Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Så lad mig vise dig en vej ud af din tandlægeskræk og samtidig gøre dig klogere på, hvorfor nogle mennesker reagerer med angst, ubehag og undgåelse, når det gælder et besøg hos tandlægen.

Tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, er en fobi, der kan opstå hos alle og omhandler den angst, man oplever i forbindelse med et forestående tandlægebesøg.

Det er ikke unormalt at være nervøs inden man skal til tandlægen, det er faktisk ganske almindeligt. Det kan for flere endda vække en smule uro, typisk over, om der mon er nogle huller eller om regningen bliver dyr. Det kan altså forstås som en slags naturlig effekt.

Men for nogle mennesker er det ikke blot en midlertidig nervøsitet og uro, der opleves. Tværtimod er det en ekstrem angst for tandlægebesøget. Denne angst er udløst af en voldsom mængde bekymringer, typisk omkring potentielle smerter og andre delelementer af tandlægebesøget.

Med denne ekstreme angst følger en række fysiske og følelsesmæssige symptomer. F.eks. hjertebanken, fysisk ubehag, ondt i maven, frygt og nervøsitet. Alle disse symptomer kan være særdeles forstyrrende og alarmerende, da de kan bidrage til en vedligeholdelse af tandlægeskrækken, typisk fordi man vil forsøge at reducere eller fjerne symptomerne, og dette gøres mest effektivt ved blot at undgå tandlægen.

På sigt vil dét at undgå tandlægen dog ikke være hjælpsomt. Tværtimod er der tale om en særdeles kortvarig effekt på baggrund af undgåelses adfærden. Det bliver nemlig også en form for kontraproduktiv løsning, da man blot udsætter symptomerne til næste tandlæge besøg dukker op. Det betyder desværre, at man vedligeholder sin tandlægeskræk, fordi man aldrig lader sig selv erfare hvad der reelt set sker med ens angstniveau, når man sætter sig i tandlægestolen. Derudover er konsekvensen også, at man udskyder den nødvendige tandbehandling, som på sigt kan forværre tændernes tilstand og dermed gøre et fremtidigt besøg langt mere omfattende. Både økonomisk, men også potentialet for eventuelle smerter. Vi kan antage, at jo værre tilstand ens tænder er i, desto mere arbejde kræves der.

For nogle opstår tandlægeskrækken umiddelbart uden nogen grund og kan derfor være et resultat af overdreven bekymring. For andre opstår tandlægeskrækken måske på baggrund af en smertefuld oplevelse hos en tandlæge. Dette resulterer måske i frygt for næste besøg, som besvares igen med bekymring. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssige tænkningsstrategi – og det er denne vi gerne vil slippe af med.

Her arbejder vi altså med, hvilke tanker der udløser og vedligeholder tandlægeskrækken. Det betyder at måden vi arbejder på er både effektiv og utroligt nænsom. Du vil hurtigt lære at håndtere de uhensigtsmæssige tankemønstre igennem konkrete redskaber, som du med stor fordel kan anvende før og under besøget hos tandlægen. Dette hjælper dig ikke kun til at være i kontrol, men også én gang for alle, at blive fri for din tandlægeskræk.

Oplever du tandlægeskræk eller andre fobier/angst tilstande tilbyder vi både 1:1 terapi samt gruppeforløb, som starter onsdag d. 9/10-19 og seks uger frem, fra kl. 18.00-20.00.

Du kan tilmelde dig begge dele nemt og hurtigt via vores hjemmesideeller online booking funktion, eller du kan kontakte os på hello@mindcph.dkeller på 31 11 13 15.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Har du husket at sortere dit affald? Har du tænkt på, at det er blevet varmere og vådere i Danmark? Er du holdt op med at bruge plastik?

Osv.

Klimabekymring er et HOT emne lige nu og fylder rigtigt meget i manges dagligdag.

Der arrangeres klimademonstrationer, vi bliver opfordret til at sortere vores affald og meteorologerne prikker til os og minder os om, at vejret har ændret karakter de seneste år.

De fleste af os, kan formentlig nikke genkendende til, at denne opmærksomhed gør indtryk og får os måske også til at overveje en ekstra gang, hvorvidt vi selv kan gøre noget for at vende denne udvikling. Men i det store hele lever vi for det meste alligevel som vi plejer.

For nogles vedkommende bliver klimabekymring dog altoverskyggende. Bekymringstanker og katastrofetanker fylder mange af de vågne timer, og dette kan medføre mistrivsel, usikkerhed og tristhed.

En af dem er Rikke*, som er 17 år og går i gymnasiet.

Rikkes interesse for klimaet startede, da hun gik i folkeskole. De havde temauge om klimaforandringer og globalopvarmning i skolen, og siden den dag har Rikke været meget optaget af klimaet.
På det seneste har Rikke dog lagt mærke til, at klimabekymringerne ikke kun fylder, når hun deltager i demonstrationer og træffer klimavenlige valg, men de fylder faktisk stort set alle hendes vågne timer – Og hun føler ikke, at hun kan stoppe med at tænke på de utallige katastrofescenarier om klimaet, når først tankerne har meldt sin ankomst.

Rikkes tanker kredser fx om:

Hvordan bliver fremtiden mon”?
“Kommer mine fremtidige børnebørn overhovedet til at få et lige så godt liv, som jeg har haft indtil nu?
Hvad med klimaflygtninge? Og er vi overhovedet rustet til naturkatastrofer i Danmark?
Vi burde aldrig have fløjet så meget i vores familie!

Hvad nu, hvis det er for sent at gøre noget nu? ……

Rikke bruger mange timer hver dag på sådanne bekymringstanker, det gør hende endnu mere urolig for fremtiden, og det påvirker hendes energi og overskud. Rikke var tidligere meget aktiv i klimabevægelser, men hun har lagt mærke til, at hendes tankemylder gør hende mere passiv og trist, og hun har ikke energi til at tage lige så meget initiativ, som hun plejer. Dette giver anledning til nye bekymringer for: “Hvordan skal det hele gå, hvis hun ikke længere selv kan tage de initiativer, som hun føler er nødvendige for klimaet?

Når Rikke kommer til MIND CPH, giver vi hende værktøjer til at slippe det opslidende tankespind. Værktøjerne hjælper Rikke til at afkoble sig fra alle bekymringstankerne, og hun oplever at genvinde sin ro og sit overskud. I stedet for at lade alle de opslidende bekymringer og katastrofetanker overtage, kan hun igen kæmpe den klimakamp, som hun brænder for.

Vi er ikke eksperter på klima, men vi er eksperter på at nedbringe bekymringer og angst.

I MIND CPH arbejder vi dagligt med at afhjælpe bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mønstre, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Rikke er en fiktiv person. 

OBS Bekymringer har det med at hægte sig på forskellige emner, men disse varierer fra tid til anden og fra person til person. Er du nysgerrig på at læse mere om bekymring har vi fx skrevet om bekymringer om udseende, og om hvordan der nemt kan gå vokseværk i en bekymring. Du kan også læse om en der nu HAR fået hjælp til sine bekymringer ønskede at have vidst om bekymringer tidligere.

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

Hvad er det første du tænker på når du hører OCD?

Er det noget med frygten for bakterier og smitte? Noget med at vaske hænder flere gange i træk? Kunne det være noget med at tælle antal fliser, man træder på? Eller måske noget med overdreven oprydning og rengøring?

Men det er altså blot en lille del af hvad OCD er.

OCD eller Obsessive Compulsive Disorder er en psykisk lidelse, hvor man har skamfyldte tanker og forbudte mentale billeder eller ord/sætninger, som forårsager angst, tvivl og et stort ubehag. Disse tanker og mentale billeder føles virkelige, skræmmende og giver et stort ubehag, som den ramte så forsøger at fjerne eller neutralisere ved fx længerevarende bekymringer og særlige ritualer eller gentagne handlinger.

Derfor er OCD ikke blot trangen til at vaske hænder et utal af gange eller frygten for bakterier. Men der er tale om meget mere skamfulde og ”forbudte” ting, som for rigtig mange er svært at fortælle om. Det betyder desværre også, at mange ikke får den rette hjælp, til deres lidelse!

Så hvordan ser OCD egentlig ud indefra?

Har du nogensinde prøvet at få en rigtig ubehagelig tanke, som kom helt ud af det blå? F.eks. tanken om ”Hvad nu hvis min mor dør af kræft” eller ”tænk hvis min partner kører galt på vej til arbejde”. Du kan sikkert hurtigt affeje sådanne tanker, fordi de føles enormt ubehagelig og fordi du ikke har lyst til at tænke over det – og du kan som regel fortsætte din dag uden besvær.

For den, der lider af OCD, kan det at få en tanke som de ovenstående betyde, at de tror, at det nu højst sandsynligt vil ske. Som følge af, at tanken om ”Hvad nu hvis min mor får kræft” har været der, er der nu en reel risiko for, at det sker. Dette er selvfølgelig enormt angstprovokerende og derfor vil man typisk igangsætte forskellige ritualer for at neutralisere tanken således, at ingen får kræft og man føler sig rolig igen.
Ritualerne kan dog være enormt energikrævende og bestå af flere timers mentalt overarbejde.

Prøv nu også at forestille dig, at de tanker, der dukker op, ikke kun handler om sygdom eller ulykke, men i stedet om djævlen og ondskab, om pædofili og overgreb eller om at slå sin familie ihjel.

Det er tanker, der præsenterer sig som levende billeder eller sætninger og som gør dig hamrende angst.

Dette er virkelighedens tanker for mange, der lider af OCD.

For at undgå at disse billeder og sætninger bliver til virkelighed, er man nødt til at udføre ritualer for at neutralisere, for at blive rolig og ikke mindst, for at mindske tvivlen om, hvorvidt man nu har gjort det eller ender med at gøre det! Alt dette blot fordi man har haft tankerne.

En af kernesymptomerne ved OCD er tvivlen. Tvivlen om hvorvidt man har handlet på sine tanker. Om de i virkeligheden er minder, man blot har fortrængt? Eller tvivlen om, hvorvidt det at have tanken betyder, at man så rent faktisk ender med at handle på det.

OCD er altså ikke kun gentagen håndvask, rette på diverse nips i hjemmet eller tvangspræget orden generelt. Men også en lidelse, der for mange er forbundet med skamfulde og forbudte billeder, der skaber et omfattende ubehag og resulterer i en lang række adfærdsmæssige strategier.

Derfor må en effektiv behandling af OCD også inkludere mere end blot fokus på at fjerne tvangshandlinger og ritualer. Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til OCD og hjælper dig med at bryde det komplicerede tankespin, som fastholder og forstyrrer livet for den der lider af OCD.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende snak om hvorvidt vi vil kunne hjælpe dig. Du kan også sende en mail til hello@mindcph.dk eller booke en tid direkte på vores onlinebooking.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Bekymrer du dig meget om dit udseende?

Finder du ofte fejl ved dit udseende, som andre ikke kan se eller forstå?

Har du svært ved at se forbi disse fejl, og afholder de dig fra at gøre de ting, du har lyst til?

Der er mange mennesker, der lider under et kompliceret forhold til deres udseende.
For nogle mennesker kan træning, kostomlægning eller skønhedsbehandlinger forbedre dette, men for andre hjælper disse tiltag ikke – og hvis de gør, er virkningen kortvarig.

Efter kort tid dukker nye svære tanker op, som;

Hvordan ser jeg egentlig ud?
Hvordan ser jeg ud sammenlignet med (ven, veninde, skuespiller, blogger mv.)?
Er resultatet af min operation/ behandling/ vægttab optimalt?
Hvad tænker andre om mit udseende?

Disse tanker udløser lange kæder af bekymringer omkring udseendet af fx ens hud, mave, hårgrænse, bryster, tænder, lår, næse eller en anden kropsdel.

Man bekymrer sig omkring:
Hvorvidt man ser forkert, grim eller deform ud?
Hvad man skal stille op?
Hvorfor man er havnet i denne situation?

Dertil bekymrer man sig ofte om;
Hvordan ens problematiske forhold til ens udseende vil påvirke én fremadrettet? Vil det afholde én fra at møde kærligheden? Eller fra at følge karrieredrømmen eller fra at være en god forælder?

Det er karakteristisk, at disse bekymringer byder på megen selvkritik, idet man ofte skyder skylden på sig selv og bliver vred på sin krop og på sine beslutninger, handlinger, livsstil mv.

Bekymringsprocessen udmunder i tristhed, frustration, fortvivlelse og et dyk i selvværd.

Almindeligvis håndterer man dette følelsesmæssige ubehag ved at blive meget fokuseret på ‘den kropslige fejl’ og undersøger samt behandler den nøjere og oftere, end man har lyst til, i et forsøg på at berolige sig selv og udligne ‘fejlen’.

Man kan forsøge at berolige sig selv ved at tage afstand fra ‘fejlen’ fx ved at gemme den langt væk: Gå i løst tøj, undgå dating, undgå omklædningsrum, undgå spejle, undgå at vise sig i badetøj og undgå at være intim med nogen. Ofte undgår man også andre sociale arrangementer, fordi man ikke føler sig pæn eller attraktiv.

Mange vælger at rådføre sig omkring behandlinger, kosmetiske indgreb eller medicin på internettet samt med skønhedsbehandlere og kirurger med henblik på at fjerne ‘fejlen’.

Derudover søger mange beroligelse ved at tale meget om ‘fejlen’ med deres kæreste, venner eller familie. Emnet kan nærmest opsluge al anden samtale, fordi man hele tiden kredser om det i ens tanker.

Selvom mennesker omkring én, fx venner, kæreste eller læger, afviser ‘fejlen’ og siger, at man ser helt normal ud, så vedbliver tankerne og utilfredsheden.

Summen af disse mekanismer, er en tilstand, hvor man tilbringer uhensigtsmæssig meget tid og mange kræfter på at undersøge ens ‘fejl’.

Jo mere man undersøger, jo større vokser ‘fejlen’ sig i ens selvbillede.
Det er uhyre drænende og vanskeligt at være i, og det er en reel og anerkendt lidelse.

Man har i dag en betegnelse for denne lidelse, nemlig
Dysmorfofobi. På engelsk kaldes lidelsen Body dysmorphic disorder (BDD).

Dysmorfofobi kan optræde isoleret, i samspil med OCD eller spiseforstyrrelser eller i samspil med både OCD og spiseforstyrrelser.
Lidelsen er tæt forbundet med stærke følelser af selvforagt og frustration, og den ramte ser sig ofte nødsaget til at undgå sociale sammenhænge, da de er forbundet med et stort ubehag. Lidelsen kan udmunde i socialangst, lavt selvværd og depression.

Hos MIND CPH har vi indgående erfaring med at behandle dysmorfofobi. Dysmorfofobi er iværksat og vedligeholdt af bekymringstanker samt den ramtes copingstrategier, som er iværksat med henblik på at lindre bekymringsprocessen, men ikke opnår den ønskede effekt: Tværtimod bidrager strategierne indirekte til det problematiske selvbillede.
Man får nemlig ingen oplevelser med, at man kan undvære dem, og man uddelegerer sin mentale ro til andre mennesker og til ens omstændigheder (fx. “Hun svor, at man ikke kunne se noget, så jeg tænkte ikke mere på det” eller “Det gik godt, fordi jeg havde en strandkjole på”.)

Hos MindCph kan vi ikke forandre dit udseende, men vi kan hjælpe dig til at indstille din bekymringsproces og overflødiggøre dine copingstrategier.

Når du lærer at afkoble dig fra de svære tanker og stå for din egen mentale ro, vil du samtidigt opnå at
hvile i den, du er, og den måde du ser ud, sådan at du kan bruge din energi på de ting, du ønsker.

Bedste hilsner,

Ida Hanneborg
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
Hvorfor glemmer jeg ting”?
Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

 

Hvis du gerne vil vide svaret på det spørgsmål er det vigtigt, at du ved hvad fællestrækkene er for det, der vedligeholder og styrker angst.

Lad os se på tre eksempler på angst sammen.

 

Præstationsangst:
”Hvad nu, hvis jeg ikke når at blive færdig? Hvad hvis de siger, at det slet ikke er godt nok? Jeg tror ikke, at jeg kan nå det. Åh, jeg dur bare ikke til det her ræs. Hvad nu hvis jeg meldte mig syg. Så kan en anden tage præsentationen. Ej, det kan jeg ikke. Så står Ole med den i stedet. Men hvad hvis jeg går fuldstændigt i stå? Jeg kan ikke det her.”

Lad os kalde hende Lisa.

 

Social angst:
”Alle kigger på mig. Hvad, hvis de synes jeg er dum og kedelig? Hvad skal jeg sige? Hvad nu hvis der ikke er særlig mange, som jeg kender, når jeg tager derhen? Hvad hvis de kan se på mig, at jeg er herre nervøs og bange? Hvad, hvis de bare synes jeg er akavet og mærkelig? Hvad tænker de om mig? Jeg klarer ikke det her. Jeg tror, at jeg aflyser. Hvad skal jeg skrive til dem? Ved de, at jeg faker?”

Lad os kalde ham Henrik.

 

Flyskræk (og begyndende angst for at kør i bil)
”Jeg tør simpelthen ikke flyve. Jeg har ikke fløjet i fem år. Jeg tog ikke med til min farmors begravelse, fordi jeg ikke turde flyve derhen. Vi tager kun på bilferier, men det er også begyndt at føles utrygt. For hvad nu, hvis vi kører galt et øde sted, og ikke kan få hjælp i tide?”

Lad os kalde hende Tanja.

 

Angst kan se ud på mange måder. Det kan være meget forskelligt, hvad der lige netop trigger din angst.

 

For Lisa, Henrik og Tanja er følelsen meget genkendelig. Ubehaget i kroppen: Hurtig hjertebanken og vejrtrækning, ondt i maven, sved, knugen i brystet, rystende hænder/stemme, svært ved at koncentrere sig om andet, når de er bange og lignende.

 

Angst er mega ubehageligt!

Derfor gør både Lisa, Henrik og Tanja meget for at undgå den følelse.

De bekymrer sig om det, de undgår situationer, hvor de oplever angst. De prøver at skubbe følelsen eller tanker om angsten væk.

 

MEN!

  • Jo mere de bekymrer sig om angsten – des mere fylder den!

 

  • Jo mere de prøver at undgå situationer for at undgå eller dulme angsten – des mere bange bliver de for pågældende situationer.

 

  • Jo mere de prøver at undgå eller fjerne tanker om angst – des mere fylder den.

 

Det de gør, virker altså ikke særlig godt…

Tværtimod går det ind og vedligeholder og styrker angsten, når de bekymrer sig om den, prøver at fjerne den og bruger undgåelse som strategi.

 

Kan du genkende nogle af disse strategier?

 

Hvor lang tid har du brugt dem?

Har de fjernet dit problem med angst?

 

Hvis du har brugt strategier som Lisa, Henrik og Tanja, så vil du nok svare, at du har brugt strategierne i lang tid, men at de ikke har stoppet angsten i at være et problem.

 

Måske siger du så: ”Jamen, det jeg gør, dulmer angsten, nogle gange!”

Ja, nogle af de her strategier kan på kort sigt dulme angst.

F.eks. når du ikke tager med til en fest, fordi du er bange for at virke dum eller at de ikke kan lide dig, så kan det virke befriende at aflyse.

 

Men!

 

Det løser jo ikke problemet til den næste fest. Der har du stadig et angstproblem.

 

Hvis du, i længere tid, går og undgår det du er bange for, så sker der to ting.

  1. Det kan dulme angsten kortsigtet, men øger din angst på længere sigt.
  2. Når du undgår situationen, så får du aldrig lært, at du godt kan håndtere den.

 

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig ud af de her strategier, der ikke virker!

 

Vi er specialiseret i metakognitiv terapi, der arbejder specifikt med de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder psykisk ubehag.

 

Angst, stress og depression KAN behandles!

Med mere hensigtsmæssige strategier kan du bryde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder dit ubehag.

Du kan arbejde med os individuelt, med en af vores dygtige psykologer, eller du kan deltage i vores populære metakognitive gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Næste gruppe starter den 20/2. Der er max 10 deltagere og I mødes over 6 sessioner á 2 timers varighed hver onsdag fra 18-20. Dette koster 4450 DKK, og du kan stadig nå at booke en plads her.

 

Ekstra bonus til gruppedeltagere!

Vi vil gerne have dig helt i mål med at implementere de nye strategier, som du lærer på gruppeforløbet!

Derfor får I oveni gruppeforløbet en opfølgende session, i den samme gruppe, á 2 timers varighed, 6 uger efter jeres forløb er afsluttet, samt et opfølgningskursus over mail.

 

Vi du gerne arbejde direkte med mig en til en, så kan du læse mere om mit arbejde her.

 

Har du spørgsmål til, om du skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?

Du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk samt ringe til 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Du kan læse mere og booke din plads til næste gruppeforløb 20/2 her. Der er et begrænset antal pladser.

PPS: Vidste du, at du kan betale dit gruppeforløb i rater? Se her for detaljer om ratebetaling.