Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv

Hvor er dit fokus imens du har sex?

  • Bekymrer du dig om at præstere?
  • Bekymrer du dig om, hvad din partner tænker om din krop?
  • Kører du to-do lister igennem i hovedet?
  • Bekymrer du dig om du gør det godt nok?
  • Bekymrer du dig om dit sexliv er godt nok, spændende nok, vildt nok, ofte nok?
  • Bekymrer du dig om du får orgasme eller om du ikke kommer hurtigt nok?

Kort sagt, når du har sex: Er du tilstede i din krop eller i dine bekymringer?

Når jeg spørger, så er det fordi, at bekymringer sætter en ordentlig dæmper på lyst, nydelse, nærvær og tilstedeværelse under akten.
Ikke just det, man ønsker undervejs, vel?
Har du oplevet, at bekymringer kan spænde ben for dit sexliv?

For nogle er bekymringer både et problem FØR, UNDER og EFTER, at de har sex.

Når bekymringer fylder før, under og efter, så kan man opleve at føle:

  • Mindre lyst, nærvær, glæde og selvsikkerhed.
  • Mere ængstelse, nervøsitet, usikkerhed.

For kvinder kan der f.eks. ligge et pres ift. at få orgasme, for mænd kan det f.eks. være bekymringer om at kunne præstere og holde i lang tid. Mange har bekymringer om, hvad den anden tænker om dem, eller om det er ”godt” nok. Mange oplever at bekymringer om andre ting kan fylde meget (f.eks. job eller lignende).

Er bekymringer så ødelæggende for ens sexliv, spørger du måske?

Nej!
Ikke i sig selv.
At få negative tanker eller at blive distraheret under sex af random tanker er ikke problemet.
(Det er faktisk normalt at blive distraheret af tanker).
Så det er ikke selv tilstedeværelsen af negative eller forstyrrende tanker, der er problemet!
Det er snarere et spørgsmål om, hvad du gør med dem, når de dukker op.

Hvilke af de her 3 scenarier er mest dig, når der dukker negative tanker op, mens du har sex?

  1. Bekymrer du dig om dem?
  2. Prøver du for alt i verden at undgå dem eller komme af med dem?
  3. Eller lader du dem være og retter din opmærksomhed tilbage på akten?

Hvis du svarer C og bare lader dem være, så behøver bekymringer ikke spænde ben for dit sexliv. (For så er du jo selv i kontrol over, hvor meget tid du bruger på dem).
Men hvis du svarer A eller B og oplever at bekymre dig meget eller kæmpe med tankerne, så kan det spænde markant ben for at være til stede i kroppen og nyde.

[Så spørgsmålet er: kan du slippe negative tanker eller kører de konstant og spænder ben for dit sexliv?]

Kan du genkende situationer, hvor din lyst og nydelse blev kvalt i bekymringer og tankemylder?

Vil du gerne lære, hvordan du kan stoppe de bekymringer, der sætter en dæmper for dit sexliv?

Vi tilbyder terapi, hvor du får konkrete redskaber til at lære at lade bekymringer være og være mere tilstede og nærværende i det, du har gang i hvad end det er omkring sex, dating, parfold eller helt andre områder af dit liv.

Alle kan lære, hvordan man slipper bekymringer og i stedet være nærværende og tilstede.

Vil du vide mere?

Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

PS: Vil du gerne vide mere om metakognitiv parterapi? Eller om hvordan du kan date på den fede måde? Så klik på linket og læs hvad Michael har skrevet om emnet.

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

Imposter syndrome: Bærer du konstant maske?

Imposter syndrome: Bærer du konstant maske?

Imposter Syndrome: Bærer du konstant maske?

  • Hvornår mon de andre opdager, at jeg nok ikke er lige så dygtig som dem?
  • Det var bare tilfældigt, at jeg klarede mig så godt i den afsluttende eksamen på kurset – det var jo også en overbærende censor
  • Jeg er nødt til at arbejde mere, så de andre ikke gennemskuer mig
  • Min chef roser mig kun, fordi hun er nødt til det

Ovenstående er et brudstykke af de tanker, som Birgitte* hver dag bruger meget tid på.

Birgitte arbejder som revisor, og hun har været ansat i samme virksomhed i mange år. Hun er en vellidt medarbejder, og har altid fået ros for sit arbejde.

Hvis du spurgte Birgittes chef og kollegaer, ville de alle være enige i, at Birgitte er en kompetent og uundværlig medarbejder. Men sådan oplever Birgitte det ikke – og det skyldes imposter syndrome.

Imposter syndrome omhandler følelsen af ikke at være dygtig nok samt en frygt for, at andre snart vil opdage dette. Denne usikkerhed stemmer ofte ikke overens med ens egentlige færdigheder, og der er således tale om en ”urimelig” kritik af og usikkerhed omkring egne kompetencer.

Det er ligeledes typisk, at personer, der oplever imposter syndrome, er overbeviste om, at de snart vil blive gennemskuet, og at de derfor snart bliver fyret eller overflyttet til en lettere opgave.

Imposter syndrome skabes og vedligeholdes bl.a. af udtalte bekymringer om ikke at være dygtig nok, og at andre snart vil finde ud af dette.

Lad os se nærmere på, hvordan Birgitte oplever imposter syndrome:

Forleden dag kom Birgittes chef forbi hendes skrivebord, og fortalte om den positive tilbagemelding, som netop var tikket ind fra en tilfreds kunde. Birgittes chef havde delt tilbagemeldingen på firmaets intranet, men det var Birgitte ikke meget for.

Hun havde svært ved at koncentrere sig resten af dagen, fordi der kørte en masse tanker rundt i hovedet på hende. Hun kunne jo ikke blive ved med at leve op til den illusion, som chefen skabte om hende. Hendes bekymringer omhandlede bl.a.:

”Tænk hvis det bare var tilfældigt, at jeg havde fået løst opgaven på en god måde?”, ” Hvad hvis det ikke lykkes næste gang?”, ”Der var jo også den sag i vinters, hvor jeg havde lavet en fejl”, ” Jeg fik sikkert bare ros, fordi min chef har medlidenhed med mig”, ”Hvornår finder de andre ud af, at jeg ikke er lige så dygtig, som de tror?”.

Birgitte oplevede, at usikkerheden og ubehaget blot steg i takt med, at hun brugte flere og flere timer i selskab med alle disse negative tanker.

Samtidig måtte Birgitte blive på kontoret flere timer ekstra for at nå at blive færdig med sit arbejde, fordi al denne tænkning havde taget så meget tid.

Birgitte oplever overtænkningen som ukontrollerbar. Hun er, gennem mange års bekymringer og tankespind omkring egne evner og usikkerheder, blevet overbevist om, at det blot er et tilfælde, at hun har fået den stilling, som hun har.

Birgitte har en opfattelse af, at hun hele tiden har en maske på. En maske som hun frygter snart vil falde, og så vil hendes kollegaer opdage, at hun ikke er lige så kompetent, som de tror.

Hvad holder liv i Birgittes imposter syndrome?

Hvad Birgitte ikke er klar over er, at det er bekymringer og alle timerne brugt på at fejlsøge, der spiller hende et puds.

De får hende til at overfokusere på småfejl og alle de ting hun ikke kan, hvilket overskygger den enorme erfaring og viden, som Birgitte FAKTISK HAR.

Objektivt set, er Birgitte yderst kvalificeret til sit job, og leverer et godt stykke arbejde. Det er Birgittes tvivl, overbekymring og fejlsøgning, der kommer til at fylde så meget, at hun ikke tror på den ros og anerkendelse, hun får.

Birgittes følelse af hele tiden at være nødt til at bære maske, for at andre ikke gennemskuer hende, har stor betydning for en lang række områder i forbindelse med Birgittes liv.

Eksempelvis kan de mange timers bekymring gøre det svært for Birgitte at koncentrere sig om arbejdet. Det betyder, at hun i perioder arbejder ekstra meget for at nå at gøre sine ting færdige, fordi overtænkningen omkring egne evner og fremtidig ”afsløring” i mangel på samme, tager Birgittes fokus.

Derudover forsøger Birgitte også at holde sig lidt for sig selv socialt – hun er nemlig bekymret for, at hendes kollegaer vil gennemskue hendes svage sider, eller forestillede svage sider, hvis de lærer hende for godt at kende.

Alt i alt tager disse bekymringer og overfokusering meget tid fra Birgitte, og det påvirker samtidig hendes humør i negativ retning.

Lad os hjælpe dig til at smide masken!

Kan du genkende dig selv i Birgittes historie, og føler du også, at det er umuligt at slippe bekymringerne om ikke at være god nok?

Så er du langt fra den eneste!

Den gode nyhed er, at vi i MIND CPH ofte hjælper mennesker med udfordringer, der ligner Birgittes.

Hos MIND CPH får du hjælp til at lægge bekymringerne og fejlsøgningen på hylden, så du ikke behøver at bruge energi på at holde en unødig facade oppe, men derimod kan handle og gøre brug af alle de kompetencer, som du har.

Du kan læse mere og bestille tid her, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig til et liv fri fra udtalte bekymringer og overtænkning!

Bedste hilsner,
Maria Rasmusen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Birgitte er en fiktiv person, men vi hjælper ofte mennesker i klinikken, som oplever lignende bekymringer og udfordringer.

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Så lad mig vise dig en vej ud af din tandlægeskræk og samtidig gøre dig klogere på, hvorfor nogle mennesker reagerer med angst, ubehag og undgåelse, når det gælder et besøg hos tandlægen.

Tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, er en fobi, der kan opstå hos alle og omhandler den angst, man oplever i forbindelse med et forestående tandlægebesøg.

Det er ikke unormalt at være nervøs inden man skal til tandlægen, det er faktisk ganske almindeligt. Det kan for flere endda vække en smule uro, typisk over, om der mon er nogle huller eller om regningen bliver dyr. Det kan altså forstås som en slags naturlig effekt.

Men for nogle mennesker er det ikke blot en midlertidig nervøsitet og uro, der opleves. Tværtimod er det en ekstrem angst for tandlægebesøget. Denne angst er udløst af en voldsom mængde bekymringer, typisk omkring potentielle smerter og andre delelementer af tandlægebesøget.

Med denne ekstreme angst følger en række fysiske og følelsesmæssige symptomer. F.eks. hjertebanken, fysisk ubehag, ondt i maven, frygt og nervøsitet. Alle disse symptomer kan være særdeles forstyrrende og alarmerende, da de kan bidrage til en vedligeholdelse af tandlægeskrækken, typisk fordi man vil forsøge at reducere eller fjerne symptomerne, og dette gøres mest effektivt ved blot at undgå tandlægen.

På sigt vil dét at undgå tandlægen dog ikke være hjælpsomt. Tværtimod er der tale om en særdeles kortvarig effekt på baggrund af undgåelses adfærden. Det bliver nemlig også en form for kontraproduktiv løsning, da man blot udsætter symptomerne til næste tandlæge besøg dukker op. Det betyder desværre, at man vedligeholder sin tandlægeskræk, fordi man aldrig lader sig selv erfare hvad der reelt set sker med ens angstniveau, når man sætter sig i tandlægestolen. Derudover er konsekvensen også, at man udskyder den nødvendige tandbehandling, som på sigt kan forværre tændernes tilstand og dermed gøre et fremtidigt besøg langt mere omfattende. Både økonomisk, men også potentialet for eventuelle smerter. Vi kan antage, at jo værre tilstand ens tænder er i, desto mere arbejde kræves der.

For nogle opstår tandlægeskrækken umiddelbart uden nogen grund og kan derfor være et resultat af overdreven bekymring. For andre opstår tandlægeskrækken måske på baggrund af en smertefuld oplevelse hos en tandlæge. Dette resulterer måske i frygt for næste besøg, som besvares igen med bekymring. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssige tænkningsstrategi – og det er denne vi gerne vil slippe af med.

Her arbejder vi altså med, hvilke tanker der udløser og vedligeholder tandlægeskrækken. Det betyder at måden vi arbejder på er både effektiv og utroligt nænsom. Du vil hurtigt lære at håndtere de uhensigtsmæssige tankemønstre igennem konkrete redskaber, som du med stor fordel kan anvende før og under besøget hos tandlægen. Dette hjælper dig ikke kun til at være i kontrol, men også én gang for alle, at blive fri for din tandlægeskræk.

Oplever du tandlægeskræk eller andre fobier/angst tilstande tilbyder vi både 1:1 terapi samt gruppeforløb, som starter onsdag d. 9/10-19 og seks uger frem, fra kl. 18.00-20.00.

Du kan tilmelde dig begge dele nemt og hurtigt via vores hjemmesideeller online booking funktion, eller du kan kontakte os på hello@mindcph.dkeller på 31 11 13 15.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Klimabekymring: Hvor klimabekymret skal man være, før det bliver for meget?

Har du husket at sortere dit affald? Har du tænkt på, at det er blevet varmere og vådere i Danmark? Er du holdt op med at bruge plastik?

Osv.

Klimabekymring er et HOT emne lige nu og fylder rigtigt meget i manges dagligdag.

Der arrangeres klimademonstrationer, vi bliver opfordret til at sortere vores affald og meteorologerne prikker til os og minder os om, at vejret har ændret karakter de seneste år.

De fleste af os, kan formentlig nikke genkendende til, at denne opmærksomhed gør indtryk og får os måske også til at overveje en ekstra gang, hvorvidt vi selv kan gøre noget for at vende denne udvikling. Men i det store hele lever vi for det meste alligevel som vi plejer.

For nogles vedkommende bliver klimabekymring dog altoverskyggende. Bekymringstanker og katastrofetanker fylder mange af de vågne timer, og dette kan medføre mistrivsel, usikkerhed og tristhed.

En af dem er Rikke*, som er 17 år og går i gymnasiet.

Rikkes interesse for klimaet startede, da hun gik i folkeskole. De havde temauge om klimaforandringer og globalopvarmning i skolen, og siden den dag har Rikke været meget optaget af klimaet.
På det seneste har Rikke dog lagt mærke til, at klimabekymringerne ikke kun fylder, når hun deltager i demonstrationer og træffer klimavenlige valg, men de fylder faktisk stort set alle hendes vågne timer – Og hun føler ikke, at hun kan stoppe med at tænke på de utallige katastrofescenarier om klimaet, når først tankerne har meldt sin ankomst.

Rikkes tanker kredser fx om:

Hvordan bliver fremtiden mon”?
“Kommer mine fremtidige børnebørn overhovedet til at få et lige så godt liv, som jeg har haft indtil nu?
Hvad med klimaflygtninge? Og er vi overhovedet rustet til naturkatastrofer i Danmark?
Vi burde aldrig have fløjet så meget i vores familie!

Hvad nu, hvis det er for sent at gøre noget nu? ……

Rikke bruger mange timer hver dag på sådanne bekymringstanker, det gør hende endnu mere urolig for fremtiden, og det påvirker hendes energi og overskud. Rikke var tidligere meget aktiv i klimabevægelser, men hun har lagt mærke til, at hendes tankemylder gør hende mere passiv og trist, og hun har ikke energi til at tage lige så meget initiativ, som hun plejer. Dette giver anledning til nye bekymringer for: “Hvordan skal det hele gå, hvis hun ikke længere selv kan tage de initiativer, som hun føler er nødvendige for klimaet?

Når Rikke kommer til MIND CPH, giver vi hende værktøjer til at slippe det opslidende tankespind. Værktøjerne hjælper Rikke til at afkoble sig fra alle bekymringstankerne, og hun oplever at genvinde sin ro og sit overskud. I stedet for at lade alle de opslidende bekymringer og katastrofetanker overtage, kan hun igen kæmpe den klimakamp, som hun brænder for.

Vi er ikke eksperter på klima, men vi er eksperter på at nedbringe bekymringer og angst.

I MIND CPH arbejder vi dagligt med at afhjælpe bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssige mønstre, og lige nu tilbyder jeg tider uden ventetid.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

*Rikke er en fiktiv person. 

OBS Bekymringer har det med at hægte sig på forskellige emner, men disse varierer fra tid til anden og fra person til person. Er du nysgerrig på at læse mere om bekymring har vi fx skrevet om bekymringer om udseende, og om hvordan der nemt kan gå vokseværk i en bekymring. Du kan også læse om en der nu HAR fået hjælp til sine bekymringer ønskede at have vidst om bekymringer tidligere.

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

Hvad er det første du tænker på når du hører OCD?

Er det noget med frygten for bakterier og smitte? Noget med at vaske hænder flere gange i træk? Kunne det være noget med at tælle antal fliser, man træder på? Eller måske noget med overdreven oprydning og rengøring?

Men det er altså blot en lille del af hvad OCD er.

OCD eller Obsessive Compulsive Disorder er en psykisk lidelse, hvor man har skamfyldte tanker og forbudte mentale billeder eller ord/sætninger, som forårsager angst, tvivl og et stort ubehag. Disse tanker og mentale billeder føles virkelige, skræmmende og giver et stort ubehag, som den ramte så forsøger at fjerne eller neutralisere ved fx længerevarende bekymringer og særlige ritualer eller gentagne handlinger.

Derfor er OCD ikke blot trangen til at vaske hænder et utal af gange eller frygten for bakterier. Men der er tale om meget mere skamfulde og ”forbudte” ting, som for rigtig mange er svært at fortælle om. Det betyder desværre også, at mange ikke får den rette hjælp, til deres lidelse!

Så hvordan ser OCD egentlig ud indefra?

Har du nogensinde prøvet at få en rigtig ubehagelig tanke, som kom helt ud af det blå? F.eks. tanken om ”Hvad nu hvis min mor dør af kræft” eller ”tænk hvis min partner kører galt på vej til arbejde”. Du kan sikkert hurtigt affeje sådanne tanker, fordi de føles enormt ubehagelig og fordi du ikke har lyst til at tænke over det – og du kan som regel fortsætte din dag uden besvær.

For den, der lider af OCD, kan det at få en tanke som de ovenstående betyde, at de tror, at det nu højst sandsynligt vil ske. Som følge af, at tanken om ”Hvad nu hvis min mor får kræft” har været der, er der nu en reel risiko for, at det sker. Dette er selvfølgelig enormt angstprovokerende og derfor vil man typisk igangsætte forskellige ritualer for at neutralisere tanken således, at ingen får kræft og man føler sig rolig igen.
Ritualerne kan dog være enormt energikrævende og bestå af flere timers mentalt overarbejde.

Prøv nu også at forestille dig, at de tanker, der dukker op, ikke kun handler om sygdom eller ulykke, men i stedet om djævlen og ondskab, om pædofili og overgreb eller om at slå sin familie ihjel.

Det er tanker, der præsenterer sig som levende billeder eller sætninger og som gør dig hamrende angst.

Dette er virkelighedens tanker for mange, der lider af OCD.

For at undgå at disse billeder og sætninger bliver til virkelighed, er man nødt til at udføre ritualer for at neutralisere, for at blive rolig og ikke mindst, for at mindske tvivlen om, hvorvidt man nu har gjort det eller ender med at gøre det! Alt dette blot fordi man har haft tankerne.

En af kernesymptomerne ved OCD er tvivlen. Tvivlen om hvorvidt man har handlet på sine tanker. Om de i virkeligheden er minder, man blot har fortrængt? Eller tvivlen om, hvorvidt det at have tanken betyder, at man så rent faktisk ender med at handle på det.

OCD er altså ikke kun gentagen håndvask, rette på diverse nips i hjemmet eller tvangspræget orden generelt. Men også en lidelse, der for mange er forbundet med skamfulde og forbudte billeder, der skaber et omfattende ubehag og resulterer i en lang række adfærdsmæssige strategier.

Derfor må en effektiv behandling af OCD også inkludere mere end blot fokus på at fjerne tvangshandlinger og ritualer. Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til OCD og hjælper dig med at bryde det komplicerede tankespin, som fastholder og forstyrrer livet for den der lider af OCD.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende snak om hvorvidt vi vil kunne hjælpe dig. Du kan også sende en mail til hello@mindcph.dk eller booke en tid direkte på vores onlinebooking.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Bekymrer du dig meget om dit udseende?

Finder du ofte fejl ved dit udseende, som andre ikke kan se eller forstå?

Har du svært ved at se forbi disse fejl, og afholder de dig fra at gøre de ting, du har lyst til?

Der er mange mennesker, der lider under et kompliceret forhold til deres udseende.
For nogle mennesker kan træning, kostomlægning eller skønhedsbehandlinger forbedre dette, men for andre hjælper disse tiltag ikke – og hvis de gør, er virkningen kortvarig.

Efter kort tid dukker nye svære tanker op, som;

Hvordan ser jeg egentlig ud?
Hvordan ser jeg ud sammenlignet med (ven, veninde, skuespiller, blogger mv.)?
Er resultatet af min operation/ behandling/ vægttab optimalt?
Hvad tænker andre om mit udseende?

Disse tanker udløser lange kæder af bekymringer omkring udseendet af fx ens hud, mave, hårgrænse, bryster, tænder, lår, næse eller en anden kropsdel.

Man bekymrer sig omkring:
Hvorvidt man ser forkert, grim eller deform ud?
Hvad man skal stille op?
Hvorfor man er havnet i denne situation?

Dertil bekymrer man sig ofte om;
Hvordan ens problematiske forhold til ens udseende vil påvirke én fremadrettet? Vil det afholde én fra at møde kærligheden? Eller fra at følge karrieredrømmen eller fra at være en god forælder?

Det er karakteristisk, at disse bekymringer byder på megen selvkritik, idet man ofte skyder skylden på sig selv og bliver vred på sin krop og på sine beslutninger, handlinger, livsstil mv.

Bekymringsprocessen udmunder i tristhed, frustration, fortvivlelse og et dyk i selvværd.

Almindeligvis håndterer man dette følelsesmæssige ubehag ved at blive meget fokuseret på ‘den kropslige fejl’ og undersøger samt behandler den nøjere og oftere, end man har lyst til, i et forsøg på at berolige sig selv og udligne ‘fejlen’.

Man kan forsøge at berolige sig selv ved at tage afstand fra ‘fejlen’ fx ved at gemme den langt væk: Gå i løst tøj, undgå dating, undgå omklædningsrum, undgå spejle, undgå at vise sig i badetøj og undgå at være intim med nogen. Ofte undgår man også andre sociale arrangementer, fordi man ikke føler sig pæn eller attraktiv.

Mange vælger at rådføre sig omkring behandlinger, kosmetiske indgreb eller medicin på internettet samt med skønhedsbehandlere og kirurger med henblik på at fjerne ‘fejlen’.

Derudover søger mange beroligelse ved at tale meget om ‘fejlen’ med deres kæreste, venner eller familie. Emnet kan nærmest opsluge al anden samtale, fordi man hele tiden kredser om det i ens tanker.

Selvom mennesker omkring én, fx venner, kæreste eller læger, afviser ‘fejlen’ og siger, at man ser helt normal ud, så vedbliver tankerne og utilfredsheden.

Summen af disse mekanismer, er en tilstand, hvor man tilbringer uhensigtsmæssig meget tid og mange kræfter på at undersøge ens ‘fejl’.

Jo mere man undersøger, jo større vokser ‘fejlen’ sig i ens selvbillede.
Det er uhyre drænende og vanskeligt at være i, og det er en reel og anerkendt lidelse.

Man har i dag en betegnelse for denne lidelse, nemlig
Dysmorfofobi. På engelsk kaldes lidelsen Body dysmorphic disorder (BDD).

Dysmorfofobi kan optræde isoleret, i samspil med OCD eller spiseforstyrrelser eller i samspil med både OCD og spiseforstyrrelser.
Lidelsen er tæt forbundet med stærke følelser af selvforagt og frustration, og den ramte ser sig ofte nødsaget til at undgå sociale sammenhænge, da de er forbundet med et stort ubehag. Lidelsen kan udmunde i socialangst, lavt selvværd og depression.

Hos MIND CPH har vi indgående erfaring med at behandle dysmorfofobi. Dysmorfofobi er iværksat og vedligeholdt af bekymringstanker samt den ramtes copingstrategier, som er iværksat med henblik på at lindre bekymringsprocessen, men ikke opnår den ønskede effekt: Tværtimod bidrager strategierne indirekte til det problematiske selvbillede.
Man får nemlig ingen oplevelser med, at man kan undvære dem, og man uddelegerer sin mentale ro til andre mennesker og til ens omstændigheder (fx. “Hun svor, at man ikke kunne se noget, så jeg tænkte ikke mere på det” eller “Det gik godt, fordi jeg havde en strandkjole på”.)

Hos MindCph kan vi ikke forandre dit udseende, men vi kan hjælpe dig til at indstille din bekymringsproces og overflødiggøre dine copingstrategier.

Når du lærer at afkoble dig fra de svære tanker og stå for din egen mentale ro, vil du samtidigt opnå at
hvile i den, du er, og den måde du ser ud, sådan at du kan bruge din energi på de ting, du ønsker.

Bedste hilsner,

Ida Hanneborg
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH