Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

Sådan navigerer du mellem udfordringer, krav og forventninger uden at ryge ned med stress

”Det reddede mig fra stress, at jeg fik en au-pair!”
”På mit job har vi en politik om, at vi ikke må besvare mails hjemmefra – det har reddet mig fra at gå ned med stress”.
 ”Vi får maden leveret fra nemlig – ellers ville jeg blive stresset!”
”Jeg har skiftet lederstillingen ud for at undgå stress.”

Få en au-pair, arbejd mindre, få maden leveret eller …[fortsæt gerne listen med gode råd…], så kan du navigere mellem udfordringer, krav og forventninger og undgå at ryge ned med stress.

Hvor meget tror du på, at det virker?

Gid det bare var så enkelt tænker jeg! For så havde vi formentlig ikke 100.000vis af danskere, der lider af stress hver dag.

Men det har vi, så der er noget, vi må have misforstået!

En stor del af misforståelsen ligger i idéen om, at vi kan undgå stress ved at nedsætte og begrænse krav og forventninger.

Bevares! Et liv i chokolade og champagne er ikke at kimse ad, men for de flestes vedkommende ligger dét ikke lige for. Og realiteten er, at selv livet i sus og dus ikke er fritaget for stress.

For at komme stressproblematikken til livs skal vi gribe den anderledes an, og vi må starte med at kigge på ligningen:

Store udfordringer og krav = STRESS

Den er for simpel, ikke sand og der mangler en kæmpestor mellemregning.

Der findes både mennesker med store udfordringer og krav, men som ikke lider af stress, og der findes mennesker med små udfordringer og krav, som lider af stress!

Men her må du endelig ikke tro, at vi så mener, at visse mennesker har færre ressourcer end andre eller, at vi har et ønske om at placere skyld og ansvar på den enkelte. Sådan forholder det sig på ingen måde. Det handler om at kunne yde effektiv behandling og forebyggelse, bringe dig ud af stress og tilbage til livet, som du ønsker.

Men dét, vi skal have tilføjet ligningen handler om et specifikt sæt af håndteringsstrategier.

Derudover ved vi, at dét, der udløser stress, blot er en brøkdel af sandheden om stress som lidelse.

Endda en særdeles lille brøkdel.

Den nye ligning ser derfor sådan ud:

(Store udfordringer og krav) + håndteringsstrategier = STRESS

For at gennemskue og nedbringe stress kan vi bruge den mangeårige viden, vi har fra forskning og behandling i psykisk lidelse med metakognitiv terapi.

Den metakognitive terapi har nemlig identificeret et særligt kognitivt syndrom (CAS), som består af en serie uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der fører til og vedligeholder lidelser som stress, angst og depression.

Det lyder måske kompliceret, men det er ikke svært for en trænet metakognitiv terapeut at få øje på, og hjælpe dig ud af.

Og når du kender din CAS, så kan du ændre det og lære at navigere mellem alle de udfordringer og krav, du har lyst til – uden at ryge ned med stress.

Vi beder dig ikke om at lukke ned for dit liv og dine aktiviteter – Vi hjælper dig istedet med at fastholde og leve det.

Vi øger din evne til at håndtere stress på en markant mere effektiv og konstruktiv måde.

Vi lærer vi dig effektive strategier, så du igen kan gøre dit liv mere meningsfuldt uden at give afkald på et aktivt liv.

Hvis du nu tænker, at det må koste en bondegård – så tager du helt fejl. For vi har nemlig specialiseret os i gruppeforløb, hvor du effektivt og sikkert lærer din CAS at kende – og at bryde dette fastlåste tanke- og adfærdsmønster, der er hovedingrediensen i stress.

Et gruppeforløb koster 3750,- kr og strækker sig over 6x2 lektioner.

Læs mere om vores gruppeforløb på hjemmesiden.

Der er stadig enkelte pladser på gruppeterapi mod stress og gruppeterapi mod angst og depression som starter i morgen torsdag 12.4.

Gode hilsner

Erla Højsted

Illustration by Florence Duchâteau

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

Hvorfor negative følelser er så svære at fjerne

“Hvordan går det egentlig?” Spørger en venlig kollega.

Og du skal lige trække vejret en ekstra gang, inden du svarer. For virkeligheden er ikke serveringsklar.

Det går nemlig ad h… til!

Arbejdet driver dig til vanvid, du føler dig alene i verden, du er utilfreds med dig selv og dit liv. Du føler dig utilstrækkelig og er mest af alt skræmt af din lyst til at skride fra det hele.

Men det kan man ikke sige højt, vel?

I stedet for den rå sandhed hører du dig selv vælge den neutrale variant:

Joooe, tak, det går ok – lidt hektisk det hele, men det er vel sådan det er? Hvad med dig?

Du skjuler fortvivlelsen og vender fokus på noget andet!

***

Kender du scenariet?

Jeg gør i hvert fald – og jeg taler dagligt med mennesker, der gør.

Så dét undrer mig ikke. Men dét, der til gengæld undrer mig er, at det er så svært at tale om negative følelser.

Vi oplever alle en følelse af magtesløshed ind i mellem. Vi har alle negative tanker og følelser, og vi føler alle, at vi ikke er gode nok.

Men oven i hatten føler vi os forkerte, når de negative følelser er til stede.

Og dét er indgangsvinklen til en ond spiral.

For det der sker er, at vi kommer til at bruge lang tid på at dvæle ved de selvsamme følelser, vi helst ikke vil eje. Vi vender og drejer dem. Prøver på at finde ud af, hvorfor de opstår. Går på fejlfinding inde i os selv – eller i vores liv og hverdag. Prøver at regne dem ud. Vi vil finde ind til kildens udspring. Følelsernes oprindelse.

Vi tror, at det er sådan, vi kan fjerne dem.

Men der kommer vi til kort.

Desværre er hele denne frygt for negative følelser et vigtig element i, at de uønsket kommer til at fylde så meget.

Man kan nemlig ikke fjerne følelser på den måde. Jo, mere man prøver, jo mere vil de bestå.

Mekanismen er, at når du prøver på at fjerne eller løse en følelse, så er du uomtvisteligt i kontakt med den. Og så lever den i din bevidsthed. Og du bliver ikke af med den.

Skal du have de negative følelser til at fylde mindre, kræver det en ændret strategi.

I stedet for at fjerne følelsen, handler det om at give slip på den.

Det er ganske simpelt egentlig. Men det kan være uendelig svært at praktisere, når man for det første ikke tør give slip på den og for det andet ikke har erfaringen med at gøre det på den rigtige måde.

***

I metakognitiv terapi arbejder vi bl.a. med at give slip på negative tanker og følelser. Metakognitiv terapi er en almenpsykologisk tilgang til psykisk sundhed, og du behøver derfor ikke en egentlig psykisk lidelse for at få glæde af metakognitiv terapi.

Vi ser de samme tanke- og adfærdsmønstre være på spil når det handler om almenpsykologiske problemstillinger som fx bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, selvkritik, lavt selvværd, dårlig selvtillid, manglende motivation og energi, overspringshandlinger, usikkerhed og ubehag ved sociale præstationer, jalousi, vrede, humørsvingninger og øvrige temperamentsproblemer.

Mange af disse problemstillinger er genkendelige for de fleste mennesker i større eller mindre grad, og alle har gavn af nogle helt personlige metakognitive redskaber til større trivsel og glæde i livet.

Når du kender dine mønstre og ved, hvordan du effektivt kan bryde dem, så kan du yde på et langt højere niveau, være mere glad og tilfreds med dig selv, mere tolerant, nærværende og til stede i dit liv samt træffe mere velovervejede beslutninger og valg. Du får i det hele taget mere styr på dig selv på en afslappet måde, og du kan hvile i dig selv på en ny og befriende måde.

Vil du gerne lære det?

Vi har både mulighed for skræddersyede individuelle forløb hos psykologerne i MIND CPH, og vi har også specialiseret os i gruppeforløb, hvor fokus er på at bryde de negative adfærds- og handlemønstre og øge psykisk velvære og trivsel.

Gode hilsner

Erla Højsted

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer │MIND CPH

Hvorfor bekymring forpurrer dit barns gå-på-mod!

Hvis du har et barn, der er forsigtigt, ængsteligt og bekymret har du sikkert flere gange set, hvordan dit barn afskærer sig selv fra venner og deltagelse i aktiviteter, der er sjove og udviklende – og du kan med gru og rædsel stå på sidelinjen og se, hvor frustreret dit barn er over, at det ikke magter at være med.

Det er hjerteskærende og gør ondt langt ind i dit forældrehjerte, især hvis dit barn samtidigt er ensomt og ked af det.

Det kan være ret komplekst at bryde det uhensigtsmæssige mønster, som barnet er havnet i. For det er jo ikke kun dit barn, det drejer sig om – det er også omverdenen. Barnet har sandsynligvis allerede fået en position som den, der ikke har lyst til at være med, og mange er sikkert holdt op med at spørge. Alle kan se det, men ingen ved, hvordan de skal handle.

Bekymrede børn er tit super bange for at fejle (og at andre skal se det) og vil derfor kun gøre ting, som de er 110% trygge ved.

Og når målet er 110% hver gang, kan selv den mindste udfordring føles kæmpestor og de føler, at hele verden enten står eller falder på, at de magter udfordringen.

Derfor bliver de angste og handlingslammede.

Jeg ved ikke om du nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være at skulle spise en elefant? Eller bestige Mount Everest?

Det er jo udfordringer, som de fleste nok ikke lige umiddelbart tager på sig.

Men for et barn, der er bekymret, forsigtigt og ængsteligt, kan selv små hverdags udfordringer føles som om, at de skal bestige Mount Everest.

Mange forældre står på sidelinjen med bekymring, fortvivlelse og handlingslammelse. De føler med børnene og prøver efter bedste evne at hjælpe dem. Men det er svært, når først bekymringerne har taget fat.

Men du må huske på, at “synd for dem” ikke hjælper dem til at klare sin udfordring. At være modig handler nemlig om at gøre noget, på trods af, at man er bange for at gøre det.

Du kan dog gøre en kæmpe forskel for dit barn på en ret enkel måde og vise dit barn, at selv om udfordringen FØLES kæmpestor, så er den ikke umulig.

Det første du skal gøre er ikke at lade din egen bekymring komme til syne. Vis i stedet en positiv forventning til barnet. Vis dit barn, at du tror, at det kan.

For det andet så skal du bryde udfordringen i delmål. Det er lidt ligesom, hvis du nu skulle spise elefanten, så ville du jo skære den i bidder.

Ligeledes ville du heller ikke kunne bestige Mount Everest i morgen, men starte med at identificere processen fra din nuværende fysiske (og psykiske) tilstand og så begynde med en passende udfordring, fx en kortere løbetur.

Dit barn har ikke brug for at blive beskyttet mod det, som det er bange for (medmindre det selvfølgelig er objektivt farligt), men har brug for, at du støtter det til at klare sine udfordringer.

Har du brug for hjælp til at gøre dette er du velkommen til at kontakte os. Vi ved nemlig hvordan man hjælper børn til at bryde bekymringerne, slippe angsten og skabe mod!

Vi arbejder med metakognitiv terapi, som er en effektiv og skånsom metode, der fjerner angst og hjælper både dig og dit barn til at blive mere modigt.

Er dit barn mellem 10-14 år tilbyder vi desuden et gruppeforløb, hvor vi udstyrer børnene med alt de behøver for at slippe angst og bekymringer og giver dem mere mod på livet.

Nyt hold starter den 23. februar klokken 13.30-15.

Kærlig hilsen

Erla Højsted

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018 │MIND CPH

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018 │MIND CPH

Din selvtillid bliver ikke bedre i 2018

Årets mandag er ved at være forbi og nytårsløfterne er ved at være saga blot! Køen foran fitnesscentret er væk og der hersker mere normale tilstande i byens shoppingscentre.

Sådan er det hvert år.

Når årets fattigste måned er passeret, er vi alle lullet tilbage i hverdagens trummerum.

Og det er fordi at ønsker og løfter ikke er en strategi. Så længe der ikke sker vedvarende handling mod forandring, er vi ved status quo.

Og det er svært at gennemføre forandringer, da det kræver en stor portion mod og tålmodighed og en evne til at håndtere den usikkerhed, der følger med forandring.

Og sig mig!

Har du nogensinde været så lykkelig, at du samtidig kunne mærke en knugende angst for at for at miste det, du har? At nogen eller noget pludselig tager det hele fra dig, og du står tilbage som et lille barn, der lige har tabt sin is på fortovet.. ?

Eller har du nogengange følelsen af, at du en dag vågner op og finder ud af, at det hele var en drøm, en løgn eller en illusion, og at du i virkeligheden overhovedet ikke fortjener lykken?

Eller, at du med en destruktiv handling eller fejltagelse kommer til at ødelægge det, du har og elsker?

Så velkommen i klubben.

Angst for at miste og fejle er nemlig en almindelig, normal og nyttig følelse, der minder os om, at behandle vores liv og dem, vi elsker på en ordentlig måde.

Men ofte ender din angst for miste eller fejle dog med at stå i vejen for forandring fordi du enten begrænser dig selv, siger nej tak til muligheder eller pakker dig ind i vat i din iver efter at beskytte dig og dine mod verdens onder.

Angsten for at fejle handlingslammer og gør, at du ikke tør leve livet, give slip og åbne for muligheder, hvor du ikke har 100% kontrol og kan forudsige resultatet.

Angsten for at fejle gør også, at du overspringshandler eller udskyder vigtige ting på ubestemt tid.

Angsten kan gøre, at du kommer til at behandle dig selv, dit liv og dine følelser som porcelæn, der let går i stykker. At du beskytter og begrænser så meget, at du aldrig nogensinde oplever den frustration og skuffelse, som det er at tabe en is på fortovet og du lærer derfor heller aldrig at håndtere det.

Det gør, at din selvtillid og dit selvværd daler, og du risikerer at ende som én stor undskyldning for dig selv.

Og det kommer desværre ikke at forandre sig, medmindre du begynder at handle anderledes. Næste år kan du så give dig selv de samme nytårsløfter, men resultatet forbliver uændret.

Medmindre du identificerer de forhold, der står i mellem dig og dine ønsker – og effektivt ændrer dem, så sker der ingen forandringer på din selvtillid konto i 2018!

Vil du gerne kickstarte den forandring, tilbyder vi lige nu et 3 ugers metakognitivt kursus, der giver dig stærke redskaber til bedre selvtillid, selvværd og handlekraft i din hverdag.

Det koster kun 2450,- kr og du kan betale i rater.

Du får konkrete værktøjer til at øge din handlekraft og styrke din selvtillid og livsglæde.

Bedste hilsener fra,

Erla Højsted

GemGem

Forebyg depression Her-Og-Nu med disse 3 gode råd ǀ MIND CPH

Forebyg depression Her-Og-Nu med disse 3 gode råd ǀ MIND CPH

Vil du gerne have 3 gode råd til hvad du kan gøre her-og-nu for at bryde tungsindets kredsløb og undgå depression?

Lider du af depression, tænker du formentlig, at det er nødvendigt at tænke tingene igennem i et forsøg på at finde løsninger på problemer, depressive følelser og tanker. Men samtidig kan det føles helt umuligt at stoppe tankerne, når først de er i gang. Så alt i alt ender du ofte med at bruge uforholdsmæssig meget tid på dine tanker – og på depressionen uden egentlig at få det bedre.

Og depression følger dig og føles som et tungt fugtigt tæppe, der konstant hænger over dine skuldre. Selv når du forsøger at være igang med andet, så kører det ved siden af på en parallelkanal. Som om at depressionen er med dig overalt.

Er du først fanget i depressionen kan det føles uoverskueligt at finde vejen ud igen og ofte er det nødvendigt med professionel behandling. Men der er meget du kan gøre selv. Både for at forebygge depression, men også for at få det bedre, når du har en depression.

Du får her 3 simple, men effektive greb til at forebygge depression.

  1. Stå op!

Med mindre det er nat, så stå op. Uanset hvor træt og uoplagt du føler dig, så stå op.

Bliv ikke liggende i sengen – og heller ikke på sofaen.

Uanset hvor uendeligt svært det føles, så er det vigtigt at du står op, bevæger din krop og fysisk flytter dig. Uanset hvor meget det føles som om det rigtige at blive i sengen og forblive isoleret – så stå op. Du skal ikke tænke dig om, mærke efter om du har lyst, energi eller overskud til at stå op.

Du skal blot gøre det.

  1. Gå i gang med noget!

Start et projekt. Gå en tur. Læs en krimi. Bag en kage. Lyt til en podcast. Mal en væg. Ryd op og ryd ud. Bliv frivillig besøgsven. Gå i gang med en aktivitet. Tag i skoven – eller gå en tur.

MEN

Det vigtigste er, at når du går i gang med en aktivitet, så giver du aktiviteten DIN FULDE OPMÆRKSOMHED.

Fordi hvis du samtidig med din aktivitet bearbejder dit tungsind, eller på anden måde forholder dig til det, så er du lige vidt. Tager du din depression med ud, så er du lige vidt.

  1. Vær sammen med andre!

Opsøg nogen. En du kan tale med med. Det behøver ikke være en du kender. Men der er én vigtig regel at overholde:

Du skal IKKE tale om dig selv og hvordan du HAR det.

Tal om dem. Tal om et emne. Stil dem nysgerrige spørgsmål. Lyt til det de siger. Lad det handle om dem. Eller noget helt andet. Ikke om dig. Og vis oprigtig interesse i det de siger.

Hvad end du gør, så efterlad dine grublerier, der hvor de opstod. Tag ikke dine spekulationer med på tur.

***

Vidste du, at du kan lære alle de metakognitive greb og strategier på vores gruppeforløb til 312,50 kr pr. time? Vi insisterer nemlig på at den effektive terapi skal være en mulighed for alle.

Vi starter nye hold i morgen og på tirsdag. Der er få pladser tilbage.

Gode hilsner

Erla Højsted,

Chefpsykolog hos MIND CPH

 

Illustration af Florence Duchâteau