Metakognitiv gruppeterapi.
– Sådan lærer du at slippe angst og depression på 6 uger.

GRUPPETERAPI

OBS: Vi har nu SOMMERHOLD i uge 27 & 28. 6-ugers grupper starter igen 17. august kl. 15-17.

Metakognitiv gruppeterapi er et af vores mest effektive behandlingsforløb og er udviklet til dig, der ønsker klare anvisninger på, hvad du skal gøre for at slippe angst og depression.

Ja tak, tilmeld mig sommerhold uge 27 & 28
Ja tak, tilmeld mig torsdag 17. august klokken 15-17
Ja tak, tilmeld mig tirsdag 5. september kl. 13-15

Metakognitiv gruppeterapi er relevant for dig:

  1. der føler dig fanget af negative tanker og følelser
  2. der har bekymringer, som har taget overhånd og føles ude af kontrol
  3. der har ubehagelige kropslige fornemmelser
  4. der er overdrevent opmærksom på ting, som du finder truende
  5. der er træt af at bruge al din vågne tid på at analysere dine følelser – og prøve på at forstå hvorfor du har det, som du har det
  6. der har forsøgt at hvile, meditere og samtale dig ud af din situation uden at få det bedre
  7. der føler dig udmattet, men har svært ved at finde ro
  8. der vil have det bedre uden at dvæle mere ved din fortid

Metakognitiv gruppeterapi er en dokumenteret behandling

Metakognitiv terapi er en ny evidensbaseret terapi, der fokuserer på dine fremadrettede konstruktive handlemuligheder snarere end på din fortid og problemerkendelse. Metoden er særdeles effektiv til at reducere psykisk lidelse og øge mentalt overskud, og anbefales af den britiske sundhedsstyrelse (NICE) som bedst virkende behandling af generaliseret angst og social angst.

I Metakognitiv gruppeterapi får du præcis og portionsanrettet viden om:

  • de mekanismer, der skaber og vedligeholder angst og depression, og hvordan du bedst og hurtigst overvinder dem
  • hvordan du genvinder kontrol over dine bekymringer
  • hvordan du slipper af med ubehagelige kropslige fornemmelser
  • hvordan du kan vælge at ignorere dine negative følelser
  • hvordan du kan droppe dine undgåelsesstrategier og gøre nøjagtig de ting, du har lyst til
  • hvordan du kan have problemer og udfordringer uden at blive psykisk syg af dem

Forløbet er ikke et traditionelt gruppeterapi forløb, hvor man sidder i rundkreds og udveksler tanker og følelser, men et struktureret behandlingsforløb, hvor du arbejder målrettet på at nedregulere dine symptomer på stress, angst og depression.

På 6 uger vil du få ny forståelse og viden om dine symptomer, som er helt forskellig fra hvad du tidligere har hørt og troet om angst, depression og psykisk lidelse i det hele taget – og du kommer til at gå en helt anden vej, end du tidligere har prøvet.

Er Metakognitiv gruppeterapi for dig?

For at sikre fuld tilfredshed er vores forløb forbeholdt dig, der lider af stress, angst og depression. Forløbet er ikke velegnet til dig med specifikke fobier, psykoser, personlighedsforstyrrelser og akutte selvmordstanker. Metakognitiv gruppeterapi kan anvendes til OCD, men er ikke optimalt. I disse tilfælde er du bedre hjulpet med individuel terapi, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation.

Metakognitiv gruppeterapi indeholder:

  1. 6 ugentlige møder, der varer 2 timer – i alt 12 sessioner.
  2. Personlig sagsformulering.
  3. Introduktion og træning i nye teknikker: Detached Mindfulness og Opmærksomhedstræning.
  4. Overkommelige hjemmeopgaver mellem sessioner.
  5. Personlig fremtidsplan som sikrer, at du undgår tilbagefald.
  6. Adgang til lukket online forum, hvor du kan sparre med de andre gruppedeltagere (frivilligt).
  7. Før og efter test, så du tydeligt kan se dine fremskridt (frivilligt).

Når du er færdig med forløbet:

  • Vil du se angst og depression som tilstande, du selv har indflydelse på.
  • Har du afmonteret uhensigtsmæssig tankespind og invaliderende kropslige symptomer.
  • Ved du hvad du skal gøre, når du konfronteres med stress/angst udløsende faktorer.
  • Har du værktøjskassen fuld af konkrete øvelser, så du kan fastholde psykisk sundhed i fremtiden.

Gruppeterapien varetages af Erla Højsted, som er autoriseret psykolog, Cand.psych. og har specialiseret sig i forebyggelse og behandling af stress, angst og depression baseret på Metakognitiv terapi og nyere Stress-teorier. Erla er i gang med en 2-årig specialistuddannelse i Metakognitiv terapi ved MCT instituttet i Manchester.

HVORNÅR: 

OBS: SOMMERHOLD uge 27 & 28. Mandag 3.7, onsdag 5.7, fredag 7.7, mandag 10.7, onsdag 12.7 og fredag 14.7. Alle dage klokken 10-12

Torsdag 17.8 klokken 15-17. Herefter følgende torsdage: 24.8, 31.8, 7.9, 14.9 og sidste gang 21.9. Alle dage klokken 15-17.

Tirsdag 5.9 klokken 13-15. Herefter følgende tirsdage: 12.9, 19.9, 26.9, 3.10 og sidste gang 10.10. Alle dage klokken 13-15.

HVOR:

Mind Cph. Bredgade 36E, København K.

PRIS:

Kr. 3.750,-, som betales umiddelbart ved tilmelding eller opdelt i rater (kr. 1.050,- ved tilmelding og derefter 6 x kr. 450,- som bliver trukket automatisk på dagen, hvor forløbet afholdes).

Bemærk venligst, at sygeforsikringen Danmark giver et tilskud på kr. 1200,- hvis du er medlem. Læs mere om tilskud her.

Metakognitiv gruppeterapi er ligeså effektivt som individuel terapi. Ved at tilmelde dig gruppeterapi, sparer du ikke blot penge. Du opdager også, at dine udfordringer slet ikke er unikke, men at alle i gruppen har de samme udfordringer og er på samme ‘mission’. Det er nemlig det samme usunde tankemønster på tværs af gruppedeltagerne, som opretholder psykiske symptomer og således samme usunde tankemønster, som alle i gruppen skal overvinde.

Ja tak, tilmeld mig sommerhold uge 27 & 28
Ja tak, tilmeld mig torsdag 17. august klokken 15-17
Ja tak, tilmeld mig tirsdag 5. september kl. 13-15

Der er ledige pladser, så længe du kan booke plads via tilmeldingsknapperne ovenfor.

PS! Er du i tvivl om hvorvidt forløbet er noget for dig, er du velkommen til at kontakte vores psykologer og drøfte din situation. Du kan også læse nedenstående Q&A’s og se, om du kan finde svar på dine spørgsmål:

 

Hvordan foregår gruppeterapien?
Vi mødes fast 2 timer ugentligt i 6 uger.
Forløbet ledes af psykologen, og tonen er uformel, afslappet, jævnbyrdig og ikke-terapeutisk. Du får simple opgaver og øvelser, som du skal træne mellem sessionerne.

Hvem er de andre kursister?
Helt almindelige mennesker – ligesom dig selv, der er fanget i en situation, de brændende ønsker sig at komme ud af.

Hvor møder jeg op?
Mind Cph, Bredgade 36E, København K. (Mind Cph ligger bagest i gården). Kom gerne 10 min. før tid. Du kan evt. snuppe verdens bedste kop kaffe i vores “egen” kaffebar Original Coffee, som ligger ved indgangen til Mind Cph. Her er også mulighed for at sidde og hygge sig før og efter forløbet.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage en enkelt gang?
Metakognitiv gruppeterapi er et intensivt forløb. Bestræb dig på at deltage hver gang.

Hvordan ved jeg, om forløbet virker for mig?
Du vil blive udstyret med nyeste metoder, værktøjer og al den viden, indsigt og support, som er nødvendig for at komme af med dine symptomer. Metoderne virker! – men det er med disse metoder, som med alle andre metoder: de virker kun, hvis du bruger dem. Hvis du bruger dem, virker de også for dig,

Er forløbet noget for mig, hvis min situation skyldes reelle problemer som fx arbejds overload eller sygdom?
Selvom der er kritiske forhold og omstændigheder i dit liv, kan du ændre din måde at håndtere dem på, så du ikke bliver psykisk dårlig af dem. Når du tager de metakognitive metoder i brug, vil du hurtigt få det bedre og få mere kontrol over dine symptomer. Og når du får det bedre, vil du opleve at have mere overskud til at håndtere dine faktiske problemer.

Jeg er sygemeldt – kan jeg så deltage?
Du kan sagtens deltage, selvom du er sygemeldt. Du har sikkert allerede opdaget, at du ikke har fået det bedre af at være sygemeldt, men tværtimod har det værre, når du er alene i selskab med dine negative tanker.

Hvordan tilmelder jeg mig?
Via tilmeldingsknapperne ovenfor.

Jeg har yderligere spørgsmål til forløbet. Hvordan får jeg svar på dem?
Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 31 11 13 15 eller skrive en mail til os på: hello@mindcph.dk

Ja tak, tilmeld mig sommerhold uge 27 & 28
Ja tak, tilmeld mig torsdag 17. august klokken 15-17
Ja tak, tilmeld mig tirsdag 5. september kl. 13-15