Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Dysmorfofobi eller blot en almindelig bekymring om udseende?

Bekymrer du dig meget om dit udseende?

Finder du ofte fejl ved dit udseende, som andre ikke kan se eller forstå?

Har du svært ved at se forbi disse fejl, og afholder de dig fra at gøre de ting, du har lyst til?

Der er mange mennesker, der lider under et kompliceret forhold til deres udseende.
For nogle mennesker kan træning, kostomlægning eller skønhedsbehandlinger forbedre dette, men for andre hjælper disse tiltag ikke – og hvis de gør, er virkningen kortvarig.

Efter kort tid dukker nye svære tanker op, som;

Hvordan ser jeg egentlig ud?
Hvordan ser jeg ud sammenlignet med (ven, veninde, skuespiller, blogger mv.)?
Er resultatet af min operation/ behandling/ vægttab optimalt?
Hvad tænker andre om mit udseende?

Disse tanker udløser lange kæder af bekymringer omkring udseendet af fx ens hud, mave, hårgrænse, bryster, tænder, lår, næse eller en anden kropsdel.

Man bekymrer sig omkring:
Hvorvidt man ser forkert, grim eller deform ud?
Hvad man skal stille op?
Hvorfor man er havnet i denne situation?

Dertil bekymrer man sig ofte om;
Hvordan ens problematiske forhold til ens udseende vil påvirke én fremadrettet? Vil det afholde én fra at møde kærligheden? Eller fra at følge karrieredrømmen eller fra at være en god forælder?

Det er karakteristisk, at disse bekymringer byder på megen selvkritik, idet man ofte skyder skylden på sig selv og bliver vred på sin krop og på sine beslutninger, handlinger, livsstil mv.

Bekymringsprocessen udmunder i tristhed, frustration, fortvivlelse og et dyk i selvværd.

Almindeligvis håndterer man dette følelsesmæssige ubehag ved at blive meget fokuseret på ‘den kropslige fejl’ og undersøger samt behandler den nøjere og oftere, end man har lyst til, i et forsøg på at berolige sig selv og udligne ‘fejlen’.

Man kan forsøge at berolige sig selv ved at tage afstand fra ‘fejlen’ fx ved at gemme den langt væk: Gå i løst tøj, undgå dating, undgå omklædningsrum, undgå spejle, undgå at vise sig i badetøj og undgå at være intim med nogen. Ofte undgår man også andre sociale arrangementer, fordi man ikke føler sig pæn eller attraktiv.

Mange vælger at rådføre sig omkring behandlinger, kosmetiske indgreb eller medicin på internettet samt med skønhedsbehandlere og kirurger med henblik på at fjerne ‘fejlen’.

Derudover søger mange beroligelse ved at tale meget om ‘fejlen’ med deres kæreste, venner eller familie. Emnet kan nærmest opsluge al anden samtale, fordi man hele tiden kredser om det i ens tanker.

Selvom mennesker omkring én, fx venner, kæreste eller læger, afviser ‘fejlen’ og siger, at man ser helt normal ud, så vedbliver tankerne og utilfredsheden.

Summen af disse mekanismer, er en tilstand, hvor man tilbringer uhensigtsmæssig meget tid og mange kræfter på at undersøge ens ‘fejl’.

Jo mere man undersøger, jo større vokser ‘fejlen’ sig i ens selvbillede.
Det er uhyre drænende og vanskeligt at være i, og det er en reel og anerkendt lidelse.

Man har i dag en betegnelse for denne lidelse, nemlig
Dysmorfofobi. På engelsk kaldes lidelsen Body dysmorphic disorder (BDD).

Dysmorfofobi kan optræde isoleret, i samspil med OCD eller spiseforstyrrelser eller i samspil med både OCD og spiseforstyrrelser.
Lidelsen er tæt forbundet med stærke følelser af selvforagt og frustration, og den ramte ser sig ofte nødsaget til at undgå sociale sammenhænge, da de er forbundet med et stort ubehag. Lidelsen kan udmunde i socialangst, lavt selvværd og depression.

Hos MIND CPH har vi indgående erfaring med at behandle dysmorfofobi. Dysmorfofobi er iværksat og vedligeholdt af bekymringstanker samt den ramtes copingstrategier, som er iværksat med henblik på at lindre bekymringsprocessen, men ikke opnår den ønskede effekt: Tværtimod bidrager strategierne indirekte til det problematiske selvbillede.
Man får nemlig ingen oplevelser med, at man kan undvære dem, og man uddelegerer sin mentale ro til andre mennesker og til ens omstændigheder (fx. “Hun svor, at man ikke kunne se noget, så jeg tænkte ikke mere på det” eller “Det gik godt, fordi jeg havde en strandkjole på”.)

Hos MindCph kan vi ikke forandre dit udseende, men vi kan hjælpe dig til at indstille din bekymringsproces og overflødiggøre dine copingstrategier.

Når du lærer at afkoble dig fra de svære tanker og stå for din egen mentale ro, vil du samtidigt opnå at
hvile i den, du er, og den måde du ser ud, sådan at du kan bruge din energi på de ting, du ønsker.

Bedste hilsner,

Ida Hanneborg
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en der gør?

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en der gør?

Har du brug for hjælp til eksamensangst – eller kender du en, der gør?

Hvis du døjer med eksamensangst, er du sikkert stødt på følgende råd:

“Tænk positivt – Eksamen er en anledning til at vise dem, hvad du kan!” 

“Tænk på alle de gange, hvor du klarede dig godt!”

“Se eksamen i forhold til mere vigtige ting i livet fx at være rask, have gode venner og en kærlig familie.”

“Med dine karakterer har du ikke noget at være nervøs for – Du skal bare stole på dig selv!” 

“Bare tag den med ro, det er jo ikke jordens undergang.”

Ovenstående er alt sammen velmenende råd, men de kan IKKE fjerne eksamensangst.

Ovenstående råd kan faktisk skabe nye bekymringer hos den eksamensangste:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage den med ro?! 

Er jeg unormal?!

Hvis en eksamen kan påvirke mig så voldsomt, hvordan vil det så gå mig fremover?!

Eksamensangst kan IKKE fjernes med rationelle forklaringer om, at det bare er en eksamen eller med forsikringer om, at det hele nok skal gå. Eksamensangst handler om langt mere og andet end at gå til eksamen.

Hjælp til eksamensangst

Eksamensangst er en naturlig, normal og nærved uundgåelig reaktion, som kan være meget ubehagelig og pinefuld. Eksamensangst er en reel angstreaktion, og eksamensangst kan opleves lige så faretruende som at balancere på en klippekant eller stå foran en truende person eller et farligt dyr.

Eksamensangst er igangsat og vedligeholdt af et stort og kringlet net af tanker og dertilhørende svære følelser og kropslige symptomer, som ikke kan fjernes eller styres af fornuften.

Nettet vil blandt andet involvere tanker omkring usikkerhed og mindreværd, som uundgåeligt vil vække følelser af tristhed, angst, modløshed, frustration mv. Kroppen vil ofte reagere med nervøsitet, nedsat humør, hovedpine, muskelsmerter, mavepine, kvalme, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og gråd.

Disse svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer kan man ikke tale til fornuft og fortælle, at de er unødvendige, og man fra nu af vil TÆNKE POSITIVT og SLAPPE AF!

Tværtimod understøtter de svære følelser og ubehagelige kropslige symptomer ens bekymringer. Man tolker dem som tegn på, hvordan eksamen vil gå:

“Hvis jeg har det sådan her, så må der være noget om sagen – Jeg dumper!” 

“Hvis jeg har det så elendigt, så kan jeg ikke holde til at gå til eksamener!”

“Hvis de her tanker og følelser ikke forsvinder, så bliver jeg vanvittig!” 

Ens bekymringer omkring eksamen samt svære følelser og kropslige symptomer vil uundgåeligt påvirke ens adfærd. Nogle studerende overforbereder sig med konstant, men flakkende læsning. Andre undgår bøgerne og distraherer sig med TV, facebook, middagslure mv. Begge typer adfærd efterfølges af dårlig samvittighed. Ofte vil man trække sig fra socialt samvær, have en kort lunte og generelt blive mere opmærksom på at fejlsøge ens omgivelser og ens krop.

Og fejlsøgningen vil give gevinst: Ja, din kæreste trækker vejret irriterende, ja, din nabo støjer og ja, du har kvalme.

Adfærdens formål er i sit udgangspunkt at få ro på eksamensangsten (fx ved at læse en masse, se TV eller finde frem til, hvad der generer én). Problemet er bare, at adfærden ikke beroliger én, den gør derimod én mere urolig.

Det samme gælder undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd er symptombehandling. Vi undgår potentielt ubehagelige situationer, fordi det beroliger os. Man kan forsøge at lindre sin eksamensangst ved hjælp af undgåelse: Man kan pjække fra undervisning, undlade at læse, man kan udskyde selve eksamen, man kan gå på orlov og man kan sågar udmelde sig fra studiet.

At undgå angstprovokerende situationer gør, at angsten aftager, og man oplever lettelse og beroligelse (belønning), men undgåelse virker kun midlertidigt. Undgåelse forstærker faktisk eksamensangsten, fordi adfærd som belønnes indlæres kraftigere af hjernen.

Man har ikke mestret eksamenssituationen, og man ved således ikke, om man kan gennemføre den næste eksamen. Hvilket skaber nye og flere bekymringer og således forstærkes eksamensangsten.

Eksamensangst skal derfor IKKE symptombehandles.

Eksamensangst skal UDSLUKKES ved dens begyndelse.

Du kan få hjælp til eksamensangst. Metakognitiv terapi kan lære dig at forholde dig ubekymret til eksamen. Du lærer at stoppe op og iagttage tanker og symptomer relatereret til eksamen uden at respondere på dem. Eksamensangst kræver nemlig din aktive tolkning af svære tanker og symptomer. Herved oplever du, at det i højere grad er frygten for, at du ikke kan holde til det eller vil klare dig dårligt, end tankerne og symptomerne i sig selv, der er problematisk. Når denne tolkning eller rettere bekymring er indstillet, vil intensiteten af dine symptomer dale og den uhensigtsmæssige adfærd blive overflødig.

Du kan nøjes med at forberede dig og gå til eksamen – uden eksamensangst.

Gode hilsner

Ida Grøn Hanneborg, psykolog i MIND CPH

Jalousi og Julefrokost. Den tid kan være anstrengende for parforholdet  ǀ MIND CPH

Jalousi og Julefrokost. Den tid kan være anstrengende for parforholdet ǀ MIND CPH

Jalousi og Julefrokost

Julefrokostsæsonen er over os, og måske er det også den tid på året, hvor man er mest tilbøjelig til at tænke over, hvorvidt ens partner kunne finde på at være sammen med en anden.

Hvad, hvis han får for meget at drikke og glemmer, hvad han har herhjemme?

Hvad nu, hvis hun er tiltrukket af en af sine kollegaer?

Hvad nu, hvis hun har mere tilfælles med ham fra jobbet?

Har hun det sjovere med sin kollega end med mig?

Glæder han sig ikke lovligt meget til på fredag?

Kunne han finde på det?

Disse tanker er alle helt naturlige. De dukker op, når vi bliver konfronteret med begivenheder eller mennesker, der – indbildt eller reelt – kan true vores parforhold.

Det, at tanker som disse dukker op, beretter i og for sig blot om, at vi værdsætter vores parforhold og ikke vil undvære det.

Tankerne er således ikke problematiske. Det er til gengæld problematisk, hvis vi føler behov for at forholde os til dem, undersøge dem, afklare dem, reagere på dem eller på anden vis “fjerne” dem.

Idet man dvæler ved tankerne og undersøger, hvad de betyder eller hvad de kan bringe med sig, bevæger man sig ind en bekymringsproces. Den kan lyde sådan her:

Hvad nu, hvis han er mig utro?

Holder han nok af mig til at sige fra?

Er jeg utilstrækkelig?

Kunne han finde på at skjule det fra mig?

Ville jeg kunne tilgive det?

Ville det blive enden på vores forhold?

Ender jeg alene?

Når bekymringerne bliver til jalousi

Bekymringsprocessen optager mere og mere tid. Undervejs bliver tankerne selvkritiske. Man forsøger at afdække ens partners bevæggrunde for at være sammen med en anden og får i den forbindelse påmindet sig selv om situationer, hvor man har haft en konflikt med sin partner eller er gået skævt af hinanden.

Hvorfor sagde han sådan den dag?

Hvor meget betyder jeg egentligt for ham?

Hertil har vi en tendens til at fejlsøge os selv – altid med sikker gevinst:

Ja, jeg ser ikke ud, som jeg ønsker, nej, jeg er ikke god nok

og jeg … (udfyld med grim tanke om dig selv).

***

Undersøgelsen af vores partners bevæggrunde er et forsøg på at tankelæse ham/hende.

Vi er ikke i stand til at tankelæse, men dét afholder os ikke fra at forsøge. Vi kan heller ikke se ind i fremtiden, men dét afholder os heller ikke fra at forsøge.

Undervejs i bekymringsprocessen er det almindeligt at gennemspille, hvad fremtiden kan bringe.

Hvad nu, hvis hun forelsker sig i en anden?

Hvor efterlader det mig?

Hvordan har man det, når man er i denne bekymringsproces?

Som regel er man ked af det, frustreret, fortvivlet og tit også vred.

Forestillingen af fare (i dette tilfælde utroskab) sætter kroppen i alarmberedskab: Kroppen modtager besked om at være på vagt og klargøre sig på konfrontation med en trussel.

Kroppen reagerer ofte med søvnbesvær, sug i maven, hjertebanken, utilpashed og rastløshed.

Ens adfærd afspejler dette ved, at man bliver fraværende, trækker sig socialt og måske drikker et par glas rødvin for at dulme følelserne. Man kan reagere ved at være “kølig” overfor ens partner, eller “klyngende” og grådlabil, eller man kan få en “kort lunte” og fremstå opfarende og irritabel. Der findes mange forskellige reaktioner og kombinationer af reaktioner.

Følelserne og kroppens tilstand kan i sig selv føre flere bekymringer med sig, for, hvis jeg har det SÅ rædsomt, så må der virkelig være noget om sagen!

Hvad er han ude på?!

Mange forsøger at håndtere ubehaget ved at konfrontere det: Man kan udspørge sin partner, forbyde ham at tage afsted, tjekke hans Facebook eller telefon og på anden vis forsøge at af- eller bekræfte ens bekymringstanker.

Disse handlinger er oftest forbundet med skam. Det er skamfuldt ikke at kunne berolige sig selv og være nødsaget til at kontrollere, udspørge og tjekke.

Når vi er nået helt herind i bekymringsprocessen, så kan vi vel kalde det jalousi.

Det vil han måske kalde det, hvis han opdager det.

At være jaloux er netop dybt sammenvævet med bekymringsprocessen.

Jalousi er som udgangspunkt en medfødt, sund biologisk overlevelsesmekaniske, som sikrer at vi er opmærksomme på ikke at blive forladt og derved miste den nærhed og omsorg, som vi behøver.

Denne i sit udgangspunkt sunde mekanisme kan blive provokeret gennem oplevelser af svigt. Måske har man i tidligere parforhold oplevet utroskab eller svigt.

Dette kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker bevæger sig ind i bekymringsprocessen, mens andre får de førstnævnte tanker uden at reagere på dem.

En anden forklaring er, som nævnt, at man har en antagelse om, at man kan “fjerne” tankerne ved at tænke over dem, undersøge dem og på forskellig vis forsøge at af-eller bekræfte dem.

Men svære tanker forsvinder ikke, mens vi undersøger dem.

Tværtimod.

Jo mere jeg beskæftiger mig med de svære tanker, jo mere fylder de og påvirker mine følelser og min krop, og jo større er sandsynligheden for at jeg reagerer med jaloux adfærd.

Adfærd drevet af jalousi er en belastning for parforholdet. Jalousien medfører mange direkte konfrontationer eller åbne skænderier, ofte begrundet i den jaloux partners kontrollerede adfærd. Dertil belastes forholdet af, at den anden partner lægger stærke bånd på sin adfærd og det, han/hun føler, gør eller siger, for at undgå at fremprovokere jalousien. Partnerens forsøg på at tilpasse sig og undgå at provokere jalousien, kan give en midlertidig lindring, men ingenlunde fjerne bekymringsprocessen, som skaber og vedligeholder jalousien.

Hos Mind Cph er vi erfarne i at behandle jalousi og bekymring. Vi står klar til at hjælpe dig med at afkoble dig dine svære tanker og derved passe på dig selv og dit parforhold.

Venlig hilsen

Ida Grøn Hanneborg, Psykolog i Mind Cph

Sådan kan du forlænge din weekend  ǀ MIND CPH

Sådan kan du forlænge din weekend ǀ MIND CPH

Sådan kan du forlænge din weekend!

Har du lagt mærke til, at weekenden ofte ophører mange timer, før den er ovre?

Det er søndag, og klokken er 14.30. Omtrent nu dukker tanken op: Hvordan vil næste uge gå?

Jeg begynder at scrolle min kalender igennem. Nogle af mine arbejdsdage er ret proppede, og et par af de arbejdsopgaver, jeg sidder med, er gået lidt i hårdknude. Jeg begynder at spekulere over, hvad jeg kan stille op? Og hvorfor det egentlig er endt, hvor det er?

Hvad mon min arbejdsgiver vil mene om sagen?

Og sørme om ikke børnehaven kommer til fødselsdag på fredag. Seksten 4-årige, som skal bespises og underholdes.

Mine tanker begynder at kredse om, hvordan de forskellige dage vil gå.

Har jeg styr på tingene?

Når jeg det hele?
Er der noget, der kan gå galt?
Hvordan vil jeg takle dét?
Og hey – bliver der tid til overs til de ting, jeg gerne vil?

Bliver festen på fredag så god, som 4 års fejringer hør og bør sig?

Bliver det hyggeligt eller bare hektisk?

De andre forældre har sikkert vildt godt styr på, hvordan sådan en fest skal skæres.

Helt ærligt – virker næste uge ikke lidt uoverskuelig?

Én ting er sikkert: Der er lang tid til næste weekend.

Og nu vi er ved det, ér denne weekend egentlig blevet nydt tilstrækkeligt?

Indeholdt den det, den skulle? Det er jeg lidt usikker på!

***

Lige nu, mens jeg gransker næste uge, er weekenden ophørt.

Altså mentalt ophørt.

For min opmærksomhed er ikke længere på weekendens aktiviteter. Jeg er mentalt optaget af at forberede mig på næste uge, og idet jeg hverken er blevet skænket evnen til at spå eller tankelæse, er det en mentalt opslidende opgave.

Der går heller ikke lang tid med tankearbejdet, før det får konsekvenser: Jeg er fraværende, træt og uoplagt.

Jeg plejer at gå i seng klokken 22.30, hvilket betyder, at der søndag klokken 14.30 faktisk er 8 timer tilbage af weekenden.

Jeg kan altså gå glip af 8 timer af weekenden, hvis jeg fortsætter i dette spor!

Hvis jeg går glip af 8 timer af weekenden hver uge i et år, løber det op i 416 timers weekend på årsbasis. Det er lidt mere end 17 døgn.

***
Kender du til oplevelsen? Mangler du også tit 8 timer af din søndag? Eller nogle andre timer, som går med mental forberedelse, der gør dig mere udkørt end klar?

Hos MindCph er vi klar til at lære dig, hvordan du genvinder timerne så du kan bruge de 17 døgn på andre vigtige ting.

Gode hilsner

Ida Grøn Hanneborg

NYE GRUPPETERAPI HOLD: Vi starter to nye gruppeforløb på mandag den 14. november klokken 13-15 og 17-19. Du kan læse mere og tilmelde dig HER.

Har jeg fundet den rette partner?  ǀ MIND CPH

Har jeg fundet den rette partner? ǀ MIND CPH

Har jeg fundet den rette partner?

Slår tanken også nogle gange ned i dig, som et lyn fra en klar himmel og igangsætter en ukontrollerbar strøm af bekymringer om, hvorvidt du nu har fundet den rigtige partner eller ej?

Bekymringerne vælter ind over dig og efterfølges af en gennemspilning af flere mulige scenarier, hvor du tjekker fordele og ulemper ved din nuværende partner. Ofte ender du med at fokusere på mange af de negative oplevelser, som lige pludselig får en alt for stor betydning.

Eksempelvis når han bare sidder i sofaen og ser fjernsyn. Når der aldrig bliver hjulpet til med nogle af de hjemlige opgaver og I egentlig heller aldrig får talt om jeres fælles oplevelser længere. Hvad er så meningen med jeres parforhold?

Du spørger så dig selv om det er ting, du virkelig kan leve med? Og herefter begynder du at tvivle på forholdet, på dig selv og på jeres fremtid sammen.

Sådan nogle forestillinger kan være giftige for et parforhold.

Men du holder dine tanker for dig selv. Du har behov for at tænke det hele igennem, før du fortæller din partner om dine bekymringer og grublerier omkring jeres parforhold. Du vil gerne være helt sikker, før du træffer en endelig beslutning. Den rigtige beslutning.

Men at gå og tygge drøv på den slags tanker er ikke en god løsning.

Når du forsøger at rumme alle dine bekymringer selv, får du oplevelsen af, at alle dine tanker udelukkende er negative. Samtidig begynder du at rette dit fokus mod alle de ting i dit parforhold, som du finder frustrerende.

Du kommer igen til at fokusere alt for meget på de negative ting som at han f.eks. aldrig hjælper til, eller at hun altid kommer sent hjem fra arbejde. Dermed synes problemerne imellem jer også at vokse, uden at du kan gøre noget ved det.

Du bekræftes i dine bekymringer, og de bliver en selvopfyldende profeti: Forholdet er ikke godt for dig!

Din beslutning synes derfor ligetil til trods for, at I har været sammen længe og at et brud ikke nødvendigvis er det, du inderst inde ønsker dig.

***

I stedet for at gå med disse bekymringer alene og vente på at de æder dig og dit parforhold op så kunne du lære at forholde dig anderledes til dine bekymringer og samtidig rette dit fokus imod de vigtige ting i jeres parforhold. På den måde vil du kunne overkomme mange af de udfordringer I har og dermed vil du kunne nyde din partner i både de gode og de dårlige situationer.

Hvis du tror, at dette kan være en vej til et bedre parforhold, kan du booke din første session hos Mind Cph HER.

Mvh Michael, psykolog i Mind Cph.