Overskriften fangede! Jeg blev ramt af den, og mine halvsovende øjne var ikke længere trætte!
Lige pludselig blev mit stille sind fyldt med tanker: 25 timer! Det er da urealistisk! Ikke? Hvorfor skriver de sådan? Hvad bygger de deres konklusioner på? Hvorfor skal jeg altid ville så meget? Måske burde jeg skrue ned for mine ambitioner! Skader jeg mig selv og svigter jeg min familie? Arbejder jeg for meget? Gør jeg de rigtige prioriteringer? Burde jeg måske skære ned på arbejdet?
***
Fra at sidde afslappet og (aften)drømme er jeg pludselig oprørt og i tvivl! Og på et splitsekund havde en simpel artikeloverskrift forvandlet min hjerne til en (tanke)krigszone fyldt ned bekymrende tanker. Hvis ikke jeg vidste, hvordan jeg skal reagere i sådanne situationer for at stoppe mit tankespind, kunne jeg nemt blive fanget i en ond tanke-spiral.
Men istedet for at dykke ned i det, (aften)drømte jeg videre om dyner.
Det er nemlig ikke graden af udfordringer (arbejdspres) der skaber stress, men derimod den måde man håndterer sine tanker og bekymringer på - om man så at sige stresser over sin stress. Det er gang på gang vist, at måden vi reagerer overfor stress har større betydning for helbredet end hvor meget vi udsættes for den.
I et forsøg på at forstå koblingen imellem stress og hjerte-kar sygdomme har et hold forskere undersøgt og målt pulsen på over 900 deltagere over en tidsperiode.
Deres resultater viste, at en normal, sund puls varierer meget i løbet af en dag, og at en høj variation er et sundhedstegn, der viser, at kroppen reagerer hensigtsmæssigt og kan tilpasse sig forskellige aktiviteter som fx. fysisk aktivitet, hvile eller stressende situationer.
En meget lidt varierende puls er derimod knyttet til en større risiko for hjerte-kar sygdomme og for tidlig død.
Men udover at konstatere, at det er sundt for hjertet at få pulsen helt op (og ned) hver dag, gjorde forskerne endnu en interessant opdagelse.
De ringede nemlig til deltagerne hver dag for at følge med i, hvor mange stressende situationer de oplevede, de spurgte også til deres reaktioner på de stressende hændelser, hvilke følelser de havde og hvordan de havde det med dem.
Over halvdelen af deltagerne havde mindst en stressende situation hver eneste dag, men det interessante er, at det ikke var antallet af stressende situationer, der påvirkede rytmen, men derimod hvilke følelser deltagerne knyttede til situationerne.
De testpersoner, der knyttede stærke negative følelser til hændelsen var samtidig dem, der havde mindst variation i pulsrytmen - og dermed også en øget risiko for hjerte-kar sygdomme.
***
Så hvad er det egentlig vi kan lære af undersøgelser som denne?
Jo, det er ganske rigtigt, at det hverken er antal eller omfang af stress i hverdagen, der gør os syge, men derimod de tanker og følelser vi knytter til det. Og at det derfor ikke er en løsning bare at skære ned på antal og omfang af stressorer, men at det er nødvendigt at lære at tænke - og reagere anderledes.
***
Vil du lære, hvordan du kan reagere mere hensigtsmæssigt på din stress og dine udfordringer, samt lære at stoppe dit tankespind, så du undgår at blive fanget i en ond og ubehagelig tankespiral?
Så prøv vores 6 ugers metakognitive gruppeterapi. Vi starter løbende nye hold
Gode hilsner
Erla, Psykolog i Mind Cph
