Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
Hvorfor glemmer jeg ting”?
Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

 

Hvis du gerne vil vide svaret på det spørgsmål er det vigtigt, at du ved hvad fællestrækkene er for det, der vedligeholder og styrker angst.

Lad os se på tre eksempler på angst sammen.

 

Præstationsangst:
”Hvad nu, hvis jeg ikke når at blive færdig? Hvad hvis de siger, at det slet ikke er godt nok? Jeg tror ikke, at jeg kan nå det. Åh, jeg dur bare ikke til det her ræs. Hvad nu hvis jeg meldte mig syg. Så kan en anden tage præsentationen. Ej, det kan jeg ikke. Så står Ole med den i stedet. Men hvad hvis jeg går fuldstændigt i stå? Jeg kan ikke det her.”

Lad os kalde hende Lisa.

 

Social angst:
”Alle kigger på mig. Hvad, hvis de synes jeg er dum og kedelig? Hvad skal jeg sige? Hvad nu hvis der ikke er særlig mange, som jeg kender, når jeg tager derhen? Hvad hvis de kan se på mig, at jeg er herre nervøs og bange? Hvad, hvis de bare synes jeg er akavet og mærkelig? Hvad tænker de om mig? Jeg klarer ikke det her. Jeg tror, at jeg aflyser. Hvad skal jeg skrive til dem? Ved de, at jeg faker?”

Lad os kalde ham Henrik.

 

Flyskræk (og begyndende angst for at kør i bil)
”Jeg tør simpelthen ikke flyve. Jeg har ikke fløjet i fem år. Jeg tog ikke med til min farmors begravelse, fordi jeg ikke turde flyve derhen. Vi tager kun på bilferier, men det er også begyndt at føles utrygt. For hvad nu, hvis vi kører galt et øde sted, og ikke kan få hjælp i tide?”

Lad os kalde hende Tanja.

 

Angst kan se ud på mange måder. Det kan være meget forskelligt, hvad der lige netop trigger din angst.

 

For Lisa, Henrik og Tanja er følelsen meget genkendelig. Ubehaget i kroppen: Hurtig hjertebanken og vejrtrækning, ondt i maven, sved, knugen i brystet, rystende hænder/stemme, svært ved at koncentrere sig om andet, når de er bange og lignende.

 

Angst er mega ubehageligt!

Derfor gør både Lisa, Henrik og Tanja meget for at undgå den følelse.

De bekymrer sig om det, de undgår situationer, hvor de oplever angst. De prøver at skubbe følelsen eller tanker om angsten væk.

 

MEN!

  • Jo mere de bekymrer sig om angsten – des mere fylder den!

 

  • Jo mere de prøver at undgå situationer for at undgå eller dulme angsten – des mere bange bliver de for pågældende situationer.

 

  • Jo mere de prøver at undgå eller fjerne tanker om angst – des mere fylder den.

 

Det de gør, virker altså ikke særlig godt…

Tværtimod går det ind og vedligeholder og styrker angsten, når de bekymrer sig om den, prøver at fjerne den og bruger undgåelse som strategi.

 

Kan du genkende nogle af disse strategier?

 

Hvor lang tid har du brugt dem?

Har de fjernet dit problem med angst?

 

Hvis du har brugt strategier som Lisa, Henrik og Tanja, så vil du nok svare, at du har brugt strategierne i lang tid, men at de ikke har stoppet angsten i at være et problem.

 

Måske siger du så: ”Jamen, det jeg gør, dulmer angsten, nogle gange!”

Ja, nogle af de her strategier kan på kort sigt dulme angst.

F.eks. når du ikke tager med til en fest, fordi du er bange for at virke dum eller at de ikke kan lide dig, så kan det virke befriende at aflyse.

 

Men!

 

Det løser jo ikke problemet til den næste fest. Der har du stadig et angstproblem.

 

Hvis du, i længere tid, går og undgår det du er bange for, så sker der to ting.

  1. Det kan dulme angsten kortsigtet, men øger din angst på længere sigt.
  2. Når du undgår situationen, så får du aldrig lært, at du godt kan håndtere den.

 

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig ud af de her strategier, der ikke virker!

 

Vi er specialiseret i metakognitiv terapi, der arbejder specifikt med de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder psykisk ubehag.

 

Angst, stress og depression KAN behandles!

Med mere hensigtsmæssige strategier kan du bryde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder dit ubehag.

Du kan arbejde med os individuelt, med en af vores dygtige psykologer, eller du kan deltage i vores populære metakognitive gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Næste gruppe starter den 20/2. Der er max 10 deltagere og I mødes over 6 sessioner á 2 timers varighed hver onsdag fra 18-20. Dette koster 4450 DKK, og du kan stadig nå at booke en plads her.

 

Ekstra bonus til gruppedeltagere!

Vi vil gerne have dig helt i mål med at implementere de nye strategier, som du lærer på gruppeforløbet!

Derfor får I oveni gruppeforløbet en opfølgende session, i den samme gruppe, á 2 timers varighed, 6 uger efter jeres forløb er afsluttet, samt et opfølgningskursus over mail.

 

Vi du gerne arbejde direkte med mig en til en, så kan du læse mere om mit arbejde her.

 

Har du spørgsmål til, om du skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?

Du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk samt ringe til 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Du kan læse mere og booke din plads til næste gruppeforløb 20/2 her. Der er et begrænset antal pladser.

PPS: Vidste du, at du kan betale dit gruppeforløb i rater? Se her for detaljer om ratebetaling.

Lever du dit liv i venteposition?

Lever du dit liv i venteposition?

 

Lever du dit liv i venteposition?

Du kender det sikkert.

Lige nu er tingene ikke helt som du havde håbet på, men du siger til dig selv, at:
hvis bare …..:

  • solen snart titter mere frem
  • jeg får en kæreste
  • eksamensperioden snart er overstået
  • jeg snart finder et arbejde
  • vi får råd til en anden bolig
  • jeg taber mig
  • [indsæt selv scenarie, som du håber kan løse dit ubehag]

……. så skal alting nok blive godt.

Kan du genkende dette mønster?

Oplever du også, hvordan din dagligdag bliver en lang venteposition?

Du bliver ved og ved med at vente på, at ”noget” er overstået, men det ændrer ikke rigtig på, hvordan du har det.

Og for nogen bliver livet let én lang venteposition.

Hvis du kender til dét, så oplever du sikkert også gang på gang, at en overstået eksamen, et vægttab, en flytning, en weekend eller bedre vejr sjældent giver den forløsende og beroligende effekt, som du havde håbet på. Derimod bliver det ene problem ofte afløst af det andet.

Men hvordan kan det så være?

Det er vigtigt at huske på, at livet hele tiden bringer os oplevelser og indtryk: Gode som dårlige, ventede som uventede, og dét er vi ikke altid herre over.
Men hvis du er en af de mange, der kan genkende dig selv i en venteposition, og gang på gang skuffes over, at den afsluttede eksamen, ferien eller flytningen ikke giver dig den energi og glæde, som du havde drømt om, kan det være, at der er nogle mønstre, der går igen.

Ofte forholder det sig nemlig sådan, at det ikke handler om den specifikke udfordring, vi står over for, men den måde vi forsøger at tackle den på.

Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er den forestående eksamen eller det manglende arbejde i sig selv, der skaber langvarigt ubehag, angst, søvnløshed, tvivl osv., som du sikkert allerede kender alt for godt. Derimod handler det ofte om de strategier, man kommer til at bruge, når man møder den pågældende situation.

Måske kan du genkende fra dig selv, at det pågældende problem eller den pågældende udfordring nemt bliver altoverskyggende for hverdagen, og lige meget hvad du foretager dig, så fylder tankerne om de 10 kilo du ønsker at tabe, den forestående eksamen eller den manglende kæreste.
Det vil altså sige, at du bruger så meget tid på bekymringerne om det pågældende problem, at det tager opmærksomheden væk fra dét, der faktisk sker omkring dig lige nu.
Måske har du lagt mærke til, hvordan dette påvirker dit humør, din motivation og dit overskud, og du kan sikkert også genkende, at du kommer til at udskyde en masse ting til ”når eksamen er overstået”, ”vi er flyttet” eller ”det bliver lysere”.

Hvis du bruger meget tid på at glæde dig til, at ”DET” er overstået, og efterfølgende erfarer, at det ene problem blot afløses af det andet, så er der stor sandsynlighed for, at der er nogle tilbagevendende tanke- og handlemønstre, som kommer til at stå i vejen for det liv, du drømmer om og venter på.

Få bugt med ”ventepositionen”

Du har sikkert allerede erfaret, at denne venteposition ikke er et rart bekendtskab – og den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.

Hos mig vil du lære konkrete værktøjer, så du én gang for alle kan komme ventepositionen til livs.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere, eller bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig uforpligtende på maria@mindcph.dk eller 31 11 13 15.

Jeg ser frem til at møde dig

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan får du et bedre selvværd!

Sådan får du et bedre selvværd!

Sådan får du et bedre selvværd!

Har du spurgt dig selv om, hvordan du får et bedre selvværd?
Du har, måske endda, givet dig selv god tid til at reflektere grundigt over det.
Men hvad er du kommet frem til?

Har du fundet årsagen til dit lave selvværd?
Har du fundet løsningen på at få bugt med dit lave selvværd?
Har du fået ændret på nogle uhensigtsmæssige vaner og rutiner?
Har du fundet den hellige gral, som skal hjælpe dig til at tro mere på dig selv, dit værd og dine evner?

Nej, vel…?

Så læs med her.

Hvad nu, hvis det viste sig, at en af grundene til at dit selvværd ikke bliver bedre, er valget af den strategi du bruger, når du vil ”fikse” det?
Ja, du vil gerne løse problemet ved at finde svaret på dine spørgsmål. Så intentionen er altså at få løst det.

Så langt, så godt.

Men hvad nu, hvis det er selve måden du forsøger at løse problemet på, som er det virkelige problem?

Lad os tage et eksempel. Der sker noget i dit liv, som på en eller anden måde støjer og du bliver ramt af tanken: ”Er jeg god nok?”.
Ret hurtigt kan du mærke ubehaget, i maven, over igen ikke at føle dig tilstrækkelig. Usikkerheden sniger sig ind på dig, og du må på en eller anden måde få løst det her.
Du går i gang med at gruble over, hvorfor du tænker på om du er god nok, og hvor den tanke stammer fra.
Samtidig prøver du også, at få grublet dig frem til, hvad du kunne have gjort anderledes og måske bør gøre anderledes til næste gang.
Undervejs, i denne proces, forstærkes utilstrækkeligheden og usikkerheden. Du er begyndt at tvivle på om du egentlig burde have gjort A eller B. Du bliver ked af det og trist og når frem til konklusionen om, at du endnu engang har fejlet.

Du får endnu et bevis på, at du ikke er god nok.

Ovenstående er et eksempel på den tilgang, mange anvender, i ønsket om et bedre selvværd. Løsningen må ligge inde i mig, så derfor bør jeg gruble mig frem til svaret.

Måske du opnår mere viden om, hvad du gjorde forkert, men har det hjulpet dig til at få et bedre selvværd?

Sikkert ikke.

Men hvad nu, hvis et bedre selvværd gemte sig i en simpel ændring af strategi?

Har du prøvet at lade være med at grave i tidligere handlinger? At lade være med kritisk at gennemgå situationer med det formål at opdage allerede begåede fejl, til fremtidig forandring.
Har du prøvet i stedet at lade disse oplevelser ligge? Uden at gøre noget ved dem?

Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne lade alle dine grublerier være?
Og dermed undgå de negative effekter af grublen, såsom lavt selvværd.

Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at få bedre selvværd, så send mig en mail på michael@mindcph.dk. Du er også meget velkommen til at deltage på mit gratis foredrag for at få boostet dit selvværd d. 26/2-19. Læs mere om det her.

Mvh

Michael Portz, psykolog
MIND CPH

Hvor jaloux kan du blive?

Hvor jaloux kan du blive?

Hvor jaloux kan du blive? Og hvordan påvirker det dig?

Er du sådan én, der holder øje med din partners gøren og laden på sociale medier? Tænker du over, hvem din partner er i kontakt med? Forsøger du at tjekke det? Og hvordan får du det når du gør det?

Spænder hele din krop op?
Bliver du vred og irritabel?
Eller kort for hovedet?

Måske vender du blikket indad og begynder at skyde skylden på dig selv, fordi du ikke føler dig god nok eller pæn nok?

Ender du enten med at ryge ud i et skænderi med din partner om, hvorfor selv samme kiggede så upassende efter hende/ham på gaden? Eller lukker du dig fuldstændig inde i dig selv og undgår den person, du føler, er skyld i, at du nu mærker jalousi?

Disse ting hører jeg ofte, når jeg hjælper folk med jalousi.

For en stor dels vedkommende føles det både skamfuldt, dybt ubehageligt og som noget, de er fuldt ud overbeviste om ender med at ødelægge deres parforhold eller venskab.

Derfor ender de ofte i en nedadgående spiral, hvor følelsen af jalousi også handler om angsten for at miste, skammen over at være ”sådan-en-som-er-jaloux” samt vrede og et krakelerende selvværd udløst af den ødelæggende selvkritik.

Måske kender du det? Eller måske du allerede nu kan se, hvad din jalousi kan medføre?

Alle dem jeg hjælper med jalousi, har tidligere prøvet en eller flere løsninger, inden de kontakter mig, – desværre uden held.

Måske har du også forsøgt at komme jalousien til livs ved at holde øje med din partner, f.eks. på sociale medier som Facebook eller Instagram!

Du er måske også på udkig efter, hvem din partner kigger efter på gaden, eller tæller efter, hvor mange gange han eller hun nævner en specifik kollega eller ven.

Indsæt din egen strategi […………..].

Det bliver et utrætteligt arbejde, der ender med at strække jalousien, og alle de andre negative effekter, over længere tid.

Problemet med sådanne strategier er, at de ikke virker efter hensigten.

Enten finder du bevis for, at din partners adfærd er forkert eller ikke matcher dine forventninger. Eller også når du frem til, at din partner måske bare skjuler noget, og at du derfor bliver nødt til at gøre et mere ihærdigt forsøg på at finde svaret.

Uanset hvad, får du ikke løst problemet, for jalousien er der stadig med alle dens negative konsekvenser.

Realiteten er, at jalousien først kan blive mindre, i det øjeblik, du begynder at handle anderledes på din jalousi.

Dette kan du gøre ved hjælp af simple, men effektive redskaber, som hjælper dig til at forstå, besvare og handle anderledes på jalousien, uanset hvornår den opstår. Via disse redskaber sikrer du også at du bevarer den relation, som du så dybt ønsker, at jalousien ikke skal ødelægge.

Du er velkommne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk , hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg kan hjælpe dig.

De bedste hilsner

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.
.
Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har større sandsynlighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligholder dit psykiske ubehag.

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 10 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

Vil du gerne med på vores næste hold?

Vi har ledige pladser på vores næste stress, angst & depressionsforløb d. 20/2 2019 kl. 18-20, som du kan læse mere om og booke her. Forløbet er både til dig, der gerne vil behandle eller forebygge stress og få værktøjer til at slippe ud af de mønstre, der vedligeholder og styrker stressen og få overskud, glæde og nærvær tilbage i din hverdag. Men det er også til dig som enten vil forebygge eller behandle angst og/eller depression. På forløbet vil du få konkrete værktøjer til at træde ud af de mønstre, der gør, at angsten eller depressionen styrkes. Vores deltagere oplever også, at de får mere overskud i hverdagen og at deres aktiviteter i hverdagen ikke længere bliver dikteret af angsten eller depressionen. Du kan også BOOKE direkte.

HVIS du dog ikke har mulighed for at deltage på det kommende gruppeforløb, og derfor er interesseret i at modtage info om det næste forløb derefter kan du melde dig til at få mails om det HER.

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk