/

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

"Jeg duer ikke til det her job, det MÅ de da snart opdage"!? "Det er sikkert mig de fyrer først, jeg er alligevel ikke så dygtig som mine kollegaer". "Hvorfor fylder de her tanker så meget? De MÅ komme et sted fra? Det er jo tegn på, at jeg netop IKKE finde ud af det her job". "Hvis nu jeg er ekstra sød og ekstra hjælpsom overfor de andre, så opdager de måske ikke, at jeg alligevel ikke duer til noget!"?

venstående eksempler på bekymringer og grublerier er sandsynligvis noget de fleste kender til og at blive ramt af negative tanker, der centrerer sig omkring egne evner, er der som så ikke noget nyt i. Men det kan være hamrende ubehageligt, særligt hvis man oplever, at disse tanker fylder mere og mere.

(læs også artiklen om imposter syndrom)

Jo mere kontrol bekymringerne og grublerierne får, jo værre bliver det! Det kan for nogle ende ud i total katastrofetænkning omkring ens fremtid, ens økonomi eller ens helbred.

Når vi får brugt mere og mere tid på bekymringer og grublerier, påvirker det os også følelsesmæssigt. En central del af dette er følelsen af ikke at være dygtig nok, en gennemtrængende tvivl og usikkerhed samt frygt for hvornår man bliver ”opdaget”.

For at undgå at blive opdaget, kan det være fristende at gemme sig bag en facade af smil og hjælpsomhed. Man gør alt for at være på god fod med dem omkring sig så ingen bliver sure på en. Man får aldrig sagt fra overfor de mennesker, der overskrider ens grænser af frygt for at blive opdaget i at man ikke hører til. At man ikke er dygtig eller god nok.

Frygten for, at denne facade smuldrer, vedligeholdes desuden af udtalte bekymringer og grublerier, og derfor kan man ende i en særdeles ond spiral, der kan være svær at bryde.

Ingen er alene om disse tanker!
Men hvad sker der egentlig, når disse negative tanker fylder mere og mere?
Når den nagende frygt og tvivl fylder så meget, at det bliver svært at koncentrere sig om de egentlige opgaver, fordi man konstant er bange for at blive ”opdaget”?

Netop der kan det altså føles som om, man er fuldstændig alene om at have disse tanker. Det kan føles som om det kun går nedad og at man er fanget i et sort hul. Det bliver endnu mere nødvendigt at holde facaden, skjule de revner man tror der er, så ens frygt ikke bliver til virkelighed.

Men hvad hjælper dette egentlig? Hjælper det mon nu og her eller hjælper det på lang sigt?

Nej! Ingen af delene!

Alle mennesker har til tider tanker, der handler om hvorvidt de nu kan finde ud af at løse en specifik opgave, om de lever op til de specifikke krav eller om de blot er gode nok! Men ikke alle kæmper med timelange bekymringer/grublerier og det evindelige arbejde med at opretholde en facade.

Men hvordan bryder man den onde spiral, kan du nu tænke?

Når man står i situationen og oplever ens bekymringer/grublerier som ukontrollerbare, kan det være svært at få øje på løsningen. Særligt hvis man har bildt sig selv ind, at det konstante facadearbejde er det vigtigste for at komme igennem dagen.

Men løsningen ligger faktisk lige for!

Effekten af al den overtænkning er, at man har et forstørret fokus på ens mindste fejl, som man givetvis ikke kan eller behøves at gøre noget ved. Samtidig overskygger overtænkningen også det faktum, at man faktisk besidder en masse viden og har en række værktøjer, som gør dig i stand til at varetage både eksisterende og nye opgaver.

Løsningen ligger således i, at vi skal lære at flytte vores fokus til dét, der hjælper os med at nå vores mål!

Hvad nu hvis man kunne skrue ned for al den overtænkning? Hvad hvis man rent faktisk kunne lære at vælge, hvornår man ville engagere sig i de tanker, der dukker op uanmeldt?

Ville det gøre en forskel?

Ja selvfølgelig!

Og lige netop dét, specialiserer vi os i hos MIND CPH!

Vi ved, at overdreven bekymring samt grubleri er problemet. Derfor er løsningen også at få sat en stopper for dette, så du kan fokusere på de ting, der rent faktisk kan hjælpe dig tættere på dine drømme og mål.

Kunne du tænke dig en simpel og effektiv vej ud af bekymringer og grublerier, samt endelig få lagt alt den facadebehandling på hylden? Så hjælper jeg dig gerne!

Lige nu kan du booke uden ventetid, så du én gang for alle, kan få frigjort dig selv for al den negative overtænkning.

Med venlig hilsen

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down