SoMe- Når strategien er sammenligning, vurdering og bekymring.

SoMe- Når strategien er sammenligning, vurdering og bekymring.

”Er det overhovedet godt det her billede?”

”Ej, jeg håber at jeg bliver inviteret til det bryllup”

”Gud, hvor ser jeg tyk ud i forhold til hende”

”Yes, 5 nye likes”

”Shit, hvor ser jeg slasket ud i forhold til ham, gid jeg havde en ligeså hakket krop”

”Hvad vil folk synes om det her billede? Ej jeg sletter det bare hvis det får under 20 likes”

”Yes 3 likes mere”

Kender du også til det ovenstående?

Det er et uddrag af en typisk indre monolog, som vi igangsætter når vi bruger de sociale medier.

Monologen bærer præg af både at være selvkritisk og indebærer ligeledes en sammenligningsstrategi, hvor elementer som udseendet bliver sat i forhold til andres samtidigt med at vi forholder os til, hvad andre mon tænker/tror/synes om os.

Dette kaldes også bekymring og grubleri!

For en stor del af befolkningen, er dette en normal del, af det at være online.

At vi foretager et utal af vurderinger af os selv og andres liv.

Særligt synes vi, at sætte vores eget liv i forhold til andres.

Er vi mon ligeså pæne?

Vil andre kunne lide det vi præsenterer?

Er det for meget eller for lidt?

Er det… Indsæt selv strategi.

For nogle er denne bekymringsproces uden større betydning, men for andre udløser dette både følelsen af at være mindre værd, være forkert, være ligegyldig og igangsætter måske uro i maven eller en regulær frygt-respons.

”Men kan man ikke bare slukke for de sociale medier?”

Tænker du måske og det korte svar vil være, nej.

For mange af os, er de sociale medier så integreret en del af vores hverdag, som har mange sjove funktioner. Derudover er de kommet for at blive, så det at undgå dem helt, vil sandsynligvis indebære ligeså meget arbejde, som det at sammenligne sig selv, være selvkritisk og foretage lange vurderinger af ens eget værd.

Så hvad kan du gøre i stedet?

Prøv at forestille dig, at du går en tur ned ad gaden.

Imens du gør dette, vil jeg gerne have at du koncentrerer dig om hvad alle de mennesker du møder, mon synes om dit udseende.

Imens du gør dette vil jeg også gerne have at du finder ud af, hvordan de mennesker du passerer, mon ville vurderer dit udseende?

Og gerne i antal likes.

Samtidig vil jeg også gerne have at du sammenligner dig selv med hvert enkelt menneske du går forbi på din gåtur.

Lyder dette som noget du har lyst til? Og ville det overhovedet kunne lade sig gøre?

Sandsynligvis ikke. Så hvorfor gør vi det, når vi er online på sociale medier?

Hvad er formålet med det? Hvad hjælper det os til?

Der er hverken et formål, eller nogen nytteværdi i at indgå i disse bekymrings- og grublestrategier.

Derimod er det mentalt overarbejde, der gør os triste, ængstelige og bange.

Næste gang du besøger de sociale medier, så husk på at der er et utal af statusopdateringer om arbejde, børn, cafébesøg samt billeder og videoer af diverse nuttede dyr, pæne møbler og flotte landskaber SOM DU IKKE FORHOLDER DIG TIL.

Tænk engang, hvis du brugte samme strategi når du så statusopdateringer af forlovelser og nye jobs samt billeder af flade maver og smukke mennesker på eksotiske rejsedestinationer.

Hvad ville du få ud af det?

Ikke andet end et par minutters pause fra din hverdag, med pæne billeder og et indblik i andres glæde.

Bedste hilsner

Michael Portz

 

 

 

 

 

Sådan får du et bedre selvværd!

Sådan får du et bedre selvværd!

Sådan får du et bedre selvværd!

Har du spurgt dig selv om, hvordan du får et bedre selvværd?
Du har, måske endda, givet dig selv god tid til at reflektere grundigt over det.
Men hvad er du kommet frem til?

Har du fundet årsagen til dit lave selvværd?
Har du fundet løsningen på at få bugt med dit lave selvværd?
Har du fået ændret på nogle uhensigtsmæssige vaner og rutiner?
Har du fundet den hellige gral, som skal hjælpe dig til at tro mere på dig selv, dit værd og dine evner?

Nej, vel…?

Så læs med her.

Hvad nu, hvis det viste sig, at en af grundene til at dit selvværd ikke bliver bedre, er valget af den strategi du bruger, når du vil ”fikse” det?
Ja, du vil gerne løse problemet ved at finde svaret på dine spørgsmål. Så intentionen er altså at få løst det.

Så langt, så godt.

Men hvad nu, hvis det er selve måden du forsøger at løse problemet på, som er det virkelige problem?

Lad os tage et eksempel. Der sker noget i dit liv, som på en eller anden måde støjer og du bliver ramt af tanken: ”Er jeg god nok?”.
Ret hurtigt kan du mærke ubehaget, i maven, over igen ikke at føle dig tilstrækkelig. Usikkerheden sniger sig ind på dig, og du må på en eller anden måde få løst det her.
Du går i gang med at gruble over, hvorfor du tænker på om du er god nok, og hvor den tanke stammer fra.
Samtidig prøver du også, at få grublet dig frem til, hvad du kunne have gjort anderledes og måske bør gøre anderledes til næste gang.
Undervejs, i denne proces, forstærkes utilstrækkeligheden og usikkerheden. Du er begyndt at tvivle på om du egentlig burde have gjort A eller B. Du bliver ked af det og trist og når frem til konklusionen om, at du endnu engang har fejlet.

Du får endnu et bevis på, at du ikke er god nok.

Ovenstående er et eksempel på den tilgang, mange anvender, i ønsket om et bedre selvværd. Løsningen må ligge inde i mig, så derfor bør jeg gruble mig frem til svaret.

Måske du opnår mere viden om, hvad du gjorde forkert, men har det hjulpet dig til at få et bedre selvværd?

Sikkert ikke.

Men hvad nu, hvis et bedre selvværd gemte sig i en simpel ændring af strategi?

Har du prøvet at lade være med at grave i tidligere handlinger? At lade være med kritisk at gennemgå situationer med det formål at opdage allerede begåede fejl, til fremtidig forandring.
Har du prøvet i stedet at lade disse oplevelser ligge? Uden at gøre noget ved dem?

Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne lade alle dine grublerier være?
Og dermed undgå de negative effekter af grublen, såsom lavt selvværd.

Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at få bedre selvværd, så send mig en mail på michael@mindcph.dk. Du er også meget velkommen til at deltage på mit gratis foredrag for at få boostet dit selvværd d. 26/2-19. Læs mere om det her.

Mvh

Michael Portz, psykolog
MIND CPH

Hvor jaloux kan du blive?

Hvor jaloux kan du blive?

Hvor jaloux kan du blive? Og hvordan påvirker det dig?

Er du sådan én, der holder øje med din partners gøren og laden på sociale medier? Tænker du over, hvem din partner er i kontakt med? Forsøger du at tjekke det? Og hvordan får du det når du gør det?

Spænder hele din krop op?
Bliver du vred og irritabel?
Eller kort for hovedet?

Måske vender du blikket indad og begynder at skyde skylden på dig selv, fordi du ikke føler dig god nok eller pæn nok?

Ender du enten med at ryge ud i et skænderi med din partner om, hvorfor selv samme kiggede så upassende efter hende/ham på gaden? Eller lukker du dig fuldstændig inde i dig selv og undgår den person, du føler, er skyld i, at du nu mærker jalousi?

Disse ting hører jeg ofte, når jeg hjælper folk med jalousi.

For en stor dels vedkommende føles det både skamfuldt, dybt ubehageligt og som noget, de er fuldt ud overbeviste om ender med at ødelægge deres parforhold eller venskab.

Derfor ender de ofte i en nedadgående spiral, hvor følelsen af jalousi også handler om angsten for at miste, skammen over at være ”sådan-en-som-er-jaloux” samt vrede og et krakelerende selvværd udløst af den ødelæggende selvkritik.

Måske kender du det? Eller måske du allerede nu kan se, hvad din jalousi kan medføre?

Alle dem jeg hjælper med jalousi, har tidligere prøvet en eller flere løsninger, inden de kontakter mig, – desværre uden held.

Måske har du også forsøgt at komme jalousien til livs ved at holde øje med din partner, f.eks. på sociale medier som Facebook eller Instagram!

Du er måske også på udkig efter, hvem din partner kigger efter på gaden, eller tæller efter, hvor mange gange han eller hun nævner en specifik kollega eller ven.

Indsæt din egen strategi […………..].

Det bliver et utrætteligt arbejde, der ender med at strække jalousien, og alle de andre negative effekter, over længere tid.

Problemet med sådanne strategier er, at de ikke virker efter hensigten.

Enten finder du bevis for, at din partners adfærd er forkert eller ikke matcher dine forventninger. Eller også når du frem til, at din partner måske bare skjuler noget, og at du derfor bliver nødt til at gøre et mere ihærdigt forsøg på at finde svaret.

Uanset hvad, får du ikke løst problemet, for jalousien er der stadig med alle dens negative konsekvenser.

Realiteten er, at jalousien først kan blive mindre, i det øjeblik, du begynder at handle anderledes på din jalousi.

Dette kan du gøre ved hjælp af simple, men effektive redskaber, som hjælper dig til at forstå, besvare og handle anderledes på jalousien, uanset hvornår den opstår. Via disse redskaber sikrer du også at du bevarer den relation, som du så dybt ønsker, at jalousien ikke skal ødelægge.

Du er velkommne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk , hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg kan hjælpe dig.

De bedste hilsner

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Når nervøsitet bliver negativt – MIND CPH

Når nervøsitet bliver negativt – MIND CPH

Når nervøsitet bliver negativt

Har du prøvet at være indkaldt til en samtale hos din chef og oplevet med det samme, at nervøsiteten buldrer frem?

I tankerne gennemgår du straks enhver mulig grund til hvorfor, du er blevet indkaldt!

Gad vide om jeg har begået en fejl! Er der en kunde, der har klaget over mig? Bliver jeg fyret – eller omplaceret?

Undervejs fylder nervøsiteten mere og mere.

Og bekymringerne bliver ikke færre, tværtimod!

Du ved sikkert præcis, hvordan det føles, når nervøsiteten skyller hen over dig. Du mærker blodet pumpe, du får ondt i maven, du begynder at svede og du skifter imellem at være iskold og brændende varm.

Og dette er blot ganske få ud af mange kropslige ubehageligheder ved nervøsitet.

Du synes selvfølgelig på ingen måde, at nervøsiteten gør noget godt for dig, din samtale med chefen eller for din evne til at præstere. For hvordan skal den hjælpe dig, når den fylder så meget og føles så ubehagelig?

Det er jo mere som om, at nervøsiteten bidrager til endnu flere bekymringer. For der må jo være en grund til, at du bliver så påvirket!

Ikke?

Men det er altså ikke sådan det hænger sammen.

Og desværre bliver ubehagelighederne særligt udtalte, når du er bange for nervøsiteten og for alt i verden gerne vil undgå den.

Har du et nervøst forhold til nervøsitet?

Sådan har mange mennesker et nervøst forhold til deres nervøsitet. Den føles hverken rar eller behjælpelig, men derimod som noget, man for alt i verden vil undgå.

Og hvem gider være en af dem, der går med nerverne uden på tøjet!?

***

Men det, der rent faktisk sker når du mærker din nervøsitet, er hverken farligt eller unormalt.

Tværtimod!

Det der sker er, at der bliver udløst en stress respons i kroppen, fordi du står overfor en mulig svær og udfordrende situation, hvor du f.eks. tænker: ”Kan jeg leve op til kravene?”.  

Der frigives mængder af hormoner i kroppen, herunder adrenalin, som bl.a. gør, at du bliver hurtigere, skarpere og faktisk bedre til at klare dig i pressede situationer.

Reaktion stammer helt tilbage fra urmennesket og er den såkaldte ”fight or flight” respons, og er en kropslig respons, der gør dig bedre i stand til at kæmpe eller flygte.

Nervøsitet er således ikke alene en negativ følelse, men noget, der igangsættes når vi mennesker står overfor situationer, der kræver, at vi handler hurtigt eller løser et komplekst problem.

Det, der i stedet gør nervøsitet til noget negativt, er ofte den måde vi forstår nervøsiteten på. Nemlig som noget farligt, ubehageligt og noget man gerne vil lukke ude og helst helt undgå.

Men hvad nu hvis, du kunne lære ikke at frygte din nervøsitet? Måske du endda kunne lære den at kende på en anden måde og samtidig anvende din nervøsitet til noget positivt?

Så ville du faktisk ikke blive særlig negativt påvirket af den.

Og det er hjælpsomt i mange situationer. Ikke blot her, hvor chefen indkalder til et møde. Det gælder i alle former for situationer, hvor du enten præstere eller performe både offentligt og i private, sociale sammenhænge.

Kontakt os gerne, hvis du ønsker at få styr på dine nerver på den gode måde – og blive bedre til at præstere.

Vi kan hjælpe dig til at forstå din nervøsitet på en ny måde, hvor du også bliver fri for de bekymringer, som en negativ forståelse af nervøsitet fører med sig.

Gode hilsner

Michael Baastrup Portz, Psykolog i Mind Cph

PS: Du kan nu booke en tid direkte online.

Få vreden under kontrol  ǀ MIND CPH

Få vreden under kontrol ǀ MIND CPH

Få vreden under kontrol

”Når tingene ikke går, som jeg havde tænkt mig, bliver jeg fuldstændigt overmandet af vrede. Jeg bliver gennemsyret af en vredesbølge, fyldt med med negative tanker, som jeg slet ikke kan styre. Jeg får bare lyst til at rase ud!! – også selvom jeg ved, at det ikke hjælper. Og tit får jeg sagt eller gjort ting, som jeg bittert fortryder efterfølgende.”

                                                                                                                                  Erik, 33 år.

Fylder vrede og frustration i dit liv? Bliver du tit overvældet af vrede, og gør ting, som du ender med at fortryde?

Så kender du sikkert, ligesom Erik, følelsen af vrede, når tingende (endnu!) engang ikke er gået, som du havde tænkt dig. Du har måske lyst til bare at rase ud, men du ved samtidigt, at det sjældent gør situationen bedre. Så du holder det inde. Forsøger at få det væk, men lige meget om du raser ud eller forsøger at skubbe det væk bliver du bare mere vred og irritabel.

Når vreden har fået fat og du er kommet ind i en vredesspiral, kan det være meget svært at komme ud af den igen. Og du har muligvis udviklet nogle uhensigtsmæssige strategier. Du kan måske genkende nogle af disse: Du går tit i frustration? Starter et skænderi? Finder vej hen til den nærmeste café/bar for at få noget til at dæmpe vreden? Eller er vreden gået udover skålen på bordet, som du har smadret i raseri?

Hvad enten du bruger en af disse teknikker, eller en helt anden, er fællesnævneren, at de tilsyneladende ikke har den ønskede effekt. Jo bevares! Lige i situationen føles det måske helt rigtigt, men på sigt ændrer det jo ikke din vrede og alle dens konsekvenser.

Men hvad skal du så gøre for at få vreden under kontrol?!

Hvordan kommer du af med vreden og alle de negative konsekvenser den har?

Første skridt er at blive mere bevidst omkring, hvad det er, der udløser din vrede. Er det situationen på jobbet med din chef? Er det din partner, der nu igen hakker på dig? Eller er det fordi du ikke nåede i mål med det projekt, du havde igangsat?

Når du bliver bevidst om, hvilke situationer eller forhold, der udløser din vrede handler det om, at blive bevidst om hvilke tanker, der opstår i den forbindelse. Tankerne er nemlig med til at vedligeholde og styrke din vrede langt mere end selve situationen er det.

Ofte kan vi stå i situationer, som føles unfair, og som vi ikke umiddelbart selv synes vi er skyld i – og det kan udløse en følelse af vrede. Det er helt normalt og naturligt. Men derudover kan det være med til at igangsætte en masse negative tanker og følelser i os, som blot vedligeholder og forstærker vreden.

MEN, det gode er, at vi har en unik evne til at vælge, hvordan vi vil reagere.

Hvis du tænker det igennem, er det sikkert ikke alle situationer, der gør dig lige vred? Hvorfor mon ikke? Kan det have noget at gøre med, hvor meget du lader det fylde? Eller at du måske får handlet på problemet, frem for at ryge direkte ned i en vredesspiral.

Situationer og forhold kan vi ikke altid ændre på – men vi kan lære at reagere og håndtere vores tanker, følelser og reaktioner på en mere hensigtsmæssig måde.

Metakognitiv terapi er en særdeles effektiv metode til at få vreden under kontrol – og metakognitiv terapi er noget for dig, hvis:

  • Du gerne vil have nogle effektive strategier og redskaber til at håndtere din vrede på.
  • Du gerne vil blive bedre til at finde løsninger og undgå at blive styret af din vrede.

Gode hilsner

Michael Baastrup Portz, psykolog i Mind Cph