Drop at forstå din depression og gør noget andet i stedet!

Drop at forstå din depression og gør noget andet i stedet!

Drop at forstå din depression og gør noget andet i stedet!

Når man har depression, er det typisk, at man forsøger at forstå, hvorfor man har det dårligt. Man bruger lang tid på at forstå og analysere sit problem, og stiller typisk sig selv mange spørgsmål.

Er det min barndom?

Er det på grund af min personlighed?

Er jeg/min kæreste/mit job/mit hus/mit liv godt nok?

Hvorfor lige mig?

Hvad er der galt med mig?

Hvorfor kan jeg ikke bare være glad og tilfreds?

 

Eller grubler over selvudnævnte konstateringer som:

Jeg er ikke god nok.

Jeg bliver aldrig glad igen.

Jeg er ikke noget værd.

At bekymre sig om sådanne spørgsmål og selvudnævnte konstateringer gør, at udover, at man har det dårligt, bruger man også lang tid på at fokusere sin opmærksomhed på problemet og på de tanker og følelser, som er knyttet til problemet.

Faktisk så meget tid, at tanker om problemet kan komme til at fylde det hele.

Dét, der kan ske, når du bruger lang tid på at forsøge at forstå eller analysere dit problem, er, at i stedet for at komme med løsninger og ideer til mulige handlinger, så kommer du til at vade rundt i problemet.

Du grubler og bekymrer dig.

Og dette gør, at du får det dårligere.

Og de bekymrende tanker fylder meget mere end den tid, som du bruger på at handle på problemet. Meget bekymring kan lede til, at man føler sig handlingslammet og lede til, at man tænker, at lige meget hvad man gør, så bliver det aldrig godt igen.

Kan du genkende dette analyse(bekymrings)mønster hos dig selv?

Tror du, at det er nødvendigt at FORSTÅ din angst eller depression for at slippe af med den?

Tror du, at du kan bekymre dig til et svar på problemet?

Dette er positive antagelser om nytteværdien af bekymring.

Problemet er, at jo mere tid, som du bruger på negative tanker og følelser, des mere vil de fylde i din dag. Og jo mere de fylder, des dårligere får du det.

Det er også derfor, at man ofte vil opleve, at ens problem fylder mindre, når man er optaget af noget andet. Og omvendt at bekymringer om problemet fylder mere, når man ikke har noget at lave.

Betyder det så, at man skal holde sig i gang hele tiden for at undgå at bekymre sig?

Nej!

(Heldigvis!)

Men det betyder, at det du gør med din opmærksomhed (altså hvor du retter den hen) er afgørende for, om du får det bedre eller værre.

Når du retter den mod dit problem, og tankerne og følelserne forbundet med det, og bruger lang tid på at fokusere på det og analysere og forstå, så mærker du det mere, og du får det værre.

Hvis du gerne vil bryde dette mønster, handler det om at lære at gøre noget andet med din opmærksomhed end det du plejer.

I metakognitiv terapi får man enkle solide redskaber til at ændre måden man handler på sit problem. Således at det negative fokuseringsmønster brydes, og du kommer i førersædet over, hvor du vil rette din opmærksomhed hen.

 

Vil du gerne prøve metakognitiv terapi?

Så tilbyder jeg sessioner til reduceret pris, mens jeg færdiggør mit speciale. Du kan læse mere her.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH.

 

PS: tjek lige vores adventskonkurrence ud på Facbook eller Instagram, hvor man kan vinde lækre præmier og gavkort til MIND CPH.

 

Har jeg en vinterdepression? MIND CPH

Har jeg en vinterdepression? MIND CPH

Har jeg en vinterdepression?

Kan du hjælpe? Jeg tror, at jeg lider af kroniske vinterdepressioner!

Susan fortæller med tårevædede øjne, hvordan hun gennem mange år har lidt af vinterdepressioner.

Hvert eneste år i takt med at dagene bliver mørkere mærker hun, at hendes energiniveau daler og hendes lyst til at pakke sig ind under dynen vokser.

Hun synes, at hun har prøvet alt! Hun spiser sundt og regelmæssigt, motionerer, passer på sig selv, skærer ned på krævende aktiviteter og sørger for mindst 1½ times lysterapi hver dag.

Men hendes depressioner har endnu ikke sluppet taget i hende!

Hendes kollega havde sidste vinter prøvet metakognitiv terapi – og derfor sidder hun nu her hos mig.

I første session kortlægger vi hendes vinterdepression. Vi identificerer de faktorer, der udløser og vedligeholder den – og hun får allerede her øje på en vej ud af vinterdepressionens klør.

Susan får en ny måde at forstå sin vinterdepression – og hun får en løsning på problemet.

Det store problem i vinterdepression

Når Susan mærker de første tegn på vinterdepressionen, holder hun øje med dem. Hun fører dagbog over symptomerne og mulige årsager til dem. Hver dag mærker hun efter og måler sit humør både morgen og aften og når det er rigtig slemt, måler hun det også midt på dagen.

Når hun mærker trætheden sørger hun for at hvile. Hun prøver også at gå lange ture, hvor hun forholder sig til livet, arbejdet, familielivet og hendes personlige liv.
Hun spekulerer også en del over årsagerne til, at hun bliver deprimeret og prøver at forstå problemet for at komme nærmere en løsning.

Det føles som en vigtig og nødvendig del af bedringsprocessen.
Men hun kan også godt mærke, at det er en hård proces.

Udfordringen er, at hendes tanker kører i ring som racerbiler på en racerbane. Jo flere runder de kører, jo mindre er hendes overblik. Hun føler sig stresset og træt, men formår ikke at finde ro.

For tankerne er ligeglade! De fortsætter racet!

Når jeg spørger Susan, hvor lang tid hun bruger på at håndtere og forstå vinterdepressionen, kan hun til sin egen overraskelse konstatere, at hun bruger størstedelen af vinterens timer på at dvæle ved depressionen. Det bliver til mange timer på en dag – og skræmmende mange timer på en hel vinter.

Timer hun i stedet kunne have brugt på
børnene,
vennerne,
hendes gamle far,
karrieren,
og andre aktiviteter.

Susan føler dog ikke, at hun kan gøre andet! Hun er ramt af depressionen – og på en måde fanget i eftersøgningen af en løsning.

Dette er et gennemgående (men ofte overset) mønster i depression. Den depressive er fanget i grublerier og gentagne forsøg på at forstå, analysere og håndtere symptomerne, der trods alle forsøg på kontrol, lever deres eget liv og lægger sig som et tykt filter mellem den depressive og livet udenfor.

Susan selv beskriver det som om, at hun går med ekstremt fedtede briller hele vinteren og ikke evner at se klart.

Heldigvis er det ikke så kompliceret at pudse brillerne, når man bruger det rigtige middel.

***

Har du fået dig en vinterdepression? Eller kender du en der har?

Så spild ikke dyrebar tid denne smukke årstid, men gå vinteren i møde uden vinterdepression!

Der stadig ledige pladser på det metakognitive gruppeforløb, der starter på tirsdag og vi har altid åbent for nye individuelle forløb.

Du kan nemt booke en tid online og du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15.

Vi besvarer gerne dine spørgsmål.

Gode hilsner,

Erla Højsted, chefpsykolog Mind Cph

Læs mere om metakognitiv behandling af depression

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig?

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig?

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig? 

– Her er grunden til, at du så muligvis er den allerbedste kandidat (uden at du ved det!)

Har du flere gange forsøgt at få det bedre – uden varige resultater? Er du nu nået til den erkendelse, at psykisk sundhed ikke er for dig. At du har haft for mange og omfattende problemer, udfordringer eller hændelser i dit liv, der bare gør, at du er dømt til tilbagevendende depressioner eller angst, og at du ikke kan håndtere pres uden at blive stresset?

Tænker du, at metakognitiv terapi blot er for mennesker med mindre problemer eller dem, der er født med et lag psykisk teflon, der gør at modstand, kritik og dårligdom preller af på netop dem?

At du først må være ovenpå for at have overskud til at bruge de metakognitive teknikker? Eller, at du skal være en form for overmenneske for at kunne gøre det?

I så fald er det nu, at du skal spidse ører.

At blive fri for psykisk lidelse og blive psykisk rask har intet, absolut intet at gøre med omfanget af dine udfordringer eller hvor meget modgang, du har mødt i livet. Det har heller ingenting at gøre med dine medfødte evner eller ressourcer. Du skal heller ikke være af en særlig støbning, for at kunne få det bedre med metakognitiv terapi.

Du behøver på ingen måde at tale i timevis for at lette – eller rydde ud i – dine psykiske udfordringer (hvilket jo ville være rigtigt ubehageligt at skulle gøre foran de andre gruppedeltagere!)

At få det bedre psykisk handler om at afvikle uhensigtsmæssige antagelser og strategier – og turde afprøve noget nyt.

Det er på ingen måde raketvidenskab. Det er faktisk overordentligt enkelt. Når du har lært det! Og don’t worry! Jeg viser dig, hvordan det hænger sammen. Din eneste opgave er at afprøve og implementere det i dit liv.

Jaja Erla, det siger du bare, fordi du vil lokke mig til at købe en gruppeplads!.

Ja, det er rigtigt.

Men de sidste par år har jeg haft hundredevis af gruppedeltagere og mindst ligeså mange individuelle forløb – og gæt hvem, der har det bedst i dag?

Det er de mennesker, der gik all in på at lære og afprøve metoden. De mennesker, der lagde skepsis og indvendinger til side og brugte de strategier, de lærte.

Det havde ingenting at gøre med deres livssituation i øvrigt!

For som en af mine sidste gruppedeltagere skrev til mig: Havde jeg bare vidst, at det var sådan det hang sammen noget tidligere, så havde jeg ikke brugt så lang tid på at bearbejde og dvæle ved de ting, der var gået galt i mit liv – og så havde mit liv ikke været så smertefuldt.

Ja, det er rart, at blive klogere. Det er rart at få det bedre. Det er fantastisk at opdage, at man kan få et liv uden psykisk lidelse, på trods af ….(skriv din egen udfordring).

Og du kan starte nu! (Eller på tirsdag, hvor vi starter to nye gruppeforløb).

  • At få det bedre psykisk handler ikke om at være udrustet med medfødt psykisk teflon.
  • At få det bedre psykisk handler ikke om at være et overmenneske.
  • At slippe psykisk lidelse handler ikke om at fjerne problemer og udfordringer.
  • Psykisk sundhed handler ikke om at viske ud, eller rense ud i tidligere oplevelser.

Psykisk sundhed handler i stedet om at blive klar over de tanke- og adfærdsmønstre, der fører til og vedligeholder psykisk lidelse, og vide hvordan, man bryder dem.

Og det kan læres. Uafhængig af tidligere erfaringer, oplevelser og din aktuelle livssituation.

Så er du blandt dem, der endnu ikke har fundet en vej ud af  stress, angst og depression, så er du måske den allerbedste kandidat.

Det næste gruppeforløb starter den 5. sept.

Det koster 3750,- kr for hele forløbet. Dvs. du betaler 312,50 pr time. (Vælger du at gå hos mig individuelt koster det 1500,- så allerede på en time sparer du 1187,50)

Er du medlem af Danmark, kan du få et tilskud på 1200,- for hele forløbet.

Jeg starter et daghold, der ligger i tidsrummet 13-15 og et aftenhold imellem klokken 17-19.

Halvdelen af pladserne er allerede solgte.

På gruppeforløbet fører jeg dig skånsomt, men struktureret igennem principperne i den metakognitive tilgang. Du får kortlagt dine tankeprocesser, og jeg viser dig vejen ud af de dårlige tanke-og adfærdsmønstre, der vedligeholder stress, angst og depression. Gennem øvelser og indsigter giver jeg dig modet på at prøve – og hjælper dig til at lykkes. Du arbejder med udgangspunkt i din egen situation, og du lærer hvordan, du kan blive fri for angst, stress og depression.

Det er simpelt som de gode råd fra damebladene – men effektivt som eddikesyre mod kalk.

Så: ”What’s not to like?”

Book din plads, eller læs mere på vores hjemmeside.

Ses vi på tirsdag?

Rigtig god søndag

De bedste hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog i MIND CPH Metakognitiv psykolog praksis

Tungsind: Kan du ikke bare tage dig sammen?

Tungsind: Kan du ikke bare tage dig sammen?

Tungsind: Kan du ikke bare tage dig sammen?

Det er lørdag eftermiddag hos den lille familie Hansen. Tvillingerne leger udenfor, mor Ida rydder op. Jacob har valgt at tilbringe eftermiddagen i eget selskab foran fjernsynet inde på værelset.

Han er godt klar over, at konen er sur – og han forstår hende godt!

Hun siger det højt. Han tænker det:

Hvorfor f…! kan du ikke bare tage dig sammen mand!! ….

1 ½ liters flaskerne panter ikke sig selv, bilen går ikke selv i bad, fjernsynet dominerer tilværelsen og Jacob er træt! Træt af Ida, træt af tvillingerne, træt af sit arbejde. Men mest af alt er Jacob træt af sig selv.

Jacob har levet i en grå-zone-tilstand de sidste måneder. Han har (endnu) ikke helt regnet ud hvad det var, der skete. Han opdagede blot en dag, at han ikke længere kunne skubbe tungsindet og tomheden til side. Den klingede sig til hans skuldre som en klæbede, fugtig dyne.

Og han var fanget. I tungsind. I tomhed. I tristhed.

Jacob var ikke i tvivl. Der var noget galt med ham. Hans hjerne havde fået et black-out. Styringssystemet var ramt. Han kunne ikke styre sine følelser og da slet ikke sine tanker. Han overreagerede konstant og var bitter og irritabel.

Han følte, han havde tabt kontrollen over sig selv.

Han forsøgte desperat at finde fred og mere energi. Han så serie efter serie. Dokumentar efter dokumentar. Han forsøgte sig med alverdens beroligende midler, både lovlige og ikke-lovlige.

Men var lige vidt.

Til sidst truede Ida med skilsmisse. Og Jacob vidste ikke hvad han skulle gøre

Tungsind og depression

Jacob havde en depression. Det vidste Jacob godt. Og det vidste Ida også. Men ingen af dem vidste, hvordan de skulle håndtere det.

For depression er en skræmmende ting.

Det er en tilstand af tungsind, tristhed og energiforladthed, der æder al gejst og livsglæde. Den æder den mentale båndbredde – og til sidst er der ikke overskud til noget som helst andet.

End depressionen.

= = =

Depression rammer mange danskere. Mange af dem er mænd.

Vi bliver tit kontaktet af kvinder som Ida, der er gifte med mænd som Jacob.

Fordi mænd er sjældent hurtige til at opsøge (psykolog)hjælp. Og fordi metakognitiv terapi er en mande-venlig terapi-form, der på ingen måde handler om bare at tage sig sammen.

I metakognitiv terapi forholder vi os til de uhensigtsmæssige tankeprocesser, der fører til og vedligeholder psykisk lidelse. Vi forholder os til nuet og vi kigger fremad. Vi graver hverken i din barndom eller dvæler ved din fortid. Vi sovser ikke i dine følelser og du behøver ikke en dybere indre indsigt i dig selv for at få det bedre.

Tværtimod.

Vi hjælper dig at flytte fokus fra dit indre liv til de ydre realiteter. På konstruktive handlemuligheder fremfor grublerier og bekymringer.

Du lærer at genvinde kontrol over dine tankeprocesser og du lærer at forholde dig på en ny måde til dine følelser.

Metakognitiv terapi er desuden en ret mandevenlig-terapiform, og du kan læse lidt mere om terapi til mænd eller om depression.

Vi tilbyder både gruppeterapi og individuel terapi uden ventetid i vores dejlige lokaler i Bredgade 36E.

Gode hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog i MIND CPH

For meget at lave og for kort tid at lave det i?   ǀ MIND CPH

For meget at lave og for kort tid at lave det i? ǀ MIND CPH

For meget at lave og for kort tid at lave det i?

Jeg har ikke tid! Jeg når det ikke!

Vi flyver fra det ene sted til det andet. Henter og bringer vores børn. Transporterer dem til og fra aktiviteter. Prøver at være sociale, gør rent, handler, laver mad, arbejder og passer vores egne interesser (hvis vi er heldige), og vi spørger os selv: Hvornår får vi tid til at holde fri, slappe af, nyde livet og bare være?

Svaret er ganske enkelt!

Det har vi ikke tid til!

Vi løber efter tiden som aldrig før.

Vi stresser over alt det, vi ikke når.

Når vi endelig har fri, kan vi ikke lade være med at tænke over det, vi enten ikke nåede i går, eller det vi skal nå i morgen.

Af samme årsag kan vi heller ikke sove. Selv i nattens mulm og mørke kører tankerne på højtryk.

Og så begynder fysikken at halte. Og vi orker endnu mindre.

Men der er to vigtige spørgsmål at stille sig selv:

1. Hvor meget tid bruger jeg på at udføre/handle, være tilstede i nuet og give opgaven/handlingen min fulde opmærksomhed?

Og

2. Hvor meget tid bruger jeg på at tænke og overveje, hvordan jeg skal få tid, lyst og mod på at udføre opgaven/handlingen.

Mange os gør desværre meget af nummer to. Vi grubler over livet og vi lader os irritere og frustrere.

Hvorfor skal det være så hårdt? Jeg ville ønske det var anderledes? Hvordan får jeg det liv, jeg gerne vil!

Vi bruger enorme ressourcer på at modstå nuet.

Det er muligt, at du ikke er lige der, hvor du gerne vil være. Endnu. Men en ting er sikker. At modstå nuet bringer dig ikke tættere på. Snarere tværtimod.

Når du bruger tid og energi på at dvæle ved og ruge over tingenes tilstand, så bliver du blot skidt tilpas. Du taler dig selv ned og du mister gejsten. Du bruger energi på at dvæle ved noget, der allerede sker. For tiden er nu. Det der sker nu, sker nu. Hvad enten du vil det eller ej!

Og du har to valgmuligheder: 

Du kan enten prøve på at undslippe nuet, bekæmpe det, modstå det – eller du kan være i det og få det bedste ud af det.

Og ærligt!

Nuet sker! Der bliver ikke spurgt efter din tilladelse.

Din kamp for at ændre det er spildt arbejde. Den gør dig demotiveret, trist og utilfreds.

Du kommer til at stresse over, at du ikke får brugt din tid på den optimale måde og det giver dig følelsen af at mangle tid og overskud.

Og tænker du, at løsningen er et par ekstra timer til dit døgn?

Jeg kan kun svare for min del. Jeg ved, at når jeg har en time til en opgave, ja så bruger jeg en time på den opgave. Har jeg en uge, ja så bruger jeg formentlig en uge.

Når jeg er presset får jeg udnyttet tiden langt bedre. Så er jeg i nuet og bruger tiden på at handle – snarere end på at planlægge, overveje og bekæmpe nuet.

Og sådan fungerer det for de fleste af os.

Det er en myte, at jo mere tid vi har, jo mere får vi udført.

Problemet ligger i, at vi bruger for meget tid på at dvæle ved vores ønske om at ændre på ting, vi ikke kan ændre på.

At vi bruger for meget tid på at være utilfredse, begræde og bekæmpe, at ting kommer i vejen. At livet sker.

Og det får vi ikke noget konstruktivt ud af.

Det gør os blot stressede og nedstemte.

***

Vil du lære at tænke mindre og handle mere?

Vil du lære at være i nuet og nyde det i stedet for at bekæmpe det?

Jeg lover dig, at du får et mere tilfredsstillende liv. Du vil også nå mere og stresse mindre.

Vil du med på det nye stresshold kan du stadig nå at tilmelde dig.

Ses vi?

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph

Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress  ǀ MIND CPH

Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress ǀ MIND CPH

Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress

Jeg sidder i en lufthavn i en halvtom café. Det er tirsdag aften og jeg har været på et intensivt kursus i to hele dage. Jeg er totalsmadret og havde egentlig besluttet mig for at hvile mit hoved en times tid før afrejse.

Det er dog en smule svært at finde den ro, som jeg havde håbet, at den halvlunkne Cafe Latte kunne bringe med sig. Så jeg beslutter halvhjertet, at jeg lige så godt kan bruge tiden til noget fornuftigt.

Computeren kommer op af tasken, og jeg åbner min kalender.

Det er dog ikke et smukt syn der venter, og jeg er om muligt endnu længere væk fra at finde den eftertragtede ro.

Jeg mærker en snigende følelse af panik krybe op langs min rygrad og alarmklokkerne i min hjerne blinker i takt med min stigende puls.

Jeg har en kraftig stressrespons i min krop og jeg tænker:

Hvordan i alverden kommer jeg igennem resten af ugen?

”Hvad har jeg dog tænkt på siden jeg arrangerer min uge på denne måde?

Du er da også altid sådan en sk…. tidsoptimist Erla! 

Hvornår begynder du at lære af dine fejl!? Idiot?! 

Du bliver nødt at fordele og forbruge din tid mere hensigtsmæssigt, hvis du nogensinde skal lykkes med at oparbejde en velfungerende klinik!” 

Resten af tankerækken er ikke for sarte sjæle, så jeg censurerer her.

Men genkender du scenariet?

Du har meget om ørene, og du har egentlig brug for at tage den lidt med ro. Men det er fuldstændig umuligt, for dine tanker kører derudaf på autopilot.

Du ser ingen udvej andet end at trække stikket, gå fra det hele eller at få løst alle opgaver og problemer ASAP.

I know – sådan får jeg det også!

Men er det muligt at trække stikket? Og hvad er konsekvensen af det? Og kan du løse alle dine problemer og opgaver NU?

Nej desværre. Det kan jeg heller ikke.

Det der sker for mig den tirsdag aften er, at jeg er træt og reagerer på den triggertanke jeg helt naturligt får – fordi min kalender ganske vist var fyldt til over bristepunktet.

Men det gør ikke min situation bedre, at jeg ”hopper på triggertanken” og begynder at bekymre mig og gruble over min situation og hvordan jeg kan løse den.

Tværtimod gør det mig værre i stand til at løse problemerne.

Desuden forlænger det min ubehagelige stressrespons, hvis jeg vedvarende fokuserer på noget, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – lige nu.

Og virkeligheden var det slet ikke meningen, at jeg der en sen tirsdag aften skulle løse mine problemer – end mindre bekymre mig om dem.

Jeg skulle hvile mit hoved.

Heldigvis ved jeg, at bekymringer og grublerier blot får mig i kulkælderen. Jeg vælger derfor at lukke min computer og jeg praktiserer i stedet nogle af de teknikker jeg lærer mine kursister.

Og så får jeg ro på mine tanker.

Og når jeg får ro på mine tanker, falder min krop også til ro.

Og jeg fik den times hvile.

***

Jeg tog flyet hjem, gjorde det der skulle gøres derhjemme, lagde mig til at sove og mødte på arbejde dagen efter og gik i gang med mine opgaver. Ugen var hård, men jeg havde ikke vedvarende stress.

Og jeg er uendelig taknemlig for, at jeg ved hvordan jeg kan berolige mine tanker, så de ikke løber af sted med mig.

Og det er i denne erkendelse, at jeg opdager, at de 2 største syndere i vedvarende stress hverken handler om udfordringer, problemer eller selve stressresponsen. Det er derimod de bekymringer og grublerier, der kan opstå i kølvandet af en stressrespons, der gør at “normal” stress bliver vedvarende stress.

Kan du også se det?

***

Hvis du gerne vil have styr på dine bekymringer og grublerier så starter vi i morgen et nyt metakognitivt gruppeforløb. Her lærer du de samme teknikker og strategier som jeg bruger, når det hele er for meget.

Du lærer også at bryde den bekymringsproces, der kører, hvis du har angst. Du kan også lære at bryde de vedvarende grublerier forbundet med  tristhed og depressive tilstande.

Du kan læse om Metakognitiv gruppeterapi på hjemmesiden

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph