Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning. Ingen black Friday

Vi har truffet en beslutning

Kender du det? Du ved, at du mest af alt har lyst til at sige nej til noget. Men alle andre mener, at det er vigtigt og rigtigt at sige ja – ikke nej!

Du aner ikke, hvad du skal stille op, og du kan ikke længere mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Hvad gør du i disse situationer?

Grubler over hvorvidt det er rigtigt at sige ja – eller nej? Spørger flere til råds? Overvejer du, hvordan du kan sige nej?

Tænker du over, hvorvidt du kan være det bekendt?
Prøver du at sætte dig ind i, hvad de andre tænker?
Prøver du at gennemtænke fordele og ulemper? Mærker du efter? Betvivler du dig selv! Er du virkelig sådan en, der siger nej altid? Og har du lyst til at være ham eller hende, der hele tiden siger nej.

Har du tænkt over, hvad der sker med dit humør og dine kropslige fornemmelser undervejs i processen?

Bliver du glad, afslappet og mere sikker på din beslutning?
Mærker du glædens og handlekraftens varme sprede sig i kroppen?

Formentlig det stik modsatte!

Tiden går. Og du får hverken sagt ja eller nej.

Jo mere du grubler, jo mere usikker bliver du på din beslutning.

Jo mere du betvivler, jo mere tvivl mærker du.

Jo mere du analyserer, jo mere er der at analysere.

Det, du nu kan håbe på er, at nogen redder dig. Nogen giver dig guldkornet. Nogen kan fortælle dig, hvad du skal gøre.

Du undlader at træffe beslutningen – og pludselig er tiden gået.

Og bagefter? Ja, så kan du bebrejde dig selv for din manglede evne til at sige til og fra. For din usikkerhed. For din handlingslammelse.

Du kan undre dig over årsagen til, at det er blevet sådan. Og du kan fortsætte din grublen.

Sådan en beslutning har jeg lige truffet.

Alle siger: Du bør sige ja! Men jeg ville helst sige nej!

Jeg ved endnu ikke om det er den rigtige beslutning. Og det finder jeg muligvis aldrig ud af.

Men jeg traf en beslutning. Og jeg grubler ikke over den.

For det hjælper intet.

Det er nemlig sådan, at du sjældent kan vide på forhånd, hvorvidt en beslutning er rigtig eller ej.

Og det giver tvivl, usikkerhed og ubehag og gør beslutningen endnu sværere at træffe.

Uvisheden og det medfølgende ubehag kan desværre ofte sætte en kæp i hjulet for din beslutningsevne – og i sidste ende dit selvværd.

Men ubehaget kan lindres, og din beslutningsevne kan styrkes. Og dét ved vi en hel del om hos MIND CPH.

Kærlige hilsner,

Erla Højsted

PS: Det svære valg bestod i JA eller NEJ til Black Friday?!

Vi valgte at sige nej tak til hurtige handler og impulskøb denne sorte fredag!

Hos MIND CPH værner vi nemlig om værdien af vores ydelser. Derfor er værdien den samme, hvad enten det er fredag, søndag eller enhver anden ugedag.

Du skal ikke føle dig snydt, blot fordi du købte din vare på den “forkerte” dag. Derfor koster vores ydelser det samme på alle ugens dage. Også på Black Friday.

Til gengæld er vi i julehumør!

Vi har besluttet os for at holde en adventskonkurrence.

Hver søndag i advent kan du bl.a. vinde et nydesignet gavekort til en af MIND CPH’s ydelser.

Konkurrencen foregår på facebook og instagram – så hvis du ikke allerede følger os dér, kan vi kun anbefale, at du klikker på ikonerne herunder og følger eller liker.

 

Det burde være anderledes! │MIND CPH

Det burde være anderledes! │MIND CPH

Det burde være anderledes!

Hjemme hos os er der hver eneste gang, der skal ryddes op en uundgåelig diskussion om, hvem gør mest, hvem har leget med hvad, om der i virkeligheden behøver at blive ryddet op – og hvorfor jeg ikke bare kan gøre det selv i så fald!

Og hver gang det sker, smager jeg på min egen frustration.

Børnene burde kunne hjælpe til uden brok. Hvorfor skal det være så svært? Jeg hader at bruge energi på disse latterlige situationer! De er store nok til at vide, at de burde gå i gang, og de burde vide, at vi til sidst bare bliver sure på hinanden.

Osv.

Og jeg bliver irriteret.

Indrømmet.

Jeg bliver irriteret over, at de ikke bare rydder op, fordi de har nået en alder, hvor de burde kunne gøre det uden postyr.

Så det er vel rimeligt nok!

Ikke?

Men at jeg bliver irriteret på mine børn, får dem ikke til at rydde op. Det fører blot til en dårlig stemning.

***

Dengang de var mindre blev jeg ikke irriteret over at hjælpe dem med at rydde op. Så hvad har forandret sig?

Jo, deres alder og mine forventninger til dem.

Min frustration går ikke så meget på selve oprydningen – men på, at de efterhånden burde kunne gøre det selv uden brok.

Og dét, der i realiteten skaber min frustration er, at jeg involverer mig i tanken om, at de burde kunne gøre det.

***

Det er nemlig sådan, at når du engagerer dig i tanken om, at noget burde være anderledes, så sker det, at du mærker frustration, vrede og irritation, og du starter en indre dialog om

  • hvorfor det skal være sådan?
  • hvad har du gjort forkert?
  • hvorfor skal det ramme dig?
  • hvad har du gjort for at fortjene dette?
  • [indsæt dit eget spørgsmål]

Men din indre dialog om, hvorvidt det burde være anderledes eller ej, producerer ikke en løsning på problemet.

Den hjælper ikke på situationen.

Tværtimod.

***

Det er fristende at lade sig suge ind i tankespindet om, at noget burde være anderledes. I øjeblikket føles det på en måde så retfærdigt og rigtigt.

Problemet er, at det er meget lidt konstruktivt og ender i sidste ende med at stå i vejen for, at du kan gøre noget for at ændre din situation.

I dette tilfælde handlede det om oprydning. Men det kunne ligesåvel have været tanken om, at dit liv burde være anderledes. Tanken om, at dit forhold til dig selv burde være anderledes. Du burde være dygtigere, mere ambitiøs, mere struktureret, mere tilfreds med livet, mere glad for dig selv?

***

Jeg bliver også ramt af tankespind, men med den store forskel, at jeg ved hvordan jeg effektivt får sat en stopper for det.

Hun har sin uddannelse, tænker du måske?

Og ja, det har jeg.

Men ønsker du, så kan jeg lære dig alt, du behøver at vide om, hvordan du stopper tankespind, får et bedre selvværd, bliver mere tilfreds med livet og mere konstruktivt kan gøre ændringer, der hvor du ønsker at gøre ændringer.

Book din plads på kurset: Handlekraft, selvværd og mental sundhed på 3 formiddage

Det koster kun 2450,- hvilket svarer til halvanden individuel session hos mig eller en ordentlig omgang hos frisøren.

Du får konkrete og varige værktøjer til at øge din mentale sundhed og styrke dit selvværd og livsglæde.

Ses vi i morgen klokken 9.30 ?

Kærlig hilsen

Erla Højsted

Illustration af Florence Duchateau

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

(Pssst: der er mere end bare én god nyhed, hvis du er tidligere deltager på en af vores gruppeforløb eller hvis du overvejer at melde dig på et forløb!)

Vi oplever, at der er mange der henvender sig efter endt forløb, om at de gerne vil arbejde videre og komme mere i dybde med de strategier og redskaber, som de har lært på vores metakognitive gruppeforløb.

Derfor har vi nu oprettet muligheden for at deltage på gruppebooster sessioner!

Gruppebooster sessioner er til dig som:

  • Har lyst til at gå i dybden med metakognitive strategier og få fif og tricks til, hvordan du kan implementere dem til netop DIN hverdag.
  • Har lyst at øve detached mindfulness og få ideer til at bruge det mere i din hverdag og blive mere tilstedeværende og nærværende.
  • Bare har lyst til en hurtig genopfrisker.

 

Konceptet er ret enkelt:

Du kan melde dig til gruppebooster sessionen op til 24 timer før, og du binder dig kun til en gruppebooster session ad gangen.

Dvs. du kan melde dig til efter behov!

Vi har gjort det sådan, fordi at det er meget vigtigt for os, at tidligere deltagere i vores gruppeforløb har mulighed for fleksibelt og nemt at kunne melde sig til gruppebooster og få genopfrisket det metakognitive redskaber og få gode teknikker til nemmere at kunne implementere dem mere effektivt i sin hverdag og mulighed for at videreudvikle det, som de allerede har lært.

Næste gruppebooster er fredag d. 3. november 16:15-18:15.

Der er plads til 10 deltagere til hver session, og du kan booke din plads HER.

Men jeg lovede jo mere end én god nyhed!

Den anden gode nyhed er, at når man har været på et gruppeforløb, så har man mulighed for (eksklusivt for tidligere gruppedeltagere) at melde sig på vores Metabooster-mails.

Her deler jeg tips og tricks (1-2 gange om måneden) til at komme godt videre efter dit gruppeforløb og holde de metakognitive redskaber ved lige. Det kan være alt fra specifikke øvelser, fif og tricks til reminders ift. typiske faldgrupper, som vi oplever, at folk nemt falder i.

Dette bliver alle kommende gruppedeltagere tilbudt at melde sig på.

Men hvis du sidder og tidligere er gruppedeltager, så skal du ikke snydes!

Derfor kan du, hvis du ønsker at få tips og tricks med Metabooster-mails specifikt rettet til folk, der har været i forløb hos os, skrive en mail til mig på zinaida@mindcph, så skriver jeg dig på listen, så du løbende får gode tips og tricks til at implementere metakognitive redskaber i din hverdag.

Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde både Metabooster-mails og mulighed for tilmelding til Metagruppe-boosters til vores tidligere deltagere på gruppeforløb, og håber I bliver glade for det!

Vel mødt,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut i MIND CPH

Vil du læse mere om gruppebooster og hvordan de foregår, kan du læse mere HER.

 

Den bekymrende sandhed om bekymringer

Den bekymrende sandhed om bekymringer

Den bekymrende sandhed om bekymringer!

Når man bekymrer sig, er man ophængt i en række tanker og forestillinger om dét, der muligvis kommer til at ske. Tanker der handler om den nære fremtid samt tanker om fremtiden på længere sigt. Når man bekymrer sig, forholder man sig også til mulige udfald af de forskellige tanke scenarier samt planlægger og udtænker løsninger herpå.

Bekymringer bliver således et forsøg på at forudsige og kontrollere fremtiden samt en forberedelse på dét, der kan gå galt.

Men hvor nyttige er disse bekymringer egentlig?

Lad os sige, at du skal på en rejse. Du er ikke vant til at rejse. Du har måske endda i mange år undgået ferier, hvor du skulle rejse med fly. Men nu har du besluttet dig for at tage af sted.

Hvad gør du?

Jo, højst sandsynligt vil du begynde at analysere og tænke igennem alle de potentielle forhold, der kan gå galt.

Hvad nu hvis flyet er forsinket?
Hvordan kan du sikre, at du ikke bliver fanget på en øde flyplads uden sikkerhed for at kunne rejse videre?
Hvad nu hvis din bagage bliver væk?
Hvad nu hvis der er strejke?
Skal du vælge SAS, Norwegian eller noget helt andet ?
Hvad er mest sikkert? Stabilt? Bekvemt?

Du gør dit yderste for at få øje på alle farer og faldgruber, og du forsøger at finde acceptable løsninger, der kan dæmme op for det hele, så du derved kan opnå en en følelse af sikkerhed og vished for, at du kan kontrollere situationen.

Så kommer der et nyt kuld bekymringer.

Hvad nu hvis du får et panikanfald i flyet?
Hvad hvis du bliver syg inden rejsen?
Hvad nu hvis et af børnene bliver syge i flyet?
Hvad nu hvis flyet ikke kan holde sig i luften?

Kan du regne ud, hvordan du har det efter denne type fremstids-worse-case-scenarie-tænkning?

Genkender du processen fra dig selv?

Måske handler det for dit vedkommende ikke om fly- og rejseskræk. Det kan være helt andre ting, som du bekymrer dig om.

Men ikke desto mindre er det, der sker, når din hjerne er beskæftiget med bekymringer, trusler og farer, at kroppen sætter gang i produktion af den energi, der skal hjælpe dig med at håndtere truslen.

Dit alarmberedskab er i alarm!

Adrenalinen kører. Du føler dig muligvis svedig, varm og hjertebankende. Måske oplever du svimmelhed, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær, og må jeg stille dig et spørgsmål? Hvor stor er din lyst til at rejse nu?

Jeg gætter, at lysten er dalet et par grader!?

Godt så!

Den er bekymrende sandhed om bekymringer er desværre, at for manges vedkommende vil bekymringerne betyde, at de desværre melder afbud til rejsen – samt til rigtig mange andre ting i livet.

Og det er selvfølgelig helt fint. Alle behøver ikke rejse verden rundt.
Men jeg gætter alligevel, at du dybest set gerne vil ud at rejse. Gerne vil være mere aktiv og turde levet livet noget mere.

Måske er du inderst inde ret ked af, at det er sådan at være dig. Du ser andre mennesker være glade og bekymringsfrie, og så er du “stuck” med denne skrabede udgave af dig selv. Det er da trist og irriterende.

Ville det ikke være 100 gange federe at være mere modig, omfavne livet og turde at sige ja tak til oplevelser? Store som små?

***

Vi har i mange år troet, at angst var en tilstand, som nogen mennesker bare måtte lære at leve med. Det ved vi nu ikke passer. Alle kan slippe ud af angstens greb.

Vi har også længe troet, at angst er en lidelse, der er svær at behandle. Men også det er helt forkert.

Det kan føles både pinligt, skamfuldt og særdeles smertefuldt at lide af angst, og man føler sig som den eneste i verden med dette problem. Men også det kan afkræftes.

Vi ser mange mennesker med angst hos os i MIND CPH. Alle har sådanne tanker. Men det gode er, at efter et metakognitivt forløb, så har de fået et helt nyt syn på angst og har lært helt specifikke strategier til at slippe af med de bekymrende bekymringer og angsten.

Vil du også lære det?

Vi starter løbende nye metakognitive gruppeforløb, hvor du får effektiv metakognitiv gruppeterapi terapi til blot 312,50 pr time.

Vi er også meget glade for endelig at kunne tilbyde gruppeterapi til børn i alderen 10-14 år.

Kunne du tænke dig en plads til dit barn, eller kender du et barn der kunne have glæde af et forløb så starter vi på fredag klokken 13.30-15.00. Læs mere om forløbet og book plads på hjemmesiden.

Gode hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

Illustration af Florence Duchateau

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi! │MIND CPH

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi! │MIND CPH

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi

Har du brækket et ben, søger du lægehjælp. Har du knækket en tand, søger du tandlægehjælp. Er din bil i stykker, finder du en mekaniker. Det er ret indlysende for de fleste af os.

Men hvornår søger du en psykolog?

For rigtig mange er psykologen ikke et naturligt valg på trods af, at man har ondt i psyken.

Og det handler for en stor dels vedkommende om, at der eksisterer mange fordomme om terapi.

Rigtig mange.

Når jeg taler med mine kolleger i MIND CPH, snakker vi tit om, hvad vi ville ønske, at folk vidste om metakognitiv terapi, der er en nyere og meget effektiv terapiform.

De samtaler kom der dette lille blogindlæg ud af (tak til Ida, Michael og Erla!).

#1 misforståelse: Det er HÅRDT at være i metakognitiv terapi, fordi man skal tale om alt det, der er svært!

Hvis man har det dårligt, og skal bruge meget lang tid på at dvæle ved alt det, der gik galt i barndommen, dét, der er galt nu og dét man frygter, kan gå galt i fremtiden, så kan det være ret hårdt at være i terapi.

En af de gode ting ved metakognitiv terapi er, at det er en blid og effektiv terapiform, hvor du lærer nogle solide strategier og redskaber til at få det bedre, og hvor du ikke behøver detaljeret at beskrive, hvad der er sket i dit liv eller finde fejlen, for at få det bedre.

Metakognitiv terapi er derimod rettet mod, hvordan du tænker nu-og-her. Vi går ikke i detaljer om fortiden, for det hjælper dig ikke til at lære at bruge de metakognitive redskaber.

Når du implementerer de metakogntive redskaber, vil du opleve, at du får det bedre, at din hverdag bliver lettere og der bliver plads til at handle meget mere på de ting, som du gerne vil.

Metakognitiv terapi er derfor nyttigt til dig:

  • Der ønsker effektiv terapi, der virker hurtigt, men ikke har synderligt lyst til at tale om din barndom eller fortid.
  • Der har været udsat for et traume, og som gerne vil lære at håndtere oplevelsen og komme videre med dit liv, uden at skulle gennemleve traumet igen og igen ved at fortælle om det i terapien.
  • Der gerne vil skabe mere mentalt og fysisk overskud og en lettere hverdag, samt nå dine mål.

#2 misforståelse: Terapi tager lang tid!

Metakognitiv terapi er en korttidsterapi. Det betyder, at forløb i metakognitiv terapi typisk varer mellem 6-12 gange.

Alle er er forskellige og har forskellige behov og problemstillinger og passer selvfølgelig ikke bare i en kasse af x-antal terapi sessioner. Derfor vil nogle forløb være kortere, mens andre forløb vil være længere.

#3 misforståelse: Jeg skal have overskud for at kunne gå i terapi!

Metakognitiv terapi er netop godt at gå i gang med, når man ikke har så meget overskud. Selve formålet med metakognitiv terapi er at fjerne psykisk lidelse – og gør det effektivt.

Du lærer helt fra start af at bruge teknikkerne i situationer eller områder af dit liv, hvor du har det svært.

Og du begynder at få mere overskud.

Overskud du kan bruge til at gå efter det liv, som dit manglende overskud, har stået i vejen for.

#4 misforståelse: Metakognitiv terapi er kun relevant, hvis jeg har det dårligt psykisk!

Metakognitiv terapi er rigtig godt (både til børn og voksne), hvis man har det dårligt psykisk. Det være sig, hvis man døjer med stress, angst, depression eller lignende.

Men!
Det kan også meget mere end det.

Ønsker du at øge din produktivitet? Blive bedre til at præstere på jobbet? Blive mere handlekraftig? Øge dit selvværd? Få et boost til at nå dine mål?

Så er metakognitiv terapi også et rigtig godt valg.

Du behøver således ikke at have det dårligt for at blive hjulpet med metakognitiv terapi.

Redskaberne og strategierne er meget effektive til at give et boost i den retning, som du ønsker at flytte dig. Og det gode er, når man først har lært redskaberne og strategierne, så kan man bruge dem på alle områder af livet.

Hele livet.

#5 misforståelse: Det er rigtig dyrt!

Ja, det er delvis rigtigt. Individuel terapi hos vores dygtige psykologer kan være dyrt. Særligt hvis man har en stram økonomi.

Men det med pris et relativt fænomen. Det er rigtig nok en stor investering her-og-nu, men på den anden side får du redskaber og strategier, der varer hele livet, og som sikrer din mentale sundhed, sådan at du kan leve og fungere på et langt mere tilfredsstillende niveau.

Vi har ofte en tendens til at underprioritere vores psykiske velbefindende.

For det kan vel vente.
Ikke?
Måske.

Men tænk, hvis du gik med noget, der forholdsvis nemt kunne ændres? Og givet at metakognitiv terapi er en korttidsterapi, så er der måske ikke brug for så mange sessioner, som du kunne frygte.

Vi har desuden mulighed for terapi i flere prisklasser, fordi vi insisterer på, at metakognitiv terapi skal være en økonomisk mulighed for alle. Derfor har vi udover vores individuelle terapi flere gode prisvenlige alternativer.

Vi har fx metakognitive gruppeforløb, der ledes af klinikkens chefpsykolog Erla. Disse er lige så effektive som individuel terapi, hvor du samtidigt sparer omkring 66 % af prisen på et helt terapiforløb.  Du kan læse mere om dem her.

Du har også det næste halve år mulighed for at få individuel terapi hos mig, mens jeg færdiggør mit speciale om metakognitiv terapi og stress. Jeg er færdiguddannet psykolog i foråret 2018, hvor jeg starter som psykolog i MIND CPH.

Derfor har du nu mulighed for at få individuel terapi fra oktober 2017 til marts 2018 til halv pris (500 DKK per session), inden jeg officielt er psykolog.

Hvis du vil læse mere om mig og mit arbejde så klik her.

De bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH.

4 solide tricks til at få ting gjort, nå dine mål og afslutte dine projekter! | MIND CPH

4 solide tricks til at få ting gjort, nå dine mål og afslutte dine projekter! | MIND CPH

4 solide tricks til at få ting gjort, nå dine mål og afslutte dine projekter!

Er du sådan en, der udskyder projekter?

Det kan være personlige projekter (f.eks. komme i form eller stoppe med at ryge), arbejdsmæssige eller studiemæssige projekter, eller blot ting på din to do liste, som du gerne vil have gjort.

Så er disse tricks til dig!

Vi oplever ofte i MIND CPH, hvordan det er helt specifikke strategier, der spænder ben for, at du opnår de ting, som du gerne vil.

Helt overordnet gælder, at de mennesker, der udskyder projekter, bruger tid på at bekymre sig om projektet.

Faktisk ret meget tid.

Og hvorfor er denne bekymringsstrategi uhensigtsmæssig?

Jo, ser du! Den tid, som du bruger på at bekymre dig, er tid og energi, som du ikke bruger på projektet.

Kan du bekymre dig

  • i god form?
  • til at være mere nærværende med dine børn?
  • til at præstere bedre i den sammenhæng, du ønsker?
  • til at stoppe med at ryge?
  • til at få skrevet din bog/projekt/rapport eller you name it færdig?

Nej vel?

De mål, du har eller de projekter, som du gerne vil føre ud i livet, kræver handling.

(Ikke bekymring).

For vi kan ikke bekymre os i mål.

Ovenikøbet kan det være, at du bekymrer dig om, at du ikke handler nok.

Men denne bekymringsstrategi hjælper dig ikke til at få ting gjort.

Desværre.

Det er ellers en rigtig populær strategi, og mange tror, at den kan give en et kick eller motivation til at få tingene gjort.

Dét, der i stedet sker er, at du får det dårligt eller bliver ubehageligt til mode af alle bekymringerne. Det er ikke rart at bekymre sig i længere tid. Og det ender ofte med, at ubehaget fører til, at handlinger udskydes. Ubehaget ved bekymringen gør, at du helst flytter dig fra at skulle forholde dig til projektet.

Derfor laver du også overspringshandlinger.

Overspringshandlinger som en flugt for at bekymre dig om projektet.

Overspringshandlinger gør, at du ikke bruger tid på projektet.

 

Og det regnestykke du nu står med hedder:

Bekymringer + overspringshandlinger = meget mindre tid og handling brugt på projektet!

Du ved helt sikkert godt i forvejen, at overspringshandlinger ikke er vejen frem. Men vidste du, at det er denne vekselvirkning mellem bekymringer og overspringshandlinger, der godt og grundigt spænder ben for dig?

Bekymringerne gør, at du ikke får lyst til at bruge tid på det, fordi det bringer dig ubehag at tænke på det. Derfor laver du overspringshandlinger. Og begge dele tager din tid.

Tid (og energi), som du i stedet kunne have brugt på at handle aktivt på dit projekt.

Hvis du gerne vil bryde din cirkel af uhensigtsmæssige strategier og overspringshandlinger kræver det:

  1. At du lægger mærke til, når du bekymrer dig om projektet – i stedet for at handle på det.
  2. At du udskyder at bekymre dig om det, og i stedet forsætter med din handling.
  3. At du deler dit projekt op i bidder, sætter tid af til projektet, og bruger tiden på aktivt bid for bid til at handle på det.
  4. Kommer der bekymringer om resultatet eller deadline, så vend i stedet tilbage til at handle på projektet frem for at bekymre dig om det.
  5. Når du ikke aktivt handler på projektet, så hold helt fri fra det, og udskyd bekymringer om det og ret din opmærksomhed på dine omgivelser og de ting, som du har gang i.

 

Er det svært?

Ja, det kan være rigtig svært.

Særligt i starten, når man skal til at bruge nogle nye strategier (aktiv handling på dine mål og udskydning af bekymringer) frem for de gamle strategier, som man jo er vant til at bruge.

Det kræver, at du øver dig.

Kunne du tænke dig hjælp i processen, så har jeg lige nu ledige tider.  En session hos mig koster kun 500 DKK indtil, jeg er færdiguddannet psykolog i starten af foråret 2018, hvor prisen stiger. Læs mere om mig og mit terapeutiske arbejde HER.

 

Held og lykke med dine projekter!

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH