Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
Hvorfor glemmer jeg ting”?
Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det var det første Katrine sagde, da hun ringede til os i morges.

Sådanne indvendinger (og mange flere) hører vi tit.

Katrine er ansat i en virksomhed, hvor arbejdsvilkårene er, at man forventes at være ”på pinden” når der er en deadline. Og det er der tit i Katrines branche. Men Katrine har også en familie, der har brug for hende. Og så er det svært for Katrine at være på pinden. To steder. På samme tid.

Katrines problem er altså et reelt problem. Og det giver hende voldsomt ubehag, manglende søvn og alenlange bekymringer. For de har også et hus (inkl. gæld) og alt mulig andet, der kræver et stabilt cash-flow.

Så hvordan kan et forløb, hvor man lærer at håndtere sig selv og sine tanke- og adfærdsmønstre anderledes hjælpe en som Katrine, der faktisk har stress, der skyldes et reelt problem?

For Katrine er i problemer. Hun har et praktisk og logistisk problem i og med, at hun ikke KAN være to steder på samme tid.
Hun har også det problem, at hvis ikke hun kan udføre sit arbejde, så får hun på sigt et økonomisk problem. Vælger hun arbejdet over familien – ja så kan det være hun får problemer på hjemmefronten. Og Katrine er monster presset af situationen.

Men det der også sker for Katrine, og som sker for tusinder af andre i lignende situationer er, at tankerne om problemerne og de manglende løsninger fylder mere og mere i bevidstheden.

Katrine tænker på det nærmest konstant. Hun føler, at tankerne har taget over og er blevet til rent tankemylder. Hun kan ikke længere nyde sin weekend, ej heller sin fyraften og nattesøvnen kan hun skyde en lang hvid pil efter. Hun lægger flere og flere timer på arbejdet og går derved glip af de fritidsaktiviteter, hun ellers var så glad for. Hun er ikke mentalt tilstede hverken i fritiden eller på arbejdet. Hun føler sig som en tom skal, fanget i et vakuum, og hun bliver dårligere og dårligere til problemløsning, og hun bliver dårligere og dårligere til at leve livet i det hele taget.

Alle velmenende råd er på dette tidspunkt svære at leve op til. Veninderne prikker til hende og siger, at hun skal sygemeldes. Hendes mand er bekymret og synes hun skal tage kampen op med chefen. Naboen forsøger at få hende til at gå med til noget god energigivende morgentræning. Og hun er helt stoppet med at svare opkald fra hendes mor. For Katrine orker intet af det. Hun er så udkørt, at alle de gode råd blot bliver endnu et ”problem”, som hun ikke orker at tage tag i.

Hun er ved at erkende, at hun nok er stresset og har brug for hjælp. Men det gør hende bange at indrømme. For alle dem hun kender, der er gået ned med stress, er ikke kommet tilbage på fuld styrke. Mange har endda været nødt til at foretage drastiske karriereskift.

Og det er her, at Hr. Google har hjulpet Katrine. Hun stødte på metakognitiv terapi på nettet og tænkte: “Gad vide om dette alligevel er noget for mig”.

Og det er lige præcis hvad det er.

Vi har i mange år behandlet og forebygget stress og vi har sammenskruet et stressforløb baseret på metakognitiv terapi og den nyeste viden om stress. Og stress kan behandles. Selv når stress skyldes et reelt problem.

Det er et forløb, hvor du lærer nye og mere hensigtsmæssige stresshåndteringsstrategier. Du lærer at få styr på tankerne, tankemylderet og hvordan du kan få overskuddet tilbage. Du lærer at lade ting fylde så meget, som de reelt bør fylde. Hverken mere eller mindre. Du lærer at lade tanker om arbejde blive på arbejde når du har fri. Og du lærer at blive effektiv på arbejde, når du er på arbejde. Kort sagt. Du lærer at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre som er skyld i det psykiske ubehag og som vedligeholder stress.

Og når du igen er velfungerende, balanceret og ude af tankemylder og søvnmangel, så skal du ikke være overrasket, når du opdager, at du sagtens kan løse den fastlåste knude, du var viklet ind i. Og hvis knuden faktisk er uløselig, så finder du på anden måde en fornuftig løsning på dit problem.

Skal du med på det kommende forløb, så er det onsdag den 20/2 klokken 18-20 vi starter.

Jeg glæder mig til at møde dig og lære dig alle de stresshåndteringsstrategier jeg kender og selv bruger.

De allerbedste hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

”Det reddede mig fra stress, at jeg fik en au-pair!”
”På mit job har vi en politik om, at vi ikke må besvare mails hjemmefra – det har reddet mig fra at gå ned med stress”.
 ”Vi får maden leveret fra nemlig – ellers ville jeg blive stresset!”
”Jeg har skiftet lederstillingen ud for at undgå stress.”

Få en au-pair, arbejd mindre, få maden leveret eller …[fortsæt gerne listen med gode råd…], så kan du navigere mellem udfordringer, krav og forventninger og undgå at ryge ned med stress.

Hvor meget tror du på, at det virker?

Gid det bare var så enkelt tænker jeg! For så havde vi formentlig ikke 100.000vis af danskere, der lider af stress hver dag.

Men det har vi, så der er noget, vi må have misforstået!

En stor del af misforståelsen ligger i idéen om, at vi kan undgå stress ved at nedsætte og begrænse krav og forventninger.

Bevares! Et liv i chokolade og champagne er ikke at kimse ad, men for de flestes vedkommende ligger dét ikke lige for. Og realiteten er, at selv livet i sus og dus ikke er fritaget for stress.

For at komme stressproblematikken til livs skal vi gribe den anderledes an, og vi må starte med at kigge på ligningen:

Store udfordringer og krav = STRESS

Den er for simpel, ikke sand og der mangler en kæmpestor mellemregning.

Der findes både mennesker med store udfordringer og krav, men som ikke lider af stress, og der findes mennesker med små udfordringer og krav, som lider af stress!

Men her må du endelig ikke tro, at vi så mener, at visse mennesker har færre ressourcer end andre eller, at vi har et ønske om at placere skyld og ansvar på den enkelte. Sådan forholder det sig på ingen måde. Det handler om at kunne yde effektiv behandling og forebyggelse, bringe dig ud af stress og tilbage til livet, som du ønsker.

Men dét, vi skal have tilføjet ligningen handler om et specifikt sæt af håndteringsstrategier.

Derudover ved vi, at dét, der udløser stress, blot er en brøkdel af sandheden om stress som lidelse.

Endda en særdeles lille brøkdel.

Den nye ligning ser derfor sådan ud:

(Store udfordringer og krav) + håndteringsstrategier = STRESS

For at gennemskue og nedbringe stress kan vi bruge den mangeårige viden, vi har fra forskning og behandling i psykisk lidelse med metakognitiv terapi.

Den metakognitive terapi har nemlig identificeret et særligt kognitivt syndrom (CAS), som består af en serie uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der fører til og vedligeholder lidelser som stress, angst og depression.

Det lyder måske kompliceret, men det er ikke svært for en trænet metakognitiv terapeut at få øje på, og hjælpe dig ud af.

Og når du kender din CAS, så kan du ændre det og lære at navigere mellem alle de udfordringer og krav, du har lyst til – uden at ryge ned med stress.

Vi beder dig ikke om at lukke ned for dit liv og dine aktiviteter – Vi hjælper dig istedet med at fastholde og leve det.

Vi øger din evne til at håndtere stress på en markant mere effektiv og konstruktiv måde.

Vi lærer vi dig effektive strategier, så du igen kan gøre dit liv mere meningsfuldt uden at give afkald på et aktivt liv.

Hvis du nu tænker, at det må koste en bondegård – så tager du helt fejl. For vi har nemlig specialiseret os i gruppeforløb, hvor du effektivt og sikkert lærer din CAS at kende – og at bryde dette fastlåste tanke- og adfærdsmønster, der er hovedingrediensen i stress.

Et gruppeforløb koster 4.550,- kr og strækker sig over 6x2 lektioner samt en opfølgnings lektion på 2 timer.

Læs mere om vores gruppeforløb på hjemmesiden.

Gode hilsner

Erla Højsted

Illustration by Florence Duchâteau

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

“Hvordan går det egentlig?” Spørger en venlig kollega.

Og du skal lige trække vejret en ekstra gang, inden du svarer. For virkeligheden er ikke serveringsklar.

Det går nemlig ad h… til!

Arbejdet driver dig til vanvid, du føler dig alene i verden, du er utilfreds med dig selv og dit liv. Du føler dig utilstrækkelig og er mest af alt skræmt af din lyst til at skride fra det hele.

Men det kan man ikke sige højt, vel?

I stedet for den rå sandhed hører du dig selv vælge den neutrale variant:

Joooe, tak, det går ok – lidt hektisk det hele, men det er vel sådan det er? Hvad med dig?

Du skjuler fortvivlelsen og vender fokus på noget andet!

***

Kender du scenariet?

Jeg gør i hvert fald – og jeg taler dagligt med mennesker, der gør.

Så dét undrer mig ikke. Men dét, der til gengæld undrer mig er, at det er så svært at tale om negative følelser.

Vi oplever alle en følelse af magtesløshed ind i mellem. Vi har alle negative tanker og følelser, og vi føler alle, at vi ikke er gode nok.

Men oven i hatten føler vi os forkerte, når de negative følelser er til stede.

Og dét er indgangsvinklen til en ond spiral.

For det der sker er, at vi kommer til at bruge lang tid på at dvæle ved de selvsamme følelser, vi helst ikke vil eje. Vi vender og drejer dem. Prøver på at finde ud af, hvorfor de opstår. Går på fejlfinding inde i os selv – eller i vores liv og hverdag. Prøver at regne dem ud. Vi vil finde ind til kildens udspring. Følelsernes oprindelse.

Vi tror, at det er sådan, vi kan fjerne dem.

Men der kommer vi til kort.

Desværre er hele denne frygt for negative følelser et vigtig element i, at de uønsket kommer til at fylde så meget.

Man kan nemlig ikke fjerne følelser på den måde. Jo, mere man prøver, jo mere vil de bestå.

Mekanismen er, at når du prøver på at fjerne eller løse en følelse, så er du uomtvisteligt i kontakt med den. Og så lever den i din bevidsthed. Og du bliver ikke af med den.

Skal du have de negative følelser til at fylde mindre, kræver det en ændret strategi.

I stedet for at fjerne følelsen, handler det om at give slip på den.

Det er ganske simpelt egentlig. Men det kan være uendelig svært at praktisere, når man for det første ikke tør give slip på den og for det andet ikke har erfaringen med at gøre det på den rigtige måde.

***

I metakognitiv terapi arbejder vi bl.a. med at give slip på negative tanker og følelser. Metakognitiv terapi er en almenpsykologisk tilgang til psykisk sundhed, og du behøver derfor ikke en egentlig psykisk lidelse for at få glæde af metakognitiv terapi.

Vi ser de samme tanke- og adfærdsmønstre være på spil når det handler om almenpsykologiske problemstillinger som fx bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, selvkritik, lavt selvværd, dårlig selvtillid, manglende motivation og energi, overspringshandlinger, usikkerhed og ubehag ved sociale præstationer, jalousi, vrede, humørsvingninger og øvrige temperamentsproblemer.

Mange af disse problemstillinger er genkendelige for de fleste mennesker i større eller mindre grad, og alle har gavn af nogle helt personlige metakognitive redskaber til større trivsel og glæde i livet.

Når du kender dine mønstre og ved, hvordan du effektivt kan bryde dem, så kan du yde på et langt højere niveau, være mere glad og tilfreds med dig selv, mere tolerant, nærværende og til stede i dit liv samt træffe mere velovervejede beslutninger og valg. Du får i det hele taget mere styr på dig selv på en afslappet måde, og du kan hvile i dig selv på en ny og befriende måde.

Vil du gerne lære det?

Vi har både mulighed for skræddersyede individuelle forløb hos psykologerne i MIND CPH, og vi har også specialiseret os i gruppeforløb, hvor fokus er på at bryde de negative adfærds- og handlemønstre og øge psykisk velvære og trivsel.

Gode hilsner

Erla Højsted

Forebyg depression Her-Og-Nu med disse 3 gode råd ǀ MIND CPH

Forebyg depression Her-Og-Nu med disse 3 gode råd ǀ MIND CPH

Vil du gerne have 3 gode råd til hvad du kan gøre her-og-nu for at bryde tungsindets kredsløb og undgå depression?

Lider du af depression, tænker du formentlig, at det er nødvendigt at tænke tingene igennem i et forsøg på at finde løsninger på problemer, depressive følelser og tanker. Men samtidig kan det føles helt umuligt at stoppe tankerne, når først de er i gang. Så alt i alt ender du ofte med at bruge uforholdsmæssig meget tid på dine tanker – og på depressionen uden egentlig at få det bedre.

Og depression følger dig og føles som et tungt fugtigt tæppe, der konstant hænger over dine skuldre. Selv når du forsøger at være igang med andet, så kører det ved siden af på en parallelkanal. Som om at depressionen er med dig overalt.

Er du først fanget i depressionen kan det føles uoverskueligt at finde vejen ud igen og ofte er det nødvendigt med professionel behandling. Men der er meget du kan gøre selv. Både for at forebygge depression, men også for at få det bedre, når du har en depression.

Du får her 3 simple, men effektive greb til at forebygge depression.

  1. Stå op!

Med mindre det er nat, så stå op. Uanset hvor træt og uoplagt du føler dig, så stå op.

Bliv ikke liggende i sengen – og heller ikke på sofaen.

Uanset hvor uendeligt svært det føles, så er det vigtigt at du står op, bevæger din krop og fysisk flytter dig. Uanset hvor meget det føles som om det rigtige at blive i sengen og forblive isoleret – så stå op. Du skal ikke tænke dig om, mærke efter om du har lyst, energi eller overskud til at stå op.

Du skal blot gøre det.

  1. Gå i gang med noget!

Start et projekt. Gå en tur. Læs en krimi. Bag en kage. Lyt til en podcast. Mal en væg. Ryd op og ryd ud. Bliv frivillig besøgsven. Gå i gang med en aktivitet. Tag i skoven – eller gå en tur.

MEN

Det vigtigste er, at når du går i gang med en aktivitet, så giver du aktiviteten DIN FULDE OPMÆRKSOMHED.

Fordi hvis du samtidig med din aktivitet bearbejder dit tungsind, eller på anden måde forholder dig til det, så er du lige vidt. Tager du din depression med ud, så er du lige vidt.

  1. Vær sammen med andre!

Opsøg nogen. En du kan tale med med. Det behøver ikke være en du kender. Men der er én vigtig regel at overholde:

Du skal IKKE tale om dig selv og hvordan du HAR det.

Tal om dem. Tal om et emne. Stil dem nysgerrige spørgsmål. Lyt til det de siger. Lad det handle om dem. Eller noget helt andet. Ikke om dig. Og vis oprigtig interesse i det de siger.

Hvad end du gør, så efterlad dine grublerier, der hvor de opstod. Tag ikke dine spekulationer med på tur.

***

Vidste du, at du kan lære alle de metakognitive greb og strategier på vores gruppeforløb?

Vi starter løbende nye hold.

Gode hilsner

Erla Højsted,

Chefpsykolog hos MIND CPH

 

Illustration af Florence Duchâteau

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter│MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter│MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter

Det er en solrig fin søndag. Jeg befinder mig blandt tusindvis af mennesker i Berlins gader. Byen sitrer af stemning, alt imens jeg indtager min plads ved startlinjen.

Og det går syngende let. Jeg har mentalt og kropsligt overskud og tænker smilende for mig selv, at der er for mange (langsomme) løbere foran mig. Mine fødder pibler af sted og med lidt hurtig hovedregning på mit tempo, fantaserer jeg om min livs bedste tid.

1 km bliver til 3, 4 bliver til 20 – og det går stadig med rygende fart.

Men så begynder mit (løber)knæ at tilkalde sig min opmærksomhed. Mine ben beklager sig over trætheden og den kilometer, der før virkede kort, er nu så ulidelig lang og tung.

Jeg er tæt på at hengive mig til tanken om, at maraton vist egentlig ikke er særlig vigtigt for mig alligevel – og bare smutte ud.

***

Men jeg hanker op i mig selv, justerer min teknik, forsøger at spotte de trætte løbere og lægger min medlidenhed på dem i stedet.

Jeg mærker ikke efter, men fokuserer istedet på andet end smerten og trætheden.

Hvilket er hårdt.

Men selv om min krop panisk prøver at fortælle mig, at den er presset, så kan jeg vælge at ignore det.

For jeg har ikke tænkt mig at give op.

***

Og årsagen til at jeg fortæller dig denne historie?

Jo, ser du!
Når du skal i gang med at ændre noget i dit liv, hvad enten det handler om en slankekur, træning, reparere din relation til din kæreste, styrke dit selvværd, lære at kontrollere dit temperament eller noget helt andet, så bunder det i din evne til at vælge, hvad du lader dig optage af og ikke din evne til at mære efter.

Faktisk skal du mærke mindre efter. Det handler nemlig om din evne til at blive ved med at ignorere den lille stemme bagerst i dit hovede, der lokker dig til at vige fra planen.

Uanset hvilke forandringer du står overfor, så har du brug for din evne til at styre din opmærksomhed.

På samme måde som kroppen (i mit maraton tilfælde) råber op længe før den reelt er udaset – så forsøger den lille stemme at binde dig fast til de gamle vaner og mønstre og forpurrer dine intentioner om forandring.

Og den kamp er svær at vinde  … medmindre du ved hvordan.

Men med de rigtige strategier kan du styrke din opmærksomhed, din viljestyrke, din mentale sundhed – og nå dine mål.

***

Lyder mere handlekraft, selvværd og mental sundhed, som noget for dig?

Har du gentagne gange forsøgt at ændre vaner uden, at det er lykkedes? Løber du gang på gang ind i de samme forhindringer? Og savner du selvtillid og mod til at gå efter dine drømme?

Så kan det være, at du har brug for nogle nye inputs.

Hvis du vil have de bedste strategier til at nå dine mål, så meld dig til et af vores metakognitive forløb, hvor du lærer de mest effektive strategier til mere handlekraft, bedre selvværd og mental sundhed.

Gode hilsner,

Erla Højsted,

Chefpsykolog MIND CPH

Illustration af Florence Duchâteau