Gå til eksamen uden eksamensangst

Gå til eksamen uden eksamensangst

Gå til din næste eksamen uden eksamensangst

Julie læser til sygeplejerske, og eksamensperioderne er altid særligt udfordrende for hende.
Når tiden nærmer sig, hvor Julie skal til eksamen, begynder eksamensangsten. Der opstår tanker som:􏰀􏰁􏰂 “H􏰄vad nu hvis jeg dumper?􏰃, og denne tanke leder hurtigt til endeløse bekymringer og katastrofetanker som: “􏰃Kan􏰅 jeg kl􏰊􏰋a􏰉re en􏰅 􏰉re-eks􏰊􏰀ame􏰂n?”􏰅􏰌􏰃􏰇 􏰃”Tæ􏰅nk􏰊 hv􏰄is􏰀 jeg o􏰁gs􏰀å dumper dén?”􏰃􏰇 “􏰃Bliver jeg no􏰅􏰁gens􏰅􏰀in􏰅de sy􏰀􏰍gepl􏰈􏰋ejersk􏰉􏰀􏰊e?”􏰌􏰃

Denn􏰅􏰅e k􏰃􏰊æde􏰃 af bekymr􏰊􏰍􏰂􏰉in􏰅ger􏰉 medvirker til, at Julie oplever endnu mere ubehag, anspændthed, angst og hun bliver endnu mere utryg ved at skulle til eksamen.

I forsøget på at få bugt med disse tanker har Julie forskellige strategier:

Eksempelvis læser Julie fra morgen til aften for at være sikker på, at hun er så forberedt som muligt. Hun planlægger også, hvordan hun skal handle, hvis hun ikke består eksamen. Hun øver igen og igen og igen, og læser opgaveformuleringen fra skolen mange gange om dagen, så hun er sikker på, at hun ikke har misforstået eller overset noget.

En anden udfordring for Julie er, at eksamenslæsningen er forbundet med så meget ubehag, at hun sommetider undgår at forberede sig til eksamen, og dét fører i øjeblikket til en lindring af angsten, men ret hurtigt bliver denne lindring erstattet af dårlig samvittighed og ærgrelse over, at hun spilder tid, som hun faktisk kunne have brugt på at læse*.

Hvis du kender til eksamens- eller præstationsangst, kan du sikkert genkende Julies historie.

Men hvad holder gang i Julies angst?

Julie bekymrer sig mange timer om dagen, om alle de ting som potentielt kan gå galt i forbindelse med eksamen, i forsøget på at føle sig mere sikker og for at dulme ubehaget.

Målet er således forståeligt og helt naturligt: Julie ønsker, at angsten skal aftage.

Midlet, dvs. den timelange læsning, gentagende ”tjekken op på” at hun har forstået det korrekt, planlægningen af løsninger på potentielle trusler samt undgåelse, kan derimod komme til at stå i vejen for, at angsten faktisk aftager.
For i stedet for at Julie bliver mere tryg ved at bruge disse strategier, øges Julies ubehag endnu mere.

Og forklaringen på dette er:

Jo mere man dvæler ved bekymringstanker og følelser, jo mere vil de typisk vokse, og jo længere tid vil de vare.

Den gode nyhed er, at præstationsangst kan løses ved hjælp af effektive og simple værktøjer.

Og du kan også lære redskaber til at håndtere præstationsangst og opnå bedre trivsel i din studietid

Vi har skabt et skræddersyet forløb: “Mental trivsel og high performance i studietiden” for studerende på videregående uddannelser, hvor du på 6 uger lærer konkrete værktøjer til bedre trivsel både på og udenfor studiet.

Helt konkret giver forløbet dig værktøjer til at:

  • 􏰓  Håndtere pres, deadlines og mange krav på en konstruktiv måde
  • 􏰓  “Holde fri, når du har fri”
  • 􏰓  Bevare overblikket og holde fokus på dét, du er i gang med, selv i pressede situationer
  • 􏰓  Stoppe overtænkning, bekymring og evige analyser
  • 􏰓  Få mere overskud og bedre søvn
  • 􏰓  Håndtere præstationsangst

Du får med andre ord konkrete værktøjer til at øge mental trivsel og performance, som du kan bruge både nu og efter din studietid.

Du kan allerede nu booke plads på gruppen og læse mere om forløbet .

Hør også andre studerendes oplevelser med metakognitiv terapi.

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du også kontakte os uforpligtende på 31 11 13 15 eller maria@mindcph.dk.

Jeg ser frem til at møde dig

De bedste hilsner
Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Julie er en fiktiv person, men hvis du kender til eksamens- eller præstationsangst, kan du sikkert genkende elementer af historien om Julie.

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

“Jeg duer ikke til det her job, det MÅ de da snart opdage”!? 

“Det er sikkert mig de fyrer først, jeg er alligevel ikke så dygtig som mine kollegaer”. 

“Hvorfor fylder de her tanker så meget? De MÅ komme et sted fra? Det er jo tegn på, at jeg netop IKKE finde ud af det her job”. 

“Hvis nu jeg er ekstra sød og ekstra hjælpsom overfor de andre, så opdager de måske ikke, at jeg alligevel ikke duer til noget!”? 

Ovenstående eksempler på bekymringer og grublerier er sandsynligvis noget de fleste kender til og at blive ramt af negative tanker, der centrerer sig omkring egne evner, er der som så ikke noget nyt i. Men det kan være hamrende ubehageligt, særligt hvis man oplever, at disse tanker fylder mere og mere.

Jo mere kontrol bekymringerne og grublerierne får, jo værre bliver det! Det kan for nogle ende ud i total katastrofetænkning omkring ens fremtid, ens økonomi eller ens helbred.

Når vi får brugt mere og mere tid på bekymringer og grublerier, påvirker det os også følelsesmæssigt. En central del af dette er følelsen af ikke at være dygtig nok, en gennemtrængende tvivl og usikkerhed samt frygt for hvornår man bliver ”opdaget”.

For at undgå at blive opdaget, kan det være fristende at gemme sig bag en facade af smil og hjælpsomhed. Man gør alt for at være på god fod med dem omkring sig så ingen bliver sure på en. Man får aldrig sagt fra overfor de mennesker, der overskrider ens grænser af frygt for at blive opdaget i at man ikke hører til. At man ikke er dygtig eller god nok.

Frygten for, at denne facade smuldrer, vedligeholdes desuden af udtalte bekymringer og grublerier, og derfor kan man ende i en særdeles ond spiral, der kan være svær at bryde.

Ingen er alene om disse tanker!
Men hvad sker der egentlig, når disse negative tanker fylder mere og mere?
Når den nagende frygt og tvivl fylder så meget, at det bliver svært at koncentrere sig om de egentlige opgaver, fordi man konstant er bange for at blive ”opdaget”?

Netop der kan det altså føles som om, man er fuldstændig alene om at have disse tanker. Det kan føles som om det kun går nedad og at man er fanget i et sort hul. Det bliver endnu mere nødvendigt at holde facaden, skjule de revner man tror der er, så ens frygt ikke bliver til virkelighed.

Men hvad hjælper dette egentlig? Hjælper det mon nu og her eller hjælper det på lang sigt?

Nej! Ingen af delene!

Alle mennesker har til tider tanker, der handler om hvorvidt de nu kan finde ud af at løse en specifik opgave, om de lever op til de specifikke krav eller om de blot er gode nok! Men ikke alle kæmper med timelange bekymringer/grublerier og det evindelige arbejde med at opretholde en facade.

Men hvordan bryder man den onde spiral, kan du nu tænke?

Når man står i situationen og oplever ens bekymringer/grublerier som ukontrollerbare, kan det være svært at få øje på løsningen. Særligt hvis man har bildt sig selv ind, at det konstante facadearbejde er det vigtigste for at komme igennem dagen.

Men løsningen ligger faktisk lige for!

Effekten af al den overtænkning er, at man har et forstørret fokus på ens mindste fejl, som man givetvis ikke kan eller behøves at gøre noget ved. Samtidig overskygger overtænkningen også det faktum, at man faktisk besidder en masse viden og har en række værktøjer, som gør dig i stand til at varetage både eksisterende og nye opgaver.

Løsningen ligger således i, at vi skal lære at flytte vores fokus til dét, der hjælper os med at nå vores mål!

Hvad nu hvis man kunne skrue ned for al den overtænkning? Hvad hvis man rent faktisk kunne lære at vælge, hvornår man ville engagere sig i de tanker, der dukker op uanmeldt?

Ville det gøre en forskel?

Ja selvfølgelig!

Og lige netop dét, specialiserer vi os i hos MIND CPH!

Vi ved, at overdreven bekymring samt grubleri er problemet. Derfor er løsningen også at få sat en stopper for dette, så du kan fokusere på de ting, der rent faktisk kan hjælpe dig tættere på dine drømme og mål.

Kunne du tænke dig en simpel og effektiv vej ud af bekymringer og grublerier, samt endelig få lagt alt den facadebehandling på hylden? Så hjælper jeg dig gerne!

Lige nu kan du booke uden ventetid, så du én gang for alle, kan få frigjort dig selv for al den negative overtænkning.

Med venlig hilsen

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud

Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud

Mit mest enkle og effektive tip til lynhurtigt at få mere juleoverskud

Så er der kun 2 dage til det går løs juleaften!

Jeg ved du sikkert har meget at se til, derfor vil jeg gøre denne her mail kort, og dele mit bedste juletip til at få mere juleoverskud. Mit tip gælder dig der:

  • Ikke helt kan overskue alle de begivenheder, du skal til.
  • Ikke liiige føler dig i julestemning, og føler du burde være det.
  • Ikke kan overskue at skulle høre din onkels far-jokes, og ”hygge” racistiske udtalelser og udspørgelser om dit datingliv eller hvornår du skal have børn.
  • Føler dig presset og bekymrer dig om ALT det, du skal nå at gøre.
  • Bekymrer dig om julen bliver ”god nok”.
  • (Og også til dig, der ikke stresser, men som bare gerne vil være så til stede som muligt med dem du holder af).

Når du bekymrer dig om alle de ting på forhånd, så skaber det bare mere pres, stress og dårligt humør, det modsatte af, hvad man ønsker!

Hvad er det mest enkle og effektive tip til at få mere juleoverskud? 

1) Tag en ting ad gangen.

2) Fokuser på den ene ting du har gang i.

3) Når du bliver distraheret (af tanker om alt det du skal nå, tanker om din onkel, dit dårlige humør eller lignende), så lad de tanker og følelser være og ret din opmærksomhed tilbage på det, du har gang i eller dem du er sammen med.

Hvad skal du så lade være med at gøre? 

Lad være med at gøre dine negative tanker eller følelser forkerte (det får dem kun til at fylde mere)

De må gerne være der.

Alle mennesker får negative tanker og følelser. Det er helt normalt.

Men du kan vælge, hvor meget fokus du giver dem.

Prøv bare at lade dem ”hænge” og passe sig selv, mens du tager en ting ad gangen.

Du kan ikke tvinge julestemning og overskud frem! Men hvis du følger rådet, så får det mulighed for at opstå af sig selv. Og ved at tage en ting ad gangen, giver du dig selv mulighed for at være til stede der, hvor du er lige nu og her.

En god jul behøver ikke være en ”enten eller” jul, hvor alt enten er perfekt eller skidt.

Vi ønsker dig en dejlig, skøn uperfekt jul, hvor der er plads til at følelser kan svinge og tanker kan komme og gå uden du skal kæmpe med dem.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

PS:

Psykolog Michael Portz og jeg starter begge metakognitive gruppeforløb op i det nye år, hvor du sammen med andre kan lære, hvordan man kan træde ud af de negative mønstre, der holder gang i stress, angst og depression. Skal du med? Læs mere her!

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Hvor er dit fokus imens du har sex?

  • Bekymrer du dig om at præstere?
  • Bekymrer du dig om, hvad din partner tænker om din krop?
  • Kører du to-do lister igennem i hovedet?
  • Bekymrer du dig om du gør det godt nok?
  • Bekymrer du dig om dit sexliv er godt nok, spændende nok, vildt nok, ofte nok?
  • Bekymrer du dig om du får orgasme eller om du ikke kommer hurtigt nok?

Kort sagt, når du har sex: Er du tilstede i din krop eller i dine bekymringer?

Når jeg spørger, så er det fordi, at bekymringer sætter en ordentlig dæmper på lyst, nydelse, nærvær og tilstedeværelse under akten.
Ikke just det, man ønsker undervejs, vel?
Har du oplevet, at bekymringer kan spænde ben for dit sexliv?

For nogle er bekymringer både et problem FØR, UNDER og EFTER, at de har sex.

Når bekymringer fylder før, under og efter, så kan man opleve at føle:

  • Mindre lyst, nærvær, glæde og selvsikkerhed.
  • Mere ængstelse, nervøsitet, usikkerhed.

For kvinder kan der f.eks. ligge et pres ift. at få orgasme, for mænd kan det f.eks. være bekymringer om at kunne præstere og holde i lang tid. Mange har bekymringer om, hvad den anden tænker om dem, eller om det er ”godt” nok. Mange oplever at bekymringer om andre ting kan fylde meget (f.eks. job eller lignende).

Er bekymringer så ødelæggende for ens sexliv, spørger du måske?

Nej!
Ikke i sig selv.
At få negative tanker eller at blive distraheret under sex af random tanker er ikke problemet.
(Det er faktisk normalt at blive distraheret af tanker).
Så det er ikke selv tilstedeværelsen af negative eller forstyrrende tanker, der er problemet!
Det er snarere et spørgsmål om, hvad du gør med dem, når de dukker op.

Hvilke af de her 3 scenarier er mest dig, når der dukker negative tanker op, mens du har sex?

  1. Bekymrer du dig om dem?
  2. Prøver du for alt i verden at undgå dem eller komme af med dem?
  3. Eller lader du dem være og retter din opmærksomhed tilbage på akten?

Hvis du svarer C og bare lader dem være, så behøver bekymringer ikke spænde ben for dit sexliv. (For så er du jo selv i kontrol over, hvor meget tid du bruger på dem).
Men hvis du svarer A eller B og oplever at bekymre dig meget eller kæmpe med tankerne, så kan det spænde markant ben for at være til stede i kroppen og nyde.

[Så spørgsmålet er: kan du slippe negative tanker eller kører de konstant og spænder ben for dit sexliv?]

Kan du genkende situationer, hvor din lyst og nydelse blev kvalt i bekymringer og tankemylder?

Vil du gerne lære, hvordan du kan stoppe de bekymringer, der sætter en dæmper for dit sexliv?

Vi tilbyder terapi, hvor du får konkrete redskaber til at lære at lade bekymringer være og være mere tilstede og nærværende i det, du har gang i hvad end det er omkring sex, dating, parfold eller helt andre områder af dit liv.

Alle kan lære, hvordan man slipper bekymringer og i stedet være nærværende og tilstede.

Vil du vide mere?

Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

PS: Vil du gerne vide mere om metakognitiv parterapi? Eller om hvordan du kan date på den fede måde? Så klik på linket og læs hvad Michael har skrevet om emnet.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde!

Forleden dag var jeg ude og drikke kaffe med en god ven, som bragte emnet kærlighed og dating på banen. Det er der som sådan ikke noget specielt ved, men da han spurgte mig, ”hvorfor er det at jeg ikke kan finde en kæreste?”, faldt mine tanker straks på standard svarerne:

Det skal nok komme. 

– Der findes også en derude til dig! 

– Der dukker en op, når du stopper med at lede! 

– Nyd nu single livet sålænge det varer. 

Indsæt selv  […….. ]

Men ret hurtigt slog det mig også, at disse standard svar jo ikke tjener andet formål end blot at berolige.

Det er der som sådan heller ikke noget galt med, men i stedet spurgte jeg min ven, hvad han egentlig havde brug for, når nu han fortalte mig det han gjorde.

Havde han mon brug for, at jeg sam-grublede med ham om, hvor umulig situationen måtte være? Over alle de fejl, man kan begå, som man kan kigge tilbage på og fortryde, imens man tillægger sig selv skylden for, at det gik galt? Eller havde han mon brug for, at vi bekymrede os i fællesskab om mulige fejlinvesteringer i hans dating liv? Eller snakkede om al den tid man kan spilde på de ”forkerte dates”?

Osv.

Hans svar var, ikke overraskende ”Nej!”.

Men hvad gør man så, hvis man drømmer om at møde kærligheden, men gang på gang oplever, at man spilder sin tid? At det aldrig rigtig lykkedes. At man leder og leder, men uanset hvor man kigger hen, så finder man aldrig den helt rigtige.

Ingen kan give dig den helt præcise formel på at møde kærligheden, men jeg kan fortælle dig hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil gøre dit dating liv sjovere og nemmere.

  1. Stop med at sammenligne dine dates.
  2. Lad være med at kigge efter fejl hos din date.
  3. Stop med at planlægge fremtiden og vær tilstede i nuet.
  4. Stop med at date i dine tanker.
  5. Lad være med at holde igen, men prøv dig i stedet frem.

Grundlæggende skal vi huske på, at dating og kærlighed er en proces. Vi skal give os tid til at møde mennesker, der hvor de er, være tålmodige og lytte. På den måde får vi lov at opleve den autentiske date, som giver os et langt bedre udgangspunkt for at møde en mulig partner. Men det kan godt godt være svært at gøre i praksis.

Føler du dig fanget i din dating proces og ude af stand til at få brudt med dine mønstre, så skriv eller ring til os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeforløb, som giver dig redskaberne, du du skal bruge til at få det bedste ud af dating, inklusiv alle de sjove oplevelser.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Jeg troede ikke, at et gruppeforløb kunne hjælpe mig!

Henriette på 27 og rekrutteringskonsulent havde en del tvivl om, hvorvidt et metakognitivt gruppeforløb, var noget for hende. Efter sit gruppeforløb hos mig, ville hun derfor gerne dele sine overvejelser og tvivl om at tilmelde sig.

 

Jeg ventede i 5 måneder før jeg startede i gruppeforløbet:

”Jeg startede i terapi hos MIND CPH, da jeg under min barsel havde fået konstateret angst/sygdomsangst.

Jeg havde længe søgt efter individuel behandling på nettet, fandt frem til MIND CPH og læste deres anmeldelser vedrørende gruppeterapi.

Jeg var meget afholdende fra at tilmelde mig, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt deltagerantallet var en hindring for, at jeg kunne få noget ud af forløbet.

Jeg skrev en mail til MIND CPH allerede da jeg så tilmeldingen til gruppeforløb, men jeg endte alligevel med at vente i 5 måneder, før jeg tilmeldte mig.

Da jeg startede oplevede jeg dog ikke antallet af gruppedeltagere som en hindring, da Zinaida var meget god til at få alle med og inddraget i en god dialog.

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været bange for at dele mine erfaringer med de andre på holdet, og jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis de har brug for et par gode redskaber.”

 

Dét, der var afgørende for mig:

”Mit mål med dette forløb var, at få mit liv tilbage og nyde min familie igen. Dette er fuldendt og jeg nyder min hverdag igen.

Jeg har stadig en del arbejde foran mig, men jeg har fået så mange gode redskaber i hverdagen til at få styr på mine tanker.

Jeg er blevet et helt nyt menneske og begynder lige pludselig at nyde mit liv, fremfor at være låst af mine tanker. Jeg er så lykkelig for, at jeg valgte at starte i gruppeforløb.

Zinaida har en god måde at undervise på og hjælpe os godt på vej. Der har været meget læring i det undervejs og jeg har lært en masse om tankerne.”

 

 

Grunden til at jeg gerne vil anbefale et metakognitivt gruppeforløb til andre:

”Jeg vil anbefale forløbet hos Zinaida til andre, fordi hun er knald dygtig og lytter til hvad vores problem er. Hun forsøger ikke at overbevise os om, at vi tænker forkert, men derimod, at det er normalt at opleve angst og viser hvordan man arbejder med det.

Hun har introduceret os til en masse redskaber og gennemgået dem helt ned i detaljen, samt lavet en masse øvelser med os. Hvis andre med angst har brug for en masse redskaber, vil jeg anbefale dette gruppeforløb.”

 

 

Du behøver ikke vente 5 måneder, hvis du er i tvivl!

Vi er rigtig glade for at Henriette gerne ville dele sine oplevelser om sit forløb og den tvivl hun oplevede forinden.

Kæmpe tak til Henriette!

Er du i tvivl, ligesom Henriette var?

 

 

Du kan stadig nå med på årets sidste gruppeforløb!

Vi starter den 12. november kl. 18-20, og gruppen ledes af mig (Zinaida Riisfeldt). Du kan læse mere her.

Jeg elsker at arbejde med metakognitive gruppeforløb og synes altid, at det er et kæmpe privilegie at introducere livsforandrende redskaber og strategier til deltagerne.

Skal du med til den 12. november og gå 2020 i møde uden angst, stress og depression?

 

Har du spørgsmål ift. at investere i et metakognitivt gruppeforløb?

Så svarer jeg gerne direkte på dem på mail: zinaida@mindcph.dk

Du er også altid velkommen til at ringe på 31 11 13 15.

 

 

Jeg håber at se dig til gruppen, hvis du gerne en gang for alle vil lære nye redskaber og strategier til at lægge stress, angst eller depression bag dig.

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: Har du læst mine tidligere interviews med Kir og Svend?

Svend var tidligere deltagere på et af mine metakognitive gruppeforløb. Kir deltog i individuel terapi hos en af mine kolleger. Begge har nogle mega gode refleksioner om metakognitiv terapi, så jeg kan klart anbefale at læse dem!

Læs Kirs interview om individuel terapi: Hvem er det der går til psykolog?

Læs Svends interview om gruppeterapi: Sådan blev Svends tvivl og skepsis om gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!