Sådan virker online terapi

Sådan virker online terapi

Sådan virker online terapi

Hvad er online terapi egentlig og er det noget for mig?

Dette spørgsmål har vi fået en del i denne tid.

Sådan virker online terapi: Lad os starte med det lette. Hvorvidt det er noget for dig, er sandsynligvis en smagssag. MEN jeg vil til enhver tid anbefale dig at prøve det. Fordi behovet for hjælp eller støtte ikke ændres, blot fordi samfundet og vores adgang til terapi ændres. Desværre.

Er du tynget af ensomhed i disse dage eller har ekstra mange bekymringer om sygdom, økonomi eller fremtiden og fylder dette mere end du kan kontrollere. Jamen så er online terapi noget for dig! Du kan være sikker på at få den samme hjælp og støtte, som ved at møde op fysisk i en klinik.

Hvad online terapi er, er heldigvis også ganske simpelt.

Terapien og arbejdet er nøjagtig det samme! Dog på en anderledes platform.

Dvs. at du får de samme redskaber, de samme indsigter og de samme erfaringer med dig, som du ville have fået, hvis du var mødt op fysisk hos os!

Online terapi kan både afholdes individuelt eller i grupper. Forskellen er blot, at du gør det fra din sofa, spisestue eller hvor du finder det behageligt. Er det individuelt er samtalerne stadig 50 minutter lange og er det i gruppeform er det 2 timer af gangen.

Online terapi kan også være langt mere fleksibelt end den fysiske form. Vi kan planlægge den rundt om de forhold der er for os i dag. Har man arbejde på bestemte tidspunkter, børn hjemme eller andet, kan vi altid planlægge samtalen, der hvor det passer dig bedst.

Vi starter altid med at du fortæller hvad du ønsker hjælp til. Dernæst planlægger vi i fællesskab hvordan forløbet kan se ud, baseret på dine mål. Du får også indsigt i nogle af de mønstre der kan ligge til grund for hvorfor du er der, hvor du er lige nu.

Kigger vi på den individuelle form først, giver denne næsten sig selv. Vi sidder ansigt til ansigt, i hver sin stue, men med det samme arbejde foran os. I fællesskab aftaler vi hvordan samtalerne skal forløbe. Har du behov for praktiske redskaber, der kan hjælpe dig ud af bekymringerne eller de negative spiraler? Har du behov for at få sat ord på det der er svært for dig eller måske et miks af disse? Uanset hvad, får vi sammen hjulpet dig hen til et sted, hvor du kan opleve mere overskud, et bedre fokus og mere fleksibilitet til at vælge, hvad der er rigtigt for dig.

De samme resultater kan du også få ved et online gruppeforløb. MEN her er vi jo en del flere mennesker sammen. Det gode ved den form er, at vi i fællesskab har adgang til langt flere erfaringer end kun dine egne. Derfor kan vi sammen både øve og udforske os frem til, hvordan du bedst slipper for de nagende tanker, de ubehagelige følelser, der kan fylde en hel dag eller at gentage de mønstre, der ikke virker for dig.

Udover hjælp fra en psykolog, får du altså også hjælp fra dine medkursister til arbejdet med at indføre nye og mere hjælpsomme rutiner.

Har du spørgsmål til hvordan man kommer i gang med et online forløb eller andet, så ring eller skriv til os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress

Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress

Sådan klarer du krav og deadlines på studiet uden at få stress.

  • “Jeg burde egentlig læse nu”
  • ”Mine medstuderende klarer det meget bedre end mig”
  • ”Tænk hvis jeg får stress?”
  • ”Jeg er nødt til at forberede mig virkelig godt for at være sikker på, at jeg klarer mig godt og ikke bliver for nervøs til eksamen”
  • ”Mine tanker kører hele tiden i ring og jeg kan ikke koncentrere mig eller falde i søvn”

Disse sætninger hører jeg ofte fra studerende, som jeg møder i klinikken.
De fortæller om den evige dårlige samvittighed som følger dem, når de ikke læser eller bruger tid på studiet, og de fortæller om de mange krav, der stilles både på og udenfor studiet.
Mange af de studerende, har svært ved at arbejde under dette pres og prioritere og navigere i alle krav og forventninger.

Et eksempel på en af de studerende jeg møder i klinikken, er en studerende fra jurastudiet – lad os kalde ham Oskar*.

Oskar er 22 år og læser på 2. semester på jurastudiet på Københavns Universitet. Han flyttede hjemmefra for et år siden, og arbejder på et advokatkontor et par gange om ugen.

Oskar vil gerne klare sig godt på studiet og investerer meget tid på forberedelse. Men Oskar har bemærket, at hans uddannelse fylder HELE TIDEN, og det er svært for ham at lave andre ting end at studere og forberede sig, for “i princippet kunne jeg jo lige nå at læse lidt mere, i stedet for at mødes med min kammerat eller flade ud på sofaen”, og det giver ham dårlig samvittighed, når Oskar en sjælden gang imellem prioriterer at holde fri. Selv når Oskar lægger bøgerne fra sig, kører tankerne om studiet rundt i hovedet på ham.

Derudover har Oskar opdaget, at han har svært ved at holde fokus og koncentrere sig, når han studerer, og han bruger meget tid på overspringshandlinger. Dét frustrerer Oskar, og medvirker til, at han må bruge endnu mere tid end sædvanligt på opgaver.
Især i eksamensperioder bliver Oskar udfordret af præstationsangst og han oplever bekymringer og tankespind som: “Tænk hvis jeg får en dårlig karakter og måske ikke får et særligt godt job?”, “Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke på studiet hele tiden?”, ”Hvorfor er jeg ikke lige så god til at koncentrere mig som tidligere?”, “Kan censor se, at jeg er nervøs?”. Det fjerner fokus fra den opgave, som Oskar forsøger at lave, og bidrager til, at han må kæmpe endnu mere for bare at få skrevet noget. Derudover oplever Oskar eksamensperioder som forbundet med meget uro og nervøsitet.

Hvad der påvirker Oskars trivsel i negativ retning
En af de væsentlige faktorer, der påvirker Oskars trivsel i negativ retning er, at han bruger meget tid på “mentalt overarbejde”. Han bruger meget tid på tanker som: ”Kan jeg nå alle de deadlines?”,Hvorfor kan jeg ikke bare holde fokus?”, ”Kan jeg holde til det?”, og denne overtænkning påvirker hans humør, søvn og velbefindende i negativ retning. Det er samtidig Oskars overtænkning, der stjæler hans fokus og gør det næsten umuligt at koncentrere sig.
Han kan mærke, at han ofte føler sig presset, træt og har svært ved at koncentrere sig, og Oskar ærgrer sig over, at han ikke nyder sin studietid så meget, som han havde håbet. Og dét giver yderligere anledning til bekymring.

Heldigvis kan denne negative spiral stoppes vha. simple værktøjer, og Oskar kan lære at skrue ned for bekymring og dermed få mere overskud og tid til den opgave han sidder med. Og vigtigst af alt kan Oskars trivsel øges markant!

Vil du lære mere om mental trivsel i din studietid?
Mandag d. 02/03/20 kl. 16-18 starter jeg gruppeforløbet “Mental trivsel og High performance” for studerende på videregående uddannelser, som du kan tilmelde dig HER.

På kurset lærer du effektive strategier til at præstere i en hverdag fuld af krav og deadlines samtidig med, at du kan nyde studietiden og trives mentalt.

Forløbet giver dig værktøjer til at:

  • Håndtere pres, deadlines og mange krav på en konstruktiv måde
  • “Holde fri når du har fri”
  • Bevare overblikket og holde fokus på dét, du er i gang med selv i pressede situationer
  • Stoppe overtænkning, bekymring og evige analyser
  • Få mere overskud og bedre søvn
  • Håndtere præstationsangst

Kort sagt: Du får værktøjer til mental trivsel og performance, som du kan bruge både nu og efter din studietid.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig til en studietid med bedre trivsel og mere overskud.

Bedste hilsner Maria
Psykolog i MIND CPH

*Casen om Oskar er fiktiv, men jeg hjælper ofte mennesker i klinikken, som oplever lignende udfordringer.

Imposter syndrome: Bærer du konstant maske?

Imposter syndrome: Bærer du konstant maske?

Imposter Syndrome: Bærer du konstant maske?

  • Hvornår mon de andre opdager, at jeg nok ikke er lige så dygtig som dem?
  • Det var bare tilfældigt, at jeg klarede mig så godt i den afsluttende eksamen på kurset – det var jo også en overbærende censor
  • Jeg er nødt til at arbejde mere, så de andre ikke gennemskuer mig
  • Min chef roser mig kun, fordi hun er nødt til det

Ovenstående er et brudstykke af de tanker, som Birgitte* hver dag bruger meget tid på.

Birgitte arbejder som revisor, og hun har været ansat i samme virksomhed i mange år. Hun er en vellidt medarbejder, og har altid fået ros for sit arbejde.

Hvis du spurgte Birgittes chef og kollegaer, ville de alle være enige i, at Birgitte er en kompetent og uundværlig medarbejder. Men sådan oplever Birgitte det ikke – og det skyldes imposter syndrome.

Imposter syndrome omhandler følelsen af ikke at være dygtig nok samt en frygt for, at andre snart vil opdage dette. Denne usikkerhed stemmer ofte ikke overens med ens egentlige færdigheder, og der er således tale om en ”urimelig” kritik af og usikkerhed omkring egne kompetencer.

Det er ligeledes typisk, at personer, der oplever imposter syndrome, er overbeviste om, at de snart vil blive gennemskuet, og at de derfor snart bliver fyret eller overflyttet til en lettere opgave.

Imposter syndrome skabes og vedligeholdes bl.a. af udtalte bekymringer om ikke at være dygtig nok, og at andre snart vil finde ud af dette.

Lad os se nærmere på, hvordan Birgitte oplever imposter syndrome:

Forleden dag kom Birgittes chef forbi hendes skrivebord, og fortalte om den positive tilbagemelding, som netop var tikket ind fra en tilfreds kunde. Birgittes chef havde delt tilbagemeldingen på firmaets intranet, men det var Birgitte ikke meget for.

Hun havde svært ved at koncentrere sig resten af dagen, fordi der kørte en masse tanker rundt i hovedet på hende. Hun kunne jo ikke blive ved med at leve op til den illusion, som chefen skabte om hende. Hendes bekymringer omhandlede bl.a.:

”Tænk hvis det bare var tilfældigt, at jeg havde fået løst opgaven på en god måde?”, ” Hvad hvis det ikke lykkes næste gang?”, ”Der var jo også den sag i vinters, hvor jeg havde lavet en fejl”, ” Jeg fik sikkert bare ros, fordi min chef har medlidenhed med mig”, ”Hvornår finder de andre ud af, at jeg ikke er lige så dygtig, som de tror?”.

Birgitte oplevede, at usikkerheden og ubehaget blot steg i takt med, at hun brugte flere og flere timer i selskab med alle disse negative tanker.

Samtidig måtte Birgitte blive på kontoret flere timer ekstra for at nå at blive færdig med sit arbejde, fordi al denne tænkning havde taget så meget tid.

Birgitte oplever overtænkningen som ukontrollerbar. Hun er, gennem mange års bekymringer og tankespind omkring egne evner og usikkerheder, blevet overbevist om, at det blot er et tilfælde, at hun har fået den stilling, som hun har.

Birgitte har en opfattelse af, at hun hele tiden har en maske på. En maske som hun frygter snart vil falde, og så vil hendes kollegaer opdage, at hun ikke er lige så kompetent, som de tror.

Hvad holder liv i Birgittes imposter syndrome?

Hvad Birgitte ikke er klar over er, at det er bekymringer og alle timerne brugt på at fejlsøge, der spiller hende et puds.

De får hende til at overfokusere på småfejl og alle de ting hun ikke kan, hvilket overskygger den enorme erfaring og viden, som Birgitte FAKTISK HAR.

Objektivt set, er Birgitte yderst kvalificeret til sit job, og leverer et godt stykke arbejde. Det er Birgittes tvivl, overbekymring og fejlsøgning, der kommer til at fylde så meget, at hun ikke tror på den ros og anerkendelse, hun får.

Birgittes følelse af hele tiden at være nødt til at bære maske, for at andre ikke gennemskuer hende, har stor betydning for en lang række områder i forbindelse med Birgittes liv.

Eksempelvis kan de mange timers bekymring gøre det svært for Birgitte at koncentrere sig om arbejdet. Det betyder, at hun i perioder arbejder ekstra meget for at nå at gøre sine ting færdige, fordi overtænkningen omkring egne evner og fremtidig ”afsløring” i mangel på samme, tager Birgittes fokus.

Derudover forsøger Birgitte også at holde sig lidt for sig selv socialt – hun er nemlig bekymret for, at hendes kollegaer vil gennemskue hendes svage sider, eller forestillede svage sider, hvis de lærer hende for godt at kende.

Alt i alt tager disse bekymringer og overfokusering meget tid fra Birgitte, og det påvirker samtidig hendes humør i negativ retning.

Lad os hjælpe dig til at smide masken!

Kan du genkende dig selv i Birgittes historie, og føler du også, at det er umuligt at slippe bekymringerne om ikke at være god nok?

Så er du langt fra den eneste!

Den gode nyhed er, at vi i MIND CPH ofte hjælper mennesker med udfordringer, der ligner Birgittes.

Hos MIND CPH får du hjælp til at lægge bekymringerne og fejlsøgningen på hylden, så du ikke behøver at bruge energi på at holde en unødig facade oppe, men derimod kan handle og gøre brug af alle de kompetencer, som du har.

Du kan læse mere og bestille tid her, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig til et liv fri fra udtalte bekymringer og overtænkning!

Bedste hilsner,
Maria Rasmusen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Birgitte er en fiktiv person, men vi hjælper ofte mennesker i klinikken, som oplever lignende bekymringer og udfordringer.

Tendens til vinterdepression: Gruer du for vinteren?

Tendens til vinterdepression: Gruer du for vinteren?

”Det starter allerede fra begyndelsen af efteråret. Jeg lægger mærke til dagene bliver kortere og ærgrer mig over, at vi får mindre dagslys dag for dag. Jeg tænker over alle de ting, jeg ikke kan lave om vinteren. Jeg kan føle mig sådan helt tung og trist over det, allerede inden efteråret sådan er i gang for alvor. Jeg gruer altid for mørket. Jeg frygter vinterdepression hjælp.”

(Lad os kalde hende Hanne, 54 år)

 

Er du en af dem, ligesom Hanne, der gruer for vinteren?

Mange oplever, at bekymringer om vinterens komme allerede begynder i sensommeren eller begyndelsen af efteråret.

Bare tanken om, at sommeren snart går på hæld, kan sætte gang i grublerier om, hvordan det kommer til at gå, når det bliver mørkere igen.

For Hanne kommer det konkret til udtryk ved, at hun oplever nedtrykt humør bare ved tanken om mørket og vinteren. Det begynder hun at gruble over, og jo mere hun grubler over det, des mere nedtrykt bliver hun over det. Altså allerede inden mørket har sat ind, bruger Hanne meget tid på sine negative tanker om vinteren.

Lad os se på, hvordan grublerier og bekymringer kan skabe utilsigtede konsekvenser for Hanne, og måske også for dig?

 

 Dét at gruble på forhånd over vinteren kan skabe problemer, fordi:


(1) Det gør, at du nyder sommeren og lyset mindre, fordi dit fokus allerede er på, at det vil blive mørkere!

(2) Vedvarende grublerier om negative tanker om vinterens komme kan øge tristhed – netop én af de ting, du ikke ønsker, hvis du har tendens til vinterdepression!

(For nogle kan grublerierne udvikle sig yderligere)

(3) Hvor de kommer ind i en negativ loop, hvor de grubler meget over deres negative tanker og tristheden. Dette øger tristheden og jo længere man er i gang med det, des mere medvirker det til følelser som opgivenhed, håbløshed, samt markant mindre energi, motivation og lyst. Denne bekymringsloop er altså meget udmattende at være i, hvis du ikke ved hvordan du stopper igen.

(4) For dem, der føler sig fastlåst i grublerier og bekymringer, kan der også ske det, at deres opmærksomhed føles låst fast på de negative følelser og tanker. De oplever altså ikke kontrol over deres opmærksomhed, og kan derfor have markant sværere ved at koncentrere sig om deres opgaver og de mennesker, der er omkring dem.

(5) Hvis dem, der føler sig fanget i den negative bekymringsloop, også begynder at trække sig fra de aktiviteter og de mennesker, som de ellers før nød at være sammen med, kan det give yderligere tristhed og negative følelser, mindre energi og lyst til ting. Denne negative loop kan altså fastholde og øge tristhed, opgivenhed og håbløshed, samt reducere motivation, lyst, energi og give koncentrationsbesvær!

 

 

Kan du genkende denne negative bekymringsloop?


Der er flere grunde til, at det er vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du har tendens til vinterdepression!

Hvis du føler, at du sagtens kan stoppe med grublerier og bekymringer omkring vinteren, så er det nemt at træde ud af bekymringsloopen.

I så fald, er bekymringer og grublerier ikke et problem for dig.

MEN!

For mange mennesker, så føles grublerierne og bekymringerne ikke som et valg!

Hvis du kan genkende følelsen af ukontrol, så er der altså ikke tale om, at du har sat dig ned og tænkt: ”Nu vil jeg gruble over det her!” Tværtimod, er der tale om en tankeproces, der føles helt eller delvist automatisk og ukontrollerbar.

Hvis grublerierne og bekymringerne føles ukontrollerbare for dig, så er det et problem.

For så er det ikke længere et valg, om du vil stoppe eller ej!

Det er ikke et problem, hvis du ved, hvordan man kan stoppe.
Men ukontrollerbare bekymringer og grublerier kan være en alvorlig hæmsko, hvis du gerne vil være fri af vinterdepression.

 

 

Er du en af dem, hvor grublerier og bekymringer føles ukontrollerbare?


Så vil vi meget gerne hjælpe!

Du kan godt være en, der klart foretrækker sommer og forår uden at skulle gå mørket i måde med bekymringer og grublerier.

Du kan godt være en, der føler mere energi i de lyse måneder, uden også at skulle hæmmes af bekymringer og grublerier, der øger tristhed om vinteren.

Efteråret og vinteren behøver altså ikke være en tid, hvor du føler dig fastlåst i bekymringer og grublerier.

Der er nemlig redskaber, du kan lære, til at kunne kontrollere dem, sådan at disse processer ikke går ind og øger tristhed, opgivenhed og giver mindre motivation, lyst og energi.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, hvor du kan lære redskaber til ikke at gå vinteren i møde fastlåst i bekymringer og grublerier.

Og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på hello@mindcph.dk eller på 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog
& konsulent hos MIND CPH

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Bekymrer du dig meget om dit udseende?

Finder du ofte fejl ved dit udseende, som andre ikke kan se eller forstå?

Har du svært ved at se forbi disse fejl, og afholder de dig fra at gøre de ting, du har lyst til?

Der er mange mennesker, der lider under et kompliceret forhold til deres udseende.
For nogle mennesker kan træning, kostomlægning eller skønhedsbehandlinger forbedre dette, men for andre hjælper disse tiltag ikke – og hvis de gør, er virkningen kortvarig.

Efter kort tid dukker nye svære tanker op, som;

Hvordan ser jeg egentlig ud?
Hvordan ser jeg ud sammenlignet med (ven, veninde, skuespiller, blogger mv.)?
Er resultatet af min operation/ behandling/ vægttab optimalt?
Hvad tænker andre om mit udseende?

Disse tanker udløser lange kæder af bekymringer omkring udseendet af fx ens hud, mave, hårgrænse, bryster, tænder, lår, næse eller en anden kropsdel.

Man bekymrer sig omkring:
Hvorvidt man ser forkert, grim eller deform ud?
Hvad man skal stille op?
Hvorfor man er havnet i denne situation?

Dertil bekymrer man sig ofte om;
Hvordan ens problematiske forhold til ens udseende vil påvirke én fremadrettet? Vil det afholde én fra at møde kærligheden? Eller fra at følge karrieredrømmen eller fra at være en god forælder?

Det er karakteristisk, at disse bekymringer byder på megen selvkritik, idet man ofte skyder skylden på sig selv og bliver vred på sin krop og på sine beslutninger, handlinger, livsstil mv.

Bekymringsprocessen udmunder i tristhed, frustration, fortvivlelse og et dyk i selvværd.

Almindeligvis håndterer man dette følelsesmæssige ubehag ved at blive meget fokuseret på ‘den kropslige fejl’ og undersøger samt behandler den nøjere og oftere, end man har lyst til, i et forsøg på at berolige sig selv og udligne ‘fejlen’.

Man kan forsøge at berolige sig selv ved at tage afstand fra ‘fejlen’ fx ved at gemme den langt væk: Gå i løst tøj, undgå dating, undgå omklædningsrum, undgå spejle, undgå at vise sig i badetøj og undgå at være intim med nogen. Ofte undgår man også andre sociale arrangementer, fordi man ikke føler sig pæn eller attraktiv.

Mange vælger at rådføre sig omkring behandlinger, kosmetiske indgreb eller medicin på internettet samt med skønhedsbehandlere og kirurger med henblik på at fjerne ‘fejlen’.

Derudover søger mange beroligelse ved at tale meget om ‘fejlen’ med deres kæreste, venner eller familie. Emnet kan nærmest opsluge al anden samtale, fordi man hele tiden kredser om det i ens tanker.

Selvom mennesker omkring én, fx venner, kæreste eller læger, afviser ‘fejlen’ og siger, at man ser helt normal ud, så vedbliver tankerne og utilfredsheden.

Summen af disse mekanismer, er en tilstand, hvor man tilbringer uhensigtsmæssig meget tid og mange kræfter på at undersøge ens ‘fejl’.

Jo mere man undersøger, jo større vokser ‘fejlen’ sig i ens selvbillede.
Det er uhyre drænende og vanskeligt at være i, og det er en reel og anerkendt lidelse.

Man har i dag en betegnelse for denne lidelse, nemlig
Dysmorfofobi. På engelsk kaldes lidelsen Body dysmorphic disorder (BDD).

Dysmorfofobi kan optræde isoleret, i samspil med OCD eller spiseforstyrrelser eller i samspil med både OCD og spiseforstyrrelser.
Lidelsen er tæt forbundet med stærke følelser af selvforagt og frustration, og den ramte ser sig ofte nødsaget til at undgå sociale sammenhænge, da de er forbundet med et stort ubehag. Lidelsen kan udmunde i socialangst, lavt selvværd og depression.

Hos MIND CPH har vi indgående erfaring med at behandle dysmorfofobi. Dysmorfofobi er iværksat og vedligeholdt af bekymringstanker samt den ramtes copingstrategier, som er iværksat med henblik på at lindre bekymringsprocessen, men ikke opnår den ønskede effekt: Tværtimod bidrager strategierne indirekte til det problematiske selvbillede.
Man får nemlig ingen oplevelser med, at man kan undvære dem, og man uddelegerer sin mentale ro til andre mennesker og til ens omstændigheder (fx. “Hun svor, at man ikke kunne se noget, så jeg tænkte ikke mere på det” eller “Det gik godt, fordi jeg havde en strandkjole på”.)

Hos MindCph kan vi ikke forandre dit udseende, men vi kan hjælpe dig til at indstille din bekymringsproces og overflødiggøre dine copingstrategier.

Når du lærer at afkoble dig fra de svære tanker og stå for din egen mentale ro, vil du samtidigt opnå at
hvile i den, du er, og den måde du ser ud, sådan at du kan bruge din energi på de ting, du ønsker.

Bedste hilsner,

Ida Hanneborg
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

 

Svend var meget i tvivl og skeptisk inden han startede i gruppeterapi og han troede, at han var nødt til at være helt sikker på, at det ville virke for ham, inden han begyndte.

Han blev dog overrasket på flere måder undervejs.

Dét har jeg lavet et interview med ham om.

(Psst: nederst i bloggen kan du læse mine 2 bedste tips om, hvordan du får mest muligt ud af dit forløb selv om du er i tvivl).

 

INTERVIEW: Svends oplevelser med tvivl, skepsis og aha-oplevelser med metakognitiv gruppeterapi

 

Jeg overvejede metakognitiv terapi fordi jeg gerne ville have nogle redskaber mod angst

Det var fordi jeg har været meget angstpræget i mange år, mere eller mindre. Så jeg har prøvet forskellige former for psykologhjælp osv. Men jeg synes aldrig, at jeg sådan blev gladere 100 %. Så har jeg været hos en psykolog et par gange, men da jeg havde haft nogle anfald to dage i træk som var rimelig voldsomme, så kunne min familie og jeg se, at det var blevet rigtig slemt, og at vi måtte prøve noget andet end det vi har prøvet før.

 

Jeg var rigtig meget i tvivl og har haft oplevelser hos andre psykologer, der ikke hjalp noget

I starten stolede jeg ikke rigtig på det. Jeg synes, at jeg havde prøvet så meget forskelligt. Alle havde sagt til mig: Svend, du bliver nødt til at søge hjælp. Og jeg synes jo ikke, at jeg havde lavet andet end at søge hjælp. Jeg har været til 6-7 psykologer og betalt og betalt. Men synes jo ikke, at jeg rigtig kom videre. For vi sad ligesom bare og snakkede om, hvor synd det var for mig.

Selvom det lød meget fornuftigt med MIND CPH, så var jeg bare skeptisk. Jeg tænkte: Ja, det lyder jo meget godt, men det kommer der nok ikke noget ud af.

Jeg tænkte bare, at alle psykologer bare snakker med en og så tjener de bare penge. Man lyder bare sød, og så får man bare penge. Jeg tænkte ikke rigtig, at der var noget seriøst i det. Indtil jeg kom til MIND CPH, så fik jeg et andet syn på det.

 

Tidligere kunne jeg ikke rigtig gøre noget mod min angst

Jeg prøvede at glemme det. At skubbe det væk. Jo, mere jeg prøvede at glemme det des mere kom jeg i tanke om det. Så det hjalp aldrig. Så når angsten og vreden kom, så gav jeg bare op. Så var jeg bare ked af det og sur.

 

Mit største håb med at deltage i gruppeforløbet var at få musikglæden tilbage

Når alt kommer til alt, var det, det jeg ønskede. Og så, at blive mere glad og overskudsagtig. Men jeg vil gerne få glæden ved musikken tilbage og glæden ved andre tilbage. Jeg vil gerne være glad med min familie og venner. At have overskud til at leve. Og ikke stresse om alt muligt.

 

Mine største aha-oplevelser var de andre deltagere og de redskaber jeg lærte

Jeg lagde mærke til, at der var forskellige aldre, og når jeg hørte de andre præsentere hvad deres problem var, så gik det mere op for mig end det gjorde i forvejen, at lige meget hvor gammel man er, så er følelserne de samme. De har ikke nogen alder. De er udødelige. Ligegyldigt om du er ung eller gammel så føler vi det samme. Men når jeg hørte dem tale, så følte jeg, at vi var ens. Det føltes faktisk bare rigtig rart. Fordi jeg kunne måske bare følte mig ung, dum og uerfaren, og så gik det bare op for mig, at selv når man er ældre, så kan man bare føle det samme. Så det beroligede mig.

Og så fik jeg aha-følelse når jeg prøvede strategierne af, når jeg prøvede at lade tankerne hænge og ikke gøre noget med dem. De første gange jeg prøvede, var det mega angst-provokerende. Jeg sad første gang og var rimelig utilpas, men så valgte jeg at blive, og så mærkede jeg, at efter 2-5 minutter så var angsten overstået, fordi jeg lod den hænge. Og det syntes jeg var vildt og virkelig syret. At det bare hjalp at lade den hænge og passe sig selv. At jeg kunne gøre det på den måde.

At når der kommer en tanke, så kommer der en ny tanke. Det var også rart at tænke på. At lade tankerne være, og så bare lade naturen gå sin gang, og så kommer der en ny tanke. At hjernen er bygget til at skifte tanker ud af sig selv. Og det skal vi lade den gøre. Vi skal ikke forhindre den i det. Det har jeg lært. Det har gjort, at jeg har vænnet mig til, at tanker bare er tanker. Det er vores handlinger, der er afgørende for, hvad der skal ske. Tankerne er sig selv.

 

Det gav faktisk også noget helt særligt at være i en gruppe

At jeg ikke var alene. Udover psykologerne. Det gjorde, at det var rart, at jeg ikke behøvede være den, der talte hele tiden. Er man alene, så er det mig der skal tale hele tiden. At man både kunne tale, men også bare lytte. Man skulle ikke være på hele tiden. For meget af det nogen af de andre sagde, var som taget ud fra min mund. Det var bare præcis sådan, som jeg også havde det.

Jeg tror også. Bare det der med at sidde og lytte og høre, hvad andre havde at sige, det var rart. At jeg bare kunne lytte, og få nogle svar for mig selv uden at skulle sidde og dele, hvordan jeg havde det. Det var nok, at jeg selv vidste det. Det gav aha-oplevelse gennem det, de andre fik svar på fra psykologerne. Så jeg kunne også få behandling uden at sige en lyd. Det var virkelig dejligt.

 

Der er flere grunde til, at jeg gerne vil anbefale det til andre

Jeg vil klart anbefale det. Jeg kan virkelig anbefale det til mange, fordi der er mange, der har brug for det. Om de så vælger gruppe eller ej, må være op til den enkelte. Men det (gruppen) kræver ikke særlig meget. Vi var der kun seks gange. Så ved jeg ikke om nogen har brug for mere. Jeg tror, der er mange, der kunne have gavn af det.

Jeg tror personligt, at man ikke behøver at have voldsom angst for at det hjælper en. Det kan også være, at det er noget dagligdags noget, der bare har generet en over længere tid. Jeg tror virkelig at det er godt for mennesker at lære at lade deres tanker være, i stedet for at være stressede over økonomi, arbejde, børn eller familieliv eller sådan noget andet, så tror jeg virkelig, at der er mange, der har behov for det, for at kunne kontrollere tingene (tiden brugt på tanker).

Fordi jeg synes, jeg har fået et klarere syn i mit eget sind, jeg kan tænke klarere, jeg kan tænke tingene igennem, jeg bliver ikke hængende i mine dårlige tanker. Jeg kan anbefale det til at overskue tingene lettere.

En stor tak til Svend: musiker og tidligere deltager
på vores metakognitivt gruppeforløb
mod angst, stress og depression

Okay, hvordan får du det bedste ud af et metakognitivt (gruppe)forløb?

Nu har du læst Svends interview om tvivl, skepsis og hans aha-oplevelser undervejs i forløbet.

Men hvordan får du det bedste ud af et forløb?

 

Det vigtigste er at:

 

  1. Du er villig til at afprøve redskaberne, som du lærer, i din hverdag. Det kræver nemlig, at man øver sig for at kunne lære at bruge dem. Man kan nemlig ikke tænke sig til det, men bliver nødt til at prøve dem af, løbende over forløbet.

 

2. Du ved at tvivl og skepsis er helt normalt i starten, og at det ikke står i vejen for at opnå gode resultater.

 

Dvs. det vigtige er ikke om man er sikker, men om man er villig til at eksperimentere med de redskaber, som man lærer. At du giver dig selv lov til at prøve de nye redskaber af.

På den måde får du en masse oplevelser med at prøve redskaberne af, og det er gennem at prøve dem af en masse, at du lærer at bruge dem og får dem solidt implementeret i din dagligdag.

 

Overvejer du et metakognitivt gruppeforløb mod angst, stress og depression? Tjek vores næste grupper ud her.

 

Hvis du har nogle spørgsmål, så vil vi rigtig gerne svare på dem! Du kan bare ringe til 31 11 13 15 eller skrive til hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud: