet begået, for at finde løsninger, der passer jer begge og jeres parforhold.

I stedet kan vi skabe forandringer på en nænsom, konkret og effektiv måde, som giver jer varige redskaber og teknikker til at bevare et parforhold efter jeres ønske.

 

Kunne du/I tænke jer at høre mere om muligheden for parterapi, er I mere end velkomne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk eller ringe til os på tlf. 31 11 13 15.

Du kan også læse mere om parterapi i MIND CPH her.

Med venlig hilsen,

Michael Baastrup Portz 
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

PS: parterapi, individuel terapi eller gruppe?

Udover parterapi er det også muligt at arbejde individuelt med ting, der gør det sværere at være til stede og nyde sine relationer. F.eks. som vredesproblematikker, jalousi, dårligt selvværd, tvivl eller lignende.

Ønsker du at arbejde med dig selv uden partner, så kan det gøres i individuel terapi eller i gruppeterapi.

Sidste gruppe i år starter d. 12. november kl. 18-20! Skal du med?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Bekymrer du dig meget om dit udseende?

Finder du ofte fejl ved dit udseende, som andre ikke kan se eller forstå?

Har du svært ved at se forbi disse fejl, og afholder de dig fra at gøre de ting, du har lyst til?

Der er mange mennesker, der lider under et kompliceret forhold til deres udseende.
For nogle mennesker kan træning, kostomlægning eller skønhedsbehandlinger forbedre dette, men for andre hjælper disse tiltag ikke – og hvis de gør, er virkningen kortvarig.

Efter kort tid dukker nye svære tanker op, som;

Hvordan ser jeg egentlig ud?
Hvordan ser jeg ud sammenlignet med (ven, veninde, skuespiller, blogger mv.)?
Er resultatet af min operation/ behandling/ vægttab optimalt?
Hvad tænker andre om mit udseende?

Disse tanker udløser lange kæder af bekymringer omkring udseendet af fx ens hud, mave, hårgrænse, bryster, tænder, lår, næse eller en anden kropsdel.

Man bekymrer sig omkring:
Hvorvidt man ser forkert, grim eller deform ud?
Hvad man skal stille op?
Hvorfor man er havnet i denne situation?

Dertil bekymrer man sig ofte om;
Hvordan ens problematiske forhold til ens udseende vil påvirke én fremadrettet? Vil det afholde én fra at møde kærligheden? Eller fra at følge karrieredrømmen eller fra at være en god forælder?

Det er karakteristisk, at disse bekymringer byder på megen selvkritik, idet man ofte skyder skylden på sig selv og bliver vred på sin krop og på sine beslutninger, handlinger, livsstil mv.

Bekymringsprocessen udmunder i tristhed, frustration, fortvivlelse og et dyk i selvværd.

Almindeligvis håndterer man dette følelsesmæssige ubehag ved at blive meget fokuseret på ‘den kropslige fejl’ og undersøger samt behandler den nøjere og oftere, end man har lyst til, i et forsøg på at berolige sig selv og udligne ‘fejlen’.

Man kan forsøge at berolige sig selv ved at tage afstand fra ‘fejlen’ fx ved at gemme den langt væk: Gå i løst tøj, undgå dating, undgå omklædningsrum, undgå spejle, undgå at vise sig i badetøj og undgå at være intim med nogen. Ofte undgår man også andre sociale arrangementer, fordi man ikke føler sig pæn eller attraktiv.

Mange vælger at rådføre sig omkring behandlinger, kosmetiske indgreb eller medicin på internettet samt med skønhedsbehandlere og kirurger med henblik på at fjerne ‘fejlen’.

Derudover søger mange beroligelse ved at tale meget om ‘fejlen’ med deres kæreste, venner eller familie. Emnet kan nærmest opsluge al anden samtale, fordi man hele tiden kredser om det i ens tanker.

Selvom mennesker omkring én, fx venner, kæreste eller læger, afviser ‘fejlen’ og siger, at man ser helt normal ud, så vedbliver tankerne og utilfredsheden.

Summen af disse mekanismer, er en tilstand, hvor man tilbringer uhensigtsmæssig meget tid og mange kræfter på at undersøge ens ‘fejl’.

Jo mere man undersøger, jo større vokser ‘fejlen’ sig i ens selvbillede.
Det er uhyre drænende og vanskeligt at være i, og det er en reel og anerkendt lidelse.

Man har i dag en betegnelse for denne lidelse, nemlig
Dysmorfofobi. På engelsk kaldes lidelsen Body dysmorphic disorder (BDD).

Dysmorfofobi kan optræde isoleret, i samspil med OCD eller spiseforstyrrelser eller i samspil med både OCD og spiseforstyrrelser.
Lidelsen er tæt forbundet med stærke følelser af selvforagt og frustration, og den ramte ser sig ofte nødsaget til at undgå sociale sammenhænge, da de er forbundet med et stort ubehag. Lidelsen kan udmunde i socialangst, lavt selvværd og depression.

Hos MIND CPH har vi indgående erfaring med at behandle dysmorfofobi. Dysmorfofobi er iværksat og vedligeholdt af bekymringstanker samt den ramtes copingstrategier, som er iværksat med henblik på at lindre bekymringsprocessen, men ikke opnår den ønskede effekt: Tværtimod bidrager strategierne indirekte til det problematiske selvbillede.
Man får nemlig ingen oplevelser med, at man kan undvære dem, og man uddelegerer sin mentale ro til andre mennesker og til ens omstændigheder (fx. “Hun svor, at man ikke kunne se noget, så jeg tænkte ikke mere på det” eller “Det gik godt, fordi jeg havde en strandkjole på”.)

Hos MindCph kan vi ikke forandre dit udseende, men vi kan hjælpe dig til at indstille din bekymringsproces og overflødiggøre dine copingstrategier.

Når du lærer at afkoble dig fra de svære tanker og stå for din egen mentale ro, vil du samtidigt opnå at
hvile i den, du er, og den måde du ser ud, sådan at du kan bruge din energi på de ting, du ønsker.

Bedste hilsner,

Ida Hanneborg
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Kender du det? Du føler det som om, at du sidder helt alene på en kirkegård af mislykkede forsøg på at lykkes i livet og drukner dine sorger i selvmedlidenhed, bebrejdelser og selvbebrejdelser. 
 
Det er så irriterende lokkende at starte jagten på den skyldige og køre hele retssagen i hovedet! Hvem slog mine forsøg ihjel? Hvorfor? Og hvad kunne jeg have gjort anderledes?  
 
Selvbebrejdelser, frustration og modløshed!
 
Og ja, det er sgu surt når man ikke lykkes. Og endnu mere surt, når man synes, at man har gjort alt i ens magt – for blot at blive overhalet indenom af en eller anden lykkejæger. 
 
*****
 
Livet ER helt klart sjovere når solen skinner og lykken smiler! Men har du nogensinde overvejet om selve jagten efter MERE succes og STØRRE lykke presser dig og gør dig skuffet over livet, som du har? 
 
Forleden inviterede jeg en god ven til at drukne sorgerne i selvmedlidenhedsjuice og frustration over, at ikke alting kører snorlige. I stedet for at drikke med mig fortalte han, at LEGO også havde siddet med selvsamme juice efter sidste års regnskaber blev fremlagt! De havde desværre KUN nået 8 milliarder i overskud kontra sidste års 9. 
 
Hmm… kan du tænke. Hvordan F… kan de være utilfredse med det? Dét er så langt fra det lort, jeg sidder i! Hvis bare det var sådanne luksusproblemer jeg havde! SÅ var jeg ikke ulykkelig.
 
Men ser du. Måske var du det alligevel! 
 
Det er nemlig sjælden tykkelsen af din bankbog, der afgør din tilfredshed. Det er heller ikke den objektive størrelse af dine problemer, der afgør, hvor svært du synes det er, ej heller hvor flot din karrierevej er.
 
Der er helt andre faktorer på spil. Nemlig hvor længe – og hvor meget energi, du bruger på at dvæle ved dine fiaskoer.

Hvor længe og hvor ofte drukner du dig i selvmedlidenhed på de forliste drømmes kirkegård? Hvor længe bliver du i eftersøgningen og fordømmelsen af den eller de skyldige? Hvor længe og hvor intenst holder du et problemfokus?!!
 
Men man skal da lære af sine fejl! Derfor MÅ man partout udrede samtlige fejl og mangler og afspille dem gentagne gange i hovedet! 

Ikke?
 
Stop! Stop! Stop!
 
Kan du høre det? 
 
Lad os sige, at en overvejende stor del af din tid ryger på at dvæle ved fejl og mangler. Kan du gætte hvilken følelse det producerer i dit system? 
 
Vel da næppe glæde og lykke? 
 
Hvad kunne den logiske, rationelle forklaringsmodel være på, at dét at dvæle ved negative følelser skulle kunne producere positive følelser? At hvis jeg bare tænker negativt længe nok, så får jeg det bedre? 
 
”Minus gange minus giver plus” holder (desværre) ikke vand i psykens verden.
 
Giver det stof til eftertanke?
 
Men så kommer næste problem. Du ved ikke HVORDAN du stopper med at hænge ud på kirkegården eller at bade i selvmedlidenhed. 
 
Det KAN også føles svært når nu vi lever i en kultur, der bugner under et evigt lykkepres, en sammenligningskultur og en idealisering af de stærke, smukke og succesfulde – og det er en fælde vi alle sammen falder i. 
 
Ind i mellem. 
 
Også LEGO!
 
Men det er vigtigt at huske på, at du har et valg. Hver eneste dag. For det ER et valg, hvorvidt du vil dvæle ved dine fiaskoer eller ej – og hvor længe. 
 
I MIND CPH møder vi mange, der vil have hjælp til at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der gør, at de gentagne gange bliver fanget og fastlåst i negativitet, manglende produktivitet, tristhed eller stress. Nogle har champagneproblemer i LEGO-ligaen, andre har mere jordnære genkendelige livskriser. Fælles for dem er dog, at de er trætte af, ikke at få nok ud af livet, trætte af ikke at leve, som de gerne vil, trætte af at føle sig fanget og fastlåst.  

Lyder som en du kender?

Giv os et kald og lad os finde ud af om vi kan hjælpe.

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted
Chefpsykolog og ejer af MIND CPH