Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå i vandet og slappe af på stranden uden at bekymre sig om, hvordan kroppen tager sig ud. Er denne sindstilstand af en eller anden grund udenfor din rækkevidde, eller kender du nogen, som slider med et negativt kropsfokus, så læs med.

Kropsdyrkelse

De seneste år er der i Danmark sket en markant positiv ændring i synet på krop og sundhed. Repræsentativitet er højt på dagsordenen i reklameindustrien, og vi eksponeres for langt flere forskellige kropstyper, end vi gjorde for bare få år siden. Kropspositiv litteratur udkonkurrerer slankebøger, og flere og flere modehuse hyrer dét, der i gamle dage hed plus-size-modeller, når de skal præsentere årets bikini-kollektion.

Selvom idealerne er mere mangfoldige, er fokus på krop dog ikke blevet mindre, og på trods af at samtidstendensen fortæller os, at vi skal omfavne vores uperfektheder, er tidligere årtiers tankegods imidlertid ikke bare lige til at ryste af sig. Bikinisæsonen er derfor for mange fortsat en angstprovokerende periode. I nogle tilfælde kan de frigørende krops-diskurser ovenikøbet tilføre det negative syn på egen krop en ekstra dimension af skam. Det sker, når skammen over en eller anden oplevet kropslig fejl konkurrer med skammen over ikke at kunne leve op til idealet om at elske kroppen, som den er.

Body Dysmorphic Disorder

Sommeren giver altså fortsat anledning til forværring af tilstanden for mennesker, som kæmper med bekymringer om deres udseende eller ligefrem såkaldt Body Dysmorphic Disorder (BDD). BDD er betegnelsen for en invaliderende mental lidelse, hvor man i overdreven grad fokuserer på kropslige ”fejl”. Disse fejl behøver ikke være udprægede, og de er sjældent noget, som den ydre verden lægger mærke til. Hos bæreren af ’’fejlene’’ opleves de dog som ekstreme, og mennesker med BDD vil ofte plages af lavt selvværd.

Selvom ’’fejlene’’ ikke kan ses af andre end bæreren selv, føles denne selvopfattelse meget virkelig. Det kan derfor være ekstremt svært at hjælpe sig selv eller en anden med BDD. Man kan f.eks. opleve, at peptalks preller af, eller at behovet for bekræftelse aldrig bliver tilfredsstillet. Udsigten til et afslappet forhold til egen krop kan med andre ord synes uopnåelig.

Men den gode nyhed er, at der er hjælp at hente!

Hvordan kan metakognitiv terapi hjælpe mennesker med BDD?

Det overordnede mål med metakognitiv terapi til mennesker med BDD er at flytte klienten fra at behandle negative tanker om udseende som fakta til at behandle dem som mentale begivenheder, der ikke gives opmærksomhed.

Terapiformen giver klienten indsigt i, at det centrale problem i BDD ikke er de ubehagelige tanker om udseende og de ubehagelige følelser, tankerne medfører, men derimod den værdi som klienten tilskriver disse tanker og følelser, og måden hvorpå klienten reagerer på dem. Dét som klienten selv oplever som strategier for at regulere ubehaget (f.eks. at undgå spejle, strande og sociale situationer eller omvendt at tjekke udseendet i en overdreven grad eller konstant søge bekræftelse), er i virkeligheden handlingsmønstre, som udelukkende bidrager til at opretholde problemet. Igen og igen bekræfter klienten sig selv i, at de negative tanker om udseendet er sande, og at strategierne er nødvendige og nyttige.

Hvad skal man gøre, hvis man er usikker på sin krop?

Med metakognitiv terapi vil klienten få hjælp til at aflære disse strategier og i stedet anvende Detached Mindfulness (DM) – på dansk afkoblet opmærksomhed – som reaktion på de negative tanker om udseende. Og når jeg skriver reaktion, skal man lige være vaks. For DM handler i virkeligheden om at reagere på negative tanker ved at gøre ingenting. DM indebærer, at man er bevidst om den negative tankes tilstedeværelse, og at man passivt observerer tanken i stedet for automatisk at besvare den med mertænkning. På den måde adskilles den negative tanke om udseendet fra den bevidste oplevelse af selvet, og tanken bliver således noget, som man kan vælge at engagere sig i eller ej. Oplevelsen af selv at kunne vælge til eller fra er afgørende for den videre udvikling. For at få et mere afslappet forhold til sig selv og sin krop må man nemlig indstille sig på igen og igen at træffe valget om at undlade at dyrke kropshadet.

Terapiformen kommer ikke til at ændre på, hvordan du ser ud, og den kan ikke med ét få dig til at elske hver eneste rynke eller fold. Men den kan lære dig at fjerne fokus fra dit ydre. Når der er skruet ned for bekymringerne og de uhensigtsmæssige strategier, er der plads til, at tilfredsheden og det bedre selvværd kan blomstre.

Så drømmer du, eller én du kender, om at blive bikiniklar i metakognitiv forstand, så tøv ikke med at tage kontakt!


Gode hilsner,
Sofie,
Psykolog MIND CPH