Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde

Sådan kan du date på den fede måde!

Forleden dag var jeg ude og drikke kaffe med en god ven, som bragte emnet kærlighed og dating på banen. Det er der som sådan ikke noget specielt ved, men da han spurgte mig, ”hvorfor er det at jeg ikke kan finde en kæreste?”, faldt mine tanker straks på standard svarerne:

Det skal nok komme. 

– Der findes også en derude til dig! 

– Der dukker en op, når du stopper med at lede! 

– Nyd nu single livet sålænge det varer. 

Indsæt selv  […….. ]

Men ret hurtigt slog det mig også, at disse standard svar jo ikke tjener andet formål end blot at berolige.

Det er der som sådan heller ikke noget galt med, men i stedet spurgte jeg min ven, hvad han egentlig havde brug for, når nu han fortalte mig det han gjorde.

Havde han mon brug for, at jeg sam-grublede med ham om, hvor umulig situationen måtte være? Over alle de fejl, man kan begå, som man kan kigge tilbage på og fortryde, imens man tillægger sig selv skylden for, at det gik galt? Eller havde han mon brug for, at vi bekymrede os i fællesskab om mulige fejlinvesteringer i hans dating liv? Eller snakkede om al den tid man kan spilde på de ”forkerte dates”?

Osv.

Hans svar var, ikke overraskende ”Nej!”.

Men hvad gør man så, hvis man drømmer om at møde kærligheden, men gang på gang oplever, at man spilder sin tid? At det aldrig rigtig lykkedes. At man leder og leder, men uanset hvor man kigger hen, så finder man aldrig den helt rigtige.

Ingen kan give dig den helt præcise formel på at møde kærligheden, men jeg kan fortælle dig hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil gøre dit dating liv sjovere og nemmere.

  1. Stop med at sammenligne dine dates.
  2. Lad være med at kigge efter fejl hos din date.
  3. Stop med at planlægge fremtiden og vær tilstede i nuet.
  4. Stop med at date i dine tanker.
  5. Lad være med at holde igen, men prøv dig i stedet frem.

Grundlæggende skal vi huske på, at dating og kærlighed er en proces. Vi skal give os tid til at møde mennesker, der hvor de er, være tålmodige og lytte. På den måde får vi lov at opleve den autentiske date, som giver os et langt bedre udgangspunkt for at møde en mulig partner. Men det kan godt godt være svært at gøre i praksis.

Føler du dig fanget i din dating proces og ude af stand til at få brudt med dine mønstre, så skriv eller ring til os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15. Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeforløb, som giver dig redskaberne, du du skal bruge til at få det bedste ud af dating, inklusiv alle de sjove oplevelser.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

Hun siger, at hun ikke vil i parterapi, når hun ikke er skyld i problemerne

”Jeg har det som en kat, der skal vaskes!”

”Jeg vil virkelig gerne, men det er bare så hårdt at fortælle igen og igen…”

”Han mener ikke, at han har brug for terapi, da han allerede har sagt, at han ikke vil have flere børn.”

”Lige meget hvor meget vi taler om det, så kommer vi ingen vegne.”

 

Der er mange grunde til, at par kan være i tvivl om terapi er noget for dem…

Som psykolog hører jeg ofte nogle af ovenstående citater. Det er grunde, der er givet for enten ikke at ville starte i parterapi eller for at understrege, at man kun modvilligt er mødt op.

Modvilje mod parterapi handler ofte om de fordomme, mange har om parterapi. F.eks. at man bare sidder og snakker om problemerne eller betaler en tredje person for bare at sidde og lytte til et skænderi.

Der er mange fordomme!

Hvilke fordomme har du eller din partner?

 

 

Det største problem med fordomme om parterapi

Er, at fordommene kan afholde par fra at søge hjælp til at løse deres udfordringer! I stedet for at søge hjælp, kan de ende med at bruge meget mere tid, end de behøver, for at løse deres udfordringer.

Og i værste tilfælde bruger de meget lang tid på at forsøge at løse dem – UDEN at komme videre med dem (og måske oplever de, at det bare bliver værre og værre). I stedet køres fast i de samme tanke- og handlemønstre igen og igen!

Fordomme, der kan afholde par fra at søge hjælp, er der mange af. Prøv f.eks. at se Norske NRK’s parterapi sketches her. Er det også det, du eller din partner tænker, når I tænker på parterapi?

Det er ret forståeligt, at der er mange fordomme. For hvad går parterapi egentlig ud på? Det kan måske virke som et dumt spørgsmål, da ordet parterapi umiddelbart giver en del associationer.

F.eks. til sjove sketches omkring små uenigheder, der pludseligt vokser sig voldsomt store. Eller måske det peger dig i retningen af utallige timer, hvor man forsøger at sætte ord på hver en følelse, der var forbundet til alle de gange man blev misforstået, ikke følte sig hørt eller svigtet?

 

 

Hvad går parterapi så ud på?!

Sandheden er, at svaret aldrig er helt det samme, da par vælger at gå i parterapi af vidt forskellige årsager.

Nogle gør det pga. utroskab eller anden form for tillidsbrud, nogle pga. skænderier og manglende kommunikation og nogle, fordi de ønsker at blive klogere på hinanden og styrke relationen.

I metakognitiv parterapi sørger vi derfor for at skræddersy terapien til de udfordringer, som I oplever, og ud fra de mål I har med terapien.

 

 

Hvad kan vi så forvente os som par i terapi i MIND CPH?

Hvis du overvejer, om parterapi kunne være noget for jer, kan det være fint med et indblik i, hvordan vi kan hjælpe. For selv om terapien varierer fra par til par, så er der fællestræk i, hvordan et forløb hos os foregår.

 

I første session: Først og fremmest skal vi klargøre, hvad der gør, at I oplever et behov for parterapi

 

Vi kigger på hvad i hver især oplever alene og i relationen og hvordan det påvirker jeres liv.

Samtidig med dette kortlægger vi de tanke- og handlemønstre, der ligger til grund for de udfordringer I oplever.

Har man udfordringer i sit parforhold oplever vi nemlig, at der er nogle mønstre, der går igen, som man kører fast i.

Og det er dem, som vi er ude efter at kortlægge, så det kan blive nemmere at arbejde med at træde ud af dem igen.  F.eks. hvilke bekymringer, der ofte er tilstede, som gør at man trækker sig fra hinanden eller konstant ender i konflikter.

 

Næste skridt i terapien er at bryde mønstrene, der ikke virker for jer

 

Når vi har indsigt i de negative mekanismer som fylder i netop jeres parforhold, går vi til det mere praktiske aspekt.

Det er på tide at øve sig på noget forandring!

Som par bliver I introduceret for konkrete redskaber, I kan bruge alene og selvfølgelig også sammen.

Det er vigtigt, at I får de rette værktøjer til netop at få brudt med de negative tankemønstre, så I oplever et større overskud samt en øget frihed til at være tilstede I jeres parforhold.

Man kan nemlig ikke løse udfordringer i parholdet/ægteskabet hvis man er fastlåst i sine egne bekymringer og grublerier.

Der skal nye mønstre og nye handlinger til!

I bliver også introduceret for øvelser, der lærer jer at lytte uden hele tiden at tolke, vurdere og fejlsøge i hinandens fortalte ord.

Men blot at lytte.

For mange par er det nemlig kommunikationen, der ofte er en del af problemet, og derfor har vi særligt fokus på dette.

 

 

Vi har fokus på forandring og på at træde ud af uhensigtsmæssige mønstre – IKKE på at grave rundt i fortiden igen og igen!

De redskaber og teknikker I får, vil hjælpe jer til at nå de mål, I sammen har sat, fra første gang I træder ind hos os.

Et vigtigt aspekt ved metakognitiv terapi er, at man sagtens kan gå i parterapi uden, at det kræver lange dybdegående samtaler, som ripper op i gamle sår.

Vi behøves heller ikke at grave i alle de fejltagelser, der er blevet begået, for at finde løsninger, der passer jer begge og jeres parforhold.

I stedet kan vi skabe forandringer på en nænsom, konkret og effektiv måde, som giver jer varige redskaber og teknikker til at bevare et parforhold efter jeres ønske.

 

Kunne du/I tænke jer at høre mere om muligheden for parterapi, er I mere end velkomne til at skrive til mig på michael@mindcph.dk eller ringe til os på tlf. 31 11 13 15.

Du kan også læse mere om parterapi i MIND CPH her.

Med venlig hilsen,

Michael Baastrup Portz 
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

PS: parterapi, individuel terapi eller gruppe?

Udover parterapi er det også muligt at arbejde individuelt med ting, der gør det sværere at være til stede og nyde sine relationer. F.eks. som vredesproblematikker, jalousi, dårligt selvværd, tvivl eller lignende.

Ønsker du at arbejde med dig selv uden partner, så kan det gøres i individuel terapi eller i gruppeterapi.

Sidste gruppe i år starter d. 12. november kl. 18-20! Skal du med?

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Lider du af tandlægeskræk?

Så lad mig vise dig en vej ud af din tandlægeskræk og samtidig gøre dig klogere på, hvorfor nogle mennesker reagerer med angst, ubehag og undgåelse, når det gælder et besøg hos tandlægen.

Tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, er en fobi, der kan opstå hos alle og omhandler den angst, man oplever i forbindelse med et forestående tandlægebesøg.

Det er ikke unormalt at være nervøs inden man skal til tandlægen, det er faktisk ganske almindeligt. Det kan for flere endda vække en smule uro, typisk over, om der mon er nogle huller eller om regningen bliver dyr. Det kan altså forstås som en slags naturlig effekt.

Men for nogle mennesker er det ikke blot en midlertidig nervøsitet og uro, der opleves. Tværtimod er det en ekstrem angst for tandlægebesøget. Denne angst er udløst af en voldsom mængde bekymringer, typisk omkring potentielle smerter og andre delelementer af tandlægebesøget.

Med denne ekstreme angst følger en række fysiske og følelsesmæssige symptomer. F.eks. hjertebanken, fysisk ubehag, ondt i maven, frygt og nervøsitet. Alle disse symptomer kan være særdeles forstyrrende og alarmerende, da de kan bidrage til en vedligeholdelse af tandlægeskrækken, typisk fordi man vil forsøge at reducere eller fjerne symptomerne, og dette gøres mest effektivt ved blot at undgå tandlægen.

På sigt vil dét at undgå tandlægen dog ikke være hjælpsomt. Tværtimod er der tale om en særdeles kortvarig effekt på baggrund af undgåelses adfærden. Det bliver nemlig også en form for kontraproduktiv løsning, da man blot udsætter symptomerne til næste tandlæge besøg dukker op. Det betyder desværre, at man vedligeholder sin tandlægeskræk, fordi man aldrig lader sig selv erfare hvad der reelt set sker med ens angstniveau, når man sætter sig i tandlægestolen. Derudover er konsekvensen også, at man udskyder den nødvendige tandbehandling, som på sigt kan forværre tændernes tilstand og dermed gøre et fremtidigt besøg langt mere omfattende. Både økonomisk, men også potentialet for eventuelle smerter. Vi kan antage, at jo værre tilstand ens tænder er i, desto mere arbejde kræves der.

For nogle opstår tandlægeskrækken umiddelbart uden nogen grund og kan derfor være et resultat af overdreven bekymring. For andre opstår tandlægeskrækken måske på baggrund af en smertefuld oplevelse hos en tandlæge. Dette resulterer måske i frygt for næste besøg, som besvares igen med bekymring. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssige tænkningsstrategi – og det er denne vi gerne vil slippe af med.

Her arbejder vi altså med, hvilke tanker der udløser og vedligeholder tandlægeskrækken. Det betyder at måden vi arbejder på er både effektiv og utroligt nænsom. Du vil hurtigt lære at håndtere de uhensigtsmæssige tankemønstre igennem konkrete redskaber, som du med stor fordel kan anvende før og under besøget hos tandlægen. Dette hjælper dig ikke kun til at være i kontrol, men også én gang for alle, at blive fri for din tandlægeskræk.

Oplever du tandlægeskræk eller andre fobier/angst tilstande tilbyder vi både 1:1 terapi samt gruppeforløb, som starter onsdag d. 9/10-19 og seks uger frem, fra kl. 18.00-20.00.

Du kan tilmelde dig begge dele nemt og hurtigt via vores hjemmesideeller online booking funktion, eller du kan kontakte os på hello@mindcph.dkeller på 31 11 13 15.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

OCD Er Mere End Angsten For Bakterier Og Uorden.

OCD Er Mere End Angsten For Bakterier Og Uorden.

Dette vidste du med garanti ikke om OCD. 

Hvad er det første du tænker på når du hører OCD? 
 
Er det noget med frygten for bakterier og smitte? Noget med at vaske hænder flere gange i træk? Kunne det være noget med at tælle antal fliser, man træder på? Eller måske endda noget med oprydning og rengøring?
 
Men det er altså blot en lille del af hvad OCD er.
 
OCD eller Obsessive Compulsive Disorder, er en psykisk lidelse, hvor man har skamfyldte tanker og forbudte mentale billeder eller ord/sætninger, som forårsager angst, tvivl og et stort ubehag. Disse tanker og mentale billeder føles virkelige, skræmmende og giver et stort ubehag, som den ramte så forsøger at fjerne eller neutralise ved fx længerevarende bekymringer og særlige ritualer eller gentagne handlinger. 
 
Derfor er OCD ikke blot trangen til at vaske hænder et utal af gange eller frygten for bakterier. Men der er tale om meget mere skamfulde og ”forbudte” ting, som for rigtig mange er svært at fortælle om. Det betyder desværre også, at mange ikke får den rette hjælp, til deres lidelse!
 
Så hvordan ser OCD egentlig ud indefra?
 
Har du nogensinde prøvet at få en rigtig ubehagelig tanke, som kom helt ud af det blå? F.eks. tanken om ”Hvad nu hvis min mor dør af kræft” eller ”tænk hvis min partner kører galt på vej til arbejde”. Du kan sikkert hurtigt affeje sådanne tanker, fordi de føles enormt ubehagelig og fordi du ikke har lyst til at tænke over det – og du kan som regel fortsætte din dag uden besvær.
 
For den, der lider af OCD, kan det at få en tanke som de ovenstående betyde, at de tror, at det nu højst sandsynligt vil ske. Som følge af, at tanken om ”Hvad nu hvis min mor får kræft”, har været der, er der nu en reel risiko for, at det sker. Dette er selvfølgelig enormt angstprovokerende og derfor vil man typisk igangsætte forskellige ritualer, for at neutralisere tanken, således at ingen får kræft og man føler sig rolig igen. 
Ritualerne kan dog være enormt energikrævende og bestå af flere timers mentalt overarbejde.
 
Prøv nu også at forestille dig, at de tanker der dukker op, ikke kun handler om sygdom eller ulykke, men i stedet om djævlen og ondskab, om pædofili og overgreb eller om at slå sin familie ihjel. 
 
Det er tanker der præsenterer sig som levende billeder eller sætninger og som gør dig hamrende angst. 
 
Dette er virkelighedens tanker for mange, der lider af OCD. 
 
For at undgå at disse billeder og sætninger bliver til virkelighed er man nødt til at udføre ritualer for at neutralisere, for at blive rolig og ikke mindst, for at mindske tvivlen om, hvorvidt man nu har gjort det eller ender med at gøre det! Alt dette blot fordi man har haft tankerne. 
 
En af kernesymptomerne ved OCD er tvivlen. Tvivlen om hvorvidt man har handlet på sine tanker. Om de i virkeligheden er minder, man blot har fortrængt? Eller tvivlen om, hvorvidt det at have tanken betyder, at man så rent faktisk ender med at handle på det.
 
OCD er altså ikke kun gentagen håndvask, rette på diverse nips i hjemmet eller tvangspræget orden generelt. Men også en lidelse, der for mange er forbundet med skamfulde og forbudte billeder, der skaber et omfattende ubehag og resulterer i en lang række adfærdsmæssige strategier.
 
Derfor må en effektiv behandling af OCD også inkludere mere end blot fokus på at fjerne tvangshandlinger og ritualer. Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til OCD og hjælper dig med at bryde det komplicerede tankespin, som fastholder og forstyrrer livet for den der lider af OCD.
 
Du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende snak om hvorvidt vi vil kunne hjælpe dig. Du kan også sende en mail til hello@mindcph.dk eller booke en tid direkte på vores onlinebooking.
 

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

 

SoMe- Når strategien er sammenligning, vurdering og bekymring.

SoMe- Når strategien er sammenligning, vurdering og bekymring.

”Er det overhovedet godt det her billede?”

”Ej, jeg håber at jeg bliver inviteret til det bryllup”

”Gud, hvor ser jeg tyk ud i forhold til hende”

”Yes, 5 nye likes”

”Shit, hvor ser jeg slasket ud i forhold til ham, gid jeg havde en ligeså hakket krop”

”Hvad vil folk synes om det her billede? Ej jeg sletter det bare hvis det får under 20 likes”

”Yes 3 likes mere”

Kender du også til det ovenstående?

Det er et uddrag af en typisk indre monolog, som vi igangsætter når vi bruger de sociale medier.

Monologen bærer præg af både at være selvkritisk og indebærer ligeledes en sammenligningsstrategi, hvor elementer som udseendet bliver sat i forhold til andres samtidigt med at vi forholder os til, hvad andre mon tænker/tror/synes om os.

Dette kaldes også bekymring og grubleri!

For en stor del af befolkningen, er dette en normal del, af det at være online.

At vi foretager et utal af vurderinger af os selv og andres liv.

Særligt synes vi, at sætte vores eget liv i forhold til andres.

Er vi mon ligeså pæne?

Vil andre kunne lide det vi præsenterer?

Er det for meget eller for lidt?

Er det… Indsæt selv strategi.

For nogle er denne bekymringsproces uden større betydning, men for andre udløser dette både følelsen af at være mindre værd, være forkert, være ligegyldig og igangsætter måske uro i maven eller en regulær frygt-respons.

”Men kan man ikke bare slukke for de sociale medier?”

Tænker du måske og det korte svar vil være, nej.

For mange af os, er de sociale medier så integreret en del af vores hverdag, som har mange sjove funktioner. Derudover er de kommet for at blive, så det at undgå dem helt, vil sandsynligvis indebære ligeså meget arbejde, som det at sammenligne sig selv, være selvkritisk og foretage lange vurderinger af ens eget værd.

Så hvad kan du gøre i stedet?

Prøv at forestille dig, at du går en tur ned ad gaden.

Imens du gør dette, vil jeg gerne have at du koncentrerer dig om hvad alle de mennesker du møder, mon synes om dit udseende.

Imens du gør dette vil jeg også gerne have at du finder ud af, hvordan de mennesker du passerer, mon ville vurderer dit udseende?

Og gerne i antal likes.

Samtidig vil jeg også gerne have at du sammenligner dig selv med hvert enkelt menneske du går forbi på din gåtur.

Lyder dette som noget du har lyst til? Og ville det overhovedet kunne lade sig gøre?

Sandsynligvis ikke. Så hvorfor gør vi det, når vi er online på sociale medier?

Hvad er formålet med det? Hvad hjælper det os til?

Der er hverken et formål, eller nogen nytteværdi i at indgå i disse bekymrings- og grublestrategier.

Derimod er det mentalt overarbejde, der gør os triste, ængstelige og bange.

Næste gang du besøger de sociale medier, så husk på at der er et utal af statusopdateringer om arbejde, børn, cafébesøg samt billeder og videoer af diverse nuttede dyr, pæne møbler og flotte landskaber SOM DU IKKE FORHOLDER DIG TIL.

Tænk engang, hvis du brugte samme strategi når du så statusopdateringer af forlovelser og nye jobs samt billeder af flade maver og smukke mennesker på eksotiske rejsedestinationer.

Hvad ville du få ud af det?

Ikke andet end et par minutters pause fra din hverdag, med pæne billeder og et indblik i andres glæde.

Bedste hilsner

Michael Portz