Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

Helt ærligt: første gang jeg hørte om metakognitiv terapi, så forstod jeg ikke rigtig fidusen med det…

”Hvad vil det egentligt sige at kontrollere sine bekymringer? Hvordan gør man det? Og hvordan lærer man andre det? Og er det i det hele taget vigtigt at kontrollere sine bekymringer?”

Det var spørgsmål jeg stillede mig selv første gang, at jeg læste om metakognitiv terapi.

Her var jeg på bachelordelen af psykologistudiet. Og mellem os sagt, så forstod jeg heller ikke helt på det tidspunkt forskellen mellem metakognitiv terapi og kognitiv terapi (som jeg sidenhen har lært, at der er meget stor forskel på).

MEN!

Det er ikke forskellen mellem kognitiv terapi og metakognitiv terapi, som jeg vil dele om her (den kan vi tage en anden gang).

Jeg vil nemlig gerne fortælle om nogle af de vigtigste ting, jeg har lært om bekymringer, som jeg ville ønske, at jeg havde vidst langt tidligere.

(Og som mange af mine klienter og gruppedeltagere også siger, at de ville ønske, at de havde vidst tidligere, når de først lærer om det).

Men først vil jeg dele, hvordan jeg fik mine aha-oplevelser om bekymringer.

Det var nemlig ikke ved at læse om metakognitiv terapi. At læse om det gav mig bare spørgsmål (som ovenfor!) men ikke direkte svar.

Stedet jeg lærte dét jeg ville ønske, jeg havde vidst før om bekymringer

For at lære svarene på mine spørgsmål om metakognitiv terapi startede jeg i praktik i en metakognitiv klinik (her var jeg på kandidatdelen af psykologiuddannelsen, og hvis du ikke har gættet det, så var det i MIND CPH jeg var i praktik).

Her deltog jeg blandt andet i en del metakognitive gruppeforløb mod stress, angst og depression som observatør.

Terapiforløbene bestod både af undervisning, praktiske øvelser og enkle hjemmeopgaver.

Og det var undervejs som observatør i gruppeterapiforløbene, at jeg fik mine aha-oplevelser om bekymring.

Jeg lavede nemlig øvelserne og hjemmeopgaverne sideløbende med gruppedeltagerne, og her lærte jeg noget rigtig interessant på egen krop:

  1. At jeg ikke behøver at bekymre mig.
  2. At psykisk mistrivsel holdes i gang gennem specifikke bekymringsmønstre.
  3. Og konkrete redskaber til, hvordan jeg kunne lade være med at bekymre mig.

Nu er du måske nysgerrig på, hvad jeg så brugte redskaberne på? Det deler jeg gerne om lidt.

Men først vil jeg gerne fortælle om, hvilken forandring disse aha-oplevelser gjorde for gruppedeltagerne på vores metakognitive stress, angst og depressionsgrupper.

Det var nemlig forandringerne jeg så hos dem, der gjorde, at jeg for alvor blev bidt af meta, og vidste, at det var det jeg ville specialisere mig inden for som psykolog.

Jeg så nemlig hvordan deltagerne over de 6 uger forløbene varede lærte at genkende deres bekymringsmønstre, og vigtigst: At når de begyndte at lære, hvordan de kunne styre deres bekymringer, så faldt de mønstre, der holdt gang i deres angst, stress eller depression, fra hinanden.

Angsten, stressen og depressionen kunne ikke vedligeholdes uden bekymringerne.

Ligesom et bål ikke kan holdes i live, hvis man ikke tilføjer mere brænde. Det dør ud. Det samme gjaldt stress, angst og depression.

Ved at lære at styre deres bekymringer (sådan at de selv kunne vælge, hvornår og i hvor lang tid – hvis overhovedet – de bekymrede sig), så kunne de altså træde ud af de mønstre, der holdte gang i deres psykiske ubehag.

De 4 ting jeg var særligt fascineret af at være vidne til ved gruppeterapiforløbet:

  1. Deltagerne behøvede faktisk ikke engang tale om deres forhistorie for at terapien virkede.
  2. At fokus i terapien var på, hvad der var udfordrende nu og her, og konkrete redskaber til at træde ud af uhensigtsmæssige bekymringsmønstre.
  3. Gruppedeltagerne oplevede hurtigt effekt når de begyndte at anvende de nye redskaber de lærte i terapien.
  4. At redskaberne virkede på tværs af mange forskellige problematikker og udfordringer (og hurtigt til med!)

Problematikker som folk kom med i grupperne var:

Stress, angst, depression og problematikker med alt fra vrede, søvnbesvær, lavt selvværd, lav motivation, manglende handlekraft, ofte at føle sig meget i tvivl eller have svært ved at tage beslutninger.

Og når de lærte, hvordan de kunne træde ud af de mønstre, der holdte gang i de forskellige typer ubehag, så fik de det bedre.

Samme effekt så jeg, da jeg selv havde individuelle klienter i terapi under min praktik.

Så jeg var slet ikke i tvivl om, at det var metakognitiv terapi, som jeg ville arbejde med.

Okay, hvad var det så helt konkret, jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer?

Inden jeg var i praktik og lærte metakognitive redskaber på egen krop og så, hvordan det ændrede folks liv, så havde jeg ikke rigtig tænkt over mine bekymringer som en handling jeg foretog mig.

Bekymringer føltes mere som noget der kom af sig selv.

Så hvis jeg f.eks. skulle til en eksamen, så ville bekymringerne fylde meget. Og jo mere de fyldte des mere ondt i maven kunne jeg få over det, og det kunne være svært at koncentrere sig.

Den slags bekymringer føltes som noget der skete af sig selv. Og ikke som et valg.

Eller hvis jeg ikke kunne sove, og bekymrede mig om det. Så føltes bekymringerne heller ikke som et valg.

Hvorfor føltes det ikke som et valg?

Jo, fordi jeg ikke vidste, hvordan man stopper og derfor ikke havde tænkt på det som en mulighed.

Og hvis man ikke ved, det er en mulighed, og hvis man ikke ved hvordan, så føles det ikke som et valg.

Det har gjort en kæmpe forskel i mit eget liv at lære metakognitive redskaber og mellem os sagt, så ville jeg ønske, at jeg havde lært dem tidligere.

Og det samme er der rigtig mange af vores gruppedeltagere og individuelle klienter, der fortæller.

At styre sine bekymringer gør ikke kun sådan, at man behandler eller forebygger angst, stress og depression men det øger også folks energi, overskud, livsglæde, motivation, selvværd, handlekraft m.m.

Et eksempel fra mit eget liv var, at jeg efter at have lært metakognitive redskaber i mit praktikforløb kunne skrive mit speciale uden at bekymre mig.

Når jeg sad med det koncentrerede jeg mig om at arbejde i stedet for at bekymre mig, og når jeg holdt fri, kunne jeg også holde mentalt fri fra specialet uden at bruge tid på at tænke over det.

Det gav overskud, gjorde at jeg nåede meget mere på kortere tid og at jeg var i ret godt humør det meste af processen og ikke stresset over det.

Som psykolog og specialiseret inden for metakognitiv terapi lærer jeg andre om, hvordan de kan bruge metakognitive redskaber til at håndtere deres udfordringer

Vil du også gerne lære metakognitive redskaber på samme måde, som jeg lærte dem i sin tid? Så tilbyder vi gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Vores næste gruppe kører i 6 uger om torsdagen fra d. 6. juni kl. 18-20 og frem.

Sidder du inde med spørgsmål om gruppeterapi, så svarer jeg dem meget gerne – bare skriv til zinaida@mindcph.dk og så svarer jeg så hurtigt som muligt.

(Psst, du må også gerne skrive om spørgsmål om metakognitiv terapi generelt).

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

PS: En sidste vigtig pointe jeg gerne vil dele: Metakognitive redskaber er ikke noget, der skal forstås intellektuelt – det skal prøves af for at lære dem. Og det er det, at vores gruppeforløb er skræddersyet til. Så man lærer, hvordan man bruger redskaberne i sin dagligdag.

 

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Kender du det? Du føler det som om, at du sidder helt alene på en kirkegård af mislykkede forsøg på at lykkes i livet og drukner dine sorger i selvmedlidenhed, bebrejdelser og selvbebrejdelser. 
 
Det er så irriterende lokkende at starte jagten på den skyldige og køre hele retssagen i hovedet! Hvem slog mine forsøg ihjel? Hvorfor? Og hvad kunne jeg have gjort anderledes?  
 
Selvbebrejdelser, frustration og modløshed!
 
Og ja, det er sgu surt når man ikke lykkes. Og endnu mere surt, når man synes, at man har gjort alt i ens magt – for blot at blive overhalet indenom af en eller anden lykkejæger. 
 
*****
 
Livet ER helt klart sjovere når solen skinner og lykken smiler! Men har du nogensinde overvejet om selve jagten efter MERE succes og STØRRE lykke presser dig og gør dig skuffet over livet, som du har? 
 
Forleden inviterede jeg en god ven til at drukne sorgerne i selvmedlidenhedsjuice og frustration over, at ikke alting kører snorlige. I stedet for at drikke med mig fortalte han, at LEGO også havde siddet med selvsamme juice efter sidste års regnskaber blev fremlagt! De havde desværre KUN nået 8 milliarder i overskud kontra sidste års 9. 
 
Hmm… kan du tænke. Hvordan F… kan de være utilfredse med det? Dét er så langt fra det lort, jeg sidder i! Hvis bare det var sådanne luksusproblemer jeg havde! SÅ var jeg ikke ulykkelig.
 
Men ser du. Måske var du det alligevel! 
 
Det er nemlig sjælden tykkelsen af din bankbog, der afgør din tilfredshed. Det er heller ikke den objektive størrelse af dine problemer, der afgør, hvor svært du synes det er, ej heller hvor flot din karrierevej er.
 
Der er helt andre faktorer på spil. Nemlig hvor længe – og hvor meget energi, du bruger på at dvæle ved dine fiaskoer.

Hvor længe og hvor ofte drukner du dig i selvmedlidenhed på de forliste drømmes kirkegård? Hvor længe bliver du i eftersøgningen og fordømmelsen af den eller de skyldige? Hvor længe og hvor intenst holder du et problemfokus?!!
 
Men man skal da lære af sine fejl! Derfor MÅ man partout udrede samtlige fejl og mangler og afspille dem gentagne gange i hovedet! 

Ikke?
 
Stop! Stop! Stop!
 
Kan du høre det? 
 
Lad os sige, at en overvejende stor del af din tid ryger på at dvæle ved fejl og mangler. Kan du gætte hvilken følelse det producerer i dit system? 
 
Vel da næppe glæde og lykke? 
 
Hvad kunne den logiske, rationelle forklaringsmodel være på, at dét at dvæle ved negative følelser skulle kunne producere positive følelser? At hvis jeg bare tænker negativt længe nok, så får jeg det bedre? 
 
”Minus gange minus giver plus” holder (desværre) ikke vand i psykens verden.
 
Giver det stof til eftertanke?
 
Men så kommer næste problem. Du ved ikke HVORDAN du stopper med at hænge ud på kirkegården eller at bade i selvmedlidenhed. 
 
Det KAN også føles svært når nu vi lever i en kultur, der bugner under et evigt lykkepres, en sammenligningskultur og en idealisering af de stærke, smukke og succesfulde – og det er en fælde vi alle sammen falder i. 
 
Ind i mellem. 
 
Også LEGO!
 
Men det er vigtigt at huske på, at du har et valg. Hver eneste dag. For det ER et valg, hvorvidt du vil dvæle ved dine fiaskoer eller ej – og hvor længe. 
 
I MIND CPH møder vi mange, der vil have hjælp til at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der gør, at de gentagne gange bliver fanget og fastlåst i negativitet, manglende produktivitet, tristhed eller stress. Nogle har champagneproblemer i LEGO-ligaen, andre har mere jordnære genkendelige livskriser. Fælles for dem er dog, at de er trætte af, ikke at få nok ud af livet, trætte af ikke at leve, som de gerne vil, trætte af at føle sig fanget og fastlåst.  

Lyder som en du kender?

Giv os et kald og lad os finde ud af om vi kan hjælpe.

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted
Chefpsykolog og ejer af MIND CPH

OCD Er Mere End Angsten For Bakterier Og Uorden.

OCD Er Mere End Angsten For Bakterier Og Uorden.

Dette vidste du med garanti ikke om OCD. 

Hvad er det første du tænker på når du hører OCD? 
 
Er det noget med frygten for bakterier og smitte? Noget med at vaske hænder flere gange i træk? Kunne det være noget med at tælle antal fliser, man træder på? Eller måske endda noget med oprydning og rengøring?
 
Men det er altså blot en lille del af hvad OCD er.
 
OCD eller Obsessive Compulsive Disorder, er en psykisk lidelse, hvor man har skamfyldte tanker og forbudte mentale billeder eller ord/sætninger, som forårsager angst, tvivl og et stort ubehag. Disse tanker og mentale billeder føles virkelige, skræmmende og giver et stort ubehag, som den ramte så forsøger at fjerne eller neutralise ved fx længerevarende bekymringer og særlige ritualer eller gentagne handlinger. 
 
Derfor er OCD ikke blot trangen til at vaske hænder et utal af gange eller frygten for bakterier. Men der er tale om meget mere skamfulde og ”forbudte” ting, som for rigtig mange er svært at fortælle om. Det betyder desværre også, at mange ikke får den rette hjælp, til deres lidelse!
 
Så hvordan ser OCD egentlig ud indefra?
 
Har du nogensinde prøvet at få en rigtig ubehagelig tanke, som kom helt ud af det blå? F.eks. tanken om ”Hvad nu hvis min mor dør af kræft” eller ”tænk hvis min partner kører galt på vej til arbejde”. Du kan sikkert hurtigt affeje sådanne tanker, fordi de føles enormt ubehagelig og fordi du ikke har lyst til at tænke over det – og du kan som regel fortsætte din dag uden besvær.
 
For den, der lider af OCD, kan det at få en tanke som de ovenstående betyde, at de tror, at det nu højst sandsynligt vil ske. Som følge af, at tanken om ”Hvad nu hvis min mor får kræft”, har været der, er der nu en reel risiko for, at det sker. Dette er selvfølgelig enormt angstprovokerende og derfor vil man typisk igangsætte forskellige ritualer, for at neutralisere tanken, således at ingen får kræft og man føler sig rolig igen. 
Ritualerne kan dog være enormt energikrævende og bestå af flere timers mentalt overarbejde.
 
Prøv nu også at forestille dig, at de tanker der dukker op, ikke kun handler om sygdom eller ulykke, men i stedet om djævlen og ondskab, om pædofili og overgreb eller om at slå sin familie ihjel. 
 
Det er tanker der præsenterer sig som levende billeder eller sætninger og som gør dig hamrende angst. 
 
Dette er virkelighedens tanker for mange, der lider af OCD. 
 
For at undgå at disse billeder og sætninger bliver til virkelighed er man nødt til at udføre ritualer for at neutralisere, for at blive rolig og ikke mindst, for at mindske tvivlen om, hvorvidt man nu har gjort det eller ender med at gøre det! Alt dette blot fordi man har haft tankerne. 
 
En af kernesymptomerne ved OCD er tvivlen. Tvivlen om hvorvidt man har handlet på sine tanker. Om de i virkeligheden er minder, man blot har fortrængt? Eller tvivlen om, hvorvidt det at have tanken betyder, at man så rent faktisk ender med at handle på det.
 
OCD er altså ikke kun gentagen håndvask, rette på diverse nips i hjemmet eller tvangspræget orden generelt. Men også en lidelse, der for mange er forbundet med skamfulde og forbudte billeder, der skaber et omfattende ubehag og resulterer i en lang række adfærdsmæssige strategier.
 
Derfor må en effektiv behandling af OCD også inkludere mere end blot fokus på at fjerne tvangshandlinger og ritualer. Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til OCD og hjælper dig med at bryde det komplicerede tankespin, som fastholder og forstyrrer livet for den der lider af OCD.
 
Du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende snak om hvorvidt vi vil kunne hjælpe dig. Du kan også sende en mail til hello@mindcph.dk eller booke en tid direkte på vores onlinebooking.
 

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

Bare nissen flytter med?

Bare nissen flytter med?

Bare nissen flytter med! 

I MIND CPH flytter vi og den 11. 2. 2019, kan vi slå dørene op til en helt ny klinik.

Når man skal flytte, er der jo en hel del, der skal gå op i en højere enhed.

“Har vi husket at…”? Er tit begyndelsen på en lang række sætninger.
For ikke at tale om sætningen, “er der styr på…”?

Udover det, så er der alle nisserne fra det gamle sted! Mon de flytter med?

Det håber jeg faktisk.

Vi har mange nisser herinde, og vi håber så inderligt, at de alle flytter med. Vi er nemlig så glade for vores nisser
Mange af dem pakkede vi ned efter nytår, hvor al julepynten røg på loftet. Men vi har jo også mange nisser, som ikke nødvendigvis tilhører julen.

EN-FRISK-START-NISSEN må for eksempel gerne flytte med. Den der handler om at forlade noget velkendt og afprøvet, for at komme i gang med noget nyt og spændende.

DESIGNER-NISSEN håber jeg helt sikkert også flytter med, så klinikken kommer til at se mindst ligeså tjekket og lækker ud som før.

GOURMET-NISSEN er den, der sørger for at lave den gode kaffe og holde teen varm. Den må også gerne følge med op på anden sal, i opgang B, og husk lige lakridserne og vingummibamserne også.

META-NISSEN er selvskrevet. Den MÅ vi ikke glemme, og det gør vi heller ikke. Den flytter derop, helt uden bekymringer eller grublerier, så alle igen kan få både gruppe- og individuel terapi.

Ja, som skrevet, så håber jeg, at nisserne flytter med til den nye adresse, som er:

Bredgade 36B, 2 th. 1260 København K.

Du skal altså ind igennem samme port, ude fra gaden, som du plejer, men denne gang skal du ikke gå særlig langt, før at du bliver mødt af et smukt, rødt bindingsværkshus. Det er der vi holder til nu.

Vi glæder os til at tage imod dig.

Du kan nemt bestille din tid online eller på tlf.nr. 31 11 13 15. Du er også altid velkommen til at sende os en mail på hello@mindcph.dk.

Bedste hilsner,

Peter Reismer
Kommunikationsansvarlig hos MIND CPH

 

Godt nytår ønsker psykologerne hos MIND CPH

Godt nytår ønsker psykologerne hos MIND CPH

Godt nytår!

Endnu et nyt år står for døren!

Og ved årets udgang er der lagt op til refleksion og fordybelse. Det er tid til status over det forgangne, og det vi ønsker for det kommende!

Men hvordan kan du sikre, at 2018 bliver året, hvor dine drømme går i opfyldelse og du finder lykken?

Det korte (og umiddelbart nedtrykkende) svar er:

Det kan du ikke!

Du kan prøve at styre det, du kan prøve at planlægge det. Du kan prøve at kontrollere det. Men det er først når den sidste sang er spillet og lyset slukker, at du ved hvordan det er gået.

Svaret på fremtiden ligger nemlig ikke overraskende i fremtiden. Og den kan du ikke regne ud på forhånd. Hvor gerne du end vil.

Men hvad kan du så gøre for at påvirke lykken?

Jo, det er ganske simpelt – og dog så uendelig svært for mange.

  • I stedet for at fokusere på dét, der skal komme, så hav fokus på dét, der er.
  • I stedet for at skue bagud i en fejlfindende, –selvbebrejdende, eller det-skal-vi-lære-af proces, så hav dit fokus på dét, du kan påvirke. Dét, der sker lige foran din næse. Her og nu.
  • I stedet for at drømme – så lev.
  • I stedet for at udskyde, så skrid til handling.
  • I stedet for at planlægge til mindste detalje, så prøv. Tag et skridt. Se hvor det bringer dig hen.

Pudsigt nok vil du opleve, at det at være til stede i nuet giver dig en langt større glæde og tilfredshed.

I stedet for at forsøge at styre begivenhedernes gang, kan du styre din håndtering og din aktive deltagelse i begivenhederne.

Det kan være skræmmende i starten, og det kan føles som om du fralægger dig alt ansvar. Men det er netop ansvar du tager, og du lærer at stole på, at du kan håndtere, hvad end livet byder dig.

Du kan have nok så spændende planer og forestillinger, men når alt kommer til alt, så kan du ikke ane, hvad 2018 bringer dig.

Men ved at være nærværende og til stede kan du makse din egen oplevelse. Og ikke mindst kan du være mere for andre ved at vende din snude ud ad.

Vælg at sætte pris på dét, du har i stedet for at græde over dét, du ikke har eller bekymre dig om dét, der måske kommer.

Livet er for kort til andet!

Gør en indsats hver dag. Mød op. Tag aktion. Tag det næste skridt. Lad være med at bekymre dig om fremtiden, lad være med at bebrejde fortiden.

Kan du forestille dig, hvad der er tilbage, når dine bekymringer og (selv)bebrejdelser træder i baggrunden?

Hvad kan du så få øje på?

Tusind tak for i år og rigtig godt nytår,

Ønsker vi alle hos MIND CPH

Vi starter januar 2018 med to metakognitive gruppeforløb mod angst og depression, et metakognitivt gruppeforløb mod stress, et metakognitivt forløb til børn med angst eller depression og endnu et fredagskursus om mental sundhed, selvværd og handlekraft.
Flere af pladserne er allerede bookede.
Læs mere om alle vores gruppeforløb på hjemmesiden

Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning

Kender du det? Du ved, at du mest af alt har lyst til at sige nej til noget. Men alle andre mener, at det er vigtigt og rigtigt at sige ja – ikke nej!

Du aner ikke, hvad du skal stille op, og du kan ikke længere mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Hvad gør du i disse situationer?

Grubler over hvorvidt det er rigtigt at sige ja – eller nej? Spørger flere til råds? Overvejer du, hvordan du kan sige nej?

Tænker du over, hvorvidt du kan være det bekendt?
Prøver du at sætte dig ind i, hvad de andre tænker?
Prøver du at gennemtænke fordele og ulemper? Mærker du efter? Betvivler du dig selv! Er du virkelig sådan en, der siger nej altid? Og har du lyst til at være ham eller hende, der hele tiden siger nej.

Har du tænkt over, hvad der sker med dit humør og dine kropslige fornemmelser undervejs i processen?

Bliver du glad, afslappet og mere sikker på din beslutning?
Mærker du glædens og handlekraftens varme sprede sig i kroppen?

Formentlig det stik modsatte!

Tiden går. Og du får hverken sagt ja eller nej.

Jo mere du grubler, jo mere usikker bliver du på din beslutning.

Jo mere du betvivler, jo mere tvivl mærker du.

Jo mere du analyserer, jo mere er der at analysere.

Det, du nu kan håbe på er, at nogen redder dig. Nogen giver dig guldkornet. Nogen kan fortælle dig, hvad du skal gøre.

Du undlader at træffe beslutningen – og pludselig er tiden gået.

Og bagefter? Ja, så kan du bebrejde dig selv for din manglede evne til at sige til og fra. For din usikkerhed. For din handlingslammelse.

Du kan undre dig over årsagen til, at det er blevet sådan. Og du kan fortsætte din grublen.

Sådan en beslutning har jeg lige truffet.

Alle siger: Du bør sige ja! Men jeg ville helst sige nej!

Jeg ved endnu ikke om det er den rigtige beslutning. Og det finder jeg muligvis aldrig ud af.

Men jeg traf en beslutning. Og jeg grubler ikke over den.

For det hjælper intet.

Det er nemlig sådan, at du sjældent kan vide på forhånd, hvorvidt en beslutning er rigtig eller ej.

Og det giver tvivl, usikkerhed og ubehag og gør beslutningen endnu sværere at træffe.

Uvisheden og det medfølgende ubehag kan desværre ofte sætte en kæp i hjulet for din beslutningsevne – og i sidste ende dit selvværd.

Men ubehaget kan lindres, og din beslutningsevne kan styrkes. Og dét ved vi en hel del om hos MIND CPH.

Kærlige hilsner,

Erla Højsted

PS: Det svære valg bestod i JA eller NEJ til Black Friday?!

Vi valgte at sige nej tak til hurtige handler og impulskøb denne sorte fredag!

Hos MIND CPH værner vi nemlig om værdien af vores ydelser. Derfor er værdien den samme, hvad enten det er fredag, søndag eller enhver anden ugedag.

Du skal ikke føle dig snydt, blot fordi du købte din vare på den “forkerte” dag. Derfor koster vores ydelser det samme på alle ugens dage. Også på Black Friday.

Til gengæld er vi i julehumør!

Vi har besluttet os for at holde en adventskonkurrence.

Hver søndag i advent kan du bl.a. vinde et nydesignet gavekort til en af MIND CPH’s ydelser.

Konkurrencen foregår på facebook og instagram – så hvis du ikke allerede følger os dér, kan vi kun anbefale, at du klikker på ikonerne herunder og følger eller liker.