Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hovepine, feber, rindende næser og en diskussion med ens partner (der giver associationer til en psykologisk thriller) om hvis tur det er til endnu en barn-syge-dag, hvor man samtidig vinder chancen for selv at ryge med i faldet.

Jep. Den tid på året, hvor halstørklædet bliver fast bestanddel af garderoben, hvor Magasin melder udsolgt på heldækkende foundation og køen til apoteket overhaler nytårsforsætternes kø til fitnesscenteret.

Jep. Virus-sæsonen er over os og vi monitorerer sygdommens udvikling, foretager målinger og beregninger på temperaturudsving samtidig med, at vi krydser fingre, banker under bordet og beder til et hastigt temperaturfald.

Og jep. Vi har alle været der. Og det er ikke nødvendigvis kønt mens det står på. Men heldigvis går det over og monitoreringen af kropslige symptomer og temperaturmålinger stopper.

Termometeret pakkes væk og forbliver glemt indtil næste gang nogen i familien bliver syg.

****

Termometeret er et redskab, som vi bruger til at monitorere vores tilstand. Vi bruger det til at afgøre, hvor slemt det står til og til at bekræfte og underbygge vores sløjhed.

Vi bruger det velvidende, at det ingen direkte effekt har på sygdomsforløbet, hverken af helende karakter eller forebyggende.

Udenfor sygdomsperioder ligger det bagerst i skabet.

Men tænk hvis anbefalingen var, at vi regelmæssigt bør måle vores temperatur. Hvad ville det mon have af effekter?

Jo, udover at være en belastning i hverdagen, ville vores bevidsthed om sygdom og risiko for samme, sandsynligvis være langt mere fremtrædende.

Men hvorfor skrever jeg overhovedet om termometer og virus?

Jo, ser du. Ligesom vi hiver et termometer ned fra hylderne når det gælder influenza, så hiver vi et ”mentalt” termometer ned fra hylderne når det handler om stress.

Men konkret hvordan dette mentale termometer fungerer, og hvad det præcis måler, er dog mere end en smule uklart. På trods af det, og til forskel fra det det almindelige termometer, så råder velmenende sundhedsprofessionelle og stresscoaches os til at have termometeret indenfor rækkevidde til enhver tid.

Og hvorfor nu det!?

Jo, der hersker utvivlsomt en forestilling om, at udover at kunne måle en stresstilstand, så kan dette termometer forebygge og hele stress. Det er simpelthen blevet en indgroet del af redskabskassen når vi taler om behandling og forebyggelse af stress.

Men bare fordi man har hørt den samme sang mange gange udelukker det ikke, at der kan være andre og måske bedre sange.

Der er helt klart en hel del ulemper forbundet med den “etablerede” forestilling om det mentale termometer: Og her vil vi nævne nogle af dem.

  • Når vi har termometeret lige ved hånden bliver vi mere opmærksomme på risikoen for stress. Dette øger for manges vedkommende både bekymring og angst i stedet for at skabe den ønskede ro og tryghed.
  • Termometerets udefinerbare funktion og effekt gør det vanskeligt for mange at vide, hvad de skal måle – og hvordan. Det skaber tvivl, usikkerhed og nogen gange en langvarig og energikrævende ”mærken-efter”.
  • Den øgede opmærksomhed på ubehageligheder, trusler og fare kan også betyde, at vi rent faktisk kan mærke mere ubehag og føle os mere i fare. Dét, der er i fokus er også dét, der ER i fokus, så at sige.
  • Sidst men ikke mindst kan vi komme til at tvivle på egen dømmekraft og vores naturlige iboende termometer (det indre kompas om du vil) bliver slået ud af funktion og over-rulet af en vedvarende, slidsom monitorering.

Bl.a af ovenstående grunde anbefaler vi, at du pakker det mentale termometer til side og i stedet lærer (igen) at forstå og stole på dit naturlige termometer.

Måske lettere sagt end gjort?

Hvis du konstant har dit termometer ved hånden og ikke ved hvordan du lægger det væk igen (eller ikke tør)! Eller hvis du på anden vis er træt af det øgede indre fokus og bare gerne vil leve livet lidt friere, lidt vildere og mere ubekymret så tøv ikke med at kontakte os.

Vi er eksperter i det, og vi står klar til at hjælpe dig.

Vi er også eksperter i at behandle og forebygge både stress, angst og depressioner samt give dig mere effektive redskaber til at booste din mentale trivsel – uden brug af termometer.

Rigtig god dag

//Erla

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

Bekymringerne bag facaden. Sådan ser de ud!

“Jeg duer ikke til det her job, det MÅ de da snart opdage”!? 

“Det er sikkert mig de fyrer først, jeg er alligevel ikke så dygtig som mine kollegaer”. 

“Hvorfor fylder de her tanker så meget? De MÅ komme et sted fra? Det er jo tegn på, at jeg netop IKKE finde ud af det her job”. 

“Hvis nu jeg er ekstra sød og ekstra hjælpsom overfor de andre, så opdager de måske ikke, at jeg alligevel ikke duer til noget!”? 

Ovenstående eksempler på bekymringer og grublerier er sandsynligvis noget de fleste kender til og at blive ramt af negative tanker, der centrerer sig omkring egne evner, er der som så ikke noget nyt i. Men det kan være hamrende ubehageligt, særligt hvis man oplever, at disse tanker fylder mere og mere.

Jo mere kontrol bekymringerne og grublerierne får, jo værre bliver det! Det kan for nogle ende ud i total katastrofetænkning omkring ens fremtid, ens økonomi eller ens helbred.

Når vi får brugt mere og mere tid på bekymringer og grublerier, påvirker det os også følelsesmæssigt. En central del af dette er følelsen af ikke at være dygtig nok, en gennemtrængende tvivl og usikkerhed samt frygt for hvornår man bliver ”opdaget”.

For at undgå at blive opdaget, kan det være fristende at gemme sig bag en facade af smil og hjælpsomhed. Man gør alt for at være på god fod med dem omkring sig så ingen bliver sure på en. Man får aldrig sagt fra overfor de mennesker, der overskrider ens grænser af frygt for at blive opdaget i at man ikke hører til. At man ikke er dygtig eller god nok.

Frygten for, at denne facade smuldrer, vedligeholdes desuden af udtalte bekymringer og grublerier, og derfor kan man ende i en særdeles ond spiral, der kan være svær at bryde.

Ingen er alene om disse tanker!
Men hvad sker der egentlig, når disse negative tanker fylder mere og mere?
Når den nagende frygt og tvivl fylder så meget, at det bliver svært at koncentrere sig om de egentlige opgaver, fordi man konstant er bange for at blive ”opdaget”?

Netop der kan det altså føles som om, man er fuldstændig alene om at have disse tanker. Det kan føles som om det kun går nedad og at man er fanget i et sort hul. Det bliver endnu mere nødvendigt at holde facaden, skjule de revner man tror der er, så ens frygt ikke bliver til virkelighed.

Men hvad hjælper dette egentlig? Hjælper det mon nu og her eller hjælper det på lang sigt?

Nej! Ingen af delene!

Alle mennesker har til tider tanker, der handler om hvorvidt de nu kan finde ud af at løse en specifik opgave, om de lever op til de specifikke krav eller om de blot er gode nok! Men ikke alle kæmper med timelange bekymringer/grublerier og det evindelige arbejde med at opretholde en facade.

Men hvordan bryder man den onde spiral, kan du nu tænke?

Når man står i situationen og oplever ens bekymringer/grublerier som ukontrollerbare, kan det være svært at få øje på løsningen. Særligt hvis man har bildt sig selv ind, at det konstante facadearbejde er det vigtigste for at komme igennem dagen.

Men løsningen ligger faktisk lige for!

Effekten af al den overtænkning er, at man har et forstørret fokus på ens mindste fejl, som man givetvis ikke kan eller behøves at gøre noget ved. Samtidig overskygger overtænkningen også det faktum, at man faktisk besidder en masse viden og har en række værktøjer, som gør dig i stand til at varetage både eksisterende og nye opgaver.

Løsningen ligger således i, at vi skal lære at flytte vores fokus til dét, der hjælper os med at nå vores mål!

Hvad nu hvis man kunne skrue ned for al den overtænkning? Hvad hvis man rent faktisk kunne lære at vælge, hvornår man ville engagere sig i de tanker, der dukker op uanmeldt?

Ville det gøre en forskel?

Ja selvfølgelig!

Og lige netop dét, specialiserer vi os i hos MIND CPH!

Vi ved, at overdreven bekymring samt grubleri er problemet. Derfor er løsningen også at få sat en stopper for dette, så du kan fokusere på de ting, der rent faktisk kan hjælpe dig tættere på dine drømme og mål.

Kunne du tænke dig en simpel og effektiv vej ud af bekymringer og grublerier, samt endelig få lagt alt den facadebehandling på hylden? Så hjælper jeg dig gerne!

Lige nu kan du booke uden ventetid, så du én gang for alle, kan få frigjort dig selv for al den negative overtænkning.

Med venlig hilsen

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

Sådan gør du, hvis du har kvajet dig juleaften

Sådan gør du, hvis du har kvajet dig juleaften

Sådan gør du, hvis du har kvajet dig juleaften

Forleden havde jeg en snak med min søn, som kom til mig med en idé. Han har mange idéer, den kære dreng, så jeg kørte lidt videre med den mail, jeg var i gang med og lyttede egentlig kun halvt (hvilket jeg selvfølgelig normalt ALDRIG gør).

Anyway!

Han syntes, jeg skulle lave et forløb for dem, der føler sig for tykke! Ikke et slanke-forløb dog. Men et forløb, der handler om noget helt andet end mad og træning. Og han taler rent ud af sin egen (12-årige) erfaring. Ikke at han er for tyk, – men efter egen vurdering er han for kort.

Nåh men, det han har erfaret er, at det ikke nytter noget at græde over noget, man ikke kan gøre noget ved. At græde sig i søvn over sin højde om aftenen er ikke det værd, har han fundet ud af. Det ændrer intet!
Så enten skal man gøre noget ved sine problemer – eller også gælder det om at synes om situationen.

Min halvt fraværende hjerne var pludselig både PÅ og BEGEJSTRET. For min gut har sørme fat i noget rigtigt. Det hjalp også gevaldigt på mor-samvittigheden, at han på trods af min til tider fraværende tilstedeværelse, har lært sig en af livets vigtigste lektioner:

Hvad enten dit problem er noget du KAN gøre noget ved eller ej, så hjælper det INTET at græde over det. Er det noget du kan og vil ændre, så fint! Gør det – men er det ikke, så lad det ligge.

Det er ikke det samme som at sige pyt til det, være ligeglad eller ikke være ked af, at noget er på en måde, du ikke ønsker. Slet ikke. (Dét er nemlig ofte en ret umulig opgave). Det handler i stedet om ikke at bore i det mentalt. Ikke pille i såret, så at sige.

Så hvordan skal det munde ud i et godt råd til juleaften?

Jo ser du, hvis du nu på juleaften ikke er nået i mål med ALT, det du gerne ville nå. Hvis du har glemt en gave eller den brune farve til sovsen – eller noget helt tredje, så spørg dig selv: Er det noget du kan og vil gøre noget ved? Hvis ja, så skynd dig at fikse det. Er det ikke, så lad det ligge.

Og her mener jeg, som i rigtig at lade ligge. Parker det. Dvæl ikke mere ved det. Kom ikke salt i såret. Stop med at bebrejde dig selv – eller en anden. Behold dit gode humør og deltag i situationen som den er lige foran dig.

Jeg selv har kilometer-lange-to-do-lister med mere eller mindre vigtige sager på. Men LIGE NU gør jeg noget andet. Jeg parkerer mine ufærdige opgaver og mine uløste problemer. Jeg tænker ikke på lister. De er gemt væk til en stund, hvor jeg VIL gøre noget ved det – hvis jeg KAN. Lige nu handler det om at lave julemad og være glad, tilstedeværende og lade julestemningen komme.

Jeg synes du skal gøre det samme.

Giv dig selv lov til at slippe forventninger, krav, uforløste drømme og gør hvad du kan, nyd det der er. I al dets u-perfekthed. Det er der, det bliver perfekt.

Glædelig jul,

Ønsker vi alle på MIND CPH

//Erla

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

OCD er mere end ritualer, frygt for bakterier og uorden

Hvad er det første du tænker på når du hører OCD?

Er det noget med frygten for bakterier og smitte? Noget med at vaske hænder flere gange i træk? Kunne det være noget med at tælle antal fliser, man træder på? Eller måske noget med overdreven oprydning og rengøring?

Men det er altså blot en lille del af hvad OCD er.

OCD eller Obsessive Compulsive Disorder er en psykisk lidelse, hvor man har skamfyldte tanker og forbudte mentale billeder eller ord/sætninger, som forårsager angst, tvivl og et stort ubehag. Disse tanker og mentale billeder føles virkelige, skræmmende og giver et stort ubehag, som den ramte så forsøger at fjerne eller neutralisere ved fx længerevarende bekymringer og særlige ritualer eller gentagne handlinger.

Derfor er OCD ikke blot trangen til at vaske hænder et utal af gange eller frygten for bakterier. Men der er tale om meget mere skamfulde og ”forbudte” ting, som for rigtig mange er svært at fortælle om. Det betyder desværre også, at mange ikke får den rette hjælp, til deres lidelse!

Så hvordan ser OCD egentlig ud indefra?

Har du nogensinde prøvet at få en rigtig ubehagelig tanke, som kom helt ud af det blå? F.eks. tanken om ”Hvad nu hvis min mor dør af kræft” eller ”tænk hvis min partner kører galt på vej til arbejde”. Du kan sikkert hurtigt affeje sådanne tanker, fordi de føles enormt ubehagelig og fordi du ikke har lyst til at tænke over det – og du kan som regel fortsætte din dag uden besvær.

For den, der lider af OCD, kan det at få en tanke som de ovenstående betyde, at de tror, at det nu højst sandsynligt vil ske. Som følge af, at tanken om ”Hvad nu hvis min mor får kræft” har været der, er der nu en reel risiko for, at det sker. Dette er selvfølgelig enormt angstprovokerende og derfor vil man typisk igangsætte forskellige ritualer for at neutralisere tanken således, at ingen får kræft og man føler sig rolig igen.
Ritualerne kan dog være enormt energikrævende og bestå af flere timers mentalt overarbejde.

Prøv nu også at forestille dig, at de tanker, der dukker op, ikke kun handler om sygdom eller ulykke, men i stedet om djævlen og ondskab, om pædofili og overgreb eller om at slå sin familie ihjel.

Det er tanker, der præsenterer sig som levende billeder eller sætninger og som gør dig hamrende angst.

Dette er virkelighedens tanker for mange, der lider af OCD.

For at undgå at disse billeder og sætninger bliver til virkelighed, er man nødt til at udføre ritualer for at neutralisere, for at blive rolig og ikke mindst, for at mindske tvivlen om, hvorvidt man nu har gjort det eller ender med at gøre det! Alt dette blot fordi man har haft tankerne.

En af kernesymptomerne ved OCD er tvivlen. Tvivlen om hvorvidt man har handlet på sine tanker. Om de i virkeligheden er minder, man blot har fortrængt? Eller tvivlen om, hvorvidt det at have tanken betyder, at man så rent faktisk ender med at handle på det.

OCD er altså ikke kun gentagen håndvask, rette på diverse nips i hjemmet eller tvangspræget orden generelt. Men også en lidelse, der for mange er forbundet med skamfulde og forbudte billeder, der skaber et omfattende ubehag og resulterer i en lang række adfærdsmæssige strategier.

Derfor må en effektiv behandling af OCD også inkludere mere end blot fokus på at fjerne tvangshandlinger og ritualer. Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til OCD og hjælper dig med at bryde det komplicerede tankespin, som fastholder og forstyrrer livet for den der lider af OCD.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15 for en uforpligtende snak om hvorvidt vi vil kunne hjælpe dig. Du kan også sende en mail til hello@mindcph.dk eller booke en tid direkte på vores onlinebooking.

Bedste hilsner,

Michael Portz
Cand.psych. og konsulentpsykolog hos MIND CPH

 

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring 

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget – og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget”… !?
Hvorfor glemmer jeg ting”?
Er der noget galt med mig”?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

……. Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler – og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

  • For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
  • For det andet holder vi åbent hele sommeren.
  • For det tredje kører vi en intensiv sommergruppe, hvor du sammen med (mig) og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Kom og vær med – vi starter på mandag den 1. juli klokken 15-17

Det er et intensivt gruppeforløb, hvor du på 3 uger får en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog