Drop at forstå din depression og gør noget andet i stedet!

Drop at forstå din depression og gør noget andet i stedet!

Drop at forstå din depression og gør noget andet i stedet!

Når man har depression, er det typisk, at man forsøger at forstå, hvorfor man har det dårligt. Man bruger lang tid på at forstå og analysere sit problem, og stiller typisk sig selv mange spørgsmål.

Er det min barndom?

Er det på grund af min personlighed?

Er jeg/min kæreste/mit job/mit hus/mit liv godt nok?

Hvorfor lige mig?

Hvad er der galt med mig?

Hvorfor kan jeg ikke bare være glad og tilfreds?

 

Eller grubler over selvudnævnte konstateringer som:

Jeg er ikke god nok.

Jeg bliver aldrig glad igen.

Jeg er ikke noget værd.

At bekymre sig om sådanne spørgsmål og selvudnævnte konstateringer gør, at udover, at man har det dårligt, bruger man også lang tid på at fokusere sin opmærksomhed på problemet og på de tanker og følelser, som er knyttet til problemet.

Faktisk så meget tid, at tanker om problemet kan komme til at fylde det hele.

Dét, der kan ske, når du bruger lang tid på at forsøge at forstå eller analysere dit problem, er, at i stedet for at komme med løsninger og ideer til mulige handlinger, så kommer du til at vade rundt i problemet.

Du grubler og bekymrer dig.

Og dette gør, at du får det dårligere.

Og de bekymrende tanker fylder meget mere end den tid, som du bruger på at handle på problemet. Meget bekymring kan lede til, at man føler sig handlingslammet og lede til, at man tænker, at lige meget hvad man gør, så bliver det aldrig godt igen.

Kan du genkende dette analyse(bekymrings)mønster hos dig selv?

Tror du, at det er nødvendigt at FORSTÅ din angst eller depression for at slippe af med den?

Tror du, at du kan bekymre dig til et svar på problemet?

Dette er positive antagelser om nytteværdien af bekymring.

Problemet er, at jo mere tid, som du bruger på negative tanker og følelser, des mere vil de fylde i din dag. Og jo mere de fylder, des dårligere får du det.

Det er også derfor, at man ofte vil opleve, at ens problem fylder mindre, når man er optaget af noget andet. Og omvendt at bekymringer om problemet fylder mere, når man ikke har noget at lave.

Betyder det så, at man skal holde sig i gang hele tiden for at undgå at bekymre sig?

Nej!

(Heldigvis!)

Men det betyder, at det du gør med din opmærksomhed (altså hvor du retter den hen) er afgørende for, om du får det bedre eller værre.

Når du retter den mod dit problem, og tankerne og følelserne forbundet med det, og bruger lang tid på at fokusere på det og analysere og forstå, så mærker du det mere, og du får det værre.

Hvis du gerne vil bryde dette mønster, handler det om at lære at gøre noget andet med din opmærksomhed end det du plejer.

I metakognitiv terapi får man enkle solide redskaber til at ændre måden man handler på sit problem. Således at det negative fokuseringsmønster brydes, og du kommer i førersædet over, hvor du vil rette din opmærksomhed hen.

 

Vil du gerne prøve metakognitiv terapi?

Så tilbyder jeg sessioner til reduceret pris, mens jeg færdiggør mit speciale. Du kan læse mere her.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH.

 

PS: tjek lige vores adventskonkurrence ud på Facbook eller Instagram, hvor man kan vinde lækre præmier og gavkort til MIND CPH.

 

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

Har du ikke hørt den gode nyhed endnu?!

(Pssst: der er mere end bare én god nyhed, hvis du er tidligere deltager på en af vores gruppeforløb eller hvis du overvejer at melde dig på et forløb!)

Vi oplever, at der er mange der henvender sig efter endt forløb, om at de gerne vil arbejde videre og komme mere i dybde med de strategier og redskaber, som de har lært på vores metakognitive gruppeforløb.

Derfor har vi nu oprettet muligheden for at deltage på gruppebooster sessioner!

Gruppebooster sessioner er til dig som:

  • Har lyst til at gå i dybden med metakognitive strategier og få fif og tricks til, hvordan du kan implementere dem til netop DIN hverdag.
  • Har lyst at øve detached mindfulness og få ideer til at bruge det mere i din hverdag og blive mere tilstedeværende og nærværende.
  • Bare har lyst til en hurtig genopfrisker.

 

Konceptet er ret enkelt:

Du kan melde dig til gruppebooster sessionen op til 24 timer før, og du binder dig kun til en gruppebooster session ad gangen.

Dvs. du kan melde dig til efter behov!

Vi har gjort det sådan, fordi at det er meget vigtigt for os, at tidligere deltagere i vores gruppeforløb har mulighed for fleksibelt og nemt at kunne melde sig til gruppebooster og få genopfrisket det metakognitive redskaber og få gode teknikker til nemmere at kunne implementere dem mere effektivt i sin hverdag og mulighed for at videreudvikle det, som de allerede har lært.

Næste gruppebooster er fredag d. 3. november 16:15-18:15.

Der er plads til 10 deltagere til hver session, og du kan booke din plads HER.

Men jeg lovede jo mere end én god nyhed!

Den anden gode nyhed er, at når man har været på et gruppeforløb, så har man mulighed for (eksklusivt for tidligere gruppedeltagere) at melde sig på vores Metabooster-mails.

Her deler jeg tips og tricks (1-2 gange om måneden) til at komme godt videre efter dit gruppeforløb og holde de metakognitive redskaber ved lige. Det kan være alt fra specifikke øvelser, fif og tricks til reminders ift. typiske faldgrupper, som vi oplever, at folk nemt falder i.

Dette bliver alle kommende gruppedeltagere tilbudt at melde sig på.

Men hvis du sidder og tidligere er gruppedeltager, så skal du ikke snydes!

Derfor kan du, hvis du ønsker at få tips og tricks med Metabooster-mails specifikt rettet til folk, der har været i forløb hos os, skrive en mail til mig på zinaida@mindcph, så skriver jeg dig på listen, så du løbende får gode tips og tricks til at implementere metakognitive redskaber i din hverdag.

Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde både Metabooster-mails og mulighed for tilmelding til Metagruppe-boosters til vores tidligere deltagere på gruppeforløb, og håber I bliver glade for det!

Vel mødt,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut i MIND CPH

Vil du læse mere om gruppebooster og hvordan de foregår, kan du læse mere HER.

 

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi! │MIND CPH

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi! │MIND CPH

5 typiske misforståelser om metakognitiv terapi

Har du brækket et ben, søger du lægehjælp. Har du knækket en tand, søger du tandlægehjælp. Er din bil i stykker, finder du en mekaniker. Det er ret indlysende for de fleste af os.

Men hvornår søger du en psykolog?

For rigtig mange er psykologen ikke et naturligt valg på trods af, at man har ondt i psyken.

Og det handler for en stor dels vedkommende om, at der eksisterer mange fordomme om terapi.

Rigtig mange.

Når jeg taler med mine kolleger i MIND CPH, snakker vi tit om, hvad vi ville ønske, at folk vidste om metakognitiv terapi, der er en nyere og meget effektiv terapiform.

De samtaler kom der dette lille blogindlæg ud af (tak til Ida, Michael og Erla!).

#1 misforståelse: Det er HÅRDT at være i metakognitiv terapi, fordi man skal tale om alt det, der er svært!

Hvis man har det dårligt, og skal bruge meget lang tid på at dvæle ved alt det, der gik galt i barndommen, dét, der er galt nu og dét man frygter, kan gå galt i fremtiden, så kan det være ret hårdt at være i terapi.

En af de gode ting ved metakognitiv terapi er, at det er en blid og effektiv terapiform, hvor du lærer nogle solide strategier og redskaber til at få det bedre, og hvor du ikke behøver detaljeret at beskrive, hvad der er sket i dit liv eller finde fejlen, for at få det bedre.

Metakognitiv terapi er derimod rettet mod, hvordan du tænker nu-og-her. Vi går ikke i detaljer om fortiden, for det hjælper dig ikke til at lære at bruge de metakognitive redskaber.

Når du implementerer de metakogntive redskaber, vil du opleve, at du får det bedre, at din hverdag bliver lettere og der bliver plads til at handle meget mere på de ting, som du gerne vil.

Metakognitiv terapi er derfor nyttigt til dig:

  • Der ønsker effektiv terapi, der virker hurtigt, men ikke har synderligt lyst til at tale om din barndom eller fortid.
  • Der har været udsat for et traume, og som gerne vil lære at håndtere oplevelsen og komme videre med dit liv, uden at skulle gennemleve traumet igen og igen ved at fortælle om det i terapien.
  • Der gerne vil skabe mere mentalt og fysisk overskud og en lettere hverdag, samt nå dine mål.

#2 misforståelse: Terapi tager lang tid!

Metakognitiv terapi er en korttidsterapi. Det betyder, at forløb i metakognitiv terapi typisk varer mellem 6-12 gange.

Alle er er forskellige og har forskellige behov og problemstillinger og passer selvfølgelig ikke bare i en kasse af x-antal terapi sessioner. Derfor vil nogle forløb være kortere, mens andre forløb vil være længere.

#3 misforståelse: Jeg skal have overskud for at kunne gå i terapi!

Metakognitiv terapi er netop godt at gå i gang med, når man ikke har så meget overskud. Selve formålet med metakognitiv terapi er at fjerne psykisk lidelse – og gør det effektivt.

Du lærer helt fra start af at bruge teknikkerne i situationer eller områder af dit liv, hvor du har det svært.

Og du begynder at få mere overskud.

Overskud du kan bruge til at gå efter det liv, som dit manglende overskud, har stået i vejen for.

#4 misforståelse: Metakognitiv terapi er kun relevant, hvis jeg har det dårligt psykisk!

Metakognitiv terapi er rigtig godt (både til børn og voksne), hvis man har det dårligt psykisk. Det være sig, hvis man døjer med stress, angst, depression eller lignende.

Men!
Det kan også meget mere end det.

Ønsker du at øge din produktivitet? Blive bedre til at præstere på jobbet? Blive mere handlekraftig? Øge dit selvværd? Få et boost til at nå dine mål?

Så er metakognitiv terapi også et rigtig godt valg.

Du behøver således ikke at have det dårligt for at blive hjulpet med metakognitiv terapi.

Redskaberne og strategierne er meget effektive til at give et boost i den retning, som du ønsker at flytte dig. Og det gode er, når man først har lært redskaberne og strategierne, så kan man bruge dem på alle områder af livet.

Hele livet.

#5 misforståelse: Det er rigtig dyrt!

Ja, det er delvis rigtigt. Individuel terapi hos vores dygtige psykologer kan være dyrt. Særligt hvis man har en stram økonomi.

Men det med pris et relativt fænomen. Det er rigtig nok en stor investering her-og-nu, men på den anden side får du redskaber og strategier, der varer hele livet, og som sikrer din mentale sundhed, sådan at du kan leve og fungere på et langt mere tilfredsstillende niveau.

Vi har ofte en tendens til at underprioritere vores psykiske velbefindende.

For det kan vel vente.
Ikke?
Måske.

Men tænk, hvis du gik med noget, der forholdsvis nemt kunne ændres? Og givet at metakognitiv terapi er en korttidsterapi, så er der måske ikke brug for så mange sessioner, som du kunne frygte.

Vi har desuden mulighed for terapi i flere prisklasser, fordi vi insisterer på, at metakognitiv terapi skal være en økonomisk mulighed for alle. Derfor har vi udover vores individuelle terapi flere gode prisvenlige alternativer.

Vi har fx metakognitive gruppeforløb, der ledes af klinikkens chefpsykolog Erla. Disse er lige så effektive som individuel terapi, hvor du samtidigt sparer omkring 66 % af prisen på et helt terapiforløb.  Du kan læse mere om dem her.

Du har også det næste halve år mulighed for at få individuel terapi hos mig, mens jeg færdiggør mit speciale om metakognitiv terapi og stress. Jeg er færdiguddannet psykolog i foråret 2018, hvor jeg starter som psykolog i MIND CPH.

Derfor har du nu mulighed for at få individuel terapi fra oktober 2017 til marts 2018 til halv pris (500 DKK per session), inden jeg officielt er psykolog.

Hvis du vil læse mere om mig og mit arbejde så klik her.

De bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH.

4 solide tricks til at få ting gjort, nå dine mål og afslutte dine projekter! | MIND CPH

4 solide tricks til at få ting gjort, nå dine mål og afslutte dine projekter! | MIND CPH

4 solide tricks til at få ting gjort, nå dine mål og afslutte dine projekter!

Er du sådan en, der udskyder projekter?

Det kan være personlige projekter (f.eks. komme i form eller stoppe med at ryge), arbejdsmæssige eller studiemæssige projekter, eller blot ting på din to do liste, som du gerne vil have gjort.

Så er disse tricks til dig!

Vi oplever ofte i MIND CPH, hvordan det er helt specifikke strategier, der spænder ben for, at du opnår de ting, som du gerne vil.

Helt overordnet gælder, at de mennesker, der udskyder projekter, bruger tid på at bekymre sig om projektet.

Faktisk ret meget tid.

Og hvorfor er denne bekymringsstrategi uhensigtsmæssig?

Jo, ser du! Den tid, som du bruger på at bekymre dig, er tid og energi, som du ikke bruger på projektet.

Kan du bekymre dig

  • i god form?
  • til at være mere nærværende med dine børn?
  • til at præstere bedre i den sammenhæng, du ønsker?
  • til at stoppe med at ryge?
  • til at få skrevet din bog/projekt/rapport eller you name it færdig?

Nej vel?

De mål, du har eller de projekter, som du gerne vil føre ud i livet, kræver handling.

(Ikke bekymring).

For vi kan ikke bekymre os i mål.

Ovenikøbet kan det være, at du bekymrer dig om, at du ikke handler nok.

Men denne bekymringsstrategi hjælper dig ikke til at få ting gjort.

Desværre.

Det er ellers en rigtig populær strategi, og mange tror, at den kan give en et kick eller motivation til at få tingene gjort.

Dét, der i stedet sker er, at du får det dårligt eller bliver ubehageligt til mode af alle bekymringerne. Det er ikke rart at bekymre sig i længere tid. Og det ender ofte med, at ubehaget fører til, at handlinger udskydes. Ubehaget ved bekymringen gør, at du helst flytter dig fra at skulle forholde dig til projektet.

Derfor laver du også overspringshandlinger.

Overspringshandlinger som en flugt for at bekymre dig om projektet.

Overspringshandlinger gør, at du ikke bruger tid på projektet.

 

Og det regnestykke du nu står med hedder:

Bekymringer + overspringshandlinger = meget mindre tid og handling brugt på projektet!

Du ved helt sikkert godt i forvejen, at overspringshandlinger ikke er vejen frem. Men vidste du, at det er denne vekselvirkning mellem bekymringer og overspringshandlinger, der godt og grundigt spænder ben for dig?

Bekymringerne gør, at du ikke får lyst til at bruge tid på det, fordi det bringer dig ubehag at tænke på det. Derfor laver du overspringshandlinger. Og begge dele tager din tid.

Tid (og energi), som du i stedet kunne have brugt på at handle aktivt på dit projekt.

Hvis du gerne vil bryde din cirkel af uhensigtsmæssige strategier og overspringshandlinger kræver det:

  1. At du lægger mærke til, når du bekymrer dig om projektet – i stedet for at handle på det.
  2. At du udskyder at bekymre dig om det, og i stedet forsætter med din handling.
  3. At du deler dit projekt op i bidder, sætter tid af til projektet, og bruger tiden på aktivt bid for bid til at handle på det.
  4. Kommer der bekymringer om resultatet eller deadline, så vend i stedet tilbage til at handle på projektet frem for at bekymre dig om det.
  5. Når du ikke aktivt handler på projektet, så hold helt fri fra det, og udskyd bekymringer om det og ret din opmærksomhed på dine omgivelser og de ting, som du har gang i.

 

Er det svært?

Ja, det kan være rigtig svært.

Særligt i starten, når man skal til at bruge nogle nye strategier (aktiv handling på dine mål og udskydning af bekymringer) frem for de gamle strategier, som man jo er vant til at bruge.

Det kræver, at du øver dig.

Kunne du tænke dig hjælp i processen, så har jeg lige nu ledige tider.  En session hos mig koster kun 500 DKK indtil, jeg er færdiguddannet psykolog i starten af foråret 2018, hvor prisen stiger. Læs mere om mig og mit terapeutiske arbejde HER.

 

Held og lykke med dine projekter!

Bedste hilsner,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og terapeut hos MIND CPH

 

 

3 solide tips til mere handlekraft og selvtillid

3 solide tips til mere handlekraft og selvtillid

3 solide tips til mere handlekraft og selvtillid

Savner du handlekraft, er du bekymret for at vælge forkert og tvivler du på dine valg?

Spørger du tit om råd, inden du beslutter dig, og tvivler du bagefter over dine valg?

Kort sagt: Er du ubeslutsom så det basker?

Det kan være, du tænker, at det bare er sådan du er.

At der ikke er noget at gøre.

Men, hvad nu hvis jeg fortæller dig, at ubeslutsomhed er noget man lærer sig selv gennem specifikke uhensigtsmæssige strategier?

Det er nemlig sådan, at de fleste, der oplever problemer med ubeslutsomhed, bruger uhensigtsmæssige strategier både FØR og EFTER, at de tager en beslutning.

Prøv at se om du genkender dig selv i disse strategier:

Før du tager en beslutning:

  • Du bekymrer dig og bruger lang tid på at gruble over beslutningen.
  • Du prøver at mærke efter, hvad det rigtige er, men ender med at fokusere på din usikkerhed.
  • Du spørger mange forskellige til råds.

Efter du har taget en beslutning:

  • Du bruger lang tid på at bekymre dig og gruble over, om du nu har taget den rigtige beslutning.
  • Du prøver at mærke efter, om det er rigtigt for dig, men ender med at føle dig mere usikker.
  • Du rådfører dig med andre, om det nu er det rigtige valg, du har taget.

Disse beslutnings-tagnings-strategier bruger du selvfølgelig ikke bevidst for at blive mere ubeslutsom!

Du bruger dem, fordi du oprigtigt ønsker at træffe det bedst mulige valg, så du ikke behøver at ærgre dig bagefter.

Det er desværre bare sjældent resultatet (når du bruger disse beslutnings-tagnings-strategier).

Det, du får i stedet for er: Mindre tiltro til dig selv og dine valg, mere ubeslutsomhed og meget mere tvivl.

Lige netop det, som du prøver at undgå!

***

Hvorfor så bruge strategierne, hvis de ikke  virker?

Jo ser du, strategierne bygger oftest på en antagelse om, at man bliver mere sikker på en beslutning, jo mere man tænker (grubler, dvæler ved, analyserer, bekymrer sig) over den.

Men det er jo ikke det vi ser ske, vel?

Betyder det, at man så aldrig skal tænke sig om?

Nej, selvfølgelig ikke.

Men hvor lang og grundig overvejelse-tid er der egentlig brug for?

I mange tilfælde vil du desuden først kunne vide, om noget er det rigtige valg, når du har handlet på det.

Kan du fx tænke dig til, om du helt sikkert vil kunne:

–        Lide at gå til dans?

–        Lide en bestemt ret mad?

–        Lide den uddannelse, som du overvejer at tage?

Nej vel?

Andre gange er det ganske enkelt et valg mellem to ting, der i og for sig er lige gode (eller dårlige) på forskellige måder.

Men hvis du er en af dem, der genkender dig selv i at være meget ubeslutsom, så vil du også kunne genkende, at det langt fra kun er de store og svære beslutninger, som du er ubeslutsom omkring.

Du vil blive overrasket over, hvor mange vi møder, der bruger uhørt meget tid og energi på at bekymre sig og gruble om valg, der handler om helt almindelige ting i dagligdagen.

Men ved at lære at ændre strategierne, kan du også lære at få mere handlekraft – og derved også opleve en større tillid til egne evner.

Hvis du gerne vil lære at være mere handlekraftig og mindre ubeslutsom, kan du forsøge dig med følgende strategier:

1)     Før og efter du tager en beslutning, så reducer den mængde af tid, som du bruger på at bekymre dig eller gruble over den.

2)     Lad være med at spørge en masse forskellige til råds.

3)     Giv dig selv lov til at prøve et valg af. Giv dig selv lov til at tage fejl.

Psssst! Hvis du bliver god til at lade være med at bekymre dig om små beslutninger smitter det også af, når du skal tage større beslutninger.

Synes du det er svært? Vi hjælper dig gerne til mere handlekraft og selvtillid. Kontakt os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk.

Gode hilsner,

Zinaida Mathiasen

Specialestuderende og kommende psykolog hos MIND CPH.