Når nervøsitet bliver negativt – MIND CPH

Når nervøsitet bliver negativt – MIND CPH

Når nervøsitet bliver negativt

Har du prøvet at være indkaldt til en samtale hos din chef og oplevet med det samme, at nervøsiteten buldrer frem?

I tankerne gennemgår du straks enhver mulig grund til hvorfor, du er blevet indkaldt!

Gad vide om jeg har begået en fejl! Er der en kunde, der har klaget over mig? Bliver jeg fyret – eller omplaceret?

Undervejs fylder nervøsiteten mere og mere.

Og bekymringerne bliver ikke færre, tværtimod!

Du ved sikkert præcis, hvordan det føles, når nervøsiteten skyller hen over dig. Du mærker blodet pumpe, du får ondt i maven, du begynder at svede og du skifter imellem at være iskold og brændende varm.

Og dette er blot ganske få ud af mange kropslige ubehageligheder ved nervøsitet.

Du synes selvfølgelig på ingen måde, at nervøsiteten gør noget godt for dig, din samtale med chefen eller for din evne til at præstere. For hvordan skal den hjælpe dig, når den fylder så meget og føles så ubehagelig?

Det er jo mere som om, at nervøsiteten bidrager til endnu flere bekymringer. For der må jo være en grund til, at du bliver så påvirket!

Ikke?

Men det er altså ikke sådan det hænger sammen.

Og desværre bliver ubehagelighederne særligt udtalte, når du er bange for nervøsiteten og for alt i verden gerne vil undgå den.

Har du et nervøst forhold til nervøsitet?

Sådan har mange mennesker et nervøst forhold til deres nervøsitet. Den føles hverken rar eller behjælpelig, men derimod som noget, man for alt i verden vil undgå.

Og hvem gider være en af dem, der går med nerverne uden på tøjet!?

***

Men det, der rent faktisk sker når du mærker din nervøsitet, er hverken farligt eller unormalt.

Tværtimod!

Det der sker er, at der bliver udløst en stress respons i kroppen, fordi du står overfor en mulig svær og udfordrende situation, hvor du f.eks. tænker: ”Kan jeg leve op til kravene?”.  

Der frigives mængder af hormoner i kroppen, herunder adrenalin, som bl.a. gør, at du bliver hurtigere, skarpere og faktisk bedre til at klare dig i pressede situationer.

Reaktion stammer helt tilbage fra urmennesket og er den såkaldte ”fight or flight” respons, og er en kropslig respons, der gør dig bedre i stand til at kæmpe eller flygte.

Nervøsitet er således ikke alene en negativ følelse, men noget, der igangsættes når vi mennesker står overfor situationer, der kræver, at vi handler hurtigt eller løser et komplekst problem.

Det, der i stedet gør nervøsitet til noget negativt, er ofte den måde vi forstår nervøsiteten på. Nemlig som noget farligt, ubehageligt og noget man gerne vil lukke ude og helst helt undgå.

Men hvad nu hvis, du kunne lære ikke at frygte din nervøsitet? Måske du endda kunne lære den at kende på en anden måde og samtidig anvende din nervøsitet til noget positivt?

Så ville du faktisk ikke blive særlig negativt påvirket af den.

Og det er hjælpsomt i mange situationer. Ikke blot her, hvor chefen indkalder til et møde. Det gælder i alle former for situationer, hvor du enten præstere eller performe både offentligt og i private, sociale sammenhænge.

Kontakt os gerne, hvis du ønsker at få styr på dine nerver på den gode måde – og blive bedre til at præstere.

Vi kan hjælpe dig til at forstå din nervøsitet på en ny måde, hvor du også bliver fri for de bekymringer, som en negativ forståelse af nervøsitet fører med sig.

Gode hilsner

Michael Baastrup Portz, Psykolog i Mind Cph

PS: Du kan nu booke en tid direkte online.

Hvad tænker din psykolog. Interview med psykolog Erla Højsted

Hvad tænker din psykolog? Del 2: Interview med psykolog Erla Højsted

§  Hvad synes du er mest interessant i dit arbejde som psykolog?

Jeg har altid været optaget af udvikling og forandring og nyder at igangsætte og følge menneskers udvikling.

Med metakognitiv terapi har jeg fundet et redskab, der virkelig rykker, og det er meget tilfredsstillende både for mig og de mennesker, jeg hjælper. Og det fede er, at metoden både kan bruges til behandling, forebyggelse og til optimering.

§  Hvad synes du særligt du kan bidrage med i terapi med et metakognitivt udgangspunkt?

Metakognitiv terapi er for mig den mest effektive og mest skånsomme måde at øge psykisk sundhed på og skabe varige forandringer.

Vi behøver ikke først at grave efter årsager i det forgangne, men kan gå direkte til sagens kerne og skabe ændringer, der hurtigt øger din mentale velvære. Vi arbejder med din måde at tænke på og din måde at forholde dig til tanker, følelser og symptomer på. Du opnår en helt ny og anderledes forståelse af psyken og dens måde at fungere på.

Vi arbejder ikke blot med symptomlindring, men giver dig konkrete og effektive redskaber, sådan at du også i fremtiden kan håndtere pres og udfordringer uden samtidig at få det dårligt psykisk.

Det handler i den grad om Empowerment og om at give mennesker nogle effektive redskaber, som de selv kan gå ud og bruge til at skabe forandringer i deres psykiske tilstand og deres liv.

§  Hvem har du særlig god erfaring med at hjælpe?

Jeg har i den sidste tid mest arbejdet med ledere, erhvervsfolk og andre, der befinder sig i et krævende miljø omkring forebyggelse og behandling af stress, angst, depression samt øget performance.

Jeg kører desuden de populære metagrupper i MIND CPH hvor det handler om behandling af stress, angst og depression. Det synes jeg er vældig givende, lærerigt og fantastisk sådan at kunne tilbyde en effektiv behandling til en meget fordelagtige pris

§  Hvad er vigtigt for dig, når dine klienter kommer i klinikken?

Mange har fordomme og forestillinger om psykologer og det vil jeg gerne udfordre. I MIND CPH mødes vi som ligeværdige. Du har dine spidskompetencer og vi har vores. Har du psykiske problemer handler det ikke om, at du har en defekt, eller på anden vis er svag eller skadet. Det handler om, at du anvender uhensigtsmæssige strategier, der i stedet for at løse dine psykiske udfordringer, vedligeholder dem. Og det kan vi hjælpe dig med at ændre på.

Vi gør desuden meget ud af at skabe et lækkert og hyggeligt miljø og vi bestræber os på, at du føler dig velkommen, men vigtigst af alt er, at du får reel hjælp til dit problem.

Vi er her for din skyld – og ikke omvendt.

§  Hvad vil du gerne have, at folk ved om det at gå til psykolog?

At der findes mange forskellige psykologer, der arbejder med vidt forskellige metoder og som har vidt forskellige interesseområder.

I MIND CPH ser vi det som vores fornemste opgave at hjælpe dig. Mener vi ikke, at vi kan hjælpe dig, så siger vi det.

Vi vælger 100% bevidst at være åbne, imødekommende og tydelige med hvad vi kan. Bl.a. blogger og skriver vi nyhedsbreve for at afmystificerer ”det at gå til psykolog” og vil gerne give dig et forhåndsindtryk, der gør det lettere for dig enten at vælge os til eller fra.

Husk altid, at psykologen er der for din skyld, og det er dig, der skal have noget ud af at være der. Så vælg en metode og en psykolog, der tiltaler dig og som du har det godt med.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i MIND CPH

PS: (Du gik vel ikke glip af de tidligere interviews med psykologerne Ida og Michael?)

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en der gør?

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en der gør?

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en, der gør?

Hvis du døjer med eksamensangst, er du sikkert stødt på følgende råd:

“Tænk positivt – Eksamen er en anledning til at vise dem, hvad du kan!” 

“Tænk på alle de gange, hvor du klarede dig godt!”

“Se eksamen i forhold til mere vigtige ting i livet fx at være rask, have gode venner og en kærlig familie.”

“Med dine karakterer har du ikke noget at være nervøs for – Du skal bare stole på dig selv!” 

“Bare tag den med ro, det er jo ikke jordens undergang.”

Ovenstående er alt sammen velmenende råd, men de kan IKKE fjerne eksamensangst.

Ovenstående råd kan faktisk skabe nye bekymringer hos den eksamensangste:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage den med ro?! 

Er jeg unormal?!

Hvis en eksamen kan påvirke mig så voldsomt, hvordan vil det så gå mig fremover?!

Eksamensangst kan IKKE fjernes med rationelle forklaringer om, at det bare er en eksamen eller med forsikringer om, at det hele nok skal gå. Eksamensangst handler om langt mere og andet end at gå til eksamen.

Hjælp til eksamensangst

Eksamensangst er en naturlig, normal og nærved uundgåelig reaktion, som kan være meget ubehagelig og pinefuld. Eksamensangst er en reel angstreaktion, og eksamensangst kan opleves lige så faretruende som at balancere på en klippekant eller stå foran en truende person eller et farligt dyr.

Eksamensangst er igangsat og vedligeholdt af et stort og kringlet net af tanker og dertilhørende svære følelser og kropslige symptomer, som ikke kan fjernes eller styres af fornuften.

Nettet vil blandt andet involvere tanker omkring usikkerhed og mindreværd, som uundgåeligt vil vække følelser af tristhed, angst, modløshed, frustration mv. Kroppen vil ofte reagere med nervøsitet, nedsat humør, hovedpine, muskelsmerter, mavepine, kvalme, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og gråd.

Disse svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer kan man ikke tale til fornuft og fortælle, at de er unødvendige, og man fra nu af vil TÆNKE POSITIVT og SLAPPE AF!

Tværtimod understøtter de svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer ens bekymringer. Man tolker dem som tegn på, hvordan eksamen vil gå:

“Hvis jeg har det sådan her, så må der være noget om sagen – Jeg dumper!” 

“Hvis jeg har det så elendigt, så kan jeg ikke holde til at gå til eksamener!”

“Hvis de her tanker og følelser ikke forsvinder, så bliver jeg vanvittig!” 

Ens bekymringer omkring eksamen samt svære følelser og kropslige symptomer vil uundgåeligt påvirke ens adfærd. Nogle studerende overforbereder sig med konstant, men flakkende læsning. Andre undgår bøgerne og distraherer sig med TV, facebook, middagslure mv. Begge typer adfærd efterfølges af dårlig samvittighed. Ofte vil man trække sig fra socialt samvær, have en kort lunte og generelt blive mere opmærksom på at fejlsøge ens omgivelser og ens krop.

Og fejlsøgningen vil give gevinst: Ja, din kæreste trækker vejret irriterende, ja, din nabo støjer og ja, du har kvalme.

Adfærdens formål er i sit udgangspunkt at få ro på eksamensangsten (fx ved at læse en masse, se TV eller finde frem til, hvad der generer én). Problemet er bare, at adfærden ikke beroliger én, den gør derimod én mere urolig.

Det samme gælder undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd er symptombehandling. Vi undgår potentielt ubehagelige situationer, fordi det beroliger os. Man kan forsøge at lindre sin eksamensangst ved hjælp af undgåelse: Man kan pjække fra undervisning, undlade at læse, man kan udskyde selve eksamen, man kan gå på orlov og man kan sågar udmelde sig fra studiet.

At undgå angstprovokerende situationer gør, at angsten aftager, og man oplever lettelse og beroligelse (belønning), men undgåelse virker kun midlertidigt. Undgåelse forstærker faktisk eksamensangsten, fordi adfærd som belønnes indlæres kraftigere af hjernen.

Man har ikke mestret eksamenssituationen, og man ved således ikke, om man kan gennemføre den næste eksamen. Hvilket skaber nye og flere bekymringer og således forstærkes eksamensangsten.

Eksamensangst skal derfor IKKE symptombehandles.

Eksamensangst skal UDSLUKKES ved dens begyndelse.

Du kan få hjælp til eksamensangst. Metakognitiv terapi kan lære dig at forholde dig ubekymret til eksamen. Du lærer at stoppe op og iagttage tanker og symptomer relatereret til eksamen uden at respondere på dem. Eksamensangst kræver nemlig din aktive tolkning af svære tanker og symptomer. Herved oplever du, at det i højere grad er frygten for, at du ikke kan holde til det eller vil klare dig dårligt, end tankerne og symptomerne i sig selv, der er problematisk. Når denne tolkning eller rettere bekymring er indstillet, vil intensiteten af dine symptomer dale og den uhensigtsmæssige adfærd blive overflødig.

Du kan nøjes med at forberede dig og gå til eksamen – uden eksamensangst.

Gode hilsner

Ida Grøn Hanneborg, psykolog i MIND CPH

Fra nytårsforsæt til handling – Sådan holder dit nytårsforsæt  ǀ MIND CPH

Fra nytårsforsæt til handling – Sådan holder dit nytårsforsæt ǀ MIND CPH

Fra nytårsforsæt til handling – Sådan holder dit nytårsforsæt

Det nye år står for døren – og du har sikkert allerede lagt planer for din nye livsstil.

Du har for længst besluttet dig for at leve sundere og dyrke mere motion i 2017.

Beslutningen har betydet, at du i julen har kunnet leve lidt ekstra godt.

Du har spist lidt ekstra god julemad,

og du har rigtig fået slappet af i al julestressen.

Det har dog resulteret i et par ekstra kilo på sidebenene, hvilket kun understøtter din nye aftale med dig selv og din fremtid.

Du føler dig  klar til forandring.

Det er dog ikke første gang, du laver sådan en aftale med dig selv. Men i år skal det være anderledes!

Men hvordan sikrer du dig så, at år 2017 netop bliver anderledes?

Har du allerede købt dit fitness abonnement? Har du investeret i en ny og smart kostplan med tilhørende ugentlig levering af mad? Har du købt dit nye træningsudstyr? Har du tegnet et abonnement til Runners World? Eller har du bare lovet dig selv højt og helligt at det SKAL være nu?

Det har du sikkert. Ligesom rigtig mange andre håbefulde kvinder og mænd.

Så hvordan sikrer du dig, at denne gang bliver anderledes? Hvordan holder du motivationen og viljen til at få gennemført dine mål? Er det nok blot at lave en aftale med sig selv? Hvis ja, hvorfor har det så ikke virket for dig de sidste par gange?

Måske du holdt et par måneder, men så kørte du død i det.

Det blev kedeligt,

trivielt,

og du syntes egentlig heller ikke rigtig, at tiden var der til det.

Langsomt vendte du tilbage til din hverdag,

hvor dine personlige mål,

dine ønsker for din krop,

dit helbred

og din velvære

røg i baggrunden.

At tænke på det vækker måske en følelse af skuffelse og frustration over, hvorfor du dog ikke bare kunne have taget dig sammen!

Frustrationen var der helt sikkert også undervejs, fordi du aldrig rigtig syntes, at du fik gjort det godt nok. Du fortalte sikkert tit dig selv, at det også var for dårligt. Og det resulterede i stor irritation over din egen ringe indsats.

Denne her konstante ”slåen sig selv i hovedet” over ting, der ikke lykkedes resulter i negative tankespiraler om hvordan du atter igen mislykkedes. Du bliver vred og irriteret på dig selv, hvilket samtidig går udover mennesker omkring dig, fordi du har svært ved at slippe tankerne, som hele tiden synes at fylde.

Men hvad nu hvis det viser sig, at du egentlig ikke har fejlet så meget som du tror? Hvad nu hvis du har gjort alt det rigtige, men egentlig bare har manglet en slags mental personlig træner? En der kan hjælpe dig at holde fokus det rigtige sted og vedligeholde dit ønske om en ændret livsstil, lidt ligesom man anvender en personlig træner i fitness centret til at træne de rette muskelgrupper på den rette måde? Hvad nu hvis du kan få personlig træning til at træne de rette psykiske muskelgrupper, din personlige viljestyrke og fastholde din motivation på en måde, så du når dine mål for 2017?

Det ville være en gamechanger!

Ikke?

I Mind Cph kan vi hjælpe dig til at gennemføre dit nytårsforsæt for 2017. Vi hjælper dig til at bevare fokus på din nye livsstil og holde dig til dit træningsprogram og din kostplan sådan, at du bevarer

motivationen,

lysten

og viljen

til at gennemføre forandringen i dit liv.

Vi bruger Metakognitiv Terapi, som er en nyere psykologisk metode, der effektivt hjælper dig til at skabe de forandringer, du så brændende ønsker.

Denne psykologiske metode kan meget mere end blot at hjælpe dig af med stress, angst, depression eller lignende psykiske lidelser.

Den er nøglen til at skabe den personlige forandring, du så længe har drømt om.

Book din tid i dag

Gode hilsner

Michael Portz, psykolog i Mind Cph

Du kan forbedre din mentale og fysiske sundhed i dag ǀ MIND CPH

Du kan forbedre din mentale og fysiske sundhed i dag ǀ MIND CPH

Du kan forbedre dine mentale og kropslige sundhed i dag

Efter måneder med skader og (over)arbejde løbetræner jeg endelig igen. Det var hårdt at komme i gang – men det giver en ubeskrivelig dejlig følelse af overskud og styrke.

Bagefter.

(Når de ømme muskler har vænnet sig til mosten og væskebalancen er gen – etableret)

***

Men jeg har ikke rørt en muskel i ca. 23 år. Jeg har hverken tid eller overskud til træning – og i øvrigt har jeg heller ingen trænings sko.

Så hvordan kommer jeg nogensinde i gang? Tænker du måske!!?

***

Svaret er egentlig enkelt.

Hvis du vil øge din mentale og fysiske sundhed, må du først forpligte dig til det.

Sæt så et tidspunkt, hvor du skal i gang – og når tidspunktet indtræder, må du ikke gå i dialog med dig selv:

Indre samtaler som disse:

Åh, jeg orker nok ikke alligevel. Jeg kom vist til at spise for meget kødsovs, så jeg må hellere vente til i morgen – eller mandag?
Jeg er simpelthen for træt, og min slidte krop tåler heller ikke mere for i dag. Desuden blæser det udenfor – og jeg har heller ikke set børnene særlig meget. Jeg vil i hvert fald ikke være til grin ude på gaden.
Osv.

De tanker er giftige!

STOP

DEN

INDRE

SAMTALE

Det kaldes prokrastinering! Og gør, at du aldrig kommer i gang.

***

Mange tror, at lysten og motivationen skal være der, inden de starter på noget. Men de venter som regel forgæves, fordi motivationen dukker desværre ikke (uanmeldt) op ved døren, imens du ligger i sofaen!

Snarere tværtimod.

Jo mere du ligger i sofaen, jo sværere bliver det at komme i gang.

Så rejs dig op, glem forestillingen om lyst og motivation – og kom i gang.

For

MOTIVATIONEN. KOMMER. IKKE. AF. SIG. SELV.

… og du behøver den egentlig heller ikke.

Du behøver blot at STOPPE DEN INDRE DIALOG!

***

Kender du nogen, der har svært ved at komme i gang med at forbedre sin mentale og fysiske sundhed? Eller har du selv svært ved at stoppe dIn indre dialog?

Så kan du nu gøre noget ekstraordinært godt for dig selv og prøve vores coaching-forløb.

Drømmer du om en sund og stærk krop og en psyke fri for bekymringer og stress, så kan du nu få hjælp til at konvertere drømmen til en langtidsholdbar praksis.

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted, psykolog

Få bedre selvkontrol !   ǀ MIND CPH

Få bedre selvkontrol ! ǀ MIND CPH

Få bedre selvkontrol

”Hvis du kan vente med at spise denne ene skumfidus, mens jeg lige løber et ærinde – så får du i stedet 2 skumfiduser, når jeg kommer tilbage!”

Dette er instruktionen til et mindre barn, som sidder og savler over en indbydende skumfidus placeret lige foran sig. Scenariet er et velkendt psykologisk eksperiment, som allerede tilbage i 60’erne dokumenterede, at der er en sammenhæng mellem børns evne til at udsætte deres lyst til at spise skumfidusen og deres fremtidige præstationer.

Men kan en simpel skum-fidus-test virkelig sige noget om et barns fremtid?
Ja, det er der meget der tyder på.

Evnen til at udøve selvkontrol tyder på at være en langt bedre prædiktor for, hvor godt man klarer sig i livet end f.eks. intelligens er.

Men hvad så med mig (tænker du måske)? Jeg er nemlig rigtig dårlig til at udøve selvkontrol.

Hvis jeg ser en kage, må jeg spise den!
Hvis jeg får en idé, kan jeg ikke slippe den før jeg har afprøvet den!
Hvis jeg bliver bange for at fejle noget, kan jeg ikke fortsætte mit liv før min læge har frikendt mig 100%.
Hvis jeg forestiller mig at min partner er mig utro, slipper jeg ikke tanken før min partner er drevet til vanvid (og måske jeg alligevel ikke slipper den helt).
Og jeg er i alle henseender en slave af mine lyster.

Er jeg så fortabt? Eller er der stadig håb for mig?

Ja, det kan du tro, der er!

I metakognitiv gruppeterapi kan du lære at styre din opmærksomhed og udøve selvkontrol.

Således kan du lære, at slippe din besættelse at kage, sygdom, krop, utroskab, smøger og hvad du ellers er ”besat” af. Du kan også lære at lade dine negative tanker være, så du holder op med at bekymre dig så meget – eller stopper med at tygge drøv på tankerne om dit manglende selvværd.

På den måde kan du få et langt mere tilfredsstillende liv, og en markant højere livskvalitet.

Du kan stadig nå at tilmelde dig vores turbo sommerhold.

Kom og vær’ med. Vi bliver ikke så mange – og vi får det drøn hyggeligt!

Hilsen

Erla, psykolog i Mind Cph