Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

 

Svend var meget i tvivl og skeptisk inden han startede i gruppeterapi og han troede, at han var nødt til at være helt sikker på, at det ville virke for ham, inden han begyndte.

Han blev dog overrasket på flere måder undervejs.

Dét har jeg lavet et interview med ham om.

(Psst: nederst i bloggen kan du læse mine 2 bedste tips om, hvordan du får mest muligt ud af dit forløb selv om du er i tvivl).

 

INTERVIEW: Svends oplevelser med tvivl, skepsis og aha-oplevelser med metakognitiv gruppeterapi

 

Jeg overvejede metakognitiv terapi fordi jeg gerne ville have nogle redskaber mod angst

Det var fordi jeg har været meget angstpræget i mange år, mere eller mindre. Så jeg har prøvet forskellige former for psykologhjælp osv. Men jeg synes aldrig, at jeg sådan blev gladere 100 %. Så har jeg været hos en psykolog et par gange, men da jeg havde haft nogle anfald to dage i træk som var rimelig voldsomme, så kunne min familie og jeg se, at det var blevet rigtig slemt, og at vi måtte prøve noget andet end det vi har prøvet før.

 

Jeg var rigtig meget i tvivl og har haft oplevelser hos andre psykologer, der ikke hjalp noget

I starten stolede jeg ikke rigtig på det. Jeg synes, at jeg havde prøvet så meget forskelligt. Alle havde sagt til mig: Svend, du bliver nødt til at søge hjælp. Og jeg synes jo ikke, at jeg havde lavet andet end at søge hjælp. Jeg har været til 6-7 psykologer og betalt og betalt. Men synes jo ikke, at jeg rigtig kom videre. For vi sad ligesom bare og snakkede om, hvor synd det var for mig.

Selvom det lød meget fornuftigt med MIND CPH, så var jeg bare skeptisk. Jeg tænkte: Ja, det lyder jo meget godt, men det kommer der nok ikke noget ud af.

Jeg tænkte bare, at alle psykologer bare snakker med en og så tjener de bare penge. Man lyder bare sød, og så får man bare penge. Jeg tænkte ikke rigtig, at der var noget seriøst i det. Indtil jeg kom til MIND CPH, så fik jeg et andet syn på det.

 

Tidligere kunne jeg ikke rigtig gøre noget mod min angst

Jeg prøvede at glemme det. At skubbe det væk. Jo, mere jeg prøvede at glemme det des mere kom jeg i tanke om det. Så det hjalp aldrig. Så når angsten og vreden kom, så gav jeg bare op. Så var jeg bare ked af det og sur.

 

Mit største håb med at deltage i gruppeforløbet var at få musikglæden tilbage

Når alt kommer til alt, var det, det jeg ønskede. Og så, at blive mere glad og overskudsagtig. Men jeg vil gerne få glæden ved musikken tilbage og glæden ved andre tilbage. Jeg vil gerne være glad med min familie og venner. At have overskud til at leve. Og ikke stresse om alt muligt.

 

Mine største aha-oplevelser var de andre deltagere og de redskaber jeg lærte

Jeg lagde mærke til, at der var forskellige aldre, og når jeg hørte de andre præsentere hvad deres problem var, så gik det mere op for mig end det gjorde i forvejen, at lige meget hvor gammel man er, så er følelserne de samme. De har ikke nogen alder. De er udødelige. Ligegyldigt om du er ung eller gammel så føler vi det samme. Men når jeg hørte dem tale, så følte jeg, at vi var ens. Det føltes faktisk bare rigtig rart. Fordi jeg kunne måske bare følte mig ung, dum og uerfaren, og så gik det bare op for mig, at selv når man er ældre, så kan man bare føle det samme. Så det beroligede mig.

Og så fik jeg aha-følelse når jeg prøvede strategierne af, når jeg prøvede at lade tankerne hænge og ikke gøre noget med dem. De første gange jeg prøvede, var det mega angst-provokerende. Jeg sad første gang og var rimelig utilpas, men så valgte jeg at blive, og så mærkede jeg, at efter 2-5 minutter så var angsten overstået, fordi jeg lod den hænge. Og det syntes jeg var vildt og virkelig syret. At det bare hjalp at lade den hænge og passe sig selv. At jeg kunne gøre det på den måde.

At når der kommer en tanke, så kommer der en ny tanke. Det var også rart at tænke på. At lade tankerne være, og så bare lade naturen gå sin gang, og så kommer der en ny tanke. At hjernen er bygget til at skifte tanker ud af sig selv. Og det skal vi lade den gøre. Vi skal ikke forhindre den i det. Det har jeg lært. Det har gjort, at jeg har vænnet mig til, at tanker bare er tanker. Det er vores handlinger, der er afgørende for, hvad der skal ske. Tankerne er sig selv.

 

Det gav faktisk også noget helt særligt at være i en gruppe

At jeg ikke var alene. Udover psykologerne. Det gjorde, at det var rart, at jeg ikke behøvede være den, der talte hele tiden. Er man alene, så er det mig der skal tale hele tiden. At man både kunne tale, men også bare lytte. Man skulle ikke være på hele tiden. For meget af det nogen af de andre sagde, var som taget ud fra min mund. Det var bare præcis sådan, som jeg også havde det.

Jeg tror også. Bare det der med at sidde og lytte og høre, hvad andre havde at sige, det var rart. At jeg bare kunne lytte, og få nogle svar for mig selv uden at skulle sidde og dele, hvordan jeg havde det. Det var nok, at jeg selv vidste det. Det gav aha-oplevelse gennem det, de andre fik svar på fra psykologerne. Så jeg kunne også få behandling uden at sige en lyd. Det var virkelig dejligt.

 

Der er flere grunde til, at jeg gerne vil anbefale det til andre

Jeg vil klart anbefale det. Jeg kan virkelig anbefale det til mange, fordi der er mange, der har brug for det. Om de så vælger gruppe eller ej, må være op til den enkelte. Men det (gruppen) kræver ikke særlig meget. Vi var der kun seks gange. Så ved jeg ikke om nogen har brug for mere. Jeg tror, der er mange, der kunne have gavn af det.

Jeg tror personligt, at man ikke behøver at have voldsom angst for at det hjælper en. Det kan også være, at det er noget dagligdags noget, der bare har generet en over længere tid. Jeg tror virkelig at det er godt for mennesker at lære at lade deres tanker være, i stedet for at være stressede over økonomi, arbejde, børn eller familieliv eller sådan noget andet, så tror jeg virkelig, at der er mange, der har behov for det, for at kunne kontrollere tingene (tiden brugt på tanker).

Fordi jeg synes, jeg har fået et klarere syn i mit eget sind, jeg kan tænke klarere, jeg kan tænke tingene igennem, jeg bliver ikke hængende i mine dårlige tanker. Jeg kan anbefale det til at overskue tingene lettere.

En stor tak til Svend: musiker og tidligere deltager
på vores metakognitivt gruppeforløb
mod angst, stress og depression

Okay, hvordan får du det bedste ud af et metakognitivt (gruppe)forløb?

Nu har du læst Svends interview om tvivl, skepsis og hans aha-oplevelser undervejs i forløbet.

Men hvordan får du det bedste ud af et forløb?

 

Det vigtigste er at:

 

  1. Du er villig til at afprøve redskaberne, som du lærer, i din hverdag. Det kræver nemlig, at man øver sig for at kunne lære at bruge dem. Man kan nemlig ikke tænke sig til det, men bliver nødt til at prøve dem af, løbende over forløbet.

 

2. Du ved at tvivl og skepsis er helt normalt i starten, og at det ikke står i vejen for at opnå gode resultater.

 

Dvs. det vigtige er ikke om man er sikker, men om man er villig til at eksperimentere med de redskaber, som man lærer. At du giver dig selv lov til at prøve de nye redskaber af.

På den måde får du en masse oplevelser med at prøve redskaberne af, og det er gennem at prøve dem af en masse, at du lærer at bruge dem og får dem solidt implementeret i din dagligdag.

 

Overvejer du et metakognitivt gruppeforløb mod angst, stress og depression? Tjek vores næste grupper ud her.

 

Hvis du har nogle spørgsmål, så vil vi rigtig gerne svare på dem! Du kan bare ringe til 31 11 13 15 eller skrive til hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud:

 

 

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

Hvad jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer

 

Helt ærligt: første gang jeg hørte om metakognitiv terapi, så forstod jeg ikke rigtig fidusen med det…

”Hvad vil det egentligt sige at kontrollere sine bekymringer? Hvordan gør man det? Og hvordan lærer man andre det? Og er det i det hele taget vigtigt at kontrollere sine bekymringer?”

Det var spørgsmål jeg stillede mig selv første gang, at jeg læste om metakognitiv terapi.

Her var jeg på bachelordelen af psykologistudiet. Og mellem os sagt, så forstod jeg heller ikke helt på det tidspunkt forskellen mellem metakognitiv terapi og kognitiv terapi (som jeg sidenhen har lært, at der er meget stor forskel på).

MEN!

Det er ikke forskellen mellem kognitiv terapi og metakognitiv terapi, som jeg vil dele om her (den kan vi tage en anden gang).

Jeg vil nemlig gerne fortælle om nogle af de vigtigste ting, jeg har lært om bekymringer, som jeg ville ønske, at jeg havde vidst langt tidligere.

(Og som mange af mine klienter og gruppedeltagere også siger, at de ville ønske, at de havde vidst tidligere, når de først lærer om det).

Men først vil jeg dele, hvordan jeg fik mine aha-oplevelser om bekymringer.

Det var nemlig ikke ved at læse om metakognitiv terapi. At læse om det gav mig bare spørgsmål (som ovenfor!) men ikke direkte svar.

 

 

MIND CPH: Stedet jeg lærte dét jeg ville ønske, jeg havde vidst før om bekymringer

For at lære svarene på mine spørgsmål om metakognitiv terapi startede jeg i praktik i MIND CPH, der arbejder udelukkende med metakognitiv terapi. Her var jeg på kandidatdelen af psykologiuddannelsen.

Her deltog jeg blandt andet i en del metakognitive gruppeforløb mod stress, angst og depression som observatør.

Terapiforløbene bestod både af undervisning, praktiske øvelser og enkle hjemmeopgaver.

Og det var undervejs som observatør i gruppeterapiforløbene, at jeg fik mine aha-oplevelser om bekymring.

De 3 største aha-oplevelser jeg lærte i MIND CPH

Jeg lavede øvelserne og hjemmeopgaverne sideløbende med gruppedeltagerne, og her lærte jeg noget rigtig interessant på egen krop:

  1. At jeg ikke behøver at bekymre mig.
  2. At psykisk mistrivsel holdes i gang gennem specifikke bekymringsmønstre.
  3. Og konkrete redskaber til, hvordan jeg kunne lade være med at bekymre mig.

Nu er du måske nysgerrig på, hvad jeg så brugte redskaberne på? Det deler jeg gerne om lidt.

Men først vil jeg gerne fortælle om, hvilken forandring disse aha-oplevelser gjorde for gruppedeltagerne på vores metakognitive stress, angst og depressionsgrupper.

Det var nemlig forandringerne jeg så hos dem, der gjorde, at jeg for alvor blev bidt af meta, og vidste, at det var det jeg ville specialisere mig inden for som psykolog.

Jeg så nemlig hvordan deltagerne over de 6 uger forløbene varede lærte at genkende deres bekymringsmønstre. Og vigtigst: at når de begyndte at lære, hvordan de kunne styre deres bekymringer, så faldt de mønstre, der holdt gang i deres angst, stress eller depression, fra hinanden.

Angsten, stressen og depressionen kunne ikke vedligeholdes uden bekymringerne.

Ligesom et bål ikke kan holdes i live, hvis man ikke tilføjer mere brænde. Det dør ud. Det samme gjaldt stress, angst og depression.

Ved at lære at styre deres bekymringer (sådan at de selv kunne vælge, hvornår og i hvor lang tid – hvis overhovedet – de bekymrede sig), så kunne de altså træde ud af de mønstre, der holdte gang i deres psykiske ubehag.

 

 

De 4 ting jeg var særligt fascineret af at være vidne til ved gruppeterapiforløbet:

  1. Deltagerne behøvede faktisk ikke engang tale om deres forhistorie for at terapien virkede.
  2. At fokus i terapien var på, hvad der var udfordrende nu og her, og konkrete redskaber til at træde ud af uhensigtsmæssige bekymringsmønstre.
  3. Gruppedeltagerne oplevede hurtigt effekt når de begyndte at anvende de nye redskaber de lærte i terapien.
  4. At redskaberne virkede på tværs af mange forskellige problematikker og udfordringer (og hurtigt til med!)

 

Problematikker som folk kom med i grupperne var:

Stress, angst, depression og problematikker med alt fra vrede, søvnbesvær, lavt selvværd, lav motivation, manglende handlekraft, ofte at føle sig meget i tvivl eller have svært ved at tage beslutninger.

Og når de lærte, hvordan de kunne træde ud af de mønstre, der holdte gang i de forskellige typer ubehag, så fik de det bedre.

Samme effekt så jeg, da jeg selv havde individuelle klienter i terapi under min praktik.

Så jeg var slet ikke i tvivl om, at det var metakognitiv terapi, som jeg ville arbejde med.

 

Okay, hvad var det så helt konkret, jeg ville ønske, at jeg havde vidst tidligere om bekymringer?

Inden jeg var i praktik og lærte metakognitive redskaber på egen krop og så, hvordan det ændrede folks liv, så havde jeg ikke rigtig tænkt over mine bekymringer som en handling jeg foretog mig.

Bekymringer føltes mere som noget der kom af sig selv.

Så hvis jeg f.eks. skulle til en eksamen, så ville bekymringerne fylde meget. Og jo mere de fyldte des mere ondt i maven kunne jeg få over det, og det kunne være svært at koncentrere sig.

Den slags bekymringer føltes som noget der skete af sig selv. Og ikke som et valg.

Eller hvis jeg ikke kunne sove, og bekymrede mig om det. Så føltes bekymringerne heller ikke som et valg.

Hvorfor føltes det ikke som et valg?

Jo, fordi jeg ikke vidste, hvordan man stopper og derfor ikke havde tænkt på det som en mulighed.

Og hvis man ikke ved, det er en mulighed, og hvis man ikke ved hvordan, så føles det ikke som et valg.

Det har gjort en kæmpe forskel i mit eget liv at lære metakognitive redskaber, der gør bekymring til et valg. Og mellem os sagt, så ville jeg ønske, at jeg havde lært dem tidligere.

Og det samme er der rigtig mange af vores gruppedeltagere og individuelle klienter, der fortæller!

 

 

De vigtigste fordele ved at kunne vælge bekymringer fra

At styre sine bekymringer behandler eller forebygger angst, stress og depression og øger også ens energi, overskud, livsglæde, motivation, selvværd, handlekraft m.m.

Et eksempel fra mit eget liv var, at jeg efter at have lært metakognitive redskaber i mit praktikforløb kunne skrive mit speciale uden at bekymre mig.

Når jeg sad med det koncentrerede jeg mig om at arbejde i stedet for at bekymre mig, og når jeg holdt fri, kunne jeg også holde mentalt fri fra specialet uden at bruge tid på at tænke over det.

Det gav overskud, gjorde at jeg nåede meget mere på kortere tid og at jeg var i ret godt humør det meste af processen og ikke stresset over det.

 

 

Som psykolog og specialiseret inden for metakognitiv terapi lærer jeg andre om, hvordan de kan bruge metakognitive redskaber til at håndtere deres udfordringer

 

Vil du også gerne lære metakognitive redskaber på samme måde, som jeg lærte dem i sin tid? Så tilbyder vi gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Sidder du inde med spørgsmål om gruppeterapi, så svarer jeg dem meget gerne – bare skriv til zinaida@mindcph.dk og så svarer jeg så hurtigt som muligt.

(Psst, du må også gerne skrive om spørgsmål om metakognitiv terapi generelt).

 

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: En sidste vigtig pointe jeg gerne vil dele: Metakognitive redskaber er ikke noget, der skal forstås intellektuelt – det skal prøves af for at lære dem. Og det er det, at vores gruppeforløb er skræddersyet til. Så man lærer, hvordan man bruger redskaberne i sin dagligdag.

 

Hvornår ved man, om man har det dårligt nok til et gruppeforløb?

Hvornår ved man, om man har det dårligt nok til et gruppeforløb?

Det her spørgsmål får vi rigtig ofte!

Der er en udbredt misforståelse om, at man først skal overveje terapi, når man har det fuldstændigt elendigt, og nærmest ikke kan se sig vej ud. Hører man til denne gruppe kan terapi, eller et gruppeforløb, være en rigtig god idé.

MEN!

Man behøver altså ikke vente med at gå i terapi, til man har det virkelig dårligt. Måske skulle du prøve et gruppeforløb?

 

Vi vil både gerne hjælpe dig:

  • Der gerne vil have konkrete og effektive redskaber til at forebygge alvorlige angst, stress eller depressions lidelser, og gerne vil have bedre selvværd og større gå-på-mod og handlekraft på de ting, som du gerne vil i livet.

 

OG dig:

  • Der allerede har en lidelse, som du gerne vil have konkrete, enkle og effektive strategier og redskaber til at komme ud af, og forebygge, at de ikke vender tilbage igen.

Vi er kun glade, hvis vi også kan hjælpe dig, inden du har det rigtig skidt. Hvis det kan afhjælpes, er der jo ingen grund til at vente til man får det rigtig dårligt.

Samtidigt er det også vigtigt for os, at vi effektivt kan hjælpe dig, der virkelig har det rigtig skidt, så du hurtigt kan få det bedre igen.

 

Vi er kæmpe fans af metakognitiv terapi fordi:

Metakognitiv terapi er orienteret om dine udfordringer her-og-nu. Dvs. terapien IKKE er rettet mod at grave og overanalysere hele din barndom og tidligere svære stunder.

I stedet er den rettet mod at give dig nogle helt konkrete redskaber til at komme ud af dine psykiske udfordringer (eller forebygge at disse opstår!).

Det gøres ved, at du får konkrete redskaber og strategier til at træde ud af de tanke- og handlemønstre, der forårsager dit psykiske ubehag. Om det så er lavt selvværd, angst, stress, depression eller lignende.

 

Top 5 grunde til at vælge metakognitiv terapi:

  • Den er solidt bakket op af forskningsresultater.
  • Du opnår resultater uden at skulle grave i fortiden – det gør det til en meget mild terapiretning, hvor fokus er at skabe resultater for dig, og ikke at dvæle ved fortiden.
  • Den virker både forebyggende og behandlende.
  • Den er lige så effektiv i gruppeforløb som i individuel terapi.
  • Med metakognitive redskaber reduceres dine psykiske symptomer, samtidigt med at den kan øge din præstation, nærvær, tilstedeværelse og livsglæde.

 

Angst, stress og depression KAN behandles

Vi er specialiseret i metakognitiv terapi, der arbejder specifikt med de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder psykisk ubehag.

Med mere effektive strategier kan du bryde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder dit ubehag.

Du kan arbejde med os individuelt, med en af vores dygtige psykologer, eller du kan deltage i vores populære metakognitive gruppeforløb mod angst, stress og depression.

 

Skal du med til det næste gruppeforløb?

En gruppe strækker sig over 7 sessioner á 2 timers varighed. I gruppen lærer du konkrete redskaber til træde ud af de mønstre der vedligeholder psykisk ubehag. Din investering i at lære effektive redskaber mod stress, angst og depression er 4450 DKK og du kan stadig nå at booke en plads her.

EKSTRA BONUS:

(når du deltager på gruppeforløb)

Vi vil gerne have dig helt i mål med at implementere de nye strategier, som du lærer på gruppeforløbet!

Derfor får I oveni gruppeforløbet en opfølgende session, i den samme gruppe, á 2 timers varighed, 6 uger efter jeres forløb er afsluttet, samt et opfølgningskursus over mail.

Har du spørgsmål til, om du skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?

Du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk samt ringe til 31 11 13 15.

 

Vi du gerne arbejde direkte med mig en til en, så kan du læse mere om mit arbejde her eller skrive til mig på zinaida@mindcph.dk

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

Hvordan ville dit liv være uden angst?

 

Hvis du gerne vil vide svaret på det spørgsmål er det vigtigt, at du ved hvad fællestrækkene er for det, der vedligeholder og styrker angst.

Lad os se på tre eksempler på angst sammen.

 

Præstationsangst:
”Hvad nu, hvis jeg ikke når at blive færdig? Hvad hvis de siger, at det slet ikke er godt nok? Jeg tror ikke, at jeg kan nå det. Åh, jeg dur bare ikke til det her ræs. Hvad nu hvis jeg meldte mig syg. Så kan en anden tage præsentationen. Ej, det kan jeg ikke. Så står Ole med den i stedet. Men hvad hvis jeg går fuldstændigt i stå? Jeg kan ikke det her.”

Lad os kalde hende Lisa.

 

Social angst:
”Alle kigger på mig. Hvad, hvis de synes jeg er dum og kedelig? Hvad skal jeg sige? Hvad nu hvis der ikke er særlig mange, som jeg kender, når jeg tager derhen? Hvad hvis de kan se på mig, at jeg er herre nervøs og bange? Hvad, hvis de bare synes jeg er akavet og mærkelig? Hvad tænker de om mig? Jeg klarer ikke det her. Jeg tror, at jeg aflyser. Hvad skal jeg skrive til dem? Ved de, at jeg faker?”

Lad os kalde ham Henrik.

 

Flyskræk (og begyndende angst for at kør i bil)
”Jeg tør simpelthen ikke flyve. Jeg har ikke fløjet i fem år. Jeg tog ikke med til min farmors begravelse, fordi jeg ikke turde flyve derhen. Vi tager kun på bilferier, men det er også begyndt at føles utrygt. For hvad nu, hvis vi kører galt et øde sted, og ikke kan få hjælp i tide?”

Lad os kalde hende Tanja.

 

Angst kan se ud på mange måder. Det kan være meget forskelligt, hvad der lige netop trigger din angst.

 

For Lisa, Henrik og Tanja er følelsen meget genkendelig. Ubehaget i kroppen: Hurtig hjertebanken og vejrtrækning, ondt i maven, sved, knugen i brystet, rystende hænder/stemme, svært ved at koncentrere sig om andet, når de er bange og lignende.

 

Angst er mega ubehageligt!

Derfor gør både Lisa, Henrik og Tanja meget for at undgå den følelse.

De bekymrer sig om det, de undgår situationer, hvor de oplever angst. De prøver at skubbe følelsen eller tanker om angsten væk.

 

MEN!

  • Jo mere de bekymrer sig om angsten – des mere fylder den!

 

  • Jo mere de prøver at undgå situationer for at undgå eller dulme angsten – des mere bange bliver de for pågældende situationer.

 

  • Jo mere de prøver at undgå eller fjerne tanker om angst – des mere fylder den.

 

Det de gør, virker altså ikke særlig godt…

Tværtimod går det ind og vedligeholder og styrker angsten, når de bekymrer sig om den, prøver at fjerne den og bruger undgåelse som strategi.

 

Kan du genkende nogle af disse strategier?

 

Hvor lang tid har du brugt dem?

Har de fjernet dit problem med angst?

 

Hvis du har brugt strategier som Lisa, Henrik og Tanja, så vil du nok svare, at du har brugt strategierne i lang tid, men at de ikke har stoppet angsten i at være et problem.

 

Måske siger du så: ”Jamen, det jeg gør, dulmer angsten, nogle gange!”

Ja, nogle af de her strategier kan på kort sigt dulme angst.

F.eks. når du ikke tager med til en fest, fordi du er bange for at virke dum eller at de ikke kan lide dig, så kan det virke befriende at aflyse.

 

Men!

 

Det løser jo ikke problemet til den næste fest. Der har du stadig et angstproblem.

 

Hvis du, i længere tid, går og undgår det du er bange for, så sker der to ting.

  1. Det kan dulme angsten kortsigtet, men øger din angst på længere sigt.
  2. Når du undgår situationen, så får du aldrig lært, at du godt kan håndtere den.

 

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig ud af de her strategier, der ikke virker!

 

Vi er specialiseret i metakognitiv terapi, der arbejder specifikt med de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder psykisk ubehag.

 

Angst, stress og depression KAN behandles!

Med mere hensigtsmæssige strategier kan du bryde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder dit ubehag.

Du kan arbejde med os individuelt, med en af vores dygtige psykologer, eller du kan deltage i vores populære metakognitive gruppeforløb mod angst, stress og depression.

Næste gruppe starter den 20/2. Der er max 10 deltagere og I mødes over 6 sessioner á 2 timers varighed hver onsdag fra 18-20. Dette koster 4450 DKK, og du kan stadig nå at booke en plads her.

 

Ekstra bonus til gruppedeltagere!

Vi vil gerne have dig helt i mål med at implementere de nye strategier, som du lærer på gruppeforløbet!

Derfor får I oveni gruppeforløbet en opfølgende session, i den samme gruppe, á 2 timers varighed, 6 uger efter jeres forløb er afsluttet, samt et opfølgningskursus over mail.

 

Vi du gerne arbejde direkte med mig en til en, så kan du læse mere om mit arbejde her.

 

Har du spørgsmål til, om du skal vælge gruppeterapi eller individuel terapi?

Du er altid velkommen til at skrive på hello@mindcph.dk samt ringe til 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Du kan læse mere og booke din plads til næste gruppeforløb 20/2 her. Der er et begrænset antal pladser.

PPS: Vidste du, at du kan betale dit gruppeforløb i rater? Se her for detaljer om ratebetaling.

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Er 2019 året, hvor du skal lære vejen ud af angst, stress eller depression?

Hvorfor er det så svært at ændre vaner?!

Med nytåret følger ofte et ønske om at give slip på gamle mønstre, der ikke fungerer. Mønstre, der spænder ben for de ting, du gerne vil.

Det nye år prikker som regel til håbet om, at i år skal det være anderledes. Derfor kan vi også undres over, at vi står i selvsamme situation nytår efter nytår.

Fordi det startede egentlig så godt – men lidt efter lidt sad vi saksen igen.

Det kan være lidt svært at forstå. For i begyndelsen, når vi er supermotiverede, går det over al forventning. Men lidt efter lidt “glemmer” vi vores løfter til os selv, og vi vender gradvis tilbage til “default”-indstillingerne.

En del af forklaringen er, at det kan være ganske let at ændre vaner for en stund, men særdeles svært at vedvarende holde fast i de nye vaner. Langt sværere end vi lige umiddelbart kunne regne med.

Hvis du gerne vil ud af de mønstre, der vedligeholder stress, angst eller depression, og du har besluttet dig for, at 2019 skal være året for dig – så har vi en nyhed, som vi har glædet os til at dele med dig!

 

Vi har lavet nogle ændringer på vores gruppeforløb, som tager højde for, at det er svært at bryde vaner og mønstre – og holde fast i dem!

I stedet for 12 timers terapi (fordelt på 6 uger á 2 timers varighed per gang), så har vi tilføjet en gruppe-opfølgningsgang på 2 timer, nogle uger senere.
Derudover har vi tilføjet et opfølgningskursus over mail, der hjælper dig med at holde fast i de nye ting, som du har lært i dit gruppeforløb.
Disse ændringer gør, at du har bedre mulighed for at holde fast i dine nye vaner og mønstre og således får det maksimale ud af de nylærte redskaber og strategier.

 

Det man får ud af et gruppeforløb er:

  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst, stress og depression.
  • Effektive redskaber til at træde ud af de tankemønstre der forårsager dårligt selvværd, vredesproblematikker, handlingslammelse, koncentrationsbesvær, angst, stress og depression.
  • Mere overskud, livsglæde, motivation og handlekraft.
  • Bedre koncentration og søvn og mere nærvær og tilstedeværelse.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

 

Er du nysgerrig på, hvad et metakognitivt gruppeforløb går ud på? 

Vi ved fra forskning, at den måde du håndterer tanker og følelser på er afgørende for, om du udvikler angst, stress eller depression. Alle tre lidelser er nemlig forårsaget af specifikke fastlåste tanke- og handlemønstre. Heldigvis kan man lære redskaber, der er skræddersyet til at træde ud af disse uhensigtsmæssige mønstre.
Har du angst, stress eller depression kan vores metakognitive gruppeforløb derfor hjælpe dig til at få nogle konkrete strategier og værktøjer, der hjælper dig ud af de mønstre, der styrker og vedligeholder dit psykiske ubehag.

 

Er metakognitiv gruppeterapi så KUN for dem, der har en psykisk lidelse?

Nej! Metakognitiv terapi er også meget velegnet til dig, der bare gerne vil have mere kontrol over, hvor lang tid du bruger på dine tanker. F.eks. hvis du har en tendens til at bekymre dig meget og gerne vil lære, hvordan du får kontrol over bekymringerne.
Eller til dig, der føler dig presset i dagligdagen, oplever at have tankemylder eller besvær ved at sove.
Metakognitiv terapi er også til dig, der ønsker at gøre noget ved et bestemt mål, som du tidligere har haft rigtig svært ved at opnå, fordi du kommer til at selvsabotere og træde tilbage vaner, der virker dårligt igen og igen.

 

Sidder man så bare i rundkreds og snakker om hele sin forhistorie?

Nej. Metakognitiv terapi handler om at lære, hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben for dig, og HVORDAN du kan træde ud af dem. Det er meget praktisk orienteret, hvor man i sessionerne lærer nye redskaber og strategier til at håndtere sine tanker og følelser på en måde, der behandler og forebygger psykisk ubehag, samt gør det nemmere for dig at nå de mål du sætter dig for.
Forløbet er ledet af en metakognitiv psykolog og er en blanding af undervisning, refleksioner og konkrete øvelser.

En gruppe består af max 9 deltagere og koster 4550,- og foregår over 6 uger efterfulgt af nogle ugers pause og herfra en to timers gruppe-opfølgningssession. Efter endt forløb starter også et opfølgende mailkursus, så du bliver godt klædt på, til at forsætte med de nye redskaber.

 

Vil du gerne med på vores næste hold?

Læs mere om og book her!

(Eller prøv at læse vores interview med Svend, og hans skepsis og tvivl om metakognitiv gruppeterapi og de ting der overraskede ham undervejs)

 

Vi ønsker dig et fantastisk 2019 og står klar til at hjælpe dig med at komme ud af de mønstre, der ikke længere gavner dig!

Bedste hilsner,
Psykologerne i MIND CPH
Erla, Ida, Maria, Michael og Zinaida

PS: Er du i tvivl om metakognitiv terapi kunne være noget for dig? Eller om du skal vælge individuel terapi eller gruppeterapi? Du er altid velkommen med dine spørgsmål på 31 11 13 15 eller på hello@mindcph.dk

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud: