Få mere mentalt overskud i 2018?

Få mere mentalt overskud i 2018?

Få mere mentalt overskud i 2018?

Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget, der ikke er behov for, noget unyttigt!

Det er vigtigt med oplevelser, der taler til vore sanser, noget der befrugter vores fantasi, nærer tanken og kan gøre vores verden større!

Og det er slet ikke så unyttigt endda!

Det sagde hendes majestæt dronningen nytårsaften!

Men i en tid, hvor livet nærmest er et projekt, der skal styres (på den rigtige måde) fra fødsel til død, er der ofte ikke tid eller plads til ”unyttige” ting.

Jeg ved af erfaring, at når man er presset økonomisk, tidsmæssigt eller på anden måde, så ryger det unyttige i baggrunden.

For jeg har selv været der. Som mor til 3, selvstændig virksomhedsejer og en alt for lang transporttid, er der vitterligt ikke plads til særlig mange unyttige ting!

Troede jeg.

For jeg er også opflasket i en optimeringskultur, hvor travlhed er lig med produktivitet og din succés kan måles i din evne til målstyring og disciplin.

Hvor alle ledige øjeblikke bliver fyldt med aktiviteter (eller snarere) TANKER om aktiviteter, som man burde eller skulle gøre.

Med det resultat, at selv i de øjeblikke, hvor man kunne gøre noget unyttigt, som fx bare at nyde en kop kaffe, opstår en trang til at gøre noget nyttigt!

Den indre kritiker tillader ikke afvigelser.

– Og så er det øjeblik jo ødelagt!

Du bliver desuden særdeles nærig med din tid og der kommer et ekstremt fokus på kvaliteten af dit tidsspilde således, at når du endelig gør noget, der ligger udenfor programmet, så skal det bare være godt!

Nyder jeg det nok? Er det dét værd! Burde jeg egentlig ikke hellere… ?

Fx kan du sidde med børnene og registrere hvordan tankerne vandrer alle andre steder og ikke evne at nyde et LEGO-moment!

Du sidder der i skindet – men mentalt er du et andet sted.

Det samme kan ske med andet socialt samvær, foran computeren eller foran bøgerne. Der kører op til flere sideløbende indre samtaler. Du er ganske enkelt tunet ind på flere kanaler samtidigt – og så er der massiv støj på linjerne.

Så tilbage til dronningens egentlig skønne råd! Gør noget unyttigt!

Men kære dronning, HVORDAN gør man noget unyttigt, når det er så svært at samle tankerne! Når livet føles så presset, at der ikke er tid eller råd til unyttige aktiviteter?

Hvordan søren kan man så nyde nyde et LEGO-zen-moment! Uden dårlig samvittighed og med 100 % nærvær?

Mange prøver forgæves, andre har for længst opgivet. For det føles umuligt at finde ro i hovedet.

Desværre handler det oftest om, at de gør det helt forkert! De prøver med alle kræfter at rense hovedet for tanker. Prøver at styre tankerne. Prøver at tænke positivt. Prøver at finde ro med diverse ro-givende-aktiviteter. De prøver så meget, at i stedet for at være i zen – bliver de frustreret over ikke at magte det. Og de bliver blot mere og mere hængt op i tanker, bekymringer, pligter, forventninger og skuffelser.

Så for at kunne tage imod dronningens råd, gøre noget unyttigt og nyde et mentalt frirum, skal man først vide hvordan.

Vi kan sådan set alle blive enige om, at det er fedt at gøre noget unyttigt – og vi ved da også godt, at det er nyttigt i sidste ende. At hjernen, kroppen og menneskeheden har brug for det. Det er dér, kreativititen sprudler for ikke at snakke om kærligheden, nærværet og glæden.

Men når man bare ikke kan! Ja, så er dronningens lille velmenende råd nemt at forarges over.

***

Kunne du tænke dig mere mentalt overskud, men har du svært ved det? Har du svært ved at stoppe dit tankemylder? Svært ved at nyde dine små øjeblikke?

Så kan vi hjælpe dig.

I metakognitiv terapi lærer du at slippe tankemylder, at være til stede i nuet og kunne nyde dit mentale frirum. Stort eller småt!

Og du kan få det mentale overskud, som du så længe har drømt om.

På torsdag starter jeg endnu et gruppeforløb i metakognitiv terapi. Du kan stadig sikre dig din plads. Der er 3 tilbage.

Et forløb koster 3750,- kr hvor du får 12 timers effektiv terapi svarende til 312,50 pr time. Du lærer alt om at bryde uhensigtsmæssige tankemønstre, at være til stede i dét, du ønsker at være til stede i. Kort fortalt, du får styr på dine tanker! Og dét er rart. Skal jeg hilse fra de tidligere gruppedeltagere!

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 eller skrive os en mail på hello@mindcph.dk.

Gode hilsner

Erla Højsted

Illustreret af Florence Duchâteau

Julestress med en hemmelig ingrediens

Julestress med en hemmelig ingrediens

Julestress med en hemmelig ingrediens

2 dage før juleaften! Min juleferie starter lige om lidt. Men jeg må ærligt indrømme, at det ser sort ud for mig. Vi mangler stadig at købe gaver, juleindkøbet er ikke klaret og vores hus ligner noget, du tror er løgn – og jeg har svært ved at se, hvordan det hele skal blive klart til juleaften.

Men det bekymrer mig ikke.

Det er dog fristende at falde i tankefælden sådan en dag som i dag.

I stedet for at gå i gang med mine opgaver kunne jeg slå mig selv i hovedet med, hvor irriterende det er, at være i sidste øjeblik. Eller gå og bekymre mig. Hvad nu hvis det går galt? Hvad nu hvis vi ikke når det? Man kan også blive en smule irriteret på julen eller på sig selv for at være en evig tidsoptimist og ikke formå at undgå julestress.

Men ved du hvad – sådan fungerer livet for de fleste af os.

Vi har begrænsede ressourcer og vi har begrænset tid. Vi gør det vi skal, i den rækkefølge det kræves.

Og når vi nærmer os en deadline, så mærker vi presset.

Men det er der ikke noget galt i. Tværtimod faktisk!

For vores system er så ekstremt klogt skruet sammen.

Det giver os den ekstra energi, vi har brug for, når vi har brug for det.

Stressresponsen er en yderst kompleks mekanisme, der involverer specifikke fysiologiske og psykologiske processer. Den opstår når vi møder noget, der kræver noget af os. Når vi står overfor noget stort, når vi er i gang med noget, der er vigtigt for os. Det er egentlig vores krop, der tilfører os energi til at håndtere en given situation på en passende måde.

Det er faktisk tak være stress, at vi når mere, end vi tror vi kan! Så hvorfor er denne mekanisme så udskældt og frygtet?

Hvorfor velkommer vi ikke denne hemmelige ingrediens?

Det er formentlig fordi, at stressresponsen også kan være ubehagelig! Meget ubehagelig endda.

Og på grund af det medfølgende ubehag tolker vi den tit som skadelig. Som noget vi helst ikke skal opleve og føle. Som noget der står i vejen for, at vi kan præstere.

Vi har også alle sammen hørt historier om mennesker med langvarig, ubehagelig stress.

Men stress i sig selv er ikke farligt. Det er først når vi stresser over det, når vi bekymrer os om det, når vi panisk knokler for at fjerne det, prøver at undgå det og bliver bange for det, at vi kan blive fanget i negativ stressspiral, hvor tanker og følelser kører på højtryk. Konstant.

Men du kan gøre meget for ikke at havne der! Og lige nu kan du starte med ikke at bekymre dig om julestress.

For julestress skal være der. Det er en del af gamet.

Vi kan selvfølgelig vælge at melde os ud af det – undgå det. Sige nej tak!

Men det ville da være kedeligt – ikke?

Tænk på alle de skuffede børneøjne.

Og er det den gennemsnitlige grå hverdag de fleste af os længes efter?

Nej vel?

Der står i hvert fald et stort rødt kryds i min kalender til den 24. Og resten af dagen i dag har jeg taget fri og har planlagt mine manglende juleindkøb. I morgen står den på rengøring – og så er vi klar!

Så har du tænkt på, at selve din ”julestress” gør dig i stand til at løfte opgaven?

Gør dig i stand til at få overblik og handlekraft?

Stresstilstanden kan nemlig være ekstremt effektiv, når du velkommer den og bruger den.

Og det er en lækker fornemmelse, når det kører. Så brug din julestress. Nyd den. Tak din krop for den ekstra energi – og gå i gang med det, der skal gøres.

Jeg siger ikke, at jeg ligefrem opsøger stress – men jeg ved, at når jeg mærker stressresponsen, så sker der noget. Jeg er i gang med at lære noget nyt. Afprøve noget. Udvikle noget. Producere noget eller i gang med at gøre noget, der er vigtigt enten for mig personligt, for min familie eller en anden jeg holder af.

Så når du mærker din stressrespons, når du mærker, at du bliver presset af alle de ting du (tror), du skal nå – så er det tegn på, at du gerne vil fremtrylle noget godt.

Det er ikke tegn på, at du er en fiasko. Ikke et tegn på, at du har taget for meget på dig! Ej heller tegn på, at du ikke kan finde ud af det. At du altid er bagud, eller at du [indsæt din selvkritik HER …]

I stedet for at tolke det som negativt så tænk på, at det faktisk er din krop, der tilfører dig ekstra energi, så du også når mere end du gør på en almindelig grå hverdag.

Nu skal der jules 🙂

Rigtig glædelig jul

//Erla Højsted

Psssst…. Vil du lære at bryde ud af den negative stress-spiral? Eller undgå at havne i den? Vil du lære at mestre denne tilgang til stress, der gør dig stærk og energifyldt?

Deltag på vores gruppeforløb specifikt rettet mod stress. Vi starter et nyt forløb den 26. januar!

Vi starter desuden et blandet metakognitivt gruppeforløb mod stress, angst og depression den 4. januar. Her lærer du også at bryde uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der skaber og vedligeholder psykisk lidelse som bl.a. stress, angst og depression.

Det koster kun 3750,- kr for 12 timers effektiv terapi. Du kan desuden betale i rater, og er du medlem af sygesikringen danmark er der et tilskud på 1200,- kr. oveni.

Test dig selv: Er du en julemartyr?

Test dig selv: Er du en julemartyr?

Test dig selv: Er du en julemartyr?

Tilhører du den gruppe, der næsten ikke kan få nok af julen? – Eller udholder du smerten ud af pligt og ansvarsfølelse, men ville allerhelst stikke hovedet i sneen, indtil juleræset er passeret?

Svarer du ja til det sidste, så læs endelig videre. Glæder du dig som et barn, og elsker du jul, så læs alligevel med. Måske du lærer en ting eller to om en af dine nære og kære!

Vi kender alle en julemartyr. Én, der har det skidt med julen, men som stiller op på trods af smerten, fordi vedkommende er overbevist om, at det er det rigtige at gøre!

Der findes 3 typer af julemartyrer. Vi har ærkejulemartyren, excel-ark julemartyren og så har vi socialfobi julemartyren.

# Ærkejulemartyren

Føler pligt og ansvar for, at julen glider – for de andres skyld!

Ærkejulemartyren er den pligtopfyldende værtinde (eller vært), der sveder i køkkenet i dagevis, laver ALT fra grunden og handler i fjerntliggende specialbutikker for de helt rigtige ingredienser.

Alt er topstyret og udført af toppen. Fejlfrit og til UG.

Tanken er: Man kan ikke invitere gæster uden at have styr på hver enkelt petitesse-detalje! Det være sig uhøfligt, uforskammet og ikke mindst pinligt skulle alting ikke være perfekt.

Denne julemartyr er ofte fra en tid, hvor man skal yde før man kan nyde. Hvor værten er tjener. Hvor det at bede om hjælp er en skam og tegn på, at man ikke har styr på det. Og man løber på ingen måde fra sit (selvpåtagne) ansvar.

Sådan er det bare!

Er du nogensinde blevet beværtet af en ærkejulemartyr så ved du, at det ikke er specielt hyggeligt. Maden er fantastisk og hele set-uppet er lige til en Grammy!
Men du ved, at der er noget galt, for du har en underlig dårlig smag i munden på trods af den vidunderlige julemad.

Er du selv en julemartyr kan det godt være, at du har tænkt:

”Jeg ville ønske, at det var anderledes! Hvorfor er det mig den hænger på – altid! Hvorfor er jeg den eneste, der tager ansvar? Hvornår kan jeg slappe af og nyde det? Tror de, at det hele bare sker af sig selv? At alt dette dukkede op på magisk vis?”

Og du føler dig udnyttet, frustreret og skuffet. Men du udholder alligevel smerten, mens du længes efter, at julen er forbi.

Men ikke desto mindre havner du i samme rolle år efter år!

# Excel-ark julemartyren 

Excel-ark julemartyren har et enormt behov for, at projekt jul glider uden gnidninger, for vedkommende kan ikke udholde julehalløj og kaos.

I et forsøg på at tage styringen planlægger excel-ark julemartyren nøje, hvordan julefesten skal forløbe.

Ofte starter planlægningen længe før de store butikskæder tillader sig at jule. Der er desuden gennem mange år udarbejdet en detailplan for rækkefølgen af beværtning, indkøb, samt hvem står for hvad. Alt dette for at undgå konflikter, undgå at rippe op i ulmende sår, undgå at såre nogen og for at opretholde en millimeter retfærdighed, hvor ingen får for meget og ingen får for lidt!

Er det Excel-ark julemartyren, der er årets vært, er der ligeledes udarbejdet en minutiøs projektstyringsplan for juledagene.

Alt er arrangeret således, at der ikke skal være ventetid ej heller opstå uro eller andet tumult og halløj, der kan forstyrre projektets tidsplan.

Intet er overladt til tilfældighederne.

Er du til sådan en julefest kender du følelsen af at være en elefant i en porcelænsfabrik!

Men få ting er så skidt for den gode julestemning, som denne overdrevne styring mod målet: Projekt jul skal overstås – ikke nydes.

Men hvor hyggeligt er det lige?

# Socialfobi julemartyren

Forbereder og står i køkkenet det meste af tiden fordi vedkommende ikke bryder sig om at være sammen med så mange, så intenst, i så lang tid.

Julen kan være svær, når du ikke trives sammen med mange mennesker. Allerhelst ville du blive hjemme, men du er nødt til at deltage i festlighederne. Du gør det for dine børn skyld. Du gør det for din partner, dine forældre og familien.

I et forsøg på at få nogenlunde styr på dig selv begynder julens førfest flere uger i forvejen. Bekymringerne sniger sig på og eskalerer som tiden nærmer sig.

”Hvad nu hvis jeg ikke magter det. Hvad hvis jeg får angst. Hvad vil de andre tænke? Hvorfor skal jeg altid ødelægge stemningen? Kan vi gøre noget andet i år? Hvorfor skal vi altid være sammen med nogen? Hvordan klarer jeg mig igennem denne jul.”

For at håndtere det ubehag, der følger med lægger du detaljerede planer. Du planlægger dit og familiens tøj, alle gaver, indkøb og alt tænkeligt (og utænkeligt) lang tid i forvejen. Du har simpelthen gennemtænkt ALT. Også hvordan du skal håndtere dig selv, skulle du få det skidt under festen. Hvad du skal sige og gøre for at komme væk, så uset som muligt.

Men hele december har du ondt i hovedet, ondt i maven, har ingen appetit, og du sover dårligt. Du føler dig tyndslidt og har mest af alt lyst til at melde afbud til det hele.

Når dagen kommer, opholder du dig helst i køkkenet. I smug ryger der gerne et par ekstra glas rødvin indenbords. Og du spenderer en del tid på toilettet (især hvis du er af hankøn). Du har generelt en hel masse undgåelsesmanøvrer og festen varer sjældent længe for dig.

Når alt er overstået kan du ånde lettet op. For denne gang. Men socialfobi er desværre en lidelse, der følger alle sociale situationer. Så letheden varer sjældent længe.

***

Har du fået øje på en julemartyr, du genkender? Man kan selvfølgelig være julemartyr i større eller mindre grad. Det kan også være, at du kan genkende dig selv, eller en du kender, i alle beskrivelser, uden at det behøver være et problem. Men sidder du fast i en rolle, du ikke bryder dig om, så er der god hjælp at hente.

Vil du gerne slippe din martyr-rolle? (eller andre uhensigtsmæssige mønstre)?

Så hop på et af vores januar kurser, hvor du lærer at bryde uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre både effektivt og skånsomt.

Husk du også kan lægge et gavekort under juletræet, så en du holder af kan få hjælp til at bryde et uhensigtsmæssigt mønster.

Men inden vi når så langt, skal du have et lille jule råd med på vejen: Hold dit fokus på dét, du er i gang med. Hold dit fokus på de mennesker, du er sammen med. Giv slip og forsøg at være i processen fremfor at race mod enden.

Tak for at du læste med midt i alt julehalløjet 🙂

Kh Erla

PS: Er du rigtig meget i knibe, så kan det være vi kan hjælpe dig individuelt allerede inden jul. Kontakt os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk

Illustration by Florence Duchâteau

Den bekymrende sandhed om bekymringer

Den bekymrende sandhed om bekymringer

Den bekymrende sandhed om bekymringer!

Når man bekymrer sig, er man ophængt i en række tanker og forestillinger om dét, der muligvis kommer til at ske. Tanker der handler om den nære fremtid samt tanker om fremtiden på længere sigt. Når man bekymrer sig, forholder man sig også til mulige udfald af de forskellige tanke scenarier samt planlægger og udtænker løsninger herpå.

Bekymringer bliver således et forsøg på at forudsige og kontrollere fremtiden samt en forberedelse på dét, der kan gå galt.

Men hvor nyttige er disse bekymringer egentlig?

Lad os sige, at du skal på en rejse. Du er ikke vant til at rejse. Du har måske endda i mange år undgået ferier, hvor du skulle rejse med fly. Men nu har du besluttet dig for at tage af sted.

Hvad gør du?

Jo, højst sandsynligt vil du begynde at analysere og tænke igennem alle de potentielle forhold, der kan gå galt.

Hvad nu hvis flyet er forsinket?
Hvordan kan du sikre, at du ikke bliver fanget på en øde flyplads uden sikkerhed for at kunne rejse videre?
Hvad nu hvis din bagage bliver væk?
Hvad nu hvis der er strejke?
Skal du vælge SAS, Norwegian eller noget helt andet ?
Hvad er mest sikkert? Stabilt? Bekvemt?

Du gør dit yderste for at få øje på alle farer og faldgruber, og du forsøger at finde acceptable løsninger, der kan dæmme op for det hele, så du derved kan opnå en en følelse af sikkerhed og vished for, at du kan kontrollere situationen.

Så kommer der et nyt kuld bekymringer.

Hvad nu hvis du får et panikanfald i flyet?
Hvad hvis du bliver syg inden rejsen?
Hvad nu hvis et af børnene bliver syge i flyet?
Hvad nu hvis flyet ikke kan holde sig i luften?

Kan du regne ud, hvordan du har det efter denne type fremstids-worse-case-scenarie-tænkning?

Genkender du processen fra dig selv?

Måske handler det for dit vedkommende ikke om fly- og rejseskræk. Det kan være helt andre ting, som du bekymrer dig om.

Men ikke desto mindre er det, der sker, når din hjerne er beskæftiget med bekymringer, trusler og farer, at kroppen sætter gang i produktion af den energi, der skal hjælpe dig med at håndtere truslen.

Dit alarmberedskab er i alarm!

Adrenalinen kører. Du føler dig muligvis svedig, varm og hjertebankende. Måske oplever du svimmelhed, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær, og må jeg stille dig et spørgsmål? Hvor stor er din lyst til at rejse nu?

Jeg gætter, at lysten er dalet et par grader!?

Godt så!

Den er bekymrende sandhed om bekymringer er desværre, at for manges vedkommende vil bekymringerne betyde, at de desværre melder afbud til rejsen – samt til rigtig mange andre ting i livet.

Og det er selvfølgelig helt fint. Alle behøver ikke rejse verden rundt.
Men jeg gætter alligevel, at du dybest set gerne vil ud at rejse. Gerne vil være mere aktiv og turde levet livet noget mere.

Måske er du inderst inde ret ked af, at det er sådan at være dig. Du ser andre mennesker være glade og bekymringsfrie, og så er du “stuck” med denne skrabede udgave af dig selv. Det er da trist og irriterende.

Ville det ikke være 100 gange federe at være mere modig, omfavne livet og turde at sige ja tak til oplevelser? Store som små?

***

Vi har i mange år troet, at angst var en tilstand, som nogen mennesker bare måtte lære at leve med. Det ved vi nu ikke passer. Alle kan slippe ud af angstens greb.

Vi har også længe troet, at angst er en lidelse, der er svær at behandle. Men også det er helt forkert.

Det kan føles både pinligt, skamfuldt og særdeles smertefuldt at lide af angst, og man føler sig som den eneste i verden med dette problem. Men også det kan afkræftes.

Vi ser mange mennesker med angst hos os i MIND CPH. Alle har sådanne tanker. Men det gode er, at efter et metakognitivt forløb, så har de fået et helt nyt syn på angst og har lært helt specifikke strategier til at slippe af med de bekymrende bekymringer og angsten.

Vil du også lære det?

Vi starter løbende nye metakognitive gruppeforløb, hvor du får effektiv metakognitiv gruppeterapi terapi til blot 312,50 pr time.

Vi er også meget glade for endelig at kunne tilbyde gruppeterapi til børn i alderen 10-14 år.

Kunne du tænke dig en plads til dit barn, eller kender du et barn der kunne have glæde af et forløb så kan du læse mere om forløbet og booke plads på hjemmesiden.

Gode hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

Illustration af Florence Duchâteau

Vil du have en strategi til ikke at bekymre dig? │ MIND CPH

Vil du have en strategi til ikke at bekymre dig? │ MIND CPH

Vil du have en strategi til ikke at bekymre dig?

I MIND CPH får vi tit opkald fra kvinder og mænd, der er bekymrede. De er bekymrede for, om de er gode nok som mennesker, om de bruger tid nok sammen med familien, om de arbejder for meget, eller om de på anden måde får truffet de rigtige valg om uddannelse, karriere eller andre vigtige omstændigheder i livet. De er ulykkelige og frygter, at de fejler noget eller bare er dårlige til livet i det hele taget.

Men det er ret sjældent tilfældet.

Problemet ligger som regel et helt andet sted – nemlig i selve bekymringerne.

Lad mig forklare.

Det er almindeligt, at vi tror, at bekymringer er nyttige i en vis udstrækning. Vi forestiller os, at bekymringer er nødvendige, at de gør os bedre til at løse problemer, gør os mere handlekraftige, og at vi med vores bekymringer udtrykker, at noget er vigtigt for os.

Vi frygter, at hvis vi stopper med at bekymre os, så betyder det, at vi er ligeglade.

Men lad os lige undersøge hvad det er, der sker, når du dvæler ved din bekymring. Bliver den større eller mindre? Får du det bedre eller værre?

Bekymringen bliver ofte større og du får det oftest værre! Ikke sandt?

Og når du bekymrer dig, bliver du så faktisk bedre i stand til at løse det, der udløste din bekymring? Er det bekymringen, der er den aktive ingrediens i din problemløsning?

Nej, vel?

Så hvorfor gør du det?

Ville det ikke være rart at slippe bekymringerne?

Jo, men det er ikke så let! svarer de fleste.

Men det er faktisk ikke så svært, når du har de rigtige strategier.

Få fuld kontrol over dine bekymringer

Du kan lære strategier, der giver dig fuld kontrol over dine bekymringer, og endda gør dig bedre til at løse dine udfordringer.

Når du kender strategierne og mekanismerne bag bekymringerne, så kan du stoppe bekymringerne.

Du kan blive fritaget for endeløse bekymringer for hændelser, som du alligevel ikke kender udfaldet af på forhånd.

Du kan også lægge den dårlige samvittighed til side, når du har begået en fejl og slippe for at gruble over den i time- eller dagevis.

Og når du ligger i din seng og græder over, at du kom til at skælde ud eller på anden vis overreagere i stedet for at tackle situationer konstruktivt, så kan du parkere din skyldfølelse og bremse dine selvdestruktive tanker.

For ser du, dine bekymringer hjælper dig ikke. De gør dig i stedet trist, ked af det og modløs. De får dig til at se dine fejl og mangler igennem et forstørrelsesglas, der skaber og fastholder et negativt perspektiv på dig selv.

Og det tjener intet formål – andet end at gøre dig dårligt tilpas.

Og når du er trist, angst og ked af det – hvor godt er det så, du håndterer udfordringer?

Kærlig hilsen

Erla Højsted, Psykolog i MIND CPH

PS: Vil du gerne få kontrol over dine bekymringer så tilbyder vi et metakognitivt gruppeforløb, der giver dig alle de redskaber og strategier, du har brug for at slippe bekymringer og angst.

Forløbet består af 12 sessioner (6x2 timer) og koster kun 312,50 pr. time.

Illustration af Florence Duchâteau

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig?

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig?

Har du endnu ikke prøvet en terapi, der virker på dig? 

– Her er grunden til, at du så muligvis er den allerbedste kandidat (uden at du ved det!)

Har du flere gange forsøgt at få det bedre – uden varige resultater? Er du nu nået til den erkendelse, at psykisk sundhed ikke er for dig. At du har haft for mange og omfattende problemer, udfordringer eller hændelser i dit liv, der bare gør, at du er dømt til tilbagevendende depressioner eller angst, og at du ikke kan håndtere pres uden at blive stresset?

Tænker du, at metakognitiv terapi blot er for mennesker med mindre problemer eller dem, der er født med et lag psykisk teflon, der gør at modstand, kritik og dårligdom preller af på netop dem?

At du først må være ovenpå for at have overskud til at bruge de metakognitive teknikker? Eller, at du skal være en form for overmenneske for at kunne gøre det?

I så fald er det nu, at du skal spidse ører.

At blive fri for psykisk lidelse og blive psykisk rask har intet, absolut intet at gøre med omfanget af dine udfordringer eller hvor meget modgang, du har mødt i livet. Det har heller ingenting at gøre med dine medfødte evner eller ressourcer. Du skal heller ikke være af en særlig støbning, for at kunne få det bedre med metakognitiv terapi.

Du behøver på ingen måde at tale i timevis for at lette – eller rydde ud i – dine psykiske udfordringer (hvilket jo ville være rigtigt ubehageligt at skulle gøre foran de andre gruppedeltagere!)

At få det bedre psykisk handler om at afvikle uhensigtsmæssige antagelser og strategier – og turde afprøve noget nyt.

Det er på ingen måde raketvidenskab. Det er faktisk overordentligt enkelt. Når du har lært det! Og don’t worry! Jeg viser dig, hvordan det hænger sammen. Din eneste opgave er at afprøve og implementere det i dit liv.

Jaja Erla, det siger du bare, fordi du vil lokke mig til at købe en gruppeplads!.

Ja, det er rigtigt.

Men de sidste par år har jeg haft hundredevis af gruppedeltagere og mindst ligeså mange individuelle forløb – og gæt hvem, der har det bedst i dag?

Det er de mennesker, der gik all in på at lære og afprøve metoden. De mennesker, der lagde skepsis og indvendinger til side og brugte de strategier, de lærte.

Det havde ingenting at gøre med deres livssituation i øvrigt!

For som en af mine sidste gruppedeltagere skrev til mig: Havde jeg bare vidst, at det var sådan det hang sammen noget tidligere, så havde jeg ikke brugt så lang tid på at bearbejde og dvæle ved de ting, der var gået galt i mit liv – og så havde mit liv ikke været så smertefuldt.

Ja, det er rart, at blive klogere. Det er rart at få det bedre. Det er fantastisk at opdage, at man kan få et liv uden psykisk lidelse, på trods af ….(skriv din egen udfordring).

Og du kan starte nu

  • At få det bedre psykisk handler ikke om at være udrustet med medfødt psykisk teflon.
  • At få det bedre psykisk handler ikke om at være et overmenneske.
  • At slippe psykisk lidelse handler ikke om at fjerne problemer og udfordringer.
  • Psykisk sundhed handler ikke om at viske ud, eller rense ud i tidligere oplevelser.

Psykisk sundhed handler i stedet om at blive klar over de tanke- og adfærdsmønstre, der fører til og vedligeholder psykisk lidelse, og vide hvordan, man bryder dem.

Og det kan læres. Uafhængig af tidligere erfaringer, oplevelser og din aktuelle livssituation.

Så er du blandt dem, der endnu ikke har fundet en vej ud af  stress, angst og depression, så er du måske den allerbedste kandidat.

Det koster 3750,- kr for hele forløbet. Dvs. du betaler 312,50 pr time. (Vælger du at gå hos mig individuelt koster det 1500,- så allerede på en time sparer du 1187,50)

Er du medlem af Danmark, kan du få et tilskud på 1200,- for hele forløbet.

På gruppeforløbet fører jeg dig skånsomt, men struktureret igennem principperne i den metakognitive tilgang. Du får kortlagt dine tankeprocesser, og jeg viser dig vejen ud af de dårlige tanke-og adfærdsmønstre, der vedligeholder stress, angst og depression. Gennem øvelser og indsigter giver jeg dig modet på at prøve – og hjælper dig til at lykkes. Du arbejder med udgangspunkt i din egen situation, og du lærer hvordan, du kan blive fri for angst, stress og depression.

Det er simpelt som de gode råd fra damebladene – men effektivt som eddikesyre mod kalk.

Så: ”What’s not to like?”

Book din plads, eller læs mere på vores hjemmeside.

Ses vi?

Rigtig god dag

De bedste hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog i MIND CPH Metakognitiv psykolog praksis