Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
Hvorfor glemmer jeg ting”?
Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Når lykken bliver et pres, der gør dig ulykkelig!

Kender du det? Du føler det som om, at du sidder helt alene på en kirkegård af mislykkede forsøg på at lykkes i livet og drukner dine sorger i selvmedlidenhed, bebrejdelser og selvbebrejdelser. 
 
Det er så irriterende lokkende at starte jagten på den skyldige og køre hele retssagen i hovedet! Hvem slog mine forsøg ihjel? Hvorfor? Og hvad kunne jeg have gjort anderledes?  
 
Selvbebrejdelser, frustration og modløshed!
 
Og ja, det er sgu surt når man ikke lykkes. Og endnu mere surt, når man synes, at man har gjort alt i ens magt – for blot at blive overhalet indenom af en eller anden lykkejæger. 
 
*****
 
Livet ER helt klart sjovere når solen skinner og lykken smiler! Men har du nogensinde overvejet om selve jagten efter MERE succes og STØRRE lykke presser dig og gør dig skuffet over livet, som du har? 
 
Forleden inviterede jeg en god ven til at drukne sorgerne i selvmedlidenhedsjuice og frustration over, at ikke alting kører snorlige. I stedet for at drikke med mig fortalte han, at LEGO også havde siddet med selvsamme juice efter sidste års regnskaber blev fremlagt! De havde desværre KUN nået 8 milliarder i overskud kontra sidste års 9. 
 
Hmm… kan du tænke. Hvordan F… kan de være utilfredse med det? Dét er så langt fra det lort, jeg sidder i! Hvis bare det var sådanne luksusproblemer jeg havde! SÅ var jeg ikke ulykkelig.
 
Men ser du. Måske var du det alligevel! 
 
Det er nemlig sjælden tykkelsen af din bankbog, der afgør din tilfredshed. Det er heller ikke den objektive størrelse af dine problemer, der afgør, hvor svært du synes det er, ej heller hvor flot din karrierevej er.
 
Der er helt andre faktorer på spil. Nemlig hvor længe – og hvor meget energi, du bruger på at dvæle ved dine fiaskoer.

Hvor længe og hvor ofte drukner du dig i selvmedlidenhed på de forliste drømmes kirkegård? Hvor længe bliver du i eftersøgningen og fordømmelsen af den eller de skyldige? Hvor længe og hvor intenst holder du et problemfokus?!!
 
Men man skal da lære af sine fejl! Derfor MÅ man partout udrede samtlige fejl og mangler og afspille dem gentagne gange i hovedet! 

Ikke?
 
Stop! Stop! Stop!
 
Kan du høre det? 
 
Lad os sige, at en overvejende stor del af din tid ryger på at dvæle ved fejl og mangler. Kan du gætte hvilken følelse det producerer i dit system? 
 
Vel da næppe glæde og lykke? 
 
Hvad kunne den logiske, rationelle forklaringsmodel være på, at dét at dvæle ved negative følelser skulle kunne producere positive følelser? At hvis jeg bare tænker negativt længe nok, så får jeg det bedre? 
 
”Minus gange minus giver plus” holder (desværre) ikke vand i psykens verden.
 
Giver det stof til eftertanke?
 
Men så kommer næste problem. Du ved ikke HVORDAN du stopper med at hænge ud på kirkegården eller at bade i selvmedlidenhed. 
 
Det KAN også føles svært når nu vi lever i en kultur, der bugner under et evigt lykkepres, en sammenligningskultur og en idealisering af de stærke, smukke og succesfulde – og det er en fælde vi alle sammen falder i. 
 
Ind i mellem. 
 
Også LEGO!
 
Men det er vigtigt at huske på, at du har et valg. Hver eneste dag. For det ER et valg, hvorvidt du vil dvæle ved dine fiaskoer eller ej – og hvor længe. 
 
I MIND CPH møder vi mange, der vil have hjælp til at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der gør, at de gentagne gange bliver fanget og fastlåst i negativitet, manglende produktivitet, tristhed eller stress. Nogle har champagneproblemer i LEGO-ligaen, andre har mere jordnære genkendelige livskriser. Fælles for dem er dog, at de er trætte af, ikke at få nok ud af livet, trætte af ikke at leve, som de gerne vil, trætte af at føle sig fanget og fastlåst.  

Lyder som en du kender?

Giv os et kald og lad os finde ud af om vi kan hjælpe.

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted
Chefpsykolog og ejer af MIND CPH

Bare nissen flytter med?

Bare nissen flytter med?

Bare nissen flytter med! 

I MIND CPH flytter vi og den 11. 2. 2019, kan vi slå dørene op til en helt ny klinik.

Når man skal flytte, er der jo en hel del, der skal gå op i en højere enhed.

“Har vi husket at…”? Er tit begyndelsen på en lang række sætninger.
For ikke at tale om sætningen, “er der styr på…”?

Udover det, så er der alle nisserne fra det gamle sted! Mon de flytter med?

Det håber jeg faktisk.

Vi har mange nisser herinde, og vi håber så inderligt, at de alle flytter med. Vi er nemlig så glade for vores nisser
Mange af dem pakkede vi ned efter nytår, hvor al julepynten røg på loftet. Men vi har jo også mange nisser, som ikke nødvendigvis tilhører julen.

EN-FRISK-START-NISSEN må for eksempel gerne flytte med. Den der handler om at forlade noget velkendt og afprøvet, for at komme i gang med noget nyt og spændende.

DESIGNER-NISSEN håber jeg helt sikkert også flytter med, så klinikken kommer til at se mindst ligeså tjekket og lækker ud som før.

GOURMET-NISSEN er den, der sørger for at lave den gode kaffe og holde teen varm. Den må også gerne følge med op på anden sal, i opgang B, og husk lige lakridserne og vingummibamserne også.

META-NISSEN er selvskrevet. Den MÅ vi ikke glemme, og det gør vi heller ikke. Den flytter derop, helt uden bekymringer eller grublerier, så alle igen kan få både gruppe- og individuel terapi.

Ja, som skrevet, så håber jeg, at nisserne flytter med til den nye adresse, som er:

Bredgade 36B, 2 th. 1260 København K.

Du skal altså ind igennem samme port, ude fra gaden, som du plejer, men denne gang skal du ikke gå særlig langt, før at du bliver mødt af et smukt, rødt bindingsværkshus. Det er der vi holder til nu.

Vi glæder os til at tage imod dig.

Du kan nemt bestille din tid online eller på tlf.nr. 31 11 13 15. Du er også altid velkommen til at sende os en mail på hello@mindcph.dk.

Bedste hilsner,

Peter Reismer
Kommunikationsansvarlig hos MIND CPH

 

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det virker nok ikke for mig, fordi min stress skyldes et reelt problem

Det var det første Katrine sagde, da hun ringede til os i morges.

Sådanne indvendinger (og mange flere) hører vi tit.

Katrine er ansat i en virksomhed, hvor arbejdsvilkårene er, at man forventes at være ”på pinden” når der er en deadline. Og det er der tit i Katrines branche. Men Katrine har også en familie, der har brug for hende. Og så er det svært for Katrine at være på pinden. To steder. På samme tid.

Katrines problem er altså et reelt problem. Og det giver hende voldsomt ubehag, manglende søvn og alenlange bekymringer. For de har også et hus (inkl. gæld) og alt mulig andet, der kræver et stabilt cash-flow.

Så hvordan kan et forløb, hvor man lærer at håndtere sig selv og sine tanke- og adfærdsmønstre anderledes hjælpe en som Katrine, der faktisk har stress, der skyldes et reelt problem?

For Katrine er i problemer. Hun har et praktisk og logistisk problem i og med, at hun ikke KAN være to steder på samme tid.
Hun har også det problem, at hvis ikke hun kan udføre sit arbejde, så får hun på sigt et økonomisk problem. Vælger hun arbejdet over familien – ja så kan det være hun får problemer på hjemmefronten. Og Katrine er monster presset af situationen.

Men det der også sker for Katrine, og som sker for tusinder af andre i lignende situationer er, at tankerne om problemerne og de manglende løsninger fylder mere og mere i bevidstheden.

Katrine tænker på det nærmest konstant. Hun føler, at tankerne har taget over og er blevet til rent tankemylder. Hun kan ikke længere nyde sin weekend, ej heller sin fyraften og nattesøvnen kan hun skyde en lang hvid pil efter. Hun lægger flere og flere timer på arbejdet og går derved glip af de fritidsaktiviteter, hun ellers var så glad for. Hun er ikke mentalt tilstede hverken i fritiden eller på arbejdet. Hun føler sig som en tom skal, fanget i et vakuum, og hun bliver dårligere og dårligere til problemløsning, og hun bliver dårligere og dårligere til at leve livet i det hele taget.

Alle velmenende råd er på dette tidspunkt svære at leve op til. Veninderne prikker til hende og siger, at hun skal sygemeldes. Hendes mand er bekymret og synes hun skal tage kampen op med chefen. Naboen forsøger at få hende til at gå med til noget god energigivende morgentræning. Og hun er helt stoppet med at svare opkald fra hendes mor. For Katrine orker intet af det. Hun er så udkørt, at alle de gode råd blot bliver endnu et ”problem”, som hun ikke orker at tage tag i.

Hun er ved at erkende, at hun nok er stresset og har brug for hjælp. Men det gør hende bange at indrømme. For alle dem hun kender, der er gået ned med stress, er ikke kommet tilbage på fuld styrke. Mange har endda været nødt til at foretage drastiske karriereskift.

Og det er her, at Hr. Google har hjulpet Katrine. Hun stødte på metakognitiv terapi på nettet og tænkte: “Gad vide om dette alligevel er noget for mig”.

Og det er lige præcis hvad det er.

Vi har i mange år behandlet og forebygget stress og vi har sammenskruet et stressforløb baseret på metakognitiv terapi og den nyeste viden om stress. Og stress kan behandles. Selv når stress skyldes et reelt problem.

Det er et forløb, hvor du lærer nye og mere hensigtsmæssige stresshåndteringsstrategier. Du lærer at få styr på tankerne, tankemylderet og hvordan du kan få overskuddet tilbage. Du lærer at lade ting fylde så meget, som de reelt bør fylde. Hverken mere eller mindre. Du lærer at lade tanker om arbejde blive på arbejde når du har fri. Og du lærer at blive effektiv på arbejde, når du er på arbejde. Kort sagt. Du lærer at bryde de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre som er skyld i det psykiske ubehag og som vedligeholder stress.

Og når du igen er velfungerende, balanceret og ude af tankemylder og søvnmangel, så skal du ikke være overrasket, når du opdager, at du sagtens kan løse den fastlåste knude, du var viklet ind i. Og hvis knuden faktisk er uløselig, så finder du på anden måde en fornuftig løsning på dit problem.

Skal du med på det kommende forløb, så er det onsdag den 20/2 klokken 18-20 vi starter.

Jeg glæder mig til at møde dig og lære dig alle de stresshåndteringsstrategier jeg kender og selv bruger.

De allerbedste hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog MIND CPH

10 Myter om stress

10 Myter om stress

10 Myter om stress

Vi arbejder med stress hver evig eneste dag. Og hver eneste dag hører vi noget nyt. Om stress.

Vi har sammenstillet 10 myter om stress, og som altså er helt almindelige udsagn, som vi møder i vores klinik. Vi siger ikke det er 100% myter (ej heller sandheder). Men det vi opdager, er at det har en stor betydning, hvad man tror om stress.

Måske du genkender noget af det?

  1. Du kommer aldrig til at arbejde på samme høje niveau som før, når du en gang har haft stress.
  2. Kroppen husker oplevelserne resten af livet.
  3. Et angstanfald sidder i kroppen i et år efter, at det er oplevet.
  4. Du skal lære at se signalerne og stoppe op i tide, før det går galt, og du får stress igen.
  5. Hvis du ikke altid sover regelmæssigt er det tegn på stress.
  6. Du er nødt til at gøre dit liv lille (Smid vennerne ud og stop med at arbejde og lad være at dyrke motion).
  7. Du vil opdage, hvor træt du er, når du er stresset.
  8. Det er kroppen, der siger fra. Derfor får du hjertebanken og trykken for brystet.
  9. Du kan dø af stresstilstanden, hvis du er i den for længe.
  10. Du må ikke arbejde og computerens indbakke er særligt farlig.

Vi har så forsøgt at vende det hele lidt på hovedet:

  1. Du bliver topperformer efter stress, fordi du lærer at tænke anderledes.
  2. Kroppen husker ingenting, det er hjernen, der forlænger dine oplevelser.
  3. Et angstanfald sidder kun i kroppen så længe du tænker på det, om lidt kommer der en anden følelse.
  4. Bare slap af, lad være med at fokusere på farer, der ikke er reelle.
  5. Alle sover dårligt en gang imellem. Det er der ikke noget i vejen med.
  6. Gør dit liv stort. Inviter vennerne og arbejdet samt motion er den bedste medicin.
  7. Du er kun træt, fordi du spekulerer for meget over din situation. Lad være med det, så vil du blive frisk med det samme.
  8. Din krop går i beredskab, når du hele tiden fokuserer på at være bange. Hvis du stopper med at tænke på, hvad der er gået galt, stopper din krop med at gøre ondt.
  9. Hvis du ikke tror stress er farligt, vil du opleve meget mindre stress.
  10. Selvfølgelig bliver du bange, når andre siger, at det du gør er farligt, men hvorfor skulle det pludselig nu være farligt, når du ikke tidligere har oplevet det som farligt?

Uden overhovedet at tage stilling til om disse udsagn er myter eller ej – så prøv lige at tænke over, hvilken betydning det har for dig, hvis du tænker på den ene eller den anden måde?

Læs her hvis du tror at stress er farligt.

Læs mere om metakognitiv terapi og stress

Gode hilsner

Erla Højsted,
Chefpsykolog MIND CPH