Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.
.
Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har større sandsynlighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligholder dit psykiske ubehag.

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 10 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

Vil du gerne med på vores næste hold?

Vi har ledige pladser på vores næste stress, angst & depressionsforløb d. 20/2 2019 kl. 18-20, som du kan læse mere om og booke her. Forløbet er både til dig, der gerne vil behandle eller forebygge stress og få værktøjer til at slippe ud af de mønstre, der vedligeholder og styrker stressen og få overskud, glæde og nærvær tilbage i din hverdag. Men det er også til dig som enten vil forebygge eller behandle angst og/eller depression. På forløbet vil du få konkrete værktøjer til at træde ud af de mønstre, der gør, at angsten eller depressionen styrkes. Vores deltagere oplever også, at de får mere overskud i hverdagen og at deres aktiviteter i hverdagen ikke længere bliver dikteret af angsten eller depressionen. Du kan også BOOKE direkte.

HVIS du dog ikke har mulighed for at deltage på det kommende gruppeforløb, og derfor er interesseret i at modtage info om det næste forløb derefter kan du melde dig til at få mails om det HER.

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk

 

 

 

Sover du heller ikke om natten

Sover du heller ikke om natten

”I nat havde jeg IGEN svært ved at sove. Lige så snart jeg lagde hovedet på hovedpuden, startede mit tankemylder med fuld fart. Jeg kom i tanke om alt det, jeg skulle huske til dagen efter, og hvad jeg skulle sige, hvis min chef ikke syntes, at jeg havde lavet opgaven godt nok.
Pludselig havde jeg brugt timer i selskab med overtænkning, bekymringer og ubehag, og jeg var mildest talt irriteret på mig selv og følte afmagt over, at jeg ikke bare kunne sove, når nu jeg var så træt”.

Susanne, 42 år*.

Kan du genkende dig selv i Susannes historie, og holder bekymringer og tankemylder dig vågen nat efter nat?

Tanke- og handlemønstre, der holder liv i søvnløsheden
Alle mennesker oplever i perioder at have svært ved at sove, og når det står på over længere tid, kan det komme til at fylde meget i hverdagen.
Det gør det også for Susanne, og derfor har hun en helt særlig rutine i forbindelse med at falde i søvn:

Jeg prøver at forberede mig bedst muligt, så jeg kan sove den pågældende nat. Det er bl.a. også derfor, at jeg er stoppet med at træne om aftenen og generelt har skåret ned på mine aktiviteter om aftenen, så jeg får god tid til at ”falde ned” før sengetid. Jeg skal også helst nå at meditere om aftenen”

Hun har også ofte bekymringer som:

  • ”Hvordan bliver næste nat?”
  • ”Bare jeg kan sove, så jeg er klar til mødet i morgen”
  • ”Hvorfor kan jeg nu ikke sove igen?”
  • ”Åh nej, nu nåede jeg ikke at lave min meditation før sengetid”
  •  ”Jeg må hellere blive hjemme, så jeg kan nå at falde til ro inden sengetid”
  • ”Hvorfor virker det ikke, at jeg ikke er fysisk aktiv om aftenen?”

”Ritualer” og bekymringer om søvnen fylder altså meget for Susanne både før, under og efter sengetid, og dét er faktisk en stor del af forklaringen på, at det er svært for Susanne at blive søvnløsheden kvit.
Susannes opmærksomhed kredser nemlig mere eller mindre hele tiden om søvn, og det er ofte utallige og timelange bekymringer som ”Hvad nu, hvis jeg ikke kan sove i nat?” og mange forberedelser og søvnritualer, der kan spænde ben for søvnen.
Når først Susanne ligger i sin seng fylder tankemylder om dagen, der er gået, eller bekymringer om ting hun skal nå dagen efter også meget. Og det er endnu en faktor, der er medvirkende til, at Susanne ikke kan sove.

Men sådan behøver det ikke at være!

Du (og Susanne) har nemlig noget at skulle have sagt i forhold til, om bekymringer og tankemylder skal forstyrre jeres nattesøvn. Og med stor sandsynlighed betyder dét, at I skal gøre mindre for at falde i søvn, end I plejer.

Kunne du tænke dig at sove om natten ved hjælp af få og enkle redskaber?
I et metakognitivt forløb hos MIND CPH får du simple og nænsomme værktøjer, der kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dit tankemylder, så du igen kan sove godt om natten. Du lærer at kontrollere, om bekymringstankerne skal holde dig vågen, eller du vil gemme dem til dagen efter, og vi ser på de søvnstrategier, der kan være med til at vedligeholde søvnløsheden.
En sidegevinst er, at det ikke blot er bekymringer og tankemylder ved sengetid, du lærer at styre – ved hjælp af de metakognitive redskaber vil du nemlig opdage, at du har rigtigt meget at skulle have sagt i forhold til, hvor meget og hvor længe bekymringer og ubehaget bliver hængende.

Dine nye metakognitive redskaber er altså alsidige og du vil lære, hvordan du kan bruge dem på de fleste af hverdagens udfordringer.

Jeg står klar til at hjælpe dig, hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med metakognitiv terapi.

Du kan læse mere om metakognitiv terapi og booke tid hos mig

(*Susanne er en fiktiv person, men det gør ikke historien mindre virkelighedstro)

Mange hilsner,

Maria Mølskov Rasmussen,
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

 

”Når jeg skal noget om morgenen den næste dag, er jeg allerede bange inden jeg går i seng. For hvad nu hvis jeg ikke kan sove? Eller hvad nu hvis jeg den næste dag har for meget angst til at kunne fungere til mødet?”                                           

Michael, 45 år.

Michael ender tit med at aflyse møder om morgenen. Jo mere han aflyser dets mere bange bliver han for ikke at gøre sit arbejde. Det gør det endnu sværere at koncentrere sig om arbejdet.

 

 

”Jeg er bange for at tage metro, tog og at være på store stationer. Hvad nu hvis der er terrorangreb? Hvad nu hvis der sker noget?”

Sara, 27 år.

Sara undlader helt at tage metro og tog. Hun har ikke kørekort, så hun er afhængig af at køre med andre, hvis hun skal på længere ture.

 

 

”De sidste to uger har jeg været meget bekymret for, om jeg har halskræft. Jeg var hæs, havde ondt i halsen og var hævet. Jeg holdte et vågent øje med det, men det blev ved med at kunne mærkes. Jeg googlede det og undersøgte hvad symptomerne kunne være tegn på. Det gjorde mig kun endnu mere bange!”

                                                    Simon, 35 år.

 

Simon bruger rigtig meget af sin tid på at overvåge sin krop og scanne efter mulige symptomer. Dette gør, at han er mindre nærværende på sit arbejde og i sociale situationer, da han har svært ved at koncentrere sig om andet end symptomerne. Hvis han tager til lægen, får han en midlertidig lindring og beroligelse, lige indtil han lægger mærke til et nyt symptom.

 

 

”Der er en masse ting, som jeg gjorde før, som jeg ikke gør mere. Før var det nemt at tage ud og ses med mine veninder på en café eller lignende, men nu er det en total overvindelse at komme af sted. Jeg tænker hele tiden på, hvad andre mennesker tænker, og jeg prøver hele tiden at forberede mig på ting, som jeg kan sige. Jeg har næsten altid angst, når jeg er ude blandt andre, og det er enormt svært at komme hen til sociale begivenheder. Når jeg er der, slapper jeg aldrig af og er bange for at andre kan se, hvor nervøs og akavet jeg føler mig.”

Heidi, 20 år.

 

Heidi aflyser tit sociale begivenheder og tager sjældent initiativ til at lave aftaler med sine venner. I starten var det kun, når hun skulle lave præsentationer eller eksamener, men nu fylder det også bare i dagligdags sociale begivenheder. Det gør, at hun føler sig isoleret på sit studie.

 

Okay, nu har du set Michael, Sara, Simon og Heidis beskrivelser af situationer, hvor de oplever angst. Selvom det er meget forskellige ting og situationer, der frembringer angsten, så er der nogle fællestræk i måden, som angsten gør deres liv mindre på.

 

Lad os se på nogle af de fællestræk:

  • De bekymrer sig meget om deres angst. Når man bruger meget tid på at bekymre sig om sin angst, forlænges og forstærkes Samtidigt er den tid, man bruger på sin angst, tid som man ikke får igen.
  • De mærker meget efter i deres krop eller overvåger angsten. Dette vedligeholder og forstærker angsten, da sindet ikke får mulighed for at regulere den af sig selv. Ved at fokusere meget på angsten og kroppen på den måde, så kan mærke endnu mere = endnu mere angst.
  • Der er en masse ting, som de går glip af i deres liv. Enten fordi de undgår ting og situationer eller fordi de er meget mindre tilstede og nærværende i de situationer, som de er i.

 

Kan du genkende disse tre kendetegn på, at angsten gør dit liv mindre?

Når du lærer at gøre noget andet med angsten end du plejer, kan du løbende gøre dit liv større igen, hvor du ikke siger nej tak, aflyser eller undgår de ting, som du egentligt godt kunne tænke dig at gøre. Plus når du ikke bruger så meget tid på at bekymre dig om angst, så er der også plads til bruge energi på andre ting – som gør dit liv større i stedet for mindre.

Vil du gerne lære nogle enkle, konkrete og effektive redskaber og strategier til at træde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder angsten?

Så kan du stadig nå med på vores metakognitive gruppeforløb for angst og depression!

Gruppen har opstart torsdag d. 25. oktober 16-18. Vi mødes 6 gange af to timers varighed, og det koster under en ¼ af, hvad et tilsvarende antal timers individuel terapi ville koste. Gruppen ledes af mig og Erla Højsted, der er chefpsykolog i klinikken.

 

Vel mødt,

Zinaida Mathiasen

Metakognitiv psykolog og konsulent

 

PS: dette er det SIDSTE gruppeforløb, der afholdes i 2018!  Skal 2019 være året, hvor du ikke skal bekymre dig om din angst?

Så kan du booke din plads på gruppen her!

PPS: Som en ekstra bonus får alle vores gruppedeltagere i MIND CPH et gratis opfølgningskurs på mail efter endt gruppeforløb. Dette gør vi, fordi det er meget vigtigt for os, at du kommer godt på vej – også efter endt forløb!

 

Vil du være bekymringer kvit?

Vil du være bekymringer kvit?

Vil du være bekymringer kvit?

  • ”Hvad nu, hvis jeg har valgt det forkerte arbejde?”
  • ”Er det her overhovedet den rigtige uddannelse?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg ikke fik låst døren?”
  • ”Bliver hun nogensinde rask?”
  • ”Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg træffer de forkerte valg?”
  • ”Hvad nu, hvis jeg aldrig får det anderledes?”
  • ”Hvad nu, hvis……..?”

De fleste kender til bekymringstanker som disse, og måske er du en af de mange, hvor bekymringer og tankemylder er en velkendt og tyngende følgesvend.

Det kan være, du tænker, at: ”jeg er sådan en, der bekymrer mig for meget”, men du har måske samtidig en opfattelse af, at hvis du bare tænker de forestående begivenheder igennem, bekymrer dig om mulige (og ofte utallige) skrækscenarier, og ruster dig med løsningsforslag a, b og c, så er du bedre forberedt.

Sådan er der i hvert fald mange, der har det.
Men der er desværre en bagside af bekymrings-medaljen, som du sikkert allerede har stiftet bekendtskab med: Det viser sig nemlig, at jo mere man dvæler ved og dyrker bekymringstanker og følelser, jo mere vil de fylde, og jo værre får man det typisk.

Det vil altså sige, at jo mere man forsøger at forudsige, undgå og løse fremtidige scenarier ved hjælp af bekymringer, jo mere usikker og utilpas kan man blive. Også selvom formålet med bekymringerne faktisk var at føle sig mere tryg og forberedt.

”Men jeg løser eller forudsiger mine problemer bedre, hvis jeg bekymrer mig om dem”, tænker du måske.

Og det er helt almindeligt at tænke sådan.

Men prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan har du det, når bekymringerne har taget fat?
  • Hvor ofte er det egentlig lykkes dig at forudsige tingenes gang fuldstændigt ved hjælp af bekymringer?
  • Hvor ofte har du siddet tilbage med en følelse af, at dine timelange bekymringer og katastrofetanker har været spild af tid?
  • Løser du problemer bedre, når først tankemylderet og følelserne har fat?

Hvis du kunne tænke dig hjælp til at få et liv, hvor bekymringerne ikke styrer slagets gang, så er metakognitiv terapi højst sandsynligt noget for dig.

Bliv bekymringerne kvit
I MIND CPH arbejder vi med metakognitiv terapi, hvor udgangspunktet for terapien er, at du faktisk skal forsøge at ”gøre mindre” ved bekymringerne, end du plejer. Det vil sige, at du ved hjælp af simple værktøjer lærer at lade bekymringstankerne være – jo mindre næring du giver bekymringstankerne, jo mindre vil de nemlig vokse.

Det handler ikke om, at du ikke skal anerkende tingene som de er, for måske er der faktisk et reelt problem, du skal tage hånd om.

Men det handler om, at du skal bruge mindre tid i selskab med de tidskrævende og opslidende bekymringer. Dette vil hjælpe dig til, at du får det bedre, og faktisk bliver bedre rustet til at løse de problemer, der eventuelt måtte være.

Du tænker måske, at det lyder lettere sagt end gjort, og det kan jeg sagtens forstå. Derfor er jeg klar til at hjælpe dig, så du kan komme godt i gang med de metakognitive redskaber, og du én gang for alle kan vende tilbage til et liv, der ikke er domineret af bekymringer og tankemylder.

Du er velkommen til at tage kontakt på telefon 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk, og du kan læse mere og booke tid HER.

Bedste hilsner,

Maria Rasmussen
Psykolog og konsulent hos MIND CPH

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

“Hvordan går det egentlig?” Spørger en venlig kollega.

Og du skal lige trække vejret en ekstra gang, inden du svarer. For virkeligheden er ikke serveringsklar.

Det går nemlig ad h… til!

Arbejdet driver dig til vanvid, du føler dig alene i verden, du er utilfreds med dig selv og dit liv. Du føler dig utilstrækkelig og er mest af alt skræmt af din lyst til at skride fra det hele.

Men det kan man ikke sige højt, vel?

I stedet for den rå sandhed hører du dig selv vælge den neutrale variant:

Joooe, tak, det går ok – lidt hektisk det hele, men det er vel sådan det er? Hvad med dig?

Du skjuler fortvivlelsen og vender fokus på noget andet!

***

Kender du scenariet?

Jeg gør i hvert fald – og jeg taler dagligt med mennesker, der gør.

Så dét undrer mig ikke. Men dét, der til gengæld undrer mig er, at det er så svært at tale om negative følelser.

Vi oplever alle en følelse af magtesløshed ind i mellem. Vi har alle negative tanker og følelser, og vi føler alle, at vi ikke er gode nok.

Men oven i hatten føler vi os forkerte, når de negative følelser er til stede.

Og dét er indgangsvinklen til en ond spiral.

For det der sker er, at vi kommer til at bruge lang tid på at dvæle ved de selvsamme følelser, vi helst ikke vil eje. Vi vender og drejer dem. Prøver på at finde ud af, hvorfor de opstår. Går på fejlfinding inde i os selv – eller i vores liv og hverdag. Prøver at regne dem ud. Vi vil finde ind til kildens udspring. Følelsernes oprindelse.

Vi tror, at det er sådan, vi kan fjerne dem.

Men der kommer vi til kort.

Desværre er hele denne frygt for negative følelser et vigtig element i, at de uønsket kommer til at fylde så meget.

Man kan nemlig ikke fjerne følelser på den måde. Jo, mere man prøver, jo mere vil de bestå.

Mekanismen er, at når du prøver på at fjerne eller løse en følelse, så er du uomtvisteligt i kontakt med den. Og så lever den i din bevidsthed. Og du bliver ikke af med den.

Skal du have de negative følelser til at fylde mindre, kræver det en ændret strategi.

I stedet for at fjerne følelsen, handler det om at give slip på den.

Det er ganske simpelt egentlig. Men det kan være uendelig svært at praktisere, når man for det første ikke tør give slip på den og for det andet ikke har erfaringen med at gøre det på den rigtige måde.

***

I metakognitiv terapi arbejder vi bl.a. med at give slip på negative tanker og følelser. Metakognitiv terapi er en almenpsykologisk tilgang til psykisk sundhed, og du behøver derfor ikke en egentlig psykisk lidelse for at få glæde af metakognitiv terapi.

Vi ser de samme tanke- og adfærdsmønstre være på spil når det handler om almenpsykologiske problemstillinger som fx bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, selvkritik, lavt selvværd, dårlig selvtillid, manglende motivation og energi, overspringshandlinger, usikkerhed og ubehag ved sociale præstationer, jalousi, vrede, humørsvingninger og øvrige temperamentsproblemer.

Mange af disse problemstillinger er genkendelige for de fleste mennesker i større eller mindre grad, og alle har gavn af nogle helt personlige metakognitive redskaber til større trivsel og glæde i livet.

Når du kender dine mønstre og ved, hvordan du effektivt kan bryde dem, så kan du yde på et langt højere niveau, være mere glad og tilfreds med dig selv, mere tolerant, nærværende og til stede i dit liv samt træffe mere velovervejede beslutninger og valg. Du får i det hele taget mere styr på dig selv på en afslappet måde, og du kan hvile i dig selv på en ny og befriende måde.

Vil du gerne lære det?

Vi har både mulighed for skræddersyede individuelle forløb hos psykologerne i MIND CPH, og vi har også specialiseret os i gruppeforløb, hvor fokus er på at bryde de negative adfærds- og handlemønstre og øge psykisk velvære og trivsel.

Gode hilsner

Erla Højsted

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer dit barns gå-på-mod!

Hvis du har et barn, der er forsigtigt, ængsteligt og bekymret har du sikkert flere gange set, hvordan dit barn afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og du kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret dit barn er over, at det ikke magter at være med.

Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i dit forældrehjerte, især hvis dit barn samtidigt er ensomt og ked af det.

Det kan være ret komplekst at bryde det uhensigtsmæssige mønster, som barnet er havnet i. For det er jo ikke kun dit barn, det drejer sig om – det er også omverdenen. Barnet har sandsynligvis allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og mange er sikkert holdt op med at spørge. Alle kan se det, men ingen ved, hvordan de skal handle.

Bekymrede børn er tit super bange for at fejle (og at andre skal se det) og vil derfor kun gøre ting, som de er 110% trygge ved.

Og når målet er 110% hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor og de føler, at hele verden enten står eller falder på, at de magter udfordringen.

Derfor bliver de angste og handlingslammede.

Jeg ved ikke om du nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være at skulle spise en elefant? Eller bestige Mount Everest?

Det er jo udfordringer, som de fleste nok ikke lige umiddelbart tager på sig.

Men for et barn, der er bekymret, forsigtigt og ængsteligt, kan selv små hverdags udfordringer føles som om, at de skal bestige Mount Everest.

Mange forældre står på sidelinjen med bekymring, fortvivlelse og handlingslammelse. De føler med børnene og prøver efter bedste evne at hjælpe dem. Men det er svært, når først bekymringerne har taget fat.

Men du må huske på, at “synd for dem” ikke hjælper dem til at klare sin udfordring. At være modig handler nemlig om at gøre noget, på trods af, at man er bange for at gøre det.

Du kan dog gøre en kæmpe forskel for dit barn på en ret enkel måde og vise dit barn, at selv om udfordringen FØLES kæmpestor, så er den ikke umulig.

Det første du skal gøre er ikke at lade din egen bekymring komme til syne. Vis i stedet en positiv forventning til barnet. Vis dit barn, at du tror, at det kan.

For det andet så skal du bryde udfordringen i delmål. Det er lidt ligesom, hvis du nu skulle spise elefanten, så ville du jo skære den i bidder.

Ligeledes ville du heller ikke kunne bestige Mount Everest i morgen, men starte med at identificere processen fra din nuværende fysiske (og psykiske) tilstand og så begynde med en passende udfordring, fx en kortere løbetur.

Dit barn har ikke brug for at blive beskyttet mod det, som det er bange for (medmindre det selvfølgelig er objektivt farligt), men har brug for, at du støtter det til at klare sine udfordringer.

Har du brug for hjælp til at gøre dette er du velkommen til at kontakte os. Vi ved nemlig hvordan man hjælper børn til at bryde bekymringerne, slippe angsten og skabe mod!

Vi arbejder med metakognitiv terapi, som er en effektiv og skånsom metode, der fjerner angst og hjælper både dig og dit barn til at blive mere modigt.

Kærlig hilsen

Erla Højsted