De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Føler du, at hverdagen er lidt grå og kedelig? Går du tit og tænker, at du mangler passion i det du laver? Tror du, at først kommer passionen og så kommer det liv, som du kunne tænke dig?

Så er du måske en af dem, der begår nogle af de fire typiske fejltrin i din søgen efter passion i livet!

#1 fejltrin: Du ved ikke, hvad du gerne vil, og det bekymrer dig!

Det kan være, at du føler, at du er gået lidt i stå ift. det du gerne vil i dine relationer, uddannelse eller din karriere, og ikke ved hvad du vil.

Går du og bruger meget tid på at bekymre dig om, at du ikke ved hvad du vil, fordi der ikke er noget, som du er passioneret nok for?

Okay, så lad mig spørge dig, om disse bekymringer har bragt dig tættere på et svar eller tættere på din passion?

Nok ikke (siden du læser med her)!

Når man på den ene side ikke ved, hvad man vil, og ikke kan mærke specielt meget passion for noget, så hjælper det ikke at bekymre sig om det.

Ofte har bekymring den modsatte effekt!

Man bliver bare i endnu dårligere humør og endnu mere i tvivl om, hvad man gerne vil.

Bekymring er altså en dårlig strategi hen mod det liv, som du savner.

Dette er det første fejltrin folk typisk begår, når de søger efter passion i deres liv.

#2 fejltrin: Du tjekker hele tiden eller ofte dit humør!

Når du hele tiden vurderer om dit humør er ”godt nok”, så kan du komme til at sætte baren meget højt. Det er nemlig helt normalt, at man ikke føler sig 100% engageret og passioneret i det, som man laver.

Det er helt normalt at kede sig, at opleve dyk i ens humør gennem dagen eller lignende. Når du hele tiden fokuser på disse øjeblikke, så kommer du til at forstærke dem og forlænge tiden, som de varer ved.

Helt det modsatte af, hvad du ønsker!

#3 fejltrin: Din opmærksomhed er rettet INDAD størstedelen af tiden mod dine tanker og det du føler!

Det er ikke et problem i sig selv, hvis ens fokus er indadrettet, men det kan være et problem, hvis du føler, at det er svært at skifte fokus mod det, som er omkring dig. Hvis du føler, at det ikke er dig, der har kontrol over, hvad du fokuserer på.

Gejst, motivation og passion opstår ikke i et vakuum inde i dig, hvis du blot fokuserer nok indad.

Tværtimod.

Det opstår derimod, når du handler og engagerer dig i det du har gang i, dine omgivelser og samværet med dem omkring dig. Dette kan du ikke fuldt ud, hvis ikke du begynder at rette din opmærksomhed udad.

#4 fejltrin: Du går og venter på passionen i stedet for at være tilstede og handle!

Så kan det være, at du siger:

”Jamen, jeg ved ikke, hvad jeg vil! Jeg kan ikke mærke nogen passion eller gejst. Der er ikke noget, der interesserer mig vildt meget. Det nytter ikke at foretage mig noget, før jeg ved, hvad jeg virkelig vil!”

Når du går og venter på passionen, så kan du komme til at vente længe.

Det er et typisk fejltrin folk begår.

De tror, at de skal være passionerede eller være sikre på, hvad de vil, før de kan foretage sig noget.

Igen sættes baren rigtig højt. Og du får ikke handlet.

I stedet for retter man opmærksomheden indad og begår fejltrin 1-3.

Og så ender man typisk med slet ikke at foretage sig noget.

Det du kan starte med at gøre i stedet for de 4 typiske fejltrin:

Kort sagt: lad bekymringerne være og ret dine handlinger mod din nysgerrighed i stedet for at bekymre dig om din manglende passion.

Sådan lægger du bekymringsstrategien til side:
Hvis du gerne vil opleve større livsglæde, gejst, motivation og passion for det du laver, så handler det om at træde ud af bekymringsspiralen.

I stedet for at fokusere på passion, så prøv at lægge mærke til de triggertanker, der dukker op om dit liv. Det kan være tanker som:

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil.”
”Der er ikke noget, jeg er passioneret omkring.”
”Der er noget galt med mig.”
”Hvis jeg bekymrer mig om det, så gør jeg i det mindste noget.”

Kan du genkende lignende tanker hos dig selv?

Næste gang, at du lægger mærke til dem, så prøv at udskyde at bekymre dig om dem (f.eks. til kl. 17) og ret opmærksomheden udad eller mod det, som du har gang i.

Kl. 17 kan du bruge ti minutter på at bekymre dig. Du kan også lade være, hvis du har glemt tankerne.

Dette er første skridt til at komme ud af bekymringsspiralen. Når du ikke hele tiden bekymrer dig over dit liv, er der mere plads og energi til rent faktisk at leve det.

Og når du bruger tid på at leve dit liv, så er der mere plads til passion.

Ret din opmærksomhed mod din nysgerrighed:
I stedet for at bekymre dig om din passion, så prøv i stedet at foretage dig nogle handlinger.

Prøv at erstatte ordet passion med nysgerrighed.

Hvad er du nysgerrig på?

Her mener jeg ikke, hvad er du super nysgerrig på, men hvad er du bare en lille bitte smule nysgerrig på? Hvis du ikke kan komme i tanke om noget, så er det også ok.

Prøv at være nysgerrig på, hvad der dukker op i løbet af din uge (også om det bare er et lille glimt) eller vær nysgerrig på, hvad du tidligere har været nysgerrig på.

Har du en gang haft en interesse for fotografering? Eller er du en lille smule nysgerrig på det? Så prøv at eksperimentere med at bruge 10-20 minutter om dagen på at tage billeder.
Har du tidligere været glad for at løbe? Så tag en lille løbetur eller gå en tur.

Bare eksperimenter.

Bliv ved med at eksperimenter, og vær opmærksom på at undlade at begå fejltrin 1-4.

Vil du gerne have hjælp til at finde frem til eller tilbage til din gejst, motivation, nysgerrighed og passion og til at træde ud af bekymringsspiralen?

Det kan være svært at implementere de metakognitive redskaber på egen hånd. Derfor er det altid muligt at komme til enten i individuel terapi eller til gruppeterapi.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 (for spørgsmål eller booking) eller på hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Work-Life Balance: Er du mentalt til stede eller et helt andet sted?

Work-Life Balance: Er du mentalt til stede eller et helt andet sted?

Work-Life Balance: Er du mentalt til stede eller et helt andet sted?

Ideen om work-life balance har eksisteret længe, og der er mange forskellige definitioner, der kan gøre samtalen unuanceret. Hertil hører, at vi som individer har forskellige værdier, interesser og prioriteter, der påvirker, hvordan god work-life balance ser ud for os hver især.

Mange ser work-life balance, som et ideal, der handler om en tidslig lige fordeling mellem arbejde og privatliv. Dette hænger sammen med, at arbejde i dag i højere og højere grad er noget, som mange tager med sig, når de har fri.

Genkender du dette fra dig selv?

For nogle er en del af udfordringen, at der er nogle forventninger fra arbejdspladsen om at være til rådighed størstedelen af døgnet.

(Denne udfordring er både et spørgsmål om virksomhedskultur og om, hvad man vender sine kolleger og chefer til, og er ikke hovedfokus i det, som jeg gerne vil fortælle om, men er en væsentlig del af problemstillingen).

Mentalt fokus og prioritering

Jeg vil gerne nuancere work-life balance til også at omfatte mental tilstedeværelse, der hvor man er og prioritering af det, som er vigtigst for en.

For de fleste er en del af udfordringen nemlig, at meget af deres fokus ikke er, der hvor de er, når de har fri. I stedet tænker de forsat på deres arbejde.

Kan du genkende dette for dig selv?

Du har fri, men holder ikke mentalt fri. Din opmærksomhed er ikke med dem, som du er sammen med, men på bekymringer om arbejdet. Selv når du holder ferie, kan tankerne om arbejdet fylde meget.

Hører du til denne gruppe, så kan du bruge metakognitive strategier til at blive mere mentalt til stede. Selv hvis du er en af dem, som fysisk fordeler døgnets vågne timer ligeligt mellem arbejde og fritid kan det være lige meget, hvis du mentalt ikke er god til at være til stede der, hvor du er nu og her.

Det påvirker nemlig kvaliteten af den tid, som du tilbringer med dem du holder af, hvis du kun er fysisk og ikke mentalt til stede.

Samtidigt så kan meget tid brugt på at bekymre dig om arbejdet, når du har fri, også lede til, at du i større grad føler dig presset og stresset over dit arbejde – fordi du jo ikke lægger det til side mentalt!

Hertil hører, at mange også går og bruger meget tid på at bekymre sig om, at de ikke har en god nok work-life balance.

Hjælper disse bekymringer så på kvaliteten af den tid, som du bruger med dem, du holder af?

Kort sagt: nej.

Når du bekymrer dig om dette, flytter du også opmærksomheden væk fra der, hvor du er (om det så er på arbejde eller i din fritid).

Hvis du i stedet bliver god til at være til stede, der hvor du er, når du holder fri, så øger du kvaliteten af den tid, som du holder fri.

Omvendt bliver du også mere effektiv på dit arbejde, hvis du bliver bedre til at fokusere på lige netop den opgave, som du er i gang med. (Og ikke spilder mental energi og tid på at bekymre dig om alt muligt andet imens)!

Mental work-life balance kan altså siges at være mentalt til stede, der hvor du er og med det, som du har gang i.

Dette vil øge kvaliteten både ift. dit arbejde og ift. din fritid.

 

Hvordan opnår man så en mental work-life balance?

Første skridt er at lægge mærke til (både på arbejdet og i din fritid), når din opmærksomhed rykker sig væk fra det, som du har gang i.

Er du derhjemme med venner eller familie, så ret din opmærksomhed udad mod det, som du har gang i. når du lægger mærke til, at dit fokus er flyttet indad og på tanker om arbejdet, så ret det tilbage udad igen.

Er du på arbejdet, og er du i gang med noget, så fokuser på det. Læg mærke til, når dit fokus ryger andre steder hen (f.eks. på andre opgaver, mails, bekymringer om du kan gøre det godt nok osv.), og flyt så dit fokus udad igen og tilbage på det, som du har gang i.

Når du retter din opmærksomhed tilbage på det, som du har gang i, så prøv at udskyde at bekymre dig om de andre ting til et senere tidspunkt på dagen eller næste dag.

 

Prioritering af det, som er vigtigst for dig

En tredje del af udfordringen med work-life balance kan være, at du glemmer at prioritere det, som er vigtigst for dig.

Bruger du din tid på arbejdet på de opgaver, som er vigtigst? Eller kommer du til at fylde dagen ud med en masse småopgaver, hvor du aldrig rigtigt når til de vigtigste opgaver og ting?

Bruger du din fritid på de ting og mennesker, som er vigtigst for dig og som giver dig mest glæde og energi? Eller fylder du din tid op med en masse småopgaver, uden at nå til de ting, som faktisk er allervigtigst for dig?

Tidsmæssig balance mellem arbejdsliv og fritidsliv kan være underordnet, hvis du alligevel kommer til at bruge begge dele på ting, opgaver og relationer, der er mindre vigtige for dig.

Der er rigtig meget at hente ved at rette din opmærksomhed, der hvor du er, både i dit fritidsliv og dit arbejdsliv og at fokusere på de ting, opgaver og relationer, som er vigtigst for dig. Det øger din livskvalitet, produktivitet, tilfredshed og mindsker tendens til stress, depression og angst.

Dette gælder om du er en af dem, der elsker at arbejde meget eller om du er en af dem, som hellere vil fordele mere tid på din fritid.

Kunne du tænke dig at arbejde videre med disse ting med metakognitive redskaber, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere.

 

Jeg tilbyder bl.a. individuel terapi, som har særligt fokus på dette.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Hvor skidt skal du have det for at søge hjælp hos en psykolog?

Mange tøver med at søge hjælp når de har ondt i psyken, hvilket for en psykolog kan virke lidt spøjst.

Vi går jo til lægen, når der er noget fysisk galt med os. Også når det ikke handler om gravalvorlige lidelser

(Eller de fleste af os gør heldigvis).

 

Er du én af dem, der tror, at man skal have det rigtig, rigtig dårligt inden, at det kan betale sig at søge hjælp?

Så er du ikke alene!

Vi bliver nemlig ofte spurgt om, hvor dårligt man skal have det for at få hjælp af en psykolog.

Det korte svar er, at man ikke behøver have det specielt dårligt for at gå til psykolog. Har du det rigtig dårligt, kan vi selvfølgelig også hjælpe, men pointen er, at en psykolog kan meget mere end du lige tror.

Fx hjælper vi mange, som gerne vil rykke på deres mål og ambitioner.

Disse kan både være af relationel-, personlig- eller karrieremæssig karakter.

Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med enkle og effektive redskaber til at nå dine mål og overkomme de krumspring, som du normalt saboterer dig selv med. Dette gøres ved at undersøge, hvilke uhensigtsmæssige tanke- og handlestrategier, som du har og hjælpe dig med at ændre dem.

Vi har også klienter, som har lidt af stress, angst eller depression meget længere end de behøvede, fordi de ventede så længe med at søge hjælp.

Mange af dem ville ønske, at de havde søgt hjælp tidligere.

Der er altså ingen grund til at vente til, at du er gået helt ned med flaget og blevet sygemeldt. Et metakognitiv forløb kan i stedet forhindre, at du havner der.

 

Hvis du mærker, at du har det dårligt, og du overvejer, om du skal gå i metakognitiv terapi, så prøv at spørge dig selv:

Hvor længe du har haft det sådan?

I hvor stor grad påvirker det din hverdag?

I hvor stor grad står det i vejen for det liv, som du gerne vil leve?

Dér, hvor du bør overveje terapi, er, når du oplever, at en dårlig periode varer længere tid eller hvor du har konkrete mål, som du gerne vil arbejde med.

Vi har alle dårlige perioder en gang i mellem.

Det er ikke nødvendigvis noget, som man skal gå i terapi for, da det er helt normalt, og ikke behøver være problematisk. Det er også helt normalt i perioder at være trist, stresset eller bange for noget.

Men spørg dig selv:  Hvorfor gå og døje med ubehag og uhensigtsmæssige strategier, når der findes effektive redskaber, der bare venter på, at du lærer dem?

 

Er du stadig i tvivl, om du et terapiforløb er noget for dig, er du ALTID velkommen til at skrive til hello@mindcph.dk eller ringe til 31 11 13 15 og stille uforpligtende spørgsmål.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Det burde være anderledes! │MIND CPH

Det burde være anderledes! │MIND CPH

Det burde være anderledes!

Hjemme hos os er der hver eneste gang, der skal ryddes op en uundgåelig diskussion om, hvem gør mest, hvem har leget med hvad, om der i virkeligheden behøver at blive ryddet op – og hvorfor jeg ikke bare kan gøre det selv i så fald!

Og hver gang det sker, smager jeg på min egen frustration.

Børnene burde kunne hjælpe til uden brok. Hvorfor skal det være så svært? Jeg hader at bruge energi på disse latterlige situationer! De er store nok til at vide, at de burde gå i gang, og de burde vide, at vi til sidst bare bliver sure på hinanden.

Osv.

Og jeg bliver irriteret.

Indrømmet.

Jeg bliver irriteret over, at de ikke bare rydder op, fordi de har nået en alder, hvor de burde kunne gøre det uden postyr.

Så det er vel rimeligt nok!

Ikke?

Men at jeg bliver irriteret på mine børn, får dem ikke til at rydde op. Det fører blot til en dårlig stemning.

***

Dengang de var mindre blev jeg ikke irriteret over at hjælpe dem med at rydde op. Så hvad har forandret sig?

Jo, deres alder og mine forventninger til dem.

Min frustration går ikke så meget på selve oprydningen – men på, at de efterhånden burde kunne gøre det selv uden brok.

Og dét, der i realiteten skaber min frustration er, at jeg involverer mig i tanken om, at de burde kunne gøre det.

***

Det er nemlig sådan, at når du engagerer dig i tanken om, at noget burde være anderledes, så sker det, at du mærker frustration, vrede og irritation, og du starter en indre dialog om

  • hvorfor det skal være sådan?
  • hvad har du gjort forkert?
  • hvorfor skal det ramme dig?
  • hvad har du gjort for at fortjene dette?
  • [indsæt dit eget spørgsmål]

Men din indre dialog om, hvorvidt det burde være anderledes eller ej, producerer ikke en løsning på problemet.

Den hjælper ikke på situationen.

Tværtimod.

***

Det er fristende at lade sig suge ind i tankespindet om, at noget burde være anderledes. I øjeblikket føles det på en måde så retfærdigt og rigtigt.

Problemet er, at det er meget lidt konstruktivt og ender i sidste ende med at stå i vejen for, at du kan gøre noget for at ændre din situation.

I dette tilfælde handlede det om oprydning. Men det kunne ligesåvel have været tanken om, at dit liv burde være anderledes. Tanken om, at dit forhold til dig selv burde være anderledes. Du burde være dygtigere, mere ambitiøs, mere struktureret, mere tilfreds med livet, mere glad for dig selv?

***

Jeg bliver også ramt af tankespind, men med den store forskel, at jeg ved hvordan jeg effektivt får sat en stopper for det.

Hun har sin uddannelse, tænker du måske?

Og ja, det har jeg.

Men ønsker du, så kan jeg lære dig alt, du behøver at vide om, hvordan du stopper tankespind, får et bedre selvværd, bliver mere tilfreds med livet og mere konstruktivt kan gøre ændringer, der hvor du ønsker at gøre ændringer.

Book din plads på kurset: Handlekraft, selvværd og mental sundhed

Det koster kun 2100,- hvilket svarer til halvanden individuel session hos mig eller en ordentlig omgang hos frisøren.

Du får konkrete og varige værktøjer til at øge din mentale sundhed og styrke dit selvværd og livsglæde.

Ses vi ?

Kærlig hilsen

Erla Højsted

Illustration af Florence Duchâteau

Fra tanke til handling. Få mere handlekraft og selvværd │MIND CPH

Fra tanke til handling. Få mere handlekraft og selvværd │MIND CPH

Fra tanke til handling – Mere handlekraft og selvværd

Jeg er sikker på, at du, ligesom jeg, har drømme.

Tanker. Visioner. Ønsker. Projekter.
Ting, som du har udskudt.
Ting, du aldrig er kommet i gang med.
Ting, som du ville ØNSKE, at du var kommet i gang med.

Men af en eller anden årsag er de aldrig blevet til noget.

Måske venter du på
bedre tider,
mere overskud,
at du får råd,
at børnene bliver større,
at du kommer i form,
at sommerferien starter,
at stjernerne vender den rigtige vej,
at du finder motivationen,
eller på, at du føler dig helt sikker på din beslutning.

En skønne dag, på den anden side af februar, så…!

Men hvad nu hvis den dag aldrig kommer?

Hvad nu hvis det viser sig, at du venter forgæves?

For sagen er nemlig den, at planer er gode. Intentioner er gode. Drømme er gode.

Men medmindre de omsættes til handling – ja så sker der ikke noget.

Ingenting. Absolut intet.

Fordi stjernerne kommer aldrig til at vende rigtigt. Fordi chancen for, at du vågner en dag, og din verden ser markant anderledes ud, er minimal.

Fordi drømme ER blot drømme.

Tanker ER blot tanker.

***

Men, hvordan komme man så fra tanke til handling?

Jo, ser du! Dét emne er der skrevet mange lange selvhjælpsbøger om, og du kan også finde et par hurtige quick fix tips i ethvert dameblad.

Men for at forstå psykologien bag manglende handlekraft, skal vi se på dét, der står i vejen for handling.

Og når du ved det, og ikke mindst når du ved hvordan, du kan undgå det, ja så bliver rejsen fra tanke til handling en leg.

***

Vil du gerne have mere handlekraft og lægge handling bag dine nytårsløfter denne gang?

Så meld dig på vores intensive formiddagskursus, der giver dig alt, du har brug for til at opnå mere selvværd, mental sundhed og handlekraft!

Du får et kærligt puf og en kickstarter til at komme fra tanke til handling.

Læs mere om kurset og book din plads.

Kærlig hilsen fra

Erla Højsted,

Chefpsykolog i MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter│MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter│MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter

Det er en solrig fin søndag. Jeg befinder mig blandt tusindvis af mennesker i Berlins gader. Byen sitrer af stemning, alt imens jeg indtager min plads ved startlinjen.

Og det går syngende let. Jeg har mentalt og kropsligt overskud og tænker smilende for mig selv, at der er for mange (langsomme) løbere foran mig. Mine fødder pibler af sted og med lidt hurtig hovedregning på mit tempo, fantaserer jeg om min livs bedste tid.

1 km bliver til 3, 4 bliver til 20 – og det går stadig med rygende fart.

Men så begynder mit (løber)knæ at tilkalde sig min opmærksomhed. Mine ben beklager sig over trætheden og den kilometer, der før virkede kort, er nu så ulidelig lang og tung.

Jeg er tæt på at hengive mig til tanken om, at maraton vist egentlig ikke er særlig vigtigt for mig alligevel – og bare smutte ud.

***

Men jeg hanker op i mig selv, justerer min teknik, forsøger at spotte de trætte løbere og lægger min medlidenhed på dem i stedet.

Jeg mærker ikke efter, men fokuserer istedet på andet end smerten og trætheden.

Hvilket er hårdt.

Men selv om min krop panisk prøver at fortælle mig, at den er presset, så kan jeg vælge at ignore det.

For jeg har ikke tænkt mig at give op.

***

Og årsagen til at jeg fortæller dig denne historie?

Jo, ser du!
Når du skal i gang med at ændre noget i dit liv, hvad enten det handler om en slankekur, træning, reparere din relation til din kæreste, styrke dit selvværd, lære at kontrollere dit temperament eller noget helt andet, så bunder det i din evne til at vælge, hvad du lader dig optage af og ikke din evne til at mære efter.

Faktisk skal du mærke mindre efter. Det handler nemlig om din evne til at blive ved med at ignorere den lille stemme bagerst i dit hovede, der lokker dig til at vige fra planen.

Uanset hvilke forandringer du står overfor, så har du brug for din evne til at styre din opmærksomhed.

På samme måde som kroppen (i mit maraton tilfælde) råber op længe før den reelt er udaset – så forsøger den lille stemme at binde dig fast til de gamle vaner og mønstre og forpurrer dine intentioner om forandring.

Og den kamp er svær at vinde  … medmindre du ved hvordan.

Men med de rigtige strategier kan du styrke din opmærksomhed, din viljestyrke, din mentale sundhed – og nå dine mål.

***

Lyder handlekraft, selvværd og mental sundhed på 3 formiddage, som noget for dig?

Har du gentagne gange forsøgt at ændre vaner uden, at det er lykkedes? Løber du gang på gang ind i de samme forhindringer? Og savner du selvtillid og mod til at gå efter dine drømme?

Så kan det være, at du har brug for nogle nye inputs.

Hvis du vil have de bedste strategier til at nå dine mål, så meld dig til vores metakognitive formiddagskursus, hvor du på 3 formiddage lærer de mest effektive strategier til mere handlekraft, bedre selvværd og mental sundhed.

Læs mere om kurset: Handlekraft, selvværd og mental sundhed på 3 formiddage.

Gode hilsner,

Erla Højsted,

Chefpsykolog MIND CPH

Illustration af Florence Duchâteau