Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

 

”Når jeg skal noget om morgenen den næste dag, er jeg allerede bange inden jeg går i seng. For hvad nu hvis jeg ikke kan sove? Eller hvad nu hvis jeg den næste dag har for meget angst til at kunne fungere til mødet?”                                           

Michael, 45 år.

Michael ender tit med at aflyse møder om morgenen. Jo mere han aflyser dets mere bange bliver han for ikke at gøre sit arbejde. Det gør det endnu sværere at koncentrere sig om arbejdet.

 

 

”Jeg er bange for at tage metro, tog og at være på store stationer. Hvad nu hvis der er terrorangreb? Hvad nu hvis der sker noget?”

Sara, 27 år.

Sara undlader helt at tage metro og tog. Hun har ikke kørekort, så hun er afhængig af at køre med andre, hvis hun skal på længere ture.

 

 

”De sidste to uger har jeg været meget bekymret for, om jeg har halskræft. Jeg var hæs, havde ondt i halsen og var hævet. Jeg holdte et vågent øje med det, men det blev ved med at kunne mærkes. Jeg googlede det og undersøgte hvad symptomerne kunne være tegn på. Det gjorde mig kun endnu mere bange!”

                                                    Simon, 35 år.

 

Simon bruger rigtig meget af sin tid på at overvåge sin krop og scanne efter mulige symptomer. Dette gør, at han er mindre nærværende på sit arbejde og i sociale situationer, da han har svært ved at koncentrere sig om andet end symptomerne. Hvis han tager til lægen, får han en midlertidig lindring og beroligelse, lige indtil han lægger mærke til et nyt symptom.

 

 

”Der er en masse ting, som jeg gjorde før, som jeg ikke gør mere. Før var det nemt at tage ud og ses med mine veninder på en café eller lignende, men nu er det en total overvindelse at komme af sted. Jeg tænker hele tiden på, hvad andre mennesker tænker, og jeg prøver hele tiden at forberede mig på ting, som jeg kan sige. Jeg har næsten altid angst, når jeg er ude blandt andre, og det er enormt svært at komme hen til sociale begivenheder. Når jeg er der, slapper jeg aldrig af og er bange for at andre kan se, hvor nervøs og akavet jeg føler mig.”

Heidi, 20 år.

 

Heidi aflyser tit sociale begivenheder og tager sjældent initiativ til at lave aftaler med sine venner. I starten var det kun, når hun skulle lave præsentationer eller eksamener, men nu fylder det også bare i dagligdags sociale begivenheder. Det gør, at hun føler sig isoleret på sit studie.

 

Okay, nu har du set Michael, Sara, Simon og Heidis beskrivelser af situationer, hvor de oplever angst. Selvom det er meget forskellige ting og situationer, der frembringer angsten, så er der nogle fællestræk i måden, som angsten gør deres liv mindre på.

 

Lad os se på nogle af de fællestræk:

  • De bekymrer sig meget om deres angst. Når man bruger meget tid på at bekymre sig om sin angst, forlænges og forstærkes Samtidigt er den tid, man bruger på sin angst, tid som man ikke får igen.
  • De mærker meget efter i deres krop eller overvåger angsten. Dette vedligeholder og forstærker angsten, da sindet ikke får mulighed for at regulere den af sig selv. Ved at fokusere meget på angsten og kroppen på den måde, så kan mærke endnu mere = endnu mere angst.
  • Der er en masse ting, som de går glip af i deres liv. Enten fordi de undgår ting og situationer eller fordi de er meget mindre tilstede og nærværende i de situationer, som de er i.

 

Kan du genkende disse tre kendetegn på, at angsten gør dit liv mindre?

Når du lærer at gøre noget andet med angsten end du plejer, kan du løbende gøre dit liv større igen, hvor du ikke siger nej tak, aflyser eller undgår de ting, som du egentligt godt kunne tænke dig at gøre. Plus når du ikke bruger så meget tid på at bekymre dig om angst, så er der også plads til bruge energi på andre ting – som gør dit liv større i stedet for mindre.

Vil du gerne lære nogle enkle, konkrete og effektive redskaber og strategier til at træde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder angsten?

Så kan du stadig nå med på vores metakognitive gruppeforløb for angst og depression!

Gruppen har opstart torsdag d. 25. oktober 16-18. Vi mødes 6 gange af to timers varighed, og det koster under en ¼ af, hvad et tilsvarende antal timers individuel terapi ville koste. Gruppen ledes af mig og Erla Højsted, der er chefpsykolog i klinikken.

 

Vel mødt,

Zinaida Mathiasen

Metakognitiv psykolog og konsulent

 

PS: dette er det SIDSTE gruppeforløb, der afholdes i 2018!  Skal 2019 være året, hvor du ikke skal bekymre dig om din angst?

Så kan du booke din plads på gruppen her!

PPS: Som en ekstra bonus får alle vores gruppedeltagere i MIND CPH et gratis opfølgningskurs på mail efter endt gruppeforløb. Dette gør vi, fordi det er meget vigtigt for os, at du kommer godt på vej – også efter endt forløb!

 

Vil du være bekymringer kvit?

Vil du være bekymringer kvit?

Vil du være bekymringer kvit?

  • ”Hvad nu, hvis jeg har valgt det forkerte arbejde?”
  • ”Er det her overhovedet den rigtige uddannelse?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg ikke fik låst døren?”
  • ”Bliver hun nogensinde rask?”
  • ”Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg træffer de forkerte valg?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg aldrig får det anderledes?”
  • ”Hvad nu, hvis……..?”

De fleste kender til bekymringstanker som disse, og måske er du en af de mange, hvor bekymringer og tankemylder er en velkendt og tyngende følgesvend.

Det kan være, du tænker, at: ”jeg er sådan en, der bekymrer mig for meget”, men du har måske samtidig en opfattelse af, at hvis du bare tænker de forestående begivenheder igennem, bekymrer dig om mulige (og ofte utallige) skrækscenarier, og ruster dig med løsningsforslag a, b og c, så er du bedre forberedt.

Sådan er der i hvert fald mange, der har det.
Men der er desværre en bagside af bekymrings-medaljen, som du sikkert allerede har stiftet bekendtskab med: Det viser sig nemlig, at jo mere man dvæler ved og dyrker bekymringstanker og følelser, jo mere vil de fylde, og jo værre får man det typisk.

Det vil altså sige, at jo mere man forsøger at forudsige, undgå og løse fremtidige scenarier ved hjælp af bekymringer, jo mere usikker og utilpas kan man blive. Også selvom formålet med bekymringerne faktisk var at føle sig mere tryg og forberedt.

”Men jeg løser eller forudsiger mine problemer bedre, hvis jeg bekymrer mig om dem”, tænker du måske.

Og det er helt almindeligt at tænke sådan.

Men prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan har du det, når bekymringerne har taget fat?
  • Hvor ofte er det egentlig lykkes dig at forudsige tingenes gang fuldstændigt ved hjælp af bekymringer?
  • Hvor ofte har du siddet tilbage med en følelse af, at dine timelange bekymringer og katastrofetanker har været spild af tid?
  • Løser du problemer bedre, når først tankemylderet og følelserne har fat?

Hvis du kunne tænke dig hjælp til at få et liv, hvor bekymringerne ikke styrer slagets gang, så er metakognitiv terapi højst sandsynligt noget for dig.

Bliv bekymringerne kvit
I MIND CPH arbejder vi med metakognitiv terapi, hvor udgangspunktet for terapien er, at du faktisk skal forsøge at ”gøre mindre” ved bekymringerne, end du plejer. Det vil sige, at du ved hjælp af simple værktøjer lærer at lade bekymringstankerne være – jo mindre næring du giver bekymringstankerne, jo mindre vil de nemlig vokse.

Det handler ikke om, at du ikke skal anerkende tingene som de er, for måske er der faktisk et reelt problem, du skal tage hånd om.

Men det handler om, at du skal bruge mindre tid i selskab med de tidskrævende og opslidende bekymringer. Dette vil hjælpe dig til, at du får det bedre, og faktisk bliver bedre rustet til at løse de problemer, der eventuelt måtte være.

Du tænker måske, at det lyder lettere sagt end gjort, og det kan jeg sagtens forstå. Derfor er jeg klar til at hjælpe dig, så du kan komme godt i gang med de metakognitive redskaber, og du én gang for alle kan vende tilbage til et liv, der ikke er domineret af bekymringer og tankemylder.

Du er velkommen til at tage kontakt på telefon 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk, og du kan læse mere og booke tid HER.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

“Hvordan går det egentlig?” Spørger en venlig kollega.

Og du skal lige trække vejret en ekstra gang, inden du svarer. For virkeligheden er ikke serveringsklar.

Det går nemlig ad h… til!

Arbejdet driver dig til vanvid, du føler dig alene i verden, du er utilfreds med dig selv og dit liv. Du føler dig utilstrækkelig og er mest af alt skræmt af din lyst til at skride fra det hele.

Men det kan man ikke sige højt, vel?

I stedet for den rå sandhed hører du dig selv vælge den neutrale variant:

Joooe, tak, det går ok – lidt hektisk det hele, men det er vel sådan det er? Hvad med dig?

Du skjuler fortvivlelsen og vender fokus på noget andet!

***

Kender du scenariet?

Jeg gør i hvert fald – og jeg taler dagligt med mennesker, der gør.

Så dét undrer mig ikke. Men dét, der til gengæld undrer mig er, at det er så svært at tale om negative følelser.

Vi oplever alle en følelse af magtesløshed ind i mellem. Vi har alle negative tanker og følelser, og vi føler alle, at vi ikke er gode nok.

Men oven i hatten føler vi os forkerte, når de negative følelser er til stede.

Og dét er indgangsvinklen til en ond spiral.

For det der sker er, at vi kommer til at bruge lang tid på at dvæle ved de selvsamme følelser, vi helst ikke vil eje. Vi vender og drejer dem. Prøver på at finde ud af, hvorfor de opstår. Går på fejlfinding inde i os selv – eller i vores liv og hverdag. Prøver at regne dem ud. Vi vil finde ind til kildens udspring. Følelsernes oprindelse.

Vi tror, at det er sådan, vi kan fjerne dem.

Men der kommer vi til kort.

Desværre er hele denne frygt for negative følelser et vigtig element i, at de uønsket kommer til at fylde så meget.

Man kan nemlig ikke fjerne følelser på den måde. Jo, mere man prøver, jo mere vil de bestå.

Mekanismen er, at når du prøver på at fjerne eller løse en følelse, så er du uomtvisteligt i kontakt med den. Og så lever den i din bevidsthed. Og du bliver ikke af med den.

Skal du have de negative følelser til at fylde mindre, kræver det en ændret strategi.

I stedet for at fjerne følelsen, handler det om at give slip på den.

Det er ganske simpelt egentlig. Men det kan være uendelig svært at praktisere, når man for det første ikke tør give slip på den og for det andet ikke har erfaringen med at gøre det på den rigtige måde.

***

I metakognitiv terapi arbejder vi bl.a. med at give slip på negative tanker og følelser. Metakognitiv terapi er en almenpsykologisk tilgang til psykisk sundhed, og du behøver derfor ikke en egentlig psykisk lidelse for at få glæde af metakognitiv terapi.

Vi ser de samme tanke- og adfærdsmønstre være på spil når det handler om almenpsykologiske problemstillinger som fx bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, selvkritik, lavt selvværd, dårlig selvtillid, manglende motivation og energi, overspringshandlinger, usikkerhed og ubehag ved sociale præstationer, jalousi, vrede, humørsvingninger og øvrige temperamentsproblemer.

Mange af disse problemstillinger er genkendelige for de fleste mennesker i større eller mindre grad, og alle har gavn af nogle helt personlige metakognitive redskaber til større trivsel og glæde i livet.

Når du kender dine mønstre og ved, hvordan du effektivt kan bryde dem, så kan du yde på et langt højere niveau, være mere glad og tilfreds med dig selv, mere tolerant, nærværende og til stede i dit liv samt træffe mere velovervejede beslutninger og valg. Du får i det hele taget mere styr på dig selv på en afslappet måde, og du kan hvile i dig selv på en ny og befriende måde.

Vil du gerne lære det?

Vi har både mulighed for skræddersyede individuelle forløb hos psykologerne i MIND CPH, og vi har også specialiseret os i gruppeforløb, hvor fokus er på at bryde de negative adfærds- og handlemønstre og øge psykisk velvære og trivsel.

Gode hilsner

Erla Højsted

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer dit barns gå-på-mod!

Hvis du har et barn, der er forsigtigt, ængsteligt og bekymret har du sikkert flere gange set, hvordan dit barn afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og du kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret dit barn er over, at det ikke magter at være med.

Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i dit forældrehjerte, især hvis dit barn samtidigt er ensomt og ked af det.

Det kan være ret komplekst at bryde det uhensigtsmæssige mønster, som barnet er havnet i. For det er jo ikke kun dit barn, det drejer sig om – det er også omverdenen. Barnet har sandsynligvis allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og mange er sikkert holdt op med at spørge. Alle kan se det, men ingen ved, hvordan de skal handle.

Bekymrede børn er tit super bange for at fejle (og at andre skal se det) og vil derfor kun gøre ting, som de er 110% trygge ved.

Og når målet er 110% hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor og de føler, at hele verden enten står eller falder på, at de magter udfordringen.

Derfor bliver de angste og handlingslammede.

Jeg ved ikke om du nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være at skulle spise en elefant? Eller bestige Mount Everest?

Det er jo udfordringer, som de fleste nok ikke lige umiddelbart tager på sig.

Men for et barn, der er bekymret, forsigtigt og ængsteligt, kan selv små hverdags udfordringer føles som om, at de skal bestige Mount Everest.

Mange forældre står på sidelinjen med bekymring, fortvivlelse og handlingslammelse. De føler med børnene og prøver efter bedste evne at hjælpe dem. Men det er svært, når først bekymringerne har taget fat.

Men du må huske på, at “synd for dem” ikke hjælper dem til at klare sin udfordring. At være modig handler nemlig om at gøre noget, på trods af, at man er bange for at gøre det.

Du kan dog gøre en kæmpe forskel for dit barn på en ret enkel måde og vise dit barn, at selv om udfordringen FØLES kæmpestor, så er den ikke umulig.

Det første du skal gøre er ikke at lade din egen bekymring komme til syne. Vis i stedet en positiv forventning til barnet. Vis dit barn, at du tror, at det kan.

For det andet så skal du bryde udfordringen i delmål. Det er lidt ligesom, hvis du nu skulle spise elefanten, så ville du jo skære den i bidder.

Ligeledes ville du heller ikke kunne bestige Mount Everest i morgen, men starte med at identificere processen fra din nuværende fysiske (og psykiske) tilstand og så begynde med en passende udfordring, fx en kortere løbetur.

Dit barn har ikke brug for at blive beskyttet mod det, som det er bange for (medmindre det selvfølgelig er objektivt farligt), men har brug for, at du støtter det til at klare sine udfordringer.

Har du brug for hjælp til at gøre dette er du velkommen til at kontakte os. Vi ved nemlig hvordan man hjælper børn til at bryde bekymringerne, slippe angsten og skabe mod!

Vi arbejder med metakognitiv terapi, som er en effektiv og skånsom metode, der fjerner angst og hjælper både dig og dit barn til at blive mere modigt.

Er dit barn mellem 10-14 år tilbyder vi desuden et gruppeforløb, hvor vi udstyrer børnene med alt de behøver for at slippe angst og bekymringer og giver dem mere mod på livet.

Nyt hold starter den 23. februar klokken 13.30-15.

Kærlig hilsen

Erla Højsted

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018 │MIND CPH

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018 │MIND CPH

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018

Årets mandag er ved at være forbi og nytårsløfterne er ved at være saga blot! Køen foran fitnesscentret er væk og der hersker mere normale tilstande i byens shoppingscentre.

Sådan er det hvert år.

Når årets fattigste måned er passeret, er vi alle lullet tilbage i hverdagens trummerum.

Og det er fordi at ønsker og løfter ikke er en strategi. Så længe der ikke sker vedvarende handling mod forandring, er vi ved status quo.

Og det er svært at gennemføre forandringer, da det kræver en stor portion mod og tålmodighed og en evne til at håndtere den usikkerhed, der følger med forandring.

Og sig mig!

Har du nogensinde været så lykkelig, at du samtidig kunne mærke en knugende angst for at for at miste det, du har? At nogen eller noget pludselig tager det hele fra dig, og du står tilbage som et lille barn, der lige har tabt sin is på fortovet.. ?

Eller har du nogengange følelsen af, at du en dag vågner op og finder ud af, at det hele var en drøm, en løgn eller en illusion, og at du i virkeligheden overhovedet ikke fortjener lykken?

Eller, at du med en destruktiv handling eller fejltagelse kommer til at ødelægge det, du har og elsker?

Så velkommen i klubben.

Angst for at miste og fejle er nemlig en almindelig, normal og nyttig følelse, der minder os om, at behandle vores liv og dem, vi elsker på en ordentlig måde.

Men ofte ender din angst for miste eller fejle dog med at stå i vejen for forandring fordi du enten begrænser dig selv, siger nej tak til muligheder eller pakker dig ind i vat i din iver efter at beskytte dig og dine mod verdens onder.

Angsten for at fejle handlingslammer og gør, at du ikke tør leve livet, give slip og åbne for muligheder, hvor du ikke har 100% kontrol og kan forudsige resultatet.

Angsten for at fejle gør også, at du overspringshandler eller udskyder vigtige ting på ubestemt tid.

Angsten kan gøre, at du kommer til at behandle dig selv, dit liv og dine følelser som porcelæn, der let går i stykker. At du beskytter og begrænser så meget, at du aldrig nogensinde oplever den frustration og skuffelse, som det er at tabe en is på fortovet og du lærer derfor heller aldrig at håndtere det.

Det gør, at din selvtillid og dit selvværd daler, og du risikerer at ende som én stor undskyldning for dig selv.

Og det kommer desværre ikke at forandre sig, medmindre du begynder at handle anderledes. Næste år kan du så give dig selv de samme nytårsløfter, men resultatet forbliver uændret.

Medmindre du identificerer de forhold, der står i mellem dig og dine ønsker – og effektivt ændrer dem, så sker der ingen forandringer på din selvtillid konto i 2018!

Vil du gerne kickstarte den forandring, tilbyder vi lige nu et 3 ugers metakognitivt kursus, der giver dig stærke redskaber til bedre selvtillid, selvværd og handlekraft i din hverdag.

Det koster kun 2450,- kr og du kan betale i rater.

Du får konkrete værktøjer til at øge din handlekraft og styrke din selvtillid og livsglæde.

Bedste hilsener fra,

Erla Højsted

GemGem

Få mere mentalt overskud i 2018?

Få mere mentalt overskud i 2018?

Få mere mentalt overskud i 2018?

Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget, der ikke er behov for, noget unyttigt!

Det er vigtigt med oplevelser, der taler til vore sanser, noget der befrugter vores fantasi, nærer tanken og kan gøre vores verden større!

Og det er slet ikke så unyttigt endda!

Det sagde hendes majestæt dronningen nytårsaften!

Men i en tid, hvor livet nærmest er et projekt, der skal styres (på den rigtige måde) fra fødsel til død, er der ofte ikke tid eller plads til ”unyttige” ting.

Jeg ved af erfaring, at når man er presset økonomisk, tidsmæssigt eller på anden måde, så ryger det unyttige i baggrunden.

For jeg har selv været der. Som mor til 3, selvstændig virksomhedsejer og en alt for lang transporttid, er der vitterligt ikke plads til særlig mange unyttige ting!

Troede jeg.

For jeg er også opflasket i en optimeringskultur, hvor travlhed er lig med produktivitet og din succés kan måles i din evne til målstyring og disciplin.

Hvor alle ledige øjeblikke bliver fyldt med aktiviteter (eller snarere) TANKER om aktiviteter, som man burde eller skulle gøre.

Med det resultat, at selv i de øjeblikke, hvor man kunne gøre noget unyttigt, som fx bare at nyde en kop kaffe, opstår en trang til at gøre noget nyttigt!

Den indre kritiker tillader ikke afvigelser.

– Og så er det øjeblik jo ødelagt!

Du bliver desuden særdeles nærig med din tid og der kommer et ekstremt fokus på kvaliteten af dit tidsspilde således, at når du endelig gør noget, der ligger udenfor programmet, så skal det bare være godt!

Nyder jeg det nok? Er det dét værd! Burde jeg egentlig ikke hellere… ?

Fx kan du sidde med børnene og registrere hvordan tankerne vandrer alle andre steder og ikke evne at nyde et LEGO-moment!

Du sidder der i skindet – men mentalt er du et andet sted.

Det samme kan ske med andet socialt samvær, foran computeren eller foran bøgerne. Der kører op til flere sideløbende indre samtaler. Du er ganske enkelt tunet ind på flere kanaler samtidigt – og så er der massiv støj på linjerne.

Så tilbage til dronningens egentlig skønne råd! Gør noget unyttigt!

Men kære dronning, HVORDAN gør man noget unyttigt, når det er så svært at samle tankerne! Når livet føles så presset, at der ikke er tid eller råd til unyttige aktiviteter?

Hvordan søren kan man så nyde nyde et LEGO-zen-moment! Uden dårlig samvittighed og med 100 % nærvær?

Mange prøver forgæves, andre har for længst opgivet. For det føles umuligt at finde ro i hovedet.

Desværre handler det oftest om, at de gør det helt forkert! De prøver med alle kræfter at rense hovedet for tanker. Prøver at styre tankerne. Prøver at tænke positivt. Prøver at finde ro med diverse ro-givende-aktiviteter. De prøver så meget, at i stedet for at være i zen – bliver de frustreret over ikke at magte det. Og de bliver blot mere og mere hængt op i tanker, bekymringer, pligter, forventninger og skuffelser.

Så for at kunne tage imod dronningens råd, gøre noget unyttigt og nyde et mentalt frirum, skal man først vide hvordan.

Vi kan sådan set alle blive enige om, at det er fedt at gøre noget unyttigt – og vi ved da også godt, at det er nyttigt i sidste ende. At hjernen, kroppen og menneskeheden har brug for det. Det er dér, kreativititen sprudler for ikke at snakke om kærligheden, nærværet og glæden.

Men når man bare ikke kan! Ja, så er dronningens lille velmenende råd nemt at forarges over.

***

Kunne du tænke dig mere mentalt overskud, men har du svært ved det? Har du svært ved at stoppe dit tankemylder? Svært ved at nyde dine små øjeblikke?

Så kan vi hjælpe dig.

I metakognitiv terapi lærer du at slippe tankemylder, at være til stede i nuet og kunne nyde dit mentale frirum. Stort eller småt!

Og du kan få det mentale overskud, som du så længe har drømt om.

På torsdag starter jeg endnu et gruppeforløb i metakognitiv terapi. Du kan stadig sikre dig din plads. Der er 3 tilbage.

Et forløb koster 3750,- kr hvor du får 12 timers effektiv terapi svarende til 312,50 pr time. Du lærer alt om at bryde uhensigtsmæssige tankemønstre, at være til stede i dét, du ønsker at være til stede i. Kort fortalt, du får styr på dine tanker! Og dét er rart. Skal jeg hilse fra de tidligere gruppedeltagere!

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 eller skrive os en mail på hello@mindcph.dk.

Gode hilsner

Erla Højsted

Illustreret af Florence Duchâteau