Ring til os: 31 11 13 15 hello@mindcph.dk
Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer dit barns gå-på-mod!

Hvis du har et barn, der er forsigtigt, ængsteligt og bekymret har du sikkert flere gange set, hvordan dit barn afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og du kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret dit barn er over, at det ikke magter at være med.

Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i dit forældrehjerte, især hvis dit barn samtidigt er ensomt og ked af det.

Det kan være ret komplekst at bryde det uhensigtsmæssige mønster, som barnet er havnet i. For det er jo ikke kun dit barn, det drejer sig om – det er også omverdenen. Barnet har sandsynligvis allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og mange er sikkert holdt op med at spørge. Alle kan se det, men ingen ved, hvordan de skal handle.

Bekymrede børn er tit super bange for at fejle (og at andre skal se det) og vil derfor kun gøre ting, som de er 110% trygge ved.

Og når målet er 110% hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor og de føler, at hele verden enten står eller falder på, at de magter udfordringen.

Derfor bliver de angste og handlingslammede.

Jeg ved ikke om du nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være at skulle spise en elefant? Eller bestige Mount Everest?

Det er jo udfordringer, som de fleste nok ikke lige umiddelbart tager på sig.

Men for et barn, der er bekymret, forsigtigt og ængsteligt, kan selv små hverdags udfordringer føles som om, at de skal bestige Mount Everest.

Mange forældre står på sidelinjen med bekymring, fortvivlelse og handlingslammelse. De føler med børnene og prøver efter bedste evne at hjælpe dem. Men det er svært, når først bekymringerne har taget fat.

Men du må huske på, at “synd for dem” ikke hjælper dem til at klare sin udfordring. At være modig handler nemlig om at gøre noget, på trods af, at man er bange for at gøre det.

Du kan dog gøre en kæmpe forskel for dit barn på en ret enkel måde og vise dit barn, at selv om udfordringen FØLES kæmpestor, så er den ikke umulig.

Det første du skal gøre er ikke at lade din egen bekymring komme til syne. Vis i stedet en positiv forventning til barnet. Vis dit barn, at du tror, at det kan.

For det andet så skal du bryde udfordringen i delmål. Det er lidt ligesom, hvis du nu skulle spise elefanten, så ville du jo skære den i bidder.

Ligeledes ville du heller ikke kunne bestige Mount Everest i morgen, men starte med at identificere processen fra din nuværende fysiske (og psykiske) tilstand og så begynde med en passende udfordring, fx en kortere løbetur.

Dit barn har ikke brug for at blive beskyttet mod det, som det er bange for (medmindre det selvfølgelig er objektivt farligt), men har brug for, at du støtter det til at klare sine udfordringer.

Har du brug for hjælp til at gøre dette er du velkommen til at kontakte os. Vi ved nemlig hvordan man hjælper børn til at bryde bekymringerne, slippe angsten og skabe mod!

Vi arbejder med metakognitiv terapi, som er en effektiv og skånsom metode, der fjerner angst og hjælper både dig og dit barn til at blive mere modigt.

Er dit barn mellem 10-14 år tilbyder vi desuden et gruppeforløb, hvor vi udstyrer børnene med alt de behøver for at slippe angst og bekymringer og giver dem mere mod på livet.

Nyt hold starter den 23. februar klokken 13.30-15.

Kærlig hilsen

Erla Højsted

Vi behøver vel ikke alle være super sociale? ǀ MIND CPH

Vi behøver vel ikke alle være super sociale? ǀ MIND CPH

Vi behøver vel ikke være super-sociale?

“Nogle er mere udadvendte end andre, og jeg tror måske bare, at Philip er en af dem, der ikke bryder sig om at være i større forsamlinger. Det gør jeg nu i øvrigt heller ikke”.

Det er Mia, der fortæller om sønnen Philip, der de seneste måneder har lidt af hovedpine og mavesmerter om morgenen.

Ikke om aftenen,
Ikke om eftermiddagen,
Ikke i weekenderne,
Ikke i ferier
– men om morgenen.

Alle hverdagsmorgener starter med, at Philip ikke vil op af sengen. Han beklager sig over smerter og ubehag, har ingen appetit og følger aldrig godvilligt med ud til bilen.

Skolen er også begyndt at reagere. De siger, at han sidder og dagdrømmer i timerne, og i frikvarteret holder han sig mest for sig selv.

Og den lille familie er fortvivlet.

For de er godt klar over, at det handler om andet og mere end at Philip er en dreng, der ikke er super-social.

***

Mor og far ved ikke hvordan de skal hjælpe Philip. De har talt med skolepsykologen og med lærerne om problemet, men det har desværre ikke haft den effekt, de havde håbet på.

Heldigvis opdagede de ved et tilfælde, at Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsmetode til børn og unge med angst og Philip har været i behandling hos os i sommerferien.

***

Metakognitiv terapi er den mest effektive behandling for angst, der findes på markedet. Den er desuden enkel, hurtigtvirkende og bivirkningsfri.

Hos MIND CPH tilbyder vi effektiv behandling af angst hos børn og er glade for bl.a at kunne tilbyde gruppeforløb til børn i alderen 10-14 år.

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i MindCph

Grebet af angst – børn med angst  ǀ MIND CPH

Grebet af angst – børn med angst ǀ MIND CPH

Børn grebet af angst

Lisa er 11 år. Hun er en forsigtigt og ængstelig pige. Hendes forældre ser gentagne gange, hvordan hun afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og forældrene kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret Lisa er over, at hun ikke magter at være med.

Lisa føler et stort pres og frygter konstant, at få et angstanfald (og at andre skal se det). Derfor gør hun kun ting, som hun er 110 % tryg ved. Men når målet er 110 % hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor, og hun føler, at hele verden enten står eller falder med, at hun klarer udfordringen.

For Lisa kan selv små hverdags udfordringer (som at være i skole) føles som om, at hun skal bestige Mount Everest. Derfor bliver hun tit handlingslammet – og vælger at undgå situationer, hvor hun ikke føler sig 110 % tryg.

Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i forældrenes hjerter at se Lisa så ensom og ked af det.

Men Lisas forældre ved ikke hvordan, de skal hjælpe hende. Skal de være mere konsekvente! Skal de kræve mere – eller mindre? Er der noget galt med deres opdragelsesmetoder?

Alle kan se problemet, men ingen ved, hvordan de skal handle.

Det kan også være ret komplekst at bryde et angst-mønster. For det er jo ikke kun Lisa, det drejer sig om – det er også hendes omverden. Lisa har fx allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og vennerne er holdt op med at spørge. Og hendes forældre frygter, de kan være medvirkende til at opretholde og vedligeholde angsten – for ingen kan fortælle dem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

***
Når vi i Mind Cph tilbyder Metakognitive behandlingsforløb til børn, inddrager vi konsekvent forældrene. Vi behandler børnenes angst, men vi giver også dig som forælder strategierne til at hjælpe dit barn både under behandlingsforløbet, og til at opretholde et liv uden en invaliderende angstlidelse efter endt behandling.

***

Lisa lærte at bryde angst-mønsteret og er nu “blot” en almindelig pige på 11 år, der går i skole, har fritidsaktiviteter og venner.

Læs mere om Metakognitiv terapi til Børn & Unge eller om vores gruppeterapi til børn.

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph