Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig?

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig?

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig? 

– Her er grunden til, at du så muligvis er den allerbedste kandidat (uden at du ved det!)

Har du flere gange forsøgt at få det bedre – uden varige resultater? Er du nu nået til den erkendelse, at psykisk sundhed ikke er for dig. At du har haft for mange og omfattende problemer, udfordringer eller hændelser i dit liv, der bare gør, at du er dømt til tilbagevendende depressioner eller angst, og at du ikke kan håndtere pres uden at blive stresset?

Tænker du, at metakognitiv terapi blot er for mennesker med mindre problemer eller dem, der er født med et lag psykisk teflon, der gør at modstand, kritik og dårligdom preller af på netop dem?

At du først må være ovenpå for at have overskud til at bruge de metakognitive teknikker? Eller, at du skal være en form for overmenneske for at kunne gøre det?

I så fald er det nu, at du skal spidse ører.

At blive fri for psykisk lidelse og blive psykisk rask har intet, absolut intet at gøre med omfanget af dine udfordringer eller hvor meget modgang, du har mødt i livet. Det har heller ingenting at gøre med dine medfødte evner eller ressourcer. Du skal heller ikke være af en særlig støbning, for at kunne få det bedre med metakognitiv terapi.

Du behøver på ingen måde at tale i timevis for at lette – eller rydde ud i – dine psykiske udfordringer (hvilket jo ville være rigtigt ubehageligt at skulle gøre foran de andre gruppedeltagere!)

At få det bedre psykisk handler om at afvikle uhensigtsmæssige antagelser og strategier – og turde afprøve noget nyt.

Det er på ingen måde raketvidenskab. Det er faktisk overordentligt enkelt. Når du har lært det! Og don’t worry! Jeg viser dig, hvordan det hænger sammen. Din eneste opgave er at afprøve og implementere det i dit liv.

Jaja Erla, det siger du bare, fordi du vil lokke mig til at købe en gruppeplads!.

Ja, det er rigtigt.

Men de sidste par år har jeg haft hundredevis af gruppedeltagere og mindst ligeså mange individuelle forløb – og gæt hvem, der har det bedst i dag?

Det er de mennesker, der gik all in på at lære og afprøve metoden. De mennesker, der lagde skepsis og indvendinger til side og brugte de strategier, de lærte.

Det havde ingenting at gøre med deres livssituation i øvrigt!

For som en af mine sidste gruppedeltagere skrev til mig: Havde jeg bare vidst, at det var sådan det hang sammen noget tidligere, så havde jeg ikke brugt så lang tid på at bearbejde og dvæle ved de ting, der var gået galt i mit liv – og så havde mit liv ikke været så smertefuldt.

Ja, det er rart, at blive klogere. Det er rart at få det bedre. Det er fantastisk at opdage, at man kan få et liv uden psykisk lidelse, på trods af ….(skriv din egen udfordring).

Og du kan starte nu

  • At få det bedre psykisk handler ikke om at være udrustet med medfødt psykisk teflon.
  • At få det bedre psykisk handler ikke om at være et overmenneske.
  • At slippe psykisk lidelse handler ikke om at fjerne problemer og udfordringer.
  • Psykisk sundhed handler ikke om at viske ud, eller rense ud i tidligere oplevelser.

Psykisk sundhed handler i stedet om at blive klar over de tanke- og adfærdsmønstre, der fører til og vedligeholder psykisk lidelse, og vide hvordan, man bryder dem.

Og det kan læres. Uafhængig af tidligere erfaringer, oplevelser og din aktuelle livssituation.

Så er du blandt dem, der endnu ikke har fundet en vej ud af  stress, angst og depression, så er du måske den allerbedste kandidat.

Det koster 3750,- kr for hele forløbet. Dvs. du betaler 312,50 pr time. (Vælger du at gå hos mig individuelt koster det 1500,- så allerede på en time sparer du 1187,50)

Er du medlem af Danmark, kan du få et tilskud på 1200,- for hele forløbet.

På gruppeforløbet fører jeg dig skånsomt, men struktureret igennem principperne i den metakognitive tilgang. Du får kortlagt dine tankeprocesser, og jeg viser dig vejen ud af de dårlige tanke-og adfærdsmønstre, der vedligeholder stress, angst og depression. Gennem øvelser og indsigter giver jeg dig modet på at prøve – og hjælper dig til at lykkes. Du arbejder med udgangspunkt i din egen situation, og du lærer hvordan, du kan blive fri for angst, stress og depression.

Det er simpelt som de gode råd fra damebladene – men effektivt som eddikesyre mod kalk.

Så: ”What’s not to like?”

Book din plads, eller læs mere på vores hjemmeside.

Ses vi?

Rigtig god dag

De bedste hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog i MIND CPH Metakognitiv psykolog praksis

Tungsind: Kan du ikke bare tage dig sammen?

Tungsind: Kan du ikke bare tage dig sammen?

Tungsind: Kan du ikke bare tage dig sammen?

Det er lørdag eftermiddag hos den lille familie Hansen. Tvillingerne leger udenfor, mor Ida rydder op. Jacob har valgt at tilbringe eftermiddagen i eget selskab foran fjernsynet inde på værelset.

Han er godt klar over, at konen er sur – og han forstår hende godt!

Hun siger det højt. Han tænker det:

Hvorfor f…! kan du ikke bare tage dig sammen mand!! ….

1 ½ liters flaskerne panter ikke sig selv, bilen går ikke selv i bad, fjernsynet dominerer tilværelsen og Jacob er træt! Træt af Ida, træt af tvillingerne, træt af sit arbejde. Men mest af alt er Jacob træt af sig selv.

Jacob har levet i en grå-zone-tilstand de sidste måneder. Han har (endnu) ikke helt regnet ud hvad det var, der skete. Han opdagede blot en dag, at han ikke længere kunne skubbe tungsindet og tomheden til side. Den klingede sig til hans skuldre som en klæbede, fugtig dyne.

Og han var fanget. I tungsind. I tomhed. I tristhed.

Jacob var ikke i tvivl. Der var noget galt med ham. Hans hjerne havde fået et black-out. Styringssystemet var ramt. Han kunne ikke styre sine følelser og da slet ikke sine tanker. Han overreagerede konstant og var bitter og irritabel.

Han følte, han havde tabt kontrollen over sig selv.

Han forsøgte desperat at finde fred og mere energi. Han så serie efter serie. Dokumentar efter dokumentar. Han forsøgte sig med alverdens beroligende midler, både lovlige og ikke-lovlige.

Men var lige vidt.

Til sidst truede Ida med skilsmisse. Og Jacob vidste ikke hvad han skulle gøre

Tungsind og depression

Jacob havde en depression. Det vidste Jacob godt. Og det vidste Ida også. Men ingen af dem vidste, hvordan de skulle håndtere det.

For depression er en skræmmende ting.

Det er en tilstand af tungsind, tristhed og energiforladthed, der æder al gejst og livsglæde. Den æder den mentale båndbredde – og til sidst er der ikke overskud til noget som helst andet.

End depressionen.

= = =

Depression rammer mange danskere. Mange af dem er mænd.

Vi bliver tit kontaktet af kvinder som Ida, der er gifte med mænd som Jacob.

Fordi mænd er sjældent hurtige til at opsøge (psykolog)hjælp. Og fordi metakognitiv terapi er en mande-venlig terapi-form, der på ingen måde handler om bare at tage sig sammen.

I metakognitiv terapi forholder vi os til de uhensigtsmæssige tankeprocesser, der fører til og vedligeholder psykisk lidelse. Vi forholder os til nuet og vi kigger fremad. Vi graver hverken i din barndom eller dvæler ved din fortid. Vi sovser ikke i dine følelser og du behøver ikke en dybere indre indsigt i dig selv for at få det bedre.

Tværtimod.

Vi hjælper dig at flytte fokus fra dit indre liv til de ydre realiteter. På konstruktive handlemuligheder fremfor grublerier og bekymringer.

Du lærer at genvinde kontrol over dine tankeprocesser og du lærer at forholde dig på en ny måde til dine følelser.

Metakognitiv terapi er desuden en ret mandevenlig-terapiform, og du kan læse lidt mere om terapi til mænd eller om depression.

Vi tilbyder både gruppeterapi og individuel terapi uden ventetid i vores dejlige lokaler i Bredgade 36E.

Gode hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog i MIND CPH

For meget at lave og for kort tid at lave det i?   ǀ MIND CPH

For meget at lave og for kort tid at lave det i? ǀ MIND CPH

For meget at lave og for kort tid at lave det i?

Jeg har ikke tid! Jeg når det ikke!

Vi flyver fra det ene sted til det andet. Henter og bringer vores børn. Transporterer dem til og fra aktiviteter. Prøver at være sociale, gør rent, handler, laver mad, arbejder og passer vores egne interesser (hvis vi er heldige), og vi spørger os selv: Hvornår får vi tid til at holde fri, slappe af, nyde livet og bare være?

Svaret er ganske enkelt!

Det har vi ikke tid til!

Vi løber efter tiden som aldrig før.

Vi stresser over alt det, vi ikke når.

Når vi endelig har fri, kan vi ikke lade være med at tænke over det, vi enten ikke nåede i går, eller det vi skal nå i morgen.

Af samme årsag kan vi heller ikke sove. Selv i nattens mulm og mørke kører tankerne på højtryk.

Og så begynder fysikken at halte. Og vi orker endnu mindre.

Men der er to vigtige spørgsmål at stille sig selv:

1. Hvor meget tid bruger jeg på at udføre/handle, være tilstede i nuet og give opgaven/handlingen min fulde opmærksomhed?

Og

2. Hvor meget tid bruger jeg på at tænke og overveje, hvordan jeg skal få tid, lyst og mod på at udføre opgaven/handlingen.

Mange os gør desværre meget af nummer to. Vi grubler over livet og vi lader os irritere og frustrere.

Hvorfor skal det være så hårdt? Jeg ville ønske det var anderledes? Hvordan får jeg det liv, jeg gerne vil!

Vi bruger enorme ressourcer på at modstå nuet.

Det er muligt, at du ikke er lige der, hvor du gerne vil være. Endnu. Men en ting er sikker. At modstå nuet bringer dig ikke tættere på. Snarere tværtimod.

Når du bruger tid og energi på at dvæle ved og ruge over tingenes tilstand, så bliver du blot skidt tilpas. Du taler dig selv ned og du mister gejsten. Du bruger energi på at dvæle ved noget, der allerede sker. For tiden er nu. Det der sker nu, sker nu. Hvad enten du vil det eller ej!

Og du har to valgmuligheder: 

Du kan enten prøve på at undslippe nuet, bekæmpe det, modstå det – eller du kan være i det og få det bedste ud af det.

Og ærligt!

Nuet sker! Der bliver ikke spurgt efter din tilladelse.

Din kamp for at ændre det er spildt arbejde. Den gør dig demotiveret, trist og utilfreds.

Du kommer til at stresse over, at du ikke får brugt din tid på den optimale måde og det giver dig følelsen af at mangle tid og overskud.

Og tænker du, at løsningen er et par ekstra timer til dit døgn?

Jeg kan kun svare for min del. Jeg ved, at når jeg har en time til en opgave, ja så bruger jeg en time på den opgave. Har jeg en uge, ja så bruger jeg formentlig en uge.

Når jeg er presset får jeg udnyttet tiden langt bedre. Så er jeg i nuet og bruger tiden på at handle – snarere end på at planlægge, overveje og bekæmpe nuet.

Og sådan fungerer det for de fleste af os.

Det er en myte, at jo mere tid vi har, jo mere får vi udført.

Problemet ligger i, at vi bruger for meget tid på at dvæle ved vores ønske om at ændre på ting, vi ikke kan ændre på.

At vi bruger for meget tid på at være utilfredse, begræde og bekæmpe, at ting kommer i vejen. At livet sker.

Og det får vi ikke noget konstruktivt ud af.

Det gør os blot stressede og nedstemte.

***

Vil du lære at tænke mindre og handle mere?

Vil du lære at være i nuet og nyde det i stedet for at bekæmpe det?

Jeg lover dig, at du får et mere tilfredsstillende liv. Du vil også nå mere og stresse mindre.

Vil du med på det nye stresshold kan du stadig nå at tilmelde dig.

Ses vi?

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph

Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress  ǀ MIND CPH

Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress ǀ MIND CPH

Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress

Jeg sidder i en lufthavn i en halvtom café. Det er tirsdag aften og jeg har været på et intensivt kursus i to hele dage. Jeg er totalsmadret og havde egentlig besluttet mig for at hvile mit hoved en times tid før afrejse.

Det er dog en smule svært at finde den ro, som jeg havde håbet, at den halvlunkne Cafe Latte kunne bringe med sig. Så jeg beslutter halvhjertet, at jeg lige så godt kan bruge tiden til noget fornuftigt.

Computeren kommer op af tasken, og jeg åbner min kalender.

Det er dog ikke et smukt syn der venter, og jeg er om muligt endnu længere væk fra at finde den eftertragtede ro.

Jeg mærker en snigende følelse af panik krybe op langs min rygrad og alarmklokkerne i min hjerne blinker i takt med min stigende puls.

Jeg har en kraftig stressrespons i min krop og jeg tænker:

Hvordan i alverden kommer jeg igennem resten af ugen?

”Hvad har jeg dog tænkt på siden jeg arrangerer min uge på denne måde?

Du er da også altid sådan en sk…. tidsoptimist Erla! 

Hvornår begynder du at lære af dine fejl!? Idiot?! 

Du bliver nødt at fordele og forbruge din tid mere hensigtsmæssigt, hvis du nogensinde skal lykkes med at oparbejde en velfungerende klinik!” 

Resten af tankerækken er ikke for sarte sjæle, så jeg censurerer her.

Men genkender du scenariet?

Du har meget om ørene, og du har egentlig brug for at tage den lidt med ro. Men det er fuldstændig umuligt, for dine tanker kører derudaf på autopilot.

Du ser ingen udvej andet end at trække stikket, gå fra det hele eller at få løst ALLE opgaver og problemer ASAP.

I know – sådan får jeg det også!

Men er det muligt at trække stikket? Og hvad er konsekvensen af det? Og kan du løse alle dine problemer og opgaver NU?

Nej desværre. Det kan jeg heller ikke.

Det der sker for mig den tirsdag aften er, at jeg er træt og reagerer på den triggertanke jeg helt naturligt får – fordi min kalender ganske vist var fyldt til over bristepunktet.

Men det gør ikke min situation bedre, at jeg ”hopper på triggertanken” og begynder at bekymre mig og gruble over min situation og hvordan jeg kan løse den.

Tværtimod gør det mig værre i stand til at løse problemerne.

Desuden forlænger det min ubehagelige stressrespons, hvis jeg vedvarende fokuserer på noget, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – lige nu.

Og virkeligheden var det slet ikke meningen, at jeg der en sen tirsdag aften skulle løse mine problemer – end mindre bekymre mig om dem.

Jeg skulle hvile mit hoved.

Heldigvis ved jeg, at bekymringer og grublerier blot får mig i kulkælderen. Jeg vælger derfor at lukke min computer og jeg praktiserer i stedet nogle af de teknikker jeg lærer mine kursister.

Og så får jeg ro på mine tanker.

Og når jeg får ro på mine tanker, falder min krop også til ro.

Og jeg fik den times hvile.

***

Jeg tog flyet hjem, gjorde det der skulle gøres derhjemme, lagde mig til at sove og mødte på arbejde dagen efter og gik i gang med mine opgaver. Ugen var hård, men jeg havde ikke vedvarende stress.

Og jeg er uendelig taknemlig for, at jeg ved hvordan jeg kan berolige mine tanker, så de ikke løber af sted med mig.

Og det er i denne erkendelse, at jeg opdager, at de 2 største syndere i vedvarende stress hverken handler om udfordringer, problemer eller selve stressresponsen. Det er derimod de bekymringer og grublerier, der kan opstå i kølvandet af en stressrespons, der gør at “normal” stress bliver vedvarende stress.

Kan du også se det?

***

Hvis du gerne vil have styr på dine bekymringer og grublerier så starter vi i morgen et nyt metakognitivt gruppeforløb. Her lærer du de samme teknikker og strategier som jeg bruger, når det hele er for meget.

Du lærer også at bryde den bekymringsproces, der kører, hvis du har angst. Du kan også lære at bryde de vedvarende grublerier forbundet med  tristhed og depressive tilstande.

Du kan læse om Metakognitiv gruppeterapi på hjemmesiden

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph

Ligheden mellem en triggertanke og en dørsælger  ǀ MIND CPH

Ligheden mellem en triggertanke og en dørsælger ǀ MIND CPH

Ved du hvad ligheden mellem en triggertanke og en dørsælger er?

Da jeg kom hjem i går eftermiddag sad der en frisk ung sælger ved mit køkkenbord og drak te og spiste småkager.

Et noget overraskende syn må jeg indrømme, da hverken jeg eller min mand plejer at være ivrige efter at tale med sælgere.

Jeg opsnappede hurtigt, at den unge og velformulerede mand ville sælge os et nyt tv- og internet abonnement. Men det jeg ikke opdagede var, at han på få sekunder havde fået os begge til at overveje at skifte til hans (selvfølgelig) bedre og billigere abonnement.

Og ser du.

Triggertanker er som sælgere. De planter idéer i vores hoveder, som kan være svære at ryste af igen.

Blot sælger trigger-tanker sjældent bedre og billigere internet.

De sælger negative tanker:

”Du er ikke god nok” 

”Du kommer aldrig til at klare det”

”Du kan da ikke tage den kjole på”

”Er du sikker på, at du er en god nok mor, kæreste, kollega, leder …. osv.

Dét der sker for mange af os er, at vi lukker sælgeren indenfor og begynder at drøfte hans produkt (de negative tanker).

Nogle gange svarer vi igen, andre gange forsøger vi at affeje tankerne, modbevise dem eller vende dem til noget positivt:

Jeg er da god nok! Hvorfor siger du sådan? Det gik da ok i går?

Men ligeså velformuleret som en rutineret sælger svarer tankerne prompte:

Husk nu alle de gange, hvor du været en fiasko! 

Tænk på alle de gange, hvor det ikke gik så godt. 

Er du måske stolt over det? 

Forestil dig hvad de andre tænker, hvis du dukker op i den kjole!

OSV.

Hvis du har en tendens til at lukke triggertanker indenfor, så kender du dialogen.

Du kender også de følelser, der følger med en trigger-tanke. Og du ved også, hvor svært det kan være at komme væk fra dem igen.

Du har sikkert længe kæmpet en brav kamp for at sikre din bevidsthed mod triggertanker og udarbejdet strategier til at afvise dem ved døren.

Men det har endnu ikke virket (godt nok).

Hvis du gerne vil blive de negative tanker kvit, så prøv næste gang at gøre noget andet end det du plejer.

Prøv i stedet at:

IKKE

ÅBNE

DØREN

Hvad tror du så der sker?

Jo, sandsynligvis vil den kække sælger opgive og gå videre.

På samme måde har tanker en tendens til at opløse sig selv og gå videre, når vi ikke dvæler ved dem. Og kan du lade være med at åbne døren, har du sparet dig selv en masse bekymringer og grublerier og bedst af alt: Du har ikke købt en negativ tanke (inklusiv følelser) som du overhovedet ikke har brug for.

Har du allerede købt for mange negative tanker og har du svært ved at stoppe dialogen med dem? Føler du overrumplet af dine tanker, og har du svært ved ikke at lukke dem indenfor? Så kan du lige nu nå at komme med på det næste metakognitive gruppeforløb, hvor du effektivt lærer at lukke døren for de negative tanker.

Og ikke nok med det, så kan et gruppeforløb gøre det muligt for dig at slippe både stress, angst og depression og kaste de unødige bekymringer og grublerier over bords, for i stedet at leve det liv, du så gerne vil.

Du booker din plads på hjemmesiden.

Gode hilsner

//Erla Højsted, psykolog i Mind Cph

PS: Huk nu, at hvis du ikke ønsker at lukke en triggertanke ind i dit hoved, så skal du ikke først åbne døren for sige til dem, at de skal blive væk. Så er de allerede inde og kan bruge sine evner til at overtale dig til at købe noget, som du ikke ønsker og absolut ikke har brug for.

Hvordan bliver jeg glad?  ǀ MIND CPH

Hvordan bliver jeg glad? ǀ MIND CPH

Hvordan bliver jeg glad?

Simon har en central stilling i en mellemstor virksomhed. Simon er far til en pige på 2 år og kæreste med kvinden i sit liv. Simon er egentlig et godt liv. Hans helbred fejler ingenting, han har et velbetalt arbejde, som han trives i. Han har en god lejlighed, han har en stabil økonomi og han har gode venner.

Simon har vitterligt ingen problemer.

Men Simon føler sig ikke glad og hans tanker cirkler konstant omkring:

“Hvordan bliver jeg glad?” 

Simon tænker (for) meget

Han har altid tænkt meget over, hvornår det mon går galt for ham. Han er sikker på, at den dag kommer, for han har hele sit liv haft en følelse af utryghed, som om der altid er en fare, der lurer lige om hjørnet. Han vil ikke ligefrem kalde det angst, men han er bare altid på vagt og mistænker, at der snart må være noget, der går galt.

Han er OBS på andre menneskers adfærd og sindstilstand. Han er optaget af, hvordan de opfatter og vurderer ham og han gør en dyd ud af at have styr alle sine handlinger og tanker. For han må ikke begå fejl eller gøre andre mennesker vrede eller kede af det. Han tænker altid situationer igennem og forsøger ihærdigt at forudse tingenes gang. Han vil ikke risikere, at dagen oprinder, hvor han eller en nærtstående bliver syg, hvor han mister sit arbejde eller finder ud af, at hans kæreste er ham utro – og at han så ikke er forberedt.

Simon kan bedst lide at tingene er under kontrol. Han kaster sig ikke hovedkulds ud i nye ting og han bryder sig ikke om uforudsigelige hændelser. Der er også mange ting Simon fravælger. Han kan ikke lide de store firmafester, han bryder sig heller ikke om at spise på restaurant eller opholde sig på steder, hvor der er meget larm eller hvor der er forventninger til ham. Ikke at det er et kæmpe problem, for hans lille familie trives ret godt i eget selskab – og de inviterer da også vennerne hjem til middag en gang imellem.

Men med tiden er det blevet sværere og sværere for Simon at være glad og positiv, hvilket gør ham endnu mere bekymret.

For han burde være glad og tilfreds. Han har jo det hele.

Hvordan bliver jeg glad?

Simon er meget optaget af at få det bedre og at blive glad.

  • Simon prøver på at forstå, hvorfor han ikke er glad. Men det er uforståeligt, for der er vitterligt intet at sætte fingeren på i hans liv. Ikke desto mindre vågner Simon hver morgen træt, uoplagt og med en vished om, at dagen i dag bliver den dag, hvor det hele går galt. Dagen hvor han ikke længere kan udholde sin egen ulykke og ubehag – og han bryder sammen.
  • Han bruger meget tid alene med sine tanker, hvor han prøver at få styr på dem. Men i stedet for at gøre ham glad gør det ham mere anspændt og irritabel og han får svært ved at nyde livet fuldt ud. Han isolerer sig mere og mere og hans kæreste er begyndt at stille spørgsmålstegn ved hans opførsel. Det forstærker blot hans lyst til at trække sig fra det hele. Han orker næsten ikke at være sammen med kæresten eller deres lille datter. Faktisk har han mest af alt lyst til at blive i sin seng. Alene. Uden krav. Uden andre mennesker.
  • Hver dag kæmper Simon en brav kamp for at overbevise sig selv om, at det nok skal gå det hele. Hver morgen imens han cykler langs vandet ind mod arbejdet gør han et ihærdigt forsøg på at rense sit hoved og sin krop for de bekymringer og det tungsind, der fylder ham konstant.

Men det bliver sværere og sværere for hver dag, der går.

Tankerne kører i ring

“Hvorfor har jeg det sådan? Hvordan bliver jeg glad? Hvad nu hvis jeg ikke får det bedre? Hvad nu hvis jeg aldrig kommer ud af dette tungsind? Hvor længe kan min familie holde mig ud? Hvor længe kan jeg bibeholde min stilling? Hvad hvis jeg mister forstanden?”

Simons hoved er fyldt med katastrofetanker. Han forestiller sig alt det værste, der kan ske samtidig med, at han ihærdigt forsøger at få tankerne under kontrol.

Hans bevidsthed er fyldt til bristepunktet og bekymringerne hober sig op. Det lykkes ham ikke længere at genvinde kontrol over tankerne og ubehaget, der følger i kølvandet. For han ved ikke hvordan.

Men indholdet af Simons tanker er ikke så væsentlig anderledes end indholdet af dine og mine tanker.

Simons tanker er ikke særligt alarmerende, eller særligt farlige eller særligt negative. De er heller ikke særligt unormalesærligt upassende eller særligt ulækre. 

Men Simon har mange negative tanker om sine tanker og han oplever en høj grad af ukontrol i forhold til sine tanker. Det gør, at han frygter sine egne tankeprocesser og at han har tilegnet sig en række uhensigtsmæssige coping strategier, der istedet for at hjælpe ham blot forstærker ubehaget og følelsen af manglende kontrol.

Simon kæmper for at løse sine tanker. Han kæmper for at få ubehaget og tankerne til at forsvinde.

Men det Simon ikke ved er, at tanker hverken kan eller skal løses. Og des mere han prøver, des mere sætter de sig fast – og des mere vokser ubehaget.

***

Simon hedder ikke Simon i virkeligheden. Simon er heller ikke én konkret person. Simons historie baserer sig på en række historier, som vi hører i vores daglige arbejde i Mind Cph, hvor vi hjælper mænd og kvinder (som Simon) med at finde nye strategier til at stoppe deres bekymringer. Strategier som rent faktisk virker og som giver livskvaliteten og glæden tilbage.

Genkender du dig selv i Simons historie eller er interesseret i hvordan metakognitiv terapi ville kunne hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte os for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i Mind Cph