Det burde være anderledes! │MIND CPH

Det burde være anderledes! │MIND CPH

Det burde være anderledes!

Hjemme hos os er der hver eneste gang, der skal ryddes op en uundgåelig diskussion om, hvem gør mest, hvem har leget med hvad, om der i virkeligheden behøver at blive ryddet op – og hvorfor jeg ikke bare kan gøre det selv i så fald!

Og hver gang det sker, smager jeg på min egen frustration.

Børnene burde kunne hjælpe til uden brok. Hvorfor skal det være så svært? Jeg hader at bruge energi på disse latterlige situationer! De er store nok til at vide, at de burde gå i gang, og de burde vide, at vi til sidst bare bliver sure på hinanden.

Osv.

Og jeg bliver irriteret.

Indrømmet.

Jeg bliver irriteret over, at de ikke bare rydder op, fordi de har nået en alder, hvor de burde kunne gøre det uden postyr.

Så det er vel rimeligt nok!

Ikke?

Men at jeg bliver irriteret på mine børn, får dem ikke til at rydde op. Det fører blot til en dårlig stemning.

***

Dengang de var mindre blev jeg ikke irriteret over at hjælpe dem med at rydde op. Så hvad har forandret sig?

Jo, deres alder og mine forventninger til dem.

Min frustration går ikke så meget på selve oprydningen – men på, at de efterhånden burde kunne gøre det selv uden brok.

Og dét, der i realiteten skaber min frustration er, at jeg involverer mig i tanken om, at de burde kunne gøre det.

***

Det er nemlig sådan, at når du engagerer dig i tanken om, at noget burde være anderledes, så sker det, at du mærker frustration, vrede og irritation, og du starter en indre dialog om

  • hvorfor det skal være sådan?
  • hvad har du gjort forkert?
  • hvorfor skal det ramme dig?
  • hvad har du gjort for at fortjene dette?
  • [indsæt dit eget spørgsmål]

Men din indre dialog om, hvorvidt det burde være anderledes eller ej, producerer ikke en løsning på problemet.

Den hjælper ikke på situationen.

Tværtimod.

***

Det er fristende at lade sig suge ind i tankespindet om, at noget burde være anderledes. I øjeblikket føles det på en måde så retfærdigt og rigtigt.

Problemet er, at det er meget lidt konstruktivt og ender i sidste ende med at stå i vejen for, at du kan gøre noget for at ændre din situation.

I dette tilfælde handlede det om oprydning. Men det kunne ligesåvel have været tanken om, at dit liv burde være anderledes. Tanken om, at dit forhold til dig selv burde være anderledes. Du burde være dygtigere, mere ambitiøs, mere struktureret, mere tilfreds med livet, mere glad for dig selv?

***

Jeg bliver også ramt af tankespind, men med den store forskel, at jeg ved hvordan jeg effektivt får sat en stopper for det.

Hun har sin uddannelse, tænker du måske?

Og ja, det har jeg.

Men ønsker du, så kan jeg lære dig alt, du behøver at vide om, hvordan du stopper tankespind, får et bedre selvværd, bliver mere tilfreds med livet og mere konstruktivt kan gøre ændringer, der hvor du ønsker at gøre ændringer.

Book din plads på kurset: Handlekraft, selvværd og mental sundhed på 3 formiddage

Det koster kun 2450,- hvilket svarer til halvanden individuel session hos mig eller en ordentlig omgang hos frisøren.

Du får konkrete og varige værktøjer til at øge din mentale sundhed og styrke dit selvværd og livsglæde.

Ses vi i morgen klokken 9.30 ?

Kærlig hilsen

Erla Højsted

Illustration af Florence Duchateau

Fra tanke til handling. Få mere handlekraft og selvværd │MIND CPH

Fra tanke til handling. Få mere handlekraft og selvværd │MIND CPH

Fra tanke til handling – Mere handlekraft og selvværd

Jeg er sikker på, at du, ligesom jeg, har drømme.

Tanker. Visioner. Ønsker. Projekter.
Ting, som du har udskudt.
Ting, du aldrig er kommet i gang med.
Ting, som du ville ØNSKE, at du var kommet i gang med.

Men af en eller anden årsag er de aldrig blevet til noget.

Måske venter du på
bedre tider,
mere overskud,
at du får råd,
at børnene bliver større,
at du kommer i form,
at sommerferien starter,
at stjernerne vender den rigtige vej,
at du finder motivationen,
eller på, at du føler dig helt sikker på din beslutning.

En skønne dag, på den anden side af februar, så…!

Men hvad nu hvis den dag aldrig kommer?

Hvad nu hvis det viser sig, at du venter forgæves?

For sagen er nemlig den, at planer er gode. Intentioner er gode. Drømme er gode.

Men medmindre de omsættes til handling – ja så sker der ikke noget.

Ingenting. Absolut intet.

Fordi stjernerne kommer aldrig til at vende rigtigt. Fordi chancen for, at du vågner en dag, og din verden ser markant anderledes ud, er minimal.

Fordi drømme ER blot drømme.

Tanker ER blot tanker.

***

Men, hvordan komme man så fra tanke til handling?

Jo, ser du! Dét emne er der skrevet mange lange selvhjælpsbøger om, og du kan også finde et par hurtige quick fix tips i ethvert dameblad.

Men for at forstå psykologien bag manglende handlekraft, skal vi se på dét, der står i vejen for handling.

Og når du ved det, og ikke mindst når du ved hvordan, du kan undgå det, ja så bliver rejsen fra tanke til handling en leg.

***

Vil du gerne have mere handlekraft og lægge handling bag dine nytårsløfter denne gang?

Så meld dig på vores intensive formiddagskursus, der giver dig alt, du har brug for til at opnå mere selvværd, mental sundhed og handlekraft!

Du får et kærligt puf og en kickstarter til at komme fra tanke til handling.

Læs mere om kurset og book din plads.

Kærlig hilsen fra

Erla Højsted,

Chefpsykolog i MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter│MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter│MIND CPH

Derfor er det ikke altid løsningen at mærke efter

Det er en solrig fin søndag. Jeg befinder mig blandt tusindvis af mennesker i Berlins gader. Byen sitrer af stemning, alt imens jeg indtager min plads ved startlinjen.

Og det går syngende let. Jeg har mentalt og kropsligt overskud og tænker smilende for mig selv, at der er for mange (langsomme) løbere foran mig. Mine fødder pibler af sted og med lidt hurtig hovedregning på mit tempo, fantaserer jeg om min livs bedste tid.

1 km bliver til 3, 4 bliver til 20 – og det går stadig med rygende fart.

Men så begynder mit (løber)knæ at tilkalde sig min opmærksomhed. Mine ben beklager sig over trætheden og den kilometer, der før virkede kort, er nu så ulidelig lang og tung.

Jeg er tæt på at hengive mig til tanken om, at maraton vist egentlig ikke er særlig vigtigt for mig alligevel – og bare smutte ud.

***

Men jeg hanker op i mig selv, justerer min teknik, forsøger at spotte de trætte løbere og lægger min medlidenhed på dem i stedet.

Jeg mærker ikke efter, men fokuserer istedet på andet end smerten og trætheden.

Hvilket er hårdt.

Men selv om min krop panisk prøver at fortælle mig, at den er presset, så kan jeg vælge at ignore det.

For jeg har ikke tænkt mig at give op.

***

Og årsagen til at jeg fortæller dig denne historie?

Jo, ser du!
Når du skal i gang med at ændre noget i dit liv, hvad enten det handler om en slankekur, træning, reparere din relation til din kæreste, styrke dit selvværd, lære at kontrollere dit temperament eller noget helt andet, så bunder det i din evne til at vælge, hvad du lader dig optage af og ikke din evne til at mære efter.

Faktisk skal du mærke mindre efter. Det handler nemlig om din evne til at blive ved med at ignorere den lille stemme bagerst i dit hovede, der lokker dig til at vige fra planen.

Uanset hvilke forandringer du står overfor, så har du brug for din evne til at styre din opmærksomhed.

På samme måde som kroppen (i mit maraton tilfælde) råber op længe før den reelt er udaset – så forsøger den lille stemme at binde dig fast til de gamle vaner og mønstre og forpurrer dine intentioner om forandring.

Og den kamp er svær at vinde  … medmindre du ved hvordan.

Men med de rigtige strategier kan du styrke din opmærksomhed, din viljestyrke, din mentale sundhed – og nå dine mål.

***

Lyder handlekraft, selvværd og mental sundhed på 3 formiddage, som noget for dig?

Har du gentagne gange forsøgt at ændre vaner uden, at det er lykkedes? Løber du gang på gang ind i de samme forhindringer? Og savner du selvtillid og mod til at gå efter dine drømme?

Så kan det være, at du har brug for nogle nye inputs.

Hvis du vil have de bedste strategier til at nå dine mål, så meld dig til vores metakognitive formiddagskursus, hvor du på 3 formiddage lærer de mest effektive strategier til mere handlekraft, bedre selvværd og mental sundhed.

Kurset er Fredag d. 17. nov. 2017 klokken 9.30-12. Derefter følgende fredage: 24/11 & 1/12.

Læs mere om kurset: Handlekraft, selvværd og mental sundhed på 3 formiddage.

Gode hilsner,

Erla Højsted,

Chefpsykolog MIND CPH

Illustration af Florence Duchateau

Når nervøsitet bliver negativt – MIND CPH

Når nervøsitet bliver negativt – MIND CPH

Når nervøsitet bliver negativt

Har du prøvet at være indkaldt til en samtale hos din chef og oplevet med det samme, at nervøsiteten buldrer frem?

I tankerne gennemgår du straks enhver mulig grund til hvorfor, du er blevet indkaldt!

Gad vide om jeg har begået en fejl! Er der en kunde, der har klaget over mig? Bliver jeg fyret – eller omplaceret?

Undervejs fylder nervøsiteten mere og mere.

Og bekymringerne bliver ikke færre, tværtimod!

Du ved sikkert præcis, hvordan det føles, når nervøsiteten skyller hen over dig. Du mærker blodet pumpe, du får ondt i maven, du begynder at svede og du skifter imellem at være iskold og brændende varm.

Og dette er blot ganske få ud af mange kropslige ubehageligheder ved nervøsitet.

Du synes selvfølgelig på ingen måde, at nervøsiteten gør noget godt for dig, din samtale med chefen eller for din evne til at præstere. For hvordan skal den hjælpe dig, når den fylder så meget og føles så ubehagelig?

Det er jo mere som om, at nervøsiteten bidrager til endnu flere bekymringer. For der må jo være en grund til, at du bliver så påvirket!

Ikke?

Men det er altså ikke sådan det hænger sammen.

Og desværre bliver ubehagelighederne særligt udtalte, når du er bange for nervøsiteten og for alt i verden gerne vil undgå den.

Har du et nervøst forhold til nervøsitet?

Sådan har mange mennesker et nervøst forhold til deres nervøsitet. Den føles hverken rar eller behjælpelig, men derimod som noget, man for alt i verden vil undgå.

Og hvem gider være en af dem, der går med nerverne uden på tøjet!?

***

Men det, der rent faktisk sker når du mærker din nervøsitet, er hverken farligt eller unormalt.

Tværtimod!

Det der sker er, at der bliver udløst en stress respons i kroppen, fordi du står overfor en mulig svær og udfordrende situation, hvor du f.eks. tænker: ”Kan jeg leve op til kravene?”.  

Der frigives mængder af hormoner i kroppen, herunder adrenalin, som bl.a. gør, at du bliver hurtigere, skarpere og faktisk bedre til at klare dig i pressede situationer.

Reaktion stammer helt tilbage fra urmennesket og er den såkaldte ”fight or flight” respons, og er en kropslig respons, der gør dig bedre i stand til at kæmpe eller flygte.

Nervøsitet er således ikke alene en negativ følelse, men noget, der igangsættes når vi mennesker står overfor situationer, der kræver, at vi handler hurtigt eller løser et komplekst problem.

Det, der i stedet gør nervøsitet til noget negativt, er ofte den måde vi forstår nervøsiteten på. Nemlig som noget farligt, ubehageligt og noget man gerne vil lukke ude og helst helt undgå.

Men hvad nu hvis, du kunne lære ikke at frygte din nervøsitet? Måske du endda kunne lære den at kende på en anden måde og samtidig anvende din nervøsitet til noget positivt?

Så ville du faktisk ikke blive særlig negativt påvirket af den.

Og det er hjælpsomt i mange situationer. Ikke blot her, hvor chefen indkalder til et møde. Det gælder i alle former for situationer, hvor du enten præstere eller performe både offentligt og i private, sociale sammenhænge.

Kontakt os gerne, hvis du ønsker at få styr på dine nerver på den gode måde – og blive bedre til at præstere.

Vi kan hjælpe dig til at forstå din nervøsitet på en ny måde, hvor du også bliver fri for de bekymringer, som en negativ forståelse af nervøsitet fører med sig.

Gode hilsner

Michael Baastrup Portz, Psykolog i Mind Cph

PS: Du kan nu booke en tid direkte online.

Hvad tænker din psykolog. Interview med psykolog Erla Højsted

Hvad tænker din psykolog. Interview med psykolog Erla Højsted

Hvad tænker din psykolog? Del 2: Interview med psykolog Erla Højsted

§  Hvad synes du er mest interessant i dit arbejde som psykolog?

Jeg har altid været optaget af udvikling og forandring og nyder at igangsætte og følge menneskers udvikling.

Med metakognitiv terapi har jeg fundet et redskab, der virkelig rykker, og det er meget tilfredsstillende både for mig og de mennesker, jeg hjælper. Og det fede er, at metoden både kan bruges til behandling, forebyggelse og til optimering.

§  Hvad synes du særligt du kan bidrage med i terapi med et metakognitivt udgangspunkt?

Metakognitiv terapi er for mig den mest effektive og mest skånsomme måde at øge psykisk sundhed på og skabe varige forandringer.

Vi behøver ikke først at grave efter årsager i det forgangne, men kan gå direkte til sagens kerne og skabe ændringer, der hurtigt øger din mentale velvære. Vi arbejder med din måde at tænke på og din måde at forholde dig til tanker, følelser og symptomer på. Du opnår en helt ny og anderledes forståelse af psyken og dens måde at fungere på.

Vi arbejder ikke blot med symptomlindring, men giver dig konkrete og effektive redskaber, sådan at du også i fremtiden kan håndtere pres og udfordringer uden samtidig at få det dårligt psykisk.

Det handler i den grad om Empowerment og om at give mennesker nogle effektive redskaber, som de selv kan gå ud og bruge til at skabe forandringer i deres psykiske tilstand og deres liv.

§  Hvem har du særlig god erfaring med at hjælpe?

Jeg har i den sidste tid mest arbejdet med ledere, erhvervsfolk og andre, der befinder sig i et krævende miljø omkring forebyggelse og behandling af stress, angst, depression samt øget performance.

Jeg kører desuden de populære metagrupper i MIND CPH hvor det handler om behandling af stress, angst og depression. Det synes jeg er vældig givende, lærerigt og fantastisk sådan at kunne tilbyde en effektiv behandling til en meget fordelagtige pris

§  Hvad er vigtigt for dig, når dine klienter kommer i klinikken?

Mange har fordomme og forestillinger om psykologer og det vil jeg gerne udfordre. I MIND CPH mødes vi som ligeværdige. Du har dine spidskompetencer og vi har vores. Har du psykiske problemer handler det ikke om, at du har en defekt, eller på anden vis er svag eller skadet. Det handler om, at du anvender uhensigtsmæssige strategier, der i stedet for at løse dine psykiske udfordringer, vedligeholder dem. Og det kan vi hjælpe dig med at ændre på.

Vi gør desuden meget ud af at skabe et lækkert og hyggeligt miljø og vi bestræber os på, at du føler dig velkommen, men vigtigst af alt er, at du får reel hjælp til dit problem.

Vi er her for din skyld – og ikke omvendt.

§  Hvad vil du gerne have, at folk ved om det at gå til psykolog?

At der findes mange forskellige psykologer, der arbejder med vidt forskellige metoder og som har vidt forskellige interesseområder.

I MIND CPH ser vi det som vores fornemste opgave at hjælpe dig. Mener vi ikke, at vi kan hjælpe dig, så siger vi det.

Vi vælger 100% bevidst at være åbne, imødekommende og tydelige med hvad vi kan. Bl.a. blogger og skriver vi nyhedsbreve for at afmystificerer ”det at gå til psykolog” og vil gerne give dig et forhåndsindtryk, der gør det lettere for dig enten at vælge os til eller fra.

Husk altid, at psykologen er der for din skyld, og det er dig, der skal have noget ud af at være der. Så vælg en metode og en psykolog, der tiltaler dig og som du har det godt med.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i MIND CPH

PS: (Du gik vel ikke glip af de tidligere interviews med psykologerne Ida og Michael?)

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en der gør?

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en der gør?

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en, der gør?

Hvis du døjer med eksamensangst, er du sikkert stødt på følgende råd:

“Tænk positivt – Eksamen er en anledning til at vise dem, hvad du kan!” 

“Tænk på alle de gange, hvor du klarede dig godt!”

“Se eksamen i forhold til mere vigtige ting i livet fx at være rask, have gode venner og en kærlig familie.”

“Med dine karakterer har du ikke noget at være nervøs for – Du skal bare stole på dig selv!” 

“Bare tag den med ro, det er jo ikke jordens undergang.”

Ovenstående er alt sammen velmenende råd, men de kan IKKE fjerne eksamensangst.

Ovenstående råd kan faktisk skabe nye bekymringer hos den eksamensangste:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage den med ro?! 

Er jeg unormal?!

Hvis en eksamen kan påvirke mig så voldsomt, hvordan vil det så gå mig fremover?!

Eksamensangst kan IKKE fjernes med rationelle forklaringer om, at det bare er en eksamen eller med forsikringer om, at det hele nok skal gå. Eksamensangst handler om langt mere og andet end at gå til eksamen.

Hjælp til eksamensangst

Eksamensangst er en naturlig, normal og nærved uundgåelig reaktion, som kan være meget ubehagelig og pinefuld. Eksamensangst er en reel angstreaktion, og eksamensangst kan opleves lige så faretruende som at balancere på en klippekant eller stå foran en truende person eller et farligt dyr.

Eksamensangst er igangsat og vedligeholdt af et stort og kringlet net af tanker og dertilhørende svære følelser og kropslige symptomer, som ikke kan fjernes eller styres af fornuften.

Nettet vil blandt andet involvere tanker omkring usikkerhed og mindreværd, som uundgåeligt vil vække følelser af tristhed, angst, modløshed, frustration mv. Kroppen vil ofte reagere med nervøsitet, nedsat humør, hovedpine, muskelsmerter, mavepine, kvalme, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og gråd.

Disse svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer kan man ikke tale til fornuft og fortælle, at de er unødvendige, og man fra nu af vil TÆNKE POSITIVT og SLAPPE AF!

Tværtimod understøtter de svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer ens bekymringer. Man tolker dem som tegn på, hvordan eksamen vil gå:

“Hvis jeg har det sådan her, så må der være noget om sagen – Jeg dumper!” 

“Hvis jeg har det så elendigt, så kan jeg ikke holde til at gå til eksamener!”

“Hvis de her tanker og følelser ikke forsvinder, så bliver jeg vanvittig!” 

Ens bekymringer omkring eksamen samt svære følelser og kropslige symptomer vil uundgåeligt påvirke ens adfærd. Nogle studerende overforbereder sig med konstant, men flakkende læsning. Andre undgår bøgerne og distraherer sig med TV, facebook, middagslure mv. Begge typer adfærd efterfølges af dårlig samvittighed. Ofte vil man trække sig fra socialt samvær, have en kort lunte og generelt blive mere opmærksom på at fejlsøge ens omgivelser og ens krop.

Og fejlsøgningen vil give gevinst: Ja, din kæreste trækker vejret irriterende, ja, din nabo støjer og ja, du har kvalme.

Adfærdens formål er i sit udgangspunkt at få ro på eksamensangsten (fx ved at læse en masse, se TV eller finde frem til, hvad der generer én). Problemet er bare, at adfærden ikke beroliger én, den gør derimod én mere urolig.

Det samme gælder undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd er symptombehandling. Vi undgår potentielt ubehagelige situationer, fordi det beroliger os. Man kan forsøge at lindre sin eksamensangst ved hjælp af undgåelse: Man kan pjække fra undervisning, undlade at læse, man kan udskyde selve eksamen, man kan gå på orlov og man kan sågar udmelde sig fra studiet.

At undgå angstprovokerende situationer gør, at angsten aftager, og man oplever lettelse og beroligelse (belønning), men undgåelse virker kun midlertidigt. Undgåelse forstærker faktisk eksamensangsten, fordi adfærd som belønnes indlæres kraftigere af hjernen.

Man har ikke mestret eksamenssituationen, og man ved således ikke, om man kan gennemføre den næste eksamen. Hvilket skaber nye og flere bekymringer og således forstærkes eksamensangsten.

Eksamensangst skal derfor IKKE symptombehandles.

Eksamensangst skal UDSLUKKES ved dens begyndelse.

Du kan få hjælp til eksamensangst. På MIND CPHs kursus “Eksamen uden eksamensangst” lærer du at forholde dig ubekymret til eksamen. Du lærer at stoppe op og iagttage tanker og symptomer relatereret til eksamen uden at respondere på dem. Eksamensangst kræver nemlig din aktive tolkning af svære tanker og symptomer. Herved oplever du, at det i højere grad er frygten for, at du ikke kan holde til det eller vil klare dig dårligt, end tankerne og symptomerne i sig selv, der er problematisk. Når denne tolkning eller rettere bekymring er indstillet, vil intensiteten af dine symptomer dale og den uhensigtsmæssige adfærd blive overflødig.

Du kan nøjes med at forberede dig og gå til eksamen – uden eksamensangst.

Gode hilsner

Ida Grøn Hanneborg, psykolog i MIND CPH