Ring til os: 31 11 13 15 hello@mindcph.dk
Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

Er du en, der udsætter ting, beslutninger og handlinger?

 

Okay.

Jeg tror ikke, at det er et eneste menneske, der ikke gør dette i nogen grad.

For vi kan jo ikke gøre alt på en gang eller være flere steder på en gang.

Når det er sagt, så er der alligevel nogen, der virkelig er udfordret, når de skal tage beslutninger eller handle på de ting, som de gerne vil, fordi de føler sig overvældet af tvivl.

 

Prøv at læs med her, hvordan Linea beskriver det:

”Jeg oplever det som om, at det er fuldstændigt umuligt at nå frem til nogen form for afklaring på de ting, som jeg skal tage stilling til. Jeg ved ikke om jeg skal tage jobbet eller starte på en ny uddannelse. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken farve jeg skal male stuen. Jeg er ovenikøbet i tvivl om mig og min kæreste er rigtige for hinanden. Jeg prøver at finde ud af det ved virkelig at overveje det frem og tilbage. Angsten for at tage de forkerte valg er der hele tiden.”

                          Linea, 32 år.

Linea forsøger at komme ud af denne beslutnings- og handlingslammelse ved at bekymre sig meget over, hvad hun skal gøre og om det er det rigtige.

Samtidigt udskyder hun at handle på de ting, som er vigtige for hende.

Men jo mere hun bekymrer sig, des mere i tvivl bliver hun om, hvad hun skal gøre.

Dvs. alt det hun foretager sig for at finde afklaring, faktisk gør hende endnu mere i tvivl om, hvad hun skal gøre.

 

Kan du genkende dette mønster meget i dit liv?

Tvivl efterfulgt af bekymring + udskydelse af handlinger og beslutninger = Beslutnings- og handlingslammelse.

Hvis du kan genkende dette mønster, så er du nok også nysgerrig på at vide, hvad man kan gøre i stedet.

 

Afklaring kommer nemlig ikke gennem bekymring i lange baner!

Afklaring kommer i højere grad gennem handling. Dvs. når du prøver ting af.

Er du i tvivl om dit forhold, kan du prøve at engagere dig i dit forhold i stedet for at bekymre dig om det.

Er du i tvivl om farven på din væg, så køb en farveprøve og mal den, se om du kan lide den.

Og er du en af dem, der i laaang tid har overvejet metakognitiv terapi, så kommer afklaringen i højere grad ved at prøve det af.

(Det brugte Linea nemlig også lang tid på inden hun kontaktede os).

Vi har mange klienter, der ville ønske, at de havde brugt mindre tid på at overveje, om de skulle tage kontakt til os, så de hurtigere kunne have fået det bedre.

 

Er du en af dem, der overvejer vores gruppeforløb og er du i tvivl?

Så er det SIDSTE chance i år til at melde dig til vores metakogntive gruppe mod angst og depression.

Forløbet starter torsdag d. 25. oktober fra 16-18.
Det man får i et gruppeforløb er:

  • 12 timers metakognitiv terapi (fordelt over 6 gange af to timer).
  • Enkle, effektive og hurtigtvirkende strategier og redskaber til at håndtere angst og depression.
  • Mulighed for at betale i rater.
  • En pris på 3.750,- hvilket er under 1/3 af prisen af hvad tilsvarende antal timer ville koste i individuel terapi.
  • BONUS: Ved endt forløb modtager du også et gratis opfølgningskursus over mail, da vi går meget op i at støtte din videre proces – også efter endt forløb!

Gruppelederne i dette forløb er Erla Højsted, som er chefpsykolog i klinikken og mig.

 

Vi håber at se dig.
(Også selvom du er i tvivl).

 

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

 

PS: hvis du synes, at emnerne handlingslammelse og beslutningslammelse er interessante, vil du måske også være interesseret i disse to blogs:

 

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

Sådan gør angst dit liv mindre: 4 historier fra virkeligheden

 

”Når jeg skal noget om morgenen den næste dag, er jeg allerede bange inden jeg går i seng. For hvad nu hvis jeg ikke kan sove? Eller hvad nu hvis jeg den næste dag har for meget angst til at kunne fungere til mødet?”                                           

Michael, 45 år.

Michael ender tit med at aflyse møder om morgenen. Jo mere han aflyser dets mere bange bliver han for ikke at gøre sit arbejde. Det gør det endnu sværere at koncentrere sig om arbejdet.

 

 

”Jeg er bange for at tage metro, tog og at være på store stationer. Hvad nu hvis der er terrorangreb? Hvad nu hvis der sker noget?”

Sara, 27 år.

Sara undlader helt at tage metro og tog. Hun har ikke kørekort, så hun er afhængig af at køre med andre, hvis hun skal på længere ture.

 

 

”De sidste to uger har jeg været meget bekymret for, om jeg har halskræft. Jeg var hæs, havde ondt i halsen og var hævet. Jeg holdte et vågent øje med det, men det blev ved med at kunne mærkes. Jeg googlede det og undersøgte hvad symptomerne kunne være tegn på. Det gjorde mig kun endnu mere bange!”

                                                    Simon, 35 år.

 

Simon bruger rigtig meget af sin tid på at overvåge sin krop og scanne efter mulige symptomer. Dette gør, at han er mindre nærværende på sit arbejde og i sociale situationer, da han har svært ved at koncentrere sig om andet end symptomerne. Hvis han tager til lægen, får han en midlertidig lindring og beroligelse, lige indtil han lægger mærke til et nyt symptom.

 

 

”Der er en masse ting, som jeg gjorde før, som jeg ikke gør mere. Før var det nemt at tage ud og ses med mine veninder på en café eller lignende, men nu er det en total overvindelse at komme af sted. Jeg tænker hele tiden på, hvad andre mennesker tænker, og jeg prøver hele tiden at forberede mig på ting, som jeg kan sige. Jeg har næsten altid angst, når jeg er ude blandt andre, og det er enormt svært at komme hen til sociale begivenheder. Når jeg er der, slapper jeg aldrig af og er bange for at andre kan se, hvor nervøs og akavet jeg føler mig.”

Heidi, 20 år.

 

Heidi aflyser tit sociale begivenheder og tager sjældent initiativ til at lave aftaler med sine venner. I starten var det kun, når hun skulle lave præsentationer eller eksamener, men nu fylder det også bare i dagligdags sociale begivenheder. Det gør, at hun føler sig isoleret på sit studie.

 

Okay, nu har du set Michael, Sara, Simon og Heidis beskrivelser af situationer, hvor de oplever angst. Selvom det er meget forskellige ting og situationer, der frembringer angsten, så er der nogle fællestræk i måden, som angsten gør deres liv mindre på.

 

Lad os se på nogle af de fællestræk:

  • De bekymrer sig meget om deres angst. Når man bruger meget tid på at bekymre sig om sin angst, forlænges og forstærkes Samtidigt er den tid, man bruger på sin angst, tid som man ikke får igen.
  • De mærker meget efter i deres krop eller overvåger angsten. Dette vedligeholder og forstærker angsten, da sindet ikke får mulighed for at regulere den af sig selv. Ved at fokusere meget på angsten og kroppen på den måde, så kan mærke endnu mere = endnu mere angst.
  • Der er en masse ting, som de går glip af i deres liv. Enten fordi de undgår ting og situationer eller fordi de er meget mindre tilstede og nærværende i de situationer, som de er i.

 

Kan du genkende disse tre kendetegn på, at angsten gør dit liv mindre?

Når du lærer at gøre noget andet med angsten end du plejer, kan du løbende gøre dit liv større igen, hvor du ikke siger nej tak, aflyser eller undgår de ting, som du egentligt godt kunne tænke dig at gøre. Plus når du ikke bruger så meget tid på at bekymre dig om angst, så er der også plads til bruge energi på andre ting – som gør dit liv større i stedet for mindre.

Vil du gerne lære nogle enkle, konkrete og effektive redskaber og strategier til at træde ud af de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder angsten?

Så kan du stadig nå med på vores metakognitive gruppeforløb for angst og depression!

Gruppen har opstart torsdag d. 25. oktober 16-18. Vi mødes 6 gange af to timers varighed, og det koster under en ¼ af, hvad et tilsvarende antal timers individuel terapi ville koste. Gruppen ledes af mig og Erla Højsted, der er chefpsykolog i klinikken.

 

Vel mødt,

Zinaida Mathiasen

Metakognitiv psykolog og konsulent

 

PS: dette er det SIDSTE gruppeforløb, der afholdes i 2018!  Skal 2019 være året, hvor du ikke skal bekymre dig om din angst?

Så kan du booke din plads på gruppen her!

PPS: Som en ekstra bonus får alle vores gruppedeltagere i MIND CPH et gratis opfølgningskurs på mail efter endt gruppeforløb. Dette gør vi, fordi det er meget vigtigt for os, at du kommer godt på vej – også efter endt forløb!

 

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

3 tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet

Kan du genkende tanker som:
”Hvorfor har jeg bare ikke råd til at købe nogle større gaver til mine børn, som alle andre?”
”Jeg får aldrig så fede jobs som min lillebror.”
”Jeg synes min kærestes ex er flottere end mig.”
”Min lillesøsters børn er altid høfligere end mine, og får lækrere madpakker med i skolen.”
”Min venindes Instagram-opslag får mange flere likes end mine og hun har langt flere følgere.”

Alle disse negative tanker er gode eksempler på, hvordan man kan have sin helt egen private ”fest” med at sammenligne sig selv med andre.Bruger du en del tid på lignende sammenligninger?

At lave sammenligninger er helt normalt, og noget vi alle sammen gør af og til.

 


Men lad mig spørge dig:

Når du har brugt lang tid på at sammenligne dig med andre, føler du dig så gladere, lettere i kroppen, og mere tilfreds med dit liv?

Nok ikke vel?

Du læser sikkert med her, fordi du godt kan genkende det her med at sammenligne sig selv med andre. Inden vi går i gang med de tre tegn på at sammenligning mindsker din livskvalitet, vil jeg gerne understrege: Sammenligninger er helt normale. De behøver ikke være et problem og kan være et stort drive.

Når du ser nogen, der umiddelbart ser ud til at klare sig godt, kan sammenligningstanker dukke op i hovedet på dig helt af sig selv.

Dette er helt normalt og ikke problematisk i sig selv.

 

MEN sammenligningstanker kan være problematiske, hvis du genkender disse tegn:

1) Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest.

2) Du ikke ved hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker.

3) Du bruger en masse tid på at gruble over de ting, som du ikke er tilfreds med i dit liv UDEN at foretage dig nogle handlinger for at ændre det, som du gerne vil forandre.

Kan du genkende disse tre tegn på at sammenligninger mindsker din livskvalitet i dit eget liv?

Så kunne du nok med fordel bruge mindre tid på sammenligning med andre.

Men lad os først se nærmere på de tre tegn…

 

#1 tegn: Du bliver i dårligere humør og føler dig mindre værd efter en ordentlig sammenligningsfest:

Hvis du er en af dem, der bliver i dårligere humør, mindre tilfreds, ikke føler dig god nok eller føler dig mindre værd, når du sammenligner dig selv meget med andre, kan det være fordi, at du kommer til at bekymre dig meget om du og dit liv er godt nok.

Den slags bekymringer skaber dårligere humør og mindre selvværd. Dette mindsker din livskvalitet.

 

#2 tegn: Du ved ikke, hvordan du kan bruge mindre tid på sammenligningstanker:
Hvis du ikke ved, hvordan du kan reducere den tid, som du bruger på sammenligninger og bekymringer om at være god nok, kommer du selvsagt til at bruge rigtig lang tid på det. Meget mere end du egentligt ønsker. Dette gør, at dit humør og selvværd påvirkes negativt.

 

#3 tegn: Du bruger mere krudt på sammenligninger og bekymringer end egentlig handling:

Lang tid brugt på bekymringer om at være god nok og sammenligninger kan påvirke din motivation og handlekraft negativt, fordi man kan ende med tanker som:

”Så kan det være lige meget/det vil aldrig lykkedes.”

Man kan ikke sammenligne sig eller bekymre sig til de forandringer, som man ønsker.Hvis man bliver så låst fast i sammenlignings- og bekymringsmønster, at man ikke får handlet på de ting, som man gerne vil, får man kun bekræftet sig selv i, at man ikke kan.

Men faktisk har man jo ikke nødvendigvis rigtig prøvet. Måske har man prøvet halvt samtidigt med at man har sammenlignet sig selv en masse med andre og bekymret sig om man kan klare det.

I så fald har man måske handlet, men man har samtidigt brugt en masse krudt på bekymring – hvilket virker totalt demotiverende og som derfor kan sabotere ens proces.

 

Er dette noget som du kan genkende fra dit eget liv?

Måske vil du gerne have en god karakter i en eksamen, men i stedet for at fokusere på at læse op, så bekymrer du dig om du er god nok, og sammenligner dig selv med dine klassekammerater.

Måske vil du gerne arbejde med dit forhold. Men i stedet for at handle på det kommer du til at bekymre dig om det og sammenligne dig selv med andre.

Måske er du startet på noget nyt, og sammenligner dig selv med folk, der er rigtig gode til det, og mister gejsten på det, fordi du ikke føler dig god nok til det.

Måske havde du det rigtig godt i den kjole du havde på, men så ser du din veninde og hendes kjole, sammenligner dig selv med hende, og føler dig måske mindre tilpas i dig selv og din kjole bagefter.

 

Metakognitiv terapi er et redskab til dig, som ønsker at lære, hvordan du kan træde ud af sammenligningstanker og i stedet have det bedre med dig selv, fokusere på at leve dit liv fuldt ud og handle på de ting, som du ønsker at handle på.

Jeg arbejder særligt med fokus på at kvitte sammenligningstankerne, når de ikke gavner dig, og skrue op for handlingskraft, livsglæde og motivation i stedet.

 

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent i MIND CPH

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

De 4 typiske fejltrin du begår, når du søger efter passion i dit liv

Føler du, at hverdagen er lidt grå og kedelig? Går du tit og tænker, at du mangler passion i det du laver? Tror du, at først kommer passionen og så kommer det liv, som du kunne tænke dig?

Så er du måske en af dem, der begår nogle af de fire typiske fejltrin i din søgen efter passion i livet!

#1 fejltrin: Du ved ikke, hvad du gerne vil, og det bekymrer dig!

Det kan være, at du føler, at du er gået lidt i stå ift. det du gerne vil i dine relationer, uddannelse eller din karriere, og ikke ved hvad du vil.

Går du og bruger meget tid på at bekymre dig om, at du ikke ved hvad du vil, fordi der ikke er noget, som du er passioneret nok for?

Okay, så lad mig spørge dig, om disse bekymringer har bragt dig tættere på et svar eller tættere på din passion?

Nok ikke (siden du læser med her)!

Når man på den ene side ikke ved, hvad man vil, og ikke kan mærke specielt meget passion for noget, så hjælper det ikke at bekymre sig om det.

Ofte har bekymring den modsatte effekt!

Man bliver bare i endnu dårligere humør og endnu mere i tvivl om, hvad man gerne vil.

Bekymring er altså en dårlig strategi hen mod det liv, som du savner.

Dette er det første fejltrin folk typisk begår, når de søger efter passion i deres liv.

#2 fejltrin: Du tjekker hele tiden eller ofte dit humør!

Når du hele tiden vurderer om dit humør er ”godt nok”, så kan du komme til at sætte baren meget højt. Det er nemlig helt normalt, at man ikke føler sig 100% engageret og passioneret i det, som man laver.

Det er helt normalt at kede sig, at opleve dyk i ens humør gennem dagen eller lignende. Når du hele tiden fokuser på disse øjeblikke, så kommer du til at forstærke dem og forlænge tiden, som de varer ved.

Helt det modsatte af, hvad du ønsker!

#3 fejltrin: Din opmærksomhed er rettet INDAD størstedelen af tiden mod dine tanker og det du føler!

Det er ikke et problem i sig selv, hvis ens fokus er indadrettet, men det kan være et problem, hvis du føler, at det er svært at skifte fokus mod det, som er omkring dig. Hvis du føler, at det ikke er dig, der har kontrol over, hvad du fokuserer på.

Gejst, motivation og passion opstår ikke i et vakuum inde i dig, hvis du blot fokuserer nok indad.

Tværtimod.

Det opstår derimod, når du handler og engagerer dig i det du har gang i, dine omgivelser og samværet med dem omkring dig. Dette kan du ikke fuldt ud, hvis ikke du begynder at rette din opmærksomhed udad.

#4 fejltrin: Du går og venter på passionen i stedet for at være tilstede og handle!

Så kan det være, at du siger:

”Jamen, jeg ved ikke, hvad jeg vil! Jeg kan ikke mærke nogen passion eller gejst. Der er ikke noget, der interesserer mig vildt meget. Det nytter ikke at foretage mig noget, før jeg ved, hvad jeg virkelig vil!”

Når du går og venter på passionen, så kan du komme til at vente længe.

Det er et typisk fejltrin folk begår.

De tror, at de skal være passionerede eller være sikre på, hvad de vil, før de kan foretage sig noget.

Igen sættes baren rigtig højt. Og du får ikke handlet.

I stedet for retter man opmærksomheden indad og begår fejltrin 1-3.

Og så ender man typisk med slet ikke at foretage sig noget.

Det du kan starte med at gøre i stedet for de 4 typiske fejltrin:

Kort sagt: lad bekymringerne være og ret dine handlinger mod din nysgerrighed i stedet for at bekymre dig om din manglende passion.

Sådan lægger du bekymringsstrategien til side:
Hvis du gerne vil opleve større livsglæde, gejst, motivation og passion for det du laver, så handler det om at træde ud af bekymringsspiralen.

I stedet for at fokusere på passion, så prøv at lægge mærke til de triggertanker, der dukker op om dit liv. Det kan være tanker som:

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil.”
”Der er ikke noget, jeg er passioneret omkring.”
”Der er noget galt med mig.”
”Hvis jeg bekymrer mig om det, så gør jeg i det mindste noget.”

Kan du genkende lignende tanker hos dig selv?

Næste gang, at du lægger mærke til dem, så prøv at udskyde at bekymre dig om dem (f.eks. til kl. 17) og ret opmærksomheden udad eller mod det, som du har gang i.

Kl. 17 kan du bruge ti minutter på at bekymre dig. Du kan også lade være, hvis du har glemt tankerne.

Dette er første skridt til at komme ud af bekymringsspiralen. Når du ikke hele tiden bekymrer dig over dit liv, er der mere plads og energi til rent faktisk at leve det.

Og når du bruger tid på at leve dit liv, så er der mere plads til passion.

Ret din opmærksomhed mod din nysgerrighed:
I stedet for at bekymre dig om din passion, så prøv i stedet at foretage dig nogle handlinger.

Prøv at erstatte ordet passion med nysgerrighed.

Hvad er du nysgerrig på?

Her mener jeg ikke, hvad er du super nysgerrig på, men hvad er du bare en lille bitte smule nysgerrig på? Hvis du ikke kan komme i tanke om noget, så er det også ok.

Prøv at være nysgerrig på, hvad der dukker op i løbet af din uge (også om det bare er et lille glimt) eller vær nysgerrig på, hvad du tidligere har været nysgerrig på.

Har du en gang haft en interesse for fotografering? Eller er du en lille smule nysgerrig på det? Så prøv at eksperimentere med at bruge 10-20 minutter om dagen på at tage billeder.
Har du tidligere været glad for at løbe? Så tag en lille løbetur eller gå en tur.

Bare eksperimenter.

Bliv ved med at eksperimenter, og vær opmærksom på at undlade at begå fejltrin 1-4.

Vil du gerne have hjælp til at finde frem til eller tilbage til din gejst, motivation, nysgerrighed og passion og til at træde ud af bekymringsspiralen?

Det kan være svært at implementere de metakognitive redskaber på egen hånd. Derfor er det altid muligt at komme til enten i individuel terapi eller til gruppeterapi.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 (for spørgsmål eller booking) eller på hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Sidder du (også) og venter på, at du får nok motivation, inden du handler?

Der er rigtig mange ting, som du gerne vil.

MEN.

Du er føler dig lidt uoplagt.
Har ikke lige gejsten, energien eller lysten.
Du mangler motivation.

Kan du genkende dig selv i dette?
Er der ting, som du gerne vil, og sidder du og venter på motivationen?

Dette er en typisk brøler, som mange begår, når det handler om motivation.

  1. De tror, at de skal have motivation før de handler på noget.
  2. De tror, at motivationen kommer af sig selv.

Dette er to udbredte misforståelser.

Man kan nemlig sidde og vente forgæves i lang tid på motivation. Det er nemlig ikke noget, der kommer ud af det blå.

Du kan godt opleve en gnist af motivation inden du går i gang med et projekt, men det er ikke nødvendigt for at udføre handlingerne. Så hvorfor vente på det?

Sammenhængen mellem motivation og handling

De fleste oplever dog, at motivation er noget, der kommer mere af, når de handler på de ting, som de gerne vil.

Motivation er altså noget, der kommer gennem HANDLING.

Ikke ved at sidde og vente og tænke over de ting, som man gerne vil, hvis bare man var motiveret nok.

Hvis du gerne vil have mere motivation i dit liv OG opnå de ting, som du i læsende stund bare sidder og tænker over, så kræver det, at du begynder at handle.

Jeg ved godt, at det kan virke uoverskueligt (og det er sikkert også derfor, at du ikke er kommet i gang endnu)!

Den typiske fælde, som gør, at det virker super uoverskueligt, er alle de triggertanker, som man kan komme til at bruge tid på (i stedet for handling).

Du kan få triggertanker som:

”Det kommer aldrig til at gå!”
”Hvad nu hvis jeg prøver og fejler?”
”Hvad vil andre sige, hvis jeg gør det her”
”Hvad vil de sige, hvis jeg ikke gør det?”
”Det kan også bare være lige meget.”
”Jeg bliver nødt til at vente til jeg har energi, lyst og motivation til det.”
”Jeg kan kun gøre ting, hvis jeg er motiveret for det.”

Når du bruger lang tid på triggertankerne, så mindskes din gejst, gå-på-mod, energi, evt. motivation og handlekraft. Dit humør forværres og du ender med ikke at handle (eller ikke gennemføre det, som du gerne ville).

Kan du genkende dette mønster hos dig selv?

I stedet for at bruge tid på triggertankerne, så prøv at foretage en handling henimod det, som du gerne vil.

Tag det en-ting-ad-gangen!

Del dit projekt op.
Start på en lille bid af det.
Og forsæt, så med den næste lille bid.
Udskyd at bekymre dig om det, når der kommer triggertanker. Vend tilbage til det, som du har gang i og forsæt med det i stedet.

Når du kommer i gang, vil du opleve mere motivation.

MEN selvom man oplever motivation, kan det sagtens svinge (også selvom det er noget, der er vigtigt for en), så hvorfor gå og vente på noget, du ikke altid kan regne med er der?!

Når (ikke hvis!) motivationen svinger, så er det vigtigt at huske, at lægge mærke til de triggertanker der kommer. I stedet for at bruge tid på dem, så vend tilbage til at forsætte med dit projekt – en lille handling ad gangen.

Når du bliver god til ikke at gå og vente på motivationen og ikke bruge tid på triggertankerne, vil du opleve, at du bliver meget mere handlekraftig.

Samtidig med at du ikke spilder en masse tid med bekymring, der gør dig stresset, nedtrykt, ængstelig og handlingslammet.

Sidder du og skal implementere nogle nye vaner?
Arbejde på et stort projekt eller eksamen?
Starte noget nyt op?
Finde ud af, hvad du gerne vil?

Hvordan ville disse projekter være, hvis du kunne gå til dem handlekraftigt med gå-på-mod, godt humør og mere energi?

Det kan du opnå, hvis du lader være med at vente på motivation og bliver god til at lade triggertankerne ligge.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at gå til din motivation og dine mål på en ny måde, er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk.

Det er et af de områder, som jeg synes er virkelig fedt at hjælpe med, så du er også altid velkommen til at booke en tid her.

Bedste hilsner,
Zinaida Mathiasen
Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH