4 råd til mere nærvær

4 råd til mere nærvær

4 råd til mere nærvær

I dag skal vi fokusere på nærvær, og du får 4 konkrete råd til at blive mere nærværende.

Måske har du lagt mærke til, at den nuværende situation i Danmark, har medvirket til, at du har sværere ved at være til stede og koncentrere dig om de ting, du er i gang med. Formentlig kan du nikke genkendende til, at du sidder lige dér med din familie, men du er et helt andet sted i tankerne, eller du har sat en serie på, som du faktisk ikke har fulgt med i.

Måske har du lagt mærke til, at du i disse tilfælde vender fokus ”indad” – det kan være på tanker, på følelser eller fornemmelser i din krop. Når din opmærksomhed peger indad, vil du ofte opleve, at du ikke er til stede, og du har måske svært ved at koncentrere dig om og engagere dig i, hvad der sker omkring dig.

MEN sådan behøver det ikke at være. Vi kan faktisk træne vores opmærksomhed, så vi i højere grad SELV bestemmer, hvad der kommer i fokus. Nedenfor giver jeg dig 4 råd, som kan hjælpe dig til mere nærvær.

4 råd til mere nærvær

1. Beslut dig for at lade tankerne være for en stund

Bekymringer og spekulationer spænder ben for vores nærvær, så beslut dig for at lade disse ligge for en stund. Tankerne må godt være der, men lad dem blot ”hænge” og passe sig selv. Vend tilbage til det, du var i gang med, da du blev forstyrret af tankerne, og udskyd bekymringer og spekulationer til din bekymringstid.

2. Indfør bekymringstid

Når der dukker bekymringstanker op, kan du udskyde at tage dig af dem til et tidspunkt senere på dagen eller dagen efter. Du kan fx beslutte dig for at have bekymringstid hver dag kl. 17, hvor du kan tage bekymringstankerne op, hvis de fortsat er aktuelle. Forsøg at begrænse din bekymringstid til max 30 minutter.

3. Forsøg at vende fokus udad

Når du opdager, at du har vendt fokus indad på bekymringstanker og spekulationer, skal du forsøge at vende tilbage til dét, du var i gang med, da du blev forstyrret af tankerne.

Engager dig i dét du laver, og det der sker omkring dig.

Gør det helt konkret, og engager dig fx i:

– Hvad siger de faktisk i radioen?

– Hvem møder du på din gåtur? – Hvordan ser de ud?, Har de en hund med?

– Lyt til samtalen ved middagsbordet – Hvad bliver der sagt?, Hvordan smager maden?

Jo bedre du bliver til lade tankerne passe dig selv og udskyde dem til din bekymringstid, desto lettere vil det være for dig at vende dit fokus udad og være nærværende.

4. Gentagelse
Det kræver øvelse at ændre vaner, så det er meget normalt, at du oplever, at din opmærksomhed hurtigt peger indad igen, på dine bekymringstanker og kroplige fornemmelser. Når du bliver opmærksom på dette, forsøger du at gentage de ovenstående råd – lader tankerne passe sig selv og forsøger at vende tilbage til dét, du var i gang med. Og husk på, at øvelse gør mester!

Hvis du har brug for hjælp til at implementere disse råd i din hverdag, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15, mail, eller booke tid online.

Vi tilbyder samtaler online, så du kan starte dit forløb med det samme. Læs mere om onlineterapi.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!

Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!

Sådan spreder bekymring sig – og hvad vi kan gøre for at stoppe det!

Det er muligt, at vi ikke kan undgå spredning af virus – men vi kan undgå spredning af bekymring og panik.

Corona er en realitet! Men bekymring og panik er det så sandelig også. Hvilken af de to vil få størst konsekvenser, kan kun fremtiden vise. Men for nu er dét, vi kan forholde os til, at vi har en virus i fuldt flor, som vi selvfølgelig skal gøre alt for at begrænse. Vi skal følge retningslinjerne og vi skal passe godt på os selv og hinanden, men vi bliver simpelthen også nødt til at stoppe bekymring og bevare roen.

Hvordan vi gør det, vender jeg tilbage til om lidt.

Bekymring er en spøjs ting. Kigger vi blot få uger tilbage i tiden var det klimabekymring, der malede overskrifterne og fyldte vores hoveder. Der var brande i Australien og vores verdenshave var fyldt med plastik.

Australiens brande er nu tæmmede – (omend de brændte længe efter, at vi holdt op med at bekymre os om dem) og vi har formentlig stadig samme mængde plastik i vores verdenshave.

Men det optager os ikke så meget.

Længere.

Og hvad med livets store dræbere: Selvmord, trafikuheld, kræft og rygning bare for at nævne nogle. Er de ikke længere alarmerende og bekymringsværdige?

Jo selvfølgelig!

Men dét der sker, når vi bekymrer os er, at dét, vi bekymrer os om får status af også at være det vigtigste, det farligste!. Bekymring er nemlig slet ikke så rationelt, som mange ynder at tro.

Indholdet af bekymringen er heller ikke så entydigt! og selv om vi nu er bekymrede for Corona er det vidt forskellige ting, vi bekymrer os om.

For nogle er det sygdomsbekymring. Vi er bange at blive syge, at vores nærmeste bliver syge eller at vi utilsigtet er kommet til at smitte én, der er særlig sårbar og potentielt kan dø af smitten. Vi bekymrer os også om hvorvidt sundhedssystemet kan magte opgaven.

Andre er bekymrede for ikke at have mad nok eller sjovt nok ikke at have toiletpapir nok.

Nogle bekymrer sig om, at deres fødselsdagsfest blev aflyst eller at de ikke kan komme på drømmerejsen og rigtig mange er bekymrede for, om der mon tikker løn ind på kontoen i slutningen af måneden – og så er der dem, der frygter en konkurs.

Kun tiden kan vise, hvilken bekymring var den mest truende og kun tiden kan vise, hvilke konsekvenser vores bekymringer havde.

Fanget i et bekymringsloop 

Når der opstår en bekymring så starter det typisk med en “bekymringsstarter”. En typisk bekymringsstarter er en tanke, der starter med: “Hvad nu hvis….”?

“Hvad nu hvis jeg bliver syg”? “Hvad nu hvis min gamle far bliver syg og dør”? “Hvad nu hvis jeg smitter nogen?” “Hvad nu hvis ikke vi har nok mad og skal være i karantæne i flere uger”? ”Hvad nu hvis jeg ikke får min løn og ikke kan betale mine regninger”? “Hvad nu hvis min forretning må lukke”?

Det der så kan ske for mange, på baggrund af sådan en tanke, (som iøvrigt er fuldstændig normal, naturlig og forventelig), det er, at de brygger videre på den.

De forestiller sig diverse scenarier, og ofte er det worst-case-scenarier, der opstilles. De laver mentale analyser og bekymringer og i den proces vil de opleve et øget ubehag.

Men den stopper ikke her. For det ubehag, der følger med bekymring, er med til at bekræfte bekymringen. Den bliver altså mere troværdig – og derved også mere bekymringsværdig.

Samtidig kigger vi os omkring og ser, at alle andre også bekymrer sig!

Så nu har vi den første bekymring, ser at alle andre også bekymrer sig og givet det øgede ubehag (som vi iøvrigt også bekymrer os om) er hele bekymringen nu i eksponentiel vækst, – lidt ligesom en smitsom virus.

Vi er nu fanget i et bekymringsloop og konsekvensen er, at vi risikerer at miste overblikket.

Specialist kontra generalist

Når man er dykket så meget ned i en problemstilling, så er man “specialist” på lige præcis den – men det er ofte på bekostning af et generaliseringsniveau.

Når man panikker og stresser over en problemstilling, så er man ofte ikke længere konstruktiv, og man risikerer at blokere for de mentale ressourcer, der skal hjælpe en, til at handle konstruktivt. I stedet kan man risikere at blive ædt op af bekymring, miste nattesøvn, blive aggressiv, frustreret, angst og føle, at der ikke er en vej ud af ubehaget før problemet er løst.

Nogengange kan problemet løses. Heldigvis.

Men desværre ser det ikke ud til at corona-problemet forsvinder foreløbig….

Så derfor bliver det endnu mere vigtigt, at vi er i stand til håndtere problemet, uden at stresse og panikke over det. Vi er nødt til at være i stand til fleksibelt at skifte imellem et specialistniveau og et generalistniveau.

SÅ er det muligt at have et (stort) problem uden at bekymre sig og derved bevare roen?

Ja, det er helt sikkert.!!

I hvert fald er det noget du kan lære.

Hvad kan vi så gøre for stoppe eksponentiel bekymringsvækst

Det første du gør er at identificere din bekymringsstarter. Din “hvad nu hvis”-tanke. Den er naturlig, automatisk og du kan ikke gøre for, at den dukker op!

Men i stedet for at dvæle ved den og bekymre dig videre om den så lad den hænge.

Lad den ligge, som et tyggegummi i din mund, som du vælger ikke at tygge på.

Spørg dig selv: KAN du have et tyggegummi i munden UDEN at tygge på det? UDEN at være optaget af at fjerne det?

Ja da, selvfølgelig!

Og hvad sker der, når du gør det? Jo du glemmer det ind imellem og du kan stadig både tale og være tilstede uden at tænke over det. Ind imellem mærker du det så igen, men det gør ikke noget. Du fortsætter bare din gøren og færden.

Prøv så at gøre det samme med din bekymring. Prøv at tillade den i dit hoved UDEN at tygge på den. Lad den være der UDEN, at du prøver at løse den, undertrykke den eller fjerne den.

Kan du også det?

Ja selvfølgelig! Og hvis ikke du kan det nu, så kan du relativt enkelt lære det.

Det du oplever, når du kan det er, at du kan bevarer roen og overblikket og du kan være konstruktiv – for bekymringen fylder langt mindre.

Denne teknik kan ikke stoppe virus, men den kan stoppe bekymring og panik.

Lad os tage et stort fælles ansvar for det også!!

Gode hilsner Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

Ønsker du hjælp til at få styr på bekymringerne og få mere ro og overblik til konstruktive handlinger? Læs mere om metakognitiv terapi og kontakt os gerne uforpligtende på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15.

Sådan passer du på dit mentale helbred

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og uvished om fremtiden.

Der er mange ting, vi ikke kan kontrollere, såsom hvornår skolerne åbner igen, og hvor længe vi skal begrænse socialt samvær. Det giver for de fleste af os nogle helt uvante situationer, og vi skal omstille os til de nye rammer.

Vi er alle på hver vores måde berørt af den nuværende situation, og derfor vil jeg i dette nyhedsbrev give dig 3 råd til at komme igennem denne situation med din mentale trivsel bedst muligt i behold.

Sådan passer du på dit mentale helbred:

· Tak nej til langvarigt samgrubleri
Corona-virus fylder, uanset hvor vi vender os, og dominerer formentlig mange af de samtaler, du har. Det er helt naturligt, når verden står i en situation som denne. En anden helt naturlig ting er, at vi ”samgrubler”, dvs. at vi over længere tid grubler over den nuværende og fremtidige situation SAMMEN med andre. Ulempen ved at samgruble over længere tid er, at du formentlig vil opleve, at du, ved at dele grublerier med andre, får nyt og endnu mere materiale, som du efterfølgende selv kan bruge lang tid på at overtænke og gruble over.

Hvis dette sker mange gange i løbet af dagen, kommer du til at bruge uhensigtsmæssigt meget tid i selskab med de negative og drænende tanker. DERFOR: und dig selv en pause fra det hele, og opfordr din samtalepartner til at gøre det samme. Når vi holder pauser, får vi nemlig mere overskud og mod til at vende tilbage til dét, vi står overfor.

– Lad den dårlige samvittighed være
Hvis du oplever at have svært ved at få tingene til at gå op med hjemmeskoling af børnene og arbejde hjemmefra, eller hvis du er en af dem, der arbejder ekstra meget disse dage, har du sikkert også mærket den dårlige samvittighed presse sig på. Den dårlige samvittighed er helt naturlig, men påvirker selvsagt dit humør og overskud i negativ retning. Derfor: forsøg at lade den dårlige samvittighed være og forhold dig i stedet for til dét, du KAN gøre, og lav en realistisk plan for dig selv – lidt hjemmeundervisning er bedre end ingen. Og husk ikke mindst på, at du gør det så godt, som du kan.

– Begræns tiden du bruger på at gennemtænke mulige fremtidige scenarier
Når vi står overfor overvældende og udfordrende situationer, gennemtænker mange mennesker fremtidige scenarier og løsninger herpå. Problemet med denne type tænkning er, at vores hjerne fra naturens side er kodet til at tænke i worst-case-scenarios og dette kommer ofte med en følelse af stort ubehag og uro. Derfor: For at værne om din mentale trivsel, vil jeg opfordre dig til at begrænse tiden, du bruger på bekymringer – gerne til et fast tidspunkt hver dag, fx klokken 17. Indtil da forsøger du at udskyde tankerne om fremtidige scenarier. Når klokken bliver 17, kan du aftale med dig selv hvorvidt og hvor længe, du må bruge på bekymringer om fremtiden (forsøg at begræns tiden til max 30 minutter).

Vi er klar til at hjælpe dig

I MIND CPH hjælper vi dig til bedre mental trivsel, og du kan starte dit forløb op med det samme.

Vi tilbyder onlineterapi, som fungerer lige så godt som fysisk fremmøde. Du kan læse mere om online terapi her.

Du er velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 og kan booke tid eller læse mere på vores hjemmeside.

Pas på dig selv og hinanden!

Bedste hilsner

Maria Rasmussen

Psykolog hos MIND CPH

3 simple råd mod bekymringer

3 simple råd mod bekymringer

3 råd mod bekymringer

Er dit angstniveau steget markant indenfor de sidste uger? Har du bekymret dig mere end sædvanligt? Er du blevet mere nervøs for dig selv og dine nærmeste?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så frygt ej, du reagerer ganske menneskeligt.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at det er fuldstændig unødvendigt at gå rundt med alle disse bekymringer og den angst, der følger med og at du sagtens kan skære markant ned for dine bekymringer?

Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre ved blot at foretage nogle enkle ændringer.

Det er ganske almindeligt at bekymre sig på baggrund af den situation, vi oplever på verdensplan lige nu. Flere bruger bekymringer som en strategi til at forberede sig på det værst tænkelige scenario, til at forberede sig på nye udfordringer i forbindelse med Corona eller måske som en strategi til at passe bedre på sig selv og dem omkring.

Problemet med denne strategi er dog, at bekymringer dels er dét, der udløser angst og også dét, der vedligeholder angst. Hvis fokus i overvejende grad er rettet mod alt dét, der kan gå galt, de værst tænkelige scenarier samt sygdom og død, så er det indlysende, at vi også reagerer følelsesmæssigt med angst, nervøsitet, uro og ubehag.

Du får her 3 råd mod bekymringer, så du kan håndtere denne situation på en mere ubekymret måde, hvor du udover at passe på dig selv, din familie og samfundet omkring dig OGSÅ får passet på dit mentale helbred.

1. 

For at mindske bekymring kan du starte med at vælge et bestemt tidspunkt på dagen eller ugen, hvor du afsætter tid til dine bekymringer. Dvs., at du beslutter dig for et fast bekymringstidspunkt i stedet for at du bekymrer dig hele dagen. F.eks. kl. 16.00 til kl. 16.15.
I dette tidsrum kan du give dine bekymringer tid og fuld opmærksomhed imens du resten af dagen kan vælge at udskyde dine bekymringer til dit bekymringstidspunkt og dermed give dig selv mere tid og mulighed til at fokusere på din familie, de ting du gerne vil bruge tid på eller noget helt tredje.

2. 

Flyt dit fokus fra dine bekymringer til de ting du laver for dig selv eller med din familie. Vær opmærksom på det, som du engagerer dig i hvad end det så er puslespil, lege med dine børn eller få malet den væg, du så længe har tænkt på.

Når du flytter dit fokus til det, som du er i gang med, så bliver det også nemmere for dig at lade dine bekymringer være. Det handler ikke om, at du skal undgå eller fjerne bekymringerne, men blot behandle dem som skyer på himlen, forbipasserende og midlertidige.

3. 

Det sidste du kan gøre for dig selv er at både skære ned på al den tid du bruger på information om corona og forholde dig kildekritisk til de nyheder, blogs og alt muligt andet, der bliver delt i stride strømme på facebook, instagram og andre medier i disse dage.
Det er en god idé at opsøge relevant information fra sundhedsstyrelsen f.eks. så vi kan holde os opdateret på, om der kommer nye tiltag. Dette kan du med fordel også gøre i din bekymringstid, så det ikke fylder hele din dag.

 

Hvis vi ikke forholder os kritiske til de informationer, der kommer om Corona, så kan vi desværre ende med dels at gå og bekymre os om noget som slet ikke er en mulighed og dels også ende med at viderebringe falske informationer.

Har du brug for hjælp til at få implementeret disse råd i din hverdag, kan du altid kontakte os på mail eller tlf. 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og online terapi, Vi tilbyder også vores gruppeterapi online så du ikke behøves bevæge dig udenfor, men nemt og hurtigt kan få hjælp derfra hvor du befinder dig.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hovepine, feber, rindende næser og en diskussion med ens partner (der giver associationer til en psykologisk thriller) om hvis tur det er til endnu en barn-syge-dag, hvor man samtidig vinder chancen for selv at ryge med i faldet.

Jep. Den tid på året, hvor halstørklædet bliver fast bestanddel af garderoben, hvor Magasin melder udsolgt på heldækkende foundation og køen til apoteket overhaler nytårsforsætternes kø til fitnesscenteret.

Jep. Virus-sæsonen er over os og vi monitorerer sygdommens udvikling, foretager målinger og beregninger på temperaturudsving samtidig med, at vi krydser fingre, banker under bordet og beder til et hastigt temperaturfald.

Og jep. Vi har alle været der. Og det er ikke nødvendigvis kønt mens det står på. Men heldigvis går det over og monitoreringen af kropslige symptomer og temperaturmålinger stopper.

Termometeret pakkes væk og forbliver glemt indtil næste gang nogen i familien bliver syg.

****

Termometeret er et redskab, som vi bruger til at monitorere vores tilstand. Vi bruger det til at afgøre, hvor slemt det står til og til at bekræfte og underbygge vores sløjhed.

Vi bruger det velvidende, at det ingen direkte effekt har på sygdomsforløbet, hverken af helende karakter eller forebyggende.

Udenfor sygdomsperioder ligger det bagerst i skabet.

Men tænk hvis anbefalingen var, at vi regelmæssigt bør måle vores temperatur. Hvad ville det mon have af effekter?

Jo, udover at være en belastning i hverdagen, ville vores bevidsthed om sygdom og risiko for samme, sandsynligvis være langt mere fremtrædende.

Men hvorfor skrever jeg overhovedet om termometer og virus?

Jo, ser du. Ligesom vi hiver et termometer ned fra hylderne når det gælder influenza, så hiver vi et ”mentalt” termometer ned fra hylderne når det handler om stress.

Men konkret hvordan dette mentale termometer fungerer, og hvad det præcis måler, er dog mere end en smule uklart. På trods af det, og til forskel fra det det almindelige termometer, så råder velmenende sundhedsprofessionelle og stresscoaches os til at have termometeret indenfor rækkevidde til enhver tid.

Og hvorfor nu det!?

Jo, der hersker utvivlsomt en forestilling om, at udover at kunne måle en stresstilstand, så kan dette termometer forebygge og hele stress. Det er simpelthen blevet en indgroet del af redskabskassen når vi taler om behandling og forebyggelse af stress.

Men bare fordi man har hørt den samme sang mange gange udelukker det ikke, at der kan være andre og måske bedre sange.

Der er helt klart en hel del ulemper forbundet med den “etablerede” forestilling om det mentale termometer: Og her vil vi nævne nogle af dem.

  • Når vi har termometeret lige ved hånden bliver vi mere opmærksomme på risikoen for stress. Dette øger for manges vedkommende både bekymring og angst i stedet for at skabe den ønskede ro og tryghed.
  • Termometerets udefinerbare funktion og effekt gør det vanskeligt for mange at vide, hvad de skal måle – og hvordan. Det skaber tvivl, usikkerhed og nogen gange en langvarig og energikrævende ”mærken-efter”.
  • Den øgede opmærksomhed på ubehageligheder, trusler og fare kan også betyde, at vi rent faktisk kan mærke mere ubehag og føle os mere i fare. Dét, der er i fokus er også dét, der ER i fokus, så at sige.
  • Sidst men ikke mindst kan vi komme til at tvivle på egen dømmekraft og vores naturlige iboende termometer (det indre kompas om du vil) bliver slået ud af funktion og over-rulet af en vedvarende, slidsom monitorering.

Bl.a af ovenstående grunde anbefaler vi, at du pakker det mentale termometer til side og i stedet lærer (igen) at forstå og stole på dit naturlige termometer.

Måske lettere sagt end gjort?

Hvis du konstant har dit termometer ved hånden og ikke ved hvordan du lægger det væk igen (eller ikke tør)! Eller hvis du på anden vis er træt af det øgede indre fokus og bare gerne vil leve livet lidt friere, lidt vildere og mere ubekymret så tøv ikke med at kontakte os.

Vi er eksperter i det, og vi står klar til at hjælpe dig.

Vi er også eksperter i at behandle og forebygge både stress, angst og depressioner samt give dig mere effektive redskaber til at booste din mentale trivsel – uden brug af termometer.

Rigtig god dag

//Erla

Har du husket Valentines day?

Har du husket Valentines day?

Har du husket Valentines day?

Selvfølgelig har jeg det! Tænker du måske, mens andre måske tænker noget i stil med ”Hold nu op, det er en fuldstændig almindelig og ikke mindst ligegyldig dag!”.

Men det ville nu også være svært at glemme denne dag, siden vi konstant bliver mindet om det i div. butiksvinduer, supermarkeder, på instagram osv.

I de sidste par uger er jeg stødt på begge holdninger op til flere gange, og det fik mig egentlig til at undre mig over, hvorfor denne dag får lov at fylde så meget? Så meget, at man til tider kan føle, at det er nødvendigt at dele omfanget af dagen med de mennesker, man møder på sin vej.

Men hvad er det så, der fylder på denne mærkedag?

For mange er det bekymringer:

Skal jeg købe noget? 

Er blomster nok? Eller skal jeg også købe chokolade? 

Hvad med en bamse? 

Eller er det bedre at invitere på en middag? 

Burde jeg vinde på noget andet end blomster og chokolade? Og hvad bør det så være? 

Får jeg mon selv noget? 

Er det overhovedet noget vi går op i? 

Disse bekymringer var nogle af dem jeg stødte på, når jeg spurgte ind til, hvad der var vigtigt på denne dag. Derefter blev jeg nysgerrig på, om det egentlig er noget, der blot optager os en enkelt dag eller om vi gentagende gange besøger disse bekymringer for at finde den ”rigtige” løsning.

Men hvor lang tid tager det egentlig at købe blomster? At sige ”jeg elsker dig”? At booke et bord til to på en restaurant? Eller ganske enkelt bare at gøre ingenting? Det tager sandsynligvis ikke mere end et par minutter. Gad vide hvor lang tid der i stedet er blevet brugt på at besvare ens bekymringer om netop Valentins dag? Og står det mål med resultatet? Er det tiden og bekymringerne værd?

Nej, selvfølgelig er det ikke det!

I virkeligheden er det ret enkelt. Vi deltager givetvis i denne dag, for at vise vores kærlighed overfor den eller dem vi vælger. Det gør vi sikkert flere dage om året. Men selve målet med at vise det, er vel netop at være der sammen i nu’et. Opleve hinanden, mærke hinanden og styrke hinanden. Gør vi det i vores bekymringer? Nej! Dem kan ingen andre end os selv høre eller mærke.

Og netop derfor er det vigtigt, at du gør det, som du har lyst til at gøre på denne dag. Blot uden at overtænke det. Hvis du gerne vil vise din kærlighed, så skal du bare gøre det. Dine bekymringer har intet med det at gøre. De tager blot din tid og dit fokus fra den, det handler om.

Nærvær og kærlighed findes ikke i bekymringer, det findes i det, vi siger til og gør for vores partner.

Med venlig hilsen

Michael Portz
Psykolog, MIND CPH